Udregning af payoff

Payoffs for henholdsvis spiller 1 og spiller 2 afhænger af den strategi, som de vælger at følge. Som udgangspunkt vil payoffs for spiller 1, fordringshaver, være negative, idet et selskab alene kan un-derlægges rekonstruktionsbehandling, såfremt dette opfylder insolvensbetingelserne, og medfører, at fordringshaver vil lide et tab. Det antages i denne spilteoretiske model, at der foreligger fordringer for i alt 100, samt at rekonstruktionsbehandlingen ikke ender med en situation uden stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag grundet skyldners solvens. Aktivmassen må derfor i alle tilfælde være un-der 100, for at sikre skyldners insolvens i spillet. Selve massens størrelse afhænger af, om fordrings-haver, der antages egenhændigt at opfylde betingelserne efter KL § 12 a, stk. 1, begærer om spiller 2s, rekonstruktørens, overtagelse af ledelsen i virksomheden samt af rekonstruktørens indsats efter-følgende.

386 Watson, J. (2013), s. 326.

387 Ibid. s. 336.

De strategiske muligheder er illustreret i følgende figur:

Figur C. Gengivet i Bilag 4. Kilde: Egen tilvirkning.

Fordringshaver har følgende strategier:

𝑆₁¹= [𝑂𝑣𝑒𝑟𝑡𝑎𝑔𝑒 𝑙𝑒𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑛]

𝑆₁²= [𝐼𝑘𝑘𝑒 𝑜𝑣𝑒𝑟𝑡𝑎𝑔𝑒 𝑙𝑒𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑛]

Fordringshaver, der handler og vælger rationelt, vil forsøge at begrænse sit potentielle tab. Denne har som nævnt et incitament til at vælge ud fra, hvad der giver denne det største payoff, altså det mindste tab for denne ifm. modellen.

Fordringshaver modtager en payoff-præmie, når der er tale om succesfuld rekonstruktion, da der er mulighed for mere handel med skyldner efterfølgende. Præmien er højest, når rekonstruktør har overtaget ledelsen, da selskabet potentielt herved kan styres mod, at fordringshaver også på sigt står bedre, end hvis skyldner beholder ledelsen under rekonstruktionsbehandling. Beholder skyldneren ledelsen i virksomheden, forudsættes det, at denne grundlæggende vil fortsætte samme ledelsesstil, der bragte virksomheden i en position med insolvens. Fordringshaver får dermed en lavere præmie

i tilfælde, hvor rekonstruktøren ikke overtager ledelsen i virksomheden med ovenstående begrun-delse, dog fortsat med en præmie, da der fortsat er mulighed for mere handel med skyldner efterføl-gende.

Payoff for fordringshaver beregnes med baggrund i Ligning 1. Yder rekonstruktøren en høj indsats, medfører det en højere realisation eller forbedring af aktivmassen, end hvis denne yder en lav ind-sats.

I tilfælde af fordringshavers begæring om rekonstruktørs overtagelse af ledelsen i virksomheden samt rekonstruktørens høje indsats, realiseres eller forbedres aktivmassen til i alt 90, begrundet med rekonstruktørens øgede kontrol med virksomheden, herunder dens aktiver, passiver og drift. Yder-mere modtager fordringshaver en payoff-præmie på 5 med samme begrundelse som ovenfor. I til-fælde af fordringshavers manglende begæring om rekonstruktørs overtagelse af ledelsen i virksom-heden, men fortsat med rekonstruktørs høje indsats, realiseres eller forbedres aktivmassen alene til i alt 80. Fordringshaver modtager i sådanne tilfælde alene en præmie på 2,5, ligeledes efter tidligere begrundelse herfor.

Efter samme struktur som ovenfor, blot med rekonstruktørens lave indsats, gælder det ved rekon-struktørens overtagelse af ledelsen i virksomheden, at aktivmassen bliver 75, med en præmie for fordringshaver på 5. Overtager rekonstruktøren ikke ledelsen i virksomheden, er aktivmassen 65 med præmie på 2,5 for fordringshaver.

Opsummeret kan fordringshavers payoff opstilles som i følgende tabel:

Fordringshavers payoff - Rekonstruktion Ledelse / Rekonstruktørs

indsats Høj indsats Lav indsats

Overtage ledelsen (90-100) + 5 - R*³⁸⁸ (75-100) + 5 - R*

Ikke overtage ledelsen (80-100) + 2,5 - R* (65-100) + 2,5 - R*

Tabel A - Fordringshavers payoff ved rekonstruktion. Kilde: Egen tilvirkning.

Rekonstruktøren har muligheden for enten at udøve en lav eller en høj indsats, hvilket påvirker hans vederlag og samlede nytte. Hans samlede payoff afhænger ligeledes af fordringshavers valg om at

388 R* = Rekonstruktørens indsats * sandsynligheden for justering.

begære om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen i virksomheden eller ikke. Det følger, at en hø-jere indsats medfører en høhø-jere nytte, da vederlaget ligeledes bliver høhø-jere, grundet et høhø-jere time-forbrug, en positiv effekt på omdømmet samt en antagelse om, at kriterierne efter KL § 239 opfyldes i højere grad ved en høj indsats, hvilket ligeledes har en positiv indvirkning på vederlagets størrelse.

