Eksekutionens Genstand
II. Udpantning1)-
Udpantning1)-§11.
I. Om U dpantning fandtes tidligere Reglerne i L. 29.
M arts 1873 (i det følgende citeret som Upl.) og’ disse er i alt væ sentligt opretholdte ved Rpl. K apitel 54.
U dpantning m aa trods det store A ntal Tilfælde hvori den fak tisk anvendes, i Forhold til Udlæg anses for e t e k s t r a o r d i n æ r t R e t s m i d d e l , for hvis Anvendelse der altid m aa paavises sæ rlig Hjemm el. Den adskiller sig fra. det sæ dvanlige Udlæg derved, at det i k k e til dens Foretagelse er nødvendigt at forelægge Fogeden d e t a l m i n d e l i g e E k s e k u t i o n s g r u n d l a g, Dom eller Forlig, og heller ikke engang altid et sk riftlig t D okum ent af en saad an K a ra k te r som de i § 478, 3) om handlede P a n te breve. P a a den anden Side er der ogsaa m ellem U dpantning og disse Tilfælde af Udlæg uden foregaaende L ovm aal og Dom den Forskel, a t der a l t i d m a a t i l v e j e b r i n g e s e n f o r m e l A k t som u m id d elb art G rundlag for U d p an t
ningens Foretagelse. Í ældre Tid bestod denne A kt i en Be-23) Jfr. Højesteretsdomme i U. f. R. 1913 S. 507 (511), 1893 S. 1185, 1891 S. 57 og 1881 S. 139 samt Domme i 1911 S. 129, 1906 S. 675, 1902 S. 603^ 1898 S. 953 (958), 1893 S. 307, 1884 S. 515.
-4) Cfr. äog Dom i U. f. R. 1917 S. 885.
*>) Jfr. ü. f. R. 1900 S. 723.
Jfr. fra den tidligere Ret N e l l e m a n n : Execution S. 296
—338.
m yndigelse fra O verøvrigheden, der afgav en »U dpantnings- ordre«. Denne O rdning blev im id lertid allerede ved Upl. som kun lidet stem m ende m ed N utidens Sondring m ellem A dm i
n istra tio n og Retspleje opgivet, og i Stedet derfor skal der n u ogsaa efter Rpl. altid af Fogeden selv afsiges en »U d- p a n t n i n g s k e n d e l s e « , som skal forkyndes, forinden h a n sk rid er til F o rretningens Foretagelse. M an k a n for sa a vidt betegne U dpantningen som e n f o r k o r t e t R e t s f o r f ø l g n i n g , idet de to Akter, hvori ellers en R etsfor
følgning falder, E ksekutionsgrundlagets Tilvejebringelse ved D om stolen og E ksekutionens Foretagelse ved Fogeden, ved U dpantningen sam m entræ kkes til een, s a a a t saavel G rundlaget for den som dens Udførelse besørges af Foged
re tte n selv. Til denne H ovedm odsæ tning i G rundlaget for U dp an tn in g og Udlæg k n y tte r der sig en Række Forskellig
h ed er i den næ rm ere Ordning, hvilke ogsaa gør sig gæ l
dende i F orholdet til den um iddelbare R etsforfølgning efter
§ 478, 3), idet denne behandles som sæ dvanligt Udlæg.
II. A. A ngaaende Spørgsm aalet, i h v i l k e T i l f æ l d e U d p a n t n i n g s k a l k u n n e f i n d e S t e d , h e n vises der i Rpl. § 596 dels til O pregningen i Upl. § 1, dels til en Række senere Love, og dertil føjer Rpl. nogle enkelte Tilfælde, ligesom der ogsaa senere er kom m et flere Tilfælde til-). E t fælles T ræ k for U dpantningstilfæ ldene er det gen- nem gaaende, a t K ravet h a r e n v i s K l a r h e d , om end dets G rundlag ikke er af en sa ad a n Likviditet, som i A lm in
delighed kræ ves til E ksekution3). Medens der m ed H ensyn til de enkelte U dpantningstilfæ lde m aa henvises til Lovens Opregning og til Lovleksikon, skal der her k u n frem hæ ves nogle, der er sæ rlig k a ra k teristisk e eller p ra k tisk vigtige.