Det modsatte gør sig gældende ved en lav indsats. Rekonstruktøren har følgende pure strategies³⁸⁹: 𝑆₂¹ = [′𝐻ø𝑗 𝑖𝑛𝑑𝑠𝑎𝑡𝑠′ 𝑣𝑒𝑑 ′𝑂𝑣𝑒𝑟𝑡𝑎𝑔𝑒 𝑙𝑒𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑛′ ; ′𝐻ø𝑗 𝑖𝑛𝑑𝑠𝑎𝑡𝑠′ 𝑣𝑒𝑑 ′𝐼𝑘𝑘𝑒 𝑜𝑣𝑒𝑟𝑡𝑎𝑔𝑒 𝑙𝑒𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑛′]

𝑆₂² = [′𝐻ø𝑗 𝑖𝑛𝑑𝑠𝑎𝑡𝑠′ 𝑣𝑒𝑑 ′𝑂𝑣𝑒𝑟𝑡𝑎𝑔𝑒 𝑙𝑒𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑛′ ; ′𝐿𝑎𝑣 𝑖𝑛𝑑𝑠𝑎𝑡𝑠′ 𝑣𝑒𝑑 ′𝐼𝑘𝑘𝑒 𝑜𝑣𝑒𝑟𝑡𝑎𝑔𝑒 𝑙𝑒𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑛′]

𝑆₂³ = [′𝐿𝑎𝑣 𝑖𝑛𝑑𝑠𝑎𝑡𝑠′ 𝑣𝑒𝑑 ′𝑂𝑣𝑒𝑟𝑡𝑎𝑔𝑒 𝑙𝑒𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑛′ ; ′𝐻ø𝑗 𝑖𝑛𝑑𝑠𝑎𝑡𝑠′ 𝑣𝑒𝑑 ′𝐼𝑘𝑘𝑒 𝑜𝑣𝑒𝑟𝑡𝑎𝑔𝑒 𝑙𝑒𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑛′]

𝑆₂⁴= [′𝐿𝑎𝑣 𝑖𝑛𝑑𝑠𝑎𝑡𝑠′ 𝑣𝑒𝑑 ′𝑂𝑣𝑒𝑟𝑡𝑎𝑔𝑒 𝑙𝑒𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑛′ ; ′𝐿𝑎𝑣 𝑖𝑛𝑑𝑠𝑎𝑡𝑠′ 𝑣𝑒𝑑 ′𝐼𝑘𝑘𝑒 𝑜𝑣𝑒𝑟𝑡𝑎𝑔𝑒 𝑙𝑒𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑛′]

Fordringshavers begæring om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen i virksomheden indebærer, at rekonstruktøren skal bruge mere tid på rekonstruktionsbehandlingen, da der i dette tilfælde både skal bruges tid på at udarbejde rekonstruktionsforslag samt håndtere de ledelsesmæssige aspekter i virksomheden. Uanset om rekonstruktøren yder en høj eller en lav indsats, så vil denne alt andet lige modtage et højere vederlag pga. et forøget timeforbrug ved at overtage ledelsen, end tilfælde, hvor denne ikke har overtaget ledelsen.

Samlet kan rekonstruktørens payoff opstilles på følgende måde:

Rekonstruktørs payoff - Rekonstruktion Ledelse / Rekonstruktørs

indsats Høj indsats Lav indsats

Overtage ledelsen 25 15

Ikke overtage ledelsen 20 10

Tabel B - Rekonstruktørs payoff ved rekonstruktion. Kilde: Egen tilvirkning.

Udover selve vederlaget, modtager rekonstruktøren dog også en negativ nytte i form af en penalty, når denne får justeret sit vederlag af skifteretten. Denne negative nytte modtages, da det skader re-konstruktørens renommé, fordi det ser ud som om, at denne fx ikke har været sandfærdig omkring

sin redegørelse af tidsforbruget eller rekonstruktionsbehandlingens reelle omfang. Rekonstruktø-rens omdømme skades derfor over for fordringshaver, skifteretten og skyldner, og disse antages i mindre grad fremadrettet at ville foretage forretninger af den ene eller den anden art med rekon-struktøren. Nytten for rekonstruktøren nedsættes derfor med en penalty på 2,5 for hver af de tre ovennævnte parter, altså i alt med 7,5³⁹⁰. I tilfælde hvor rekonstruktøren får justeret sit vederlag, får denne derfor nedjusteret sine ovenstående værdier, jf. Tabel B, med 7,5.

Skifteretten må antages at have en mindre sandsynlighed for at justere på vederlaget i tilfælde af rekonstruktion, da der er mindre praksis og præcedens på området end for konkurs. Ydermere er der en tendens til at fokusere mere på arbejdsbetragtningen, altså tidsforbruget, under rekonstruk-tion, hvilket, når rekonstruktør har overtaget ledelsen, taler for videre rammer. Skifteretten må lige-ledes antages at have en ringere indsigt i, hvorvidt der bør justeres eller ikke i tilfælde af rekonstruk-tørens overtagelse af ledelsen i virksomheden, da der driftsmæssigt kan være meget ledelse eller lidt ledelse at tage sig af for rekonstruktøren, hvilket kan være svært for skifteretten som Nature at justere på.

Sandsynligheden for skifterettens justering er således følgende:

Skifterettens (Nature) justering - Rekonstruktion Justering af vederlaget /

Re-konstruktørs indsats Høj Lav

Juster vederlag 20 % 60 %

Juster ikke vederlag 80 % 40 %

Tabel C - Skifterettens (Nature’s) sandsynligheder ved rekonstruktion. Kilde: Egen tilvirkning.