De Krav, hvorfor U d p an tn in g sretten er hjem let, er for en stor Del af o f f e n t l i g r e t l i g N atur, saaledes (Upl.
-) Jfr. f. Eks. L. (Nr. 143) om Tilsyn med Skibe af 29. Marts 1920 § 40; nogle andre Tilfælde nævnes paa næste Side.
:i) Jfr. ogsaa Jernbanepolitilov (Nr. 85) 11. Maj 1897 § 15, 2. Stk., og Anordn. (Nr. 191) 17. November 1903 § 15, 2. Stk., hvorefter Udpantning for visse Erstatningsbeløb kan finde Sted, »saa- fremt vedkommende har a n e r k e n d t s i n F o r p l i g t e l s e til at erstatte det paagældende Beløb«.
§ 1 Nr. 1 Stats- og K om m uneskatter'), jfr. ogsaa Stem pel
lov 1. April 1922 § 44 og Arveafgiftslov 10. April 1922 § 41, Gebyrer (Nr. 4) og B etaling i H enhold til T ak ster for B enyt
telsen af offentlige In d re tn in g e r’) (Nr. 3). Endvidere kan næ vnes en Række f a m i l i e r e t l i g e Ydelser, nem lig (Nr. 6) sa a godt som alle15) U nderholdsbidrag, m en dog kun for saa vidt de enten er fastsatte ved Ø vrighedsresolution eller er hjem lede i Separations- eller Skilsm issevilkaar, der er stadfæ stede af Øvrigheden, eller endelig efter Æ gteskabsi.
30. Ju n i 1922 §§ 68, 69 og 70, jfr. dens § 73, er fastslaaede ved Bevilling eller Dom eller ved O verøvrighedens Af
gørelse. Frem deles kan U dpantning finde Sted for en Række F o r s i k r i n g s k r a v, nem lig dels for for
skellige B ran d assu ran cep ræ m ier (Nr. 7)'**), dels for Ulyk- kesforsikringskrav efter L. (Nr. 205) 6. Juli 1916 § 2 i7i.
Endelig kan som et prak tisk Tilfælde af U dpantning næv
nes A u k t i o n , s f o r d r i n g e r , idet der (Nr. 10 a) skal kunne gøres U dpantning for »Fordringer hos en og sam m e Skyldner p a a B etaling for L ø s ø r e , der er købt ved offent
lig A uktion, n a a r A uktionsprotokolien tydelig udviser Kø
berens Navn og K øbesum m ernes Størrelse«7*'1, og ifølge L.
(N. 246) 9. Maj 1917 § 4, 1. Stk., Købesum m en og O m kostnin
gerne ved Salg p a a L a n d b o f o r e n i n g e r s A uktioner kan fordres inddrevet ved U dpantning.
Det siges i Upl. § 1 udtrykkelig, at udenfor de næ vnte
*) Jfr. U. f. H. 1917 S. 520.
•■*) d. v. s. In d retn in g er, h v o rtil A d g a n g e n er o ffe n tlig , m e d e n s det ik k e just, k n e v e s , a t de tilh ø r e r d et o ffe n tlig e .
,{) Cfr. d og m ed H e n s y n til H u s tr u e n s U n d e r h o ld sp lig t o v erfo r M anden p e r so n lig B e n t z o n : F am ilieret. 2. Udg. S. 115. Jfr.
h erv ed o g sa a Y a u g e r a a d slo v 12. Juni 1922 § 104 Nr. 5 og utr.
kbh. F. R. K. 19. N ovbr. 1921. der n æ g te d e U d p a n tn in g sr e t foi et U n d e r h o ld sb id r a g 1 i I en D a tter o v er 18 Aar. Kn utr. kbh. F.
R. K. 25. Jan. 1922 har na*glet en B a rn efa d er A d g a n g til a t b e
n y tte et h am tilk o m m e n d e K rav p a a M od eren (paa et B elø b i S a g so m k o stn in g e r ) til M o d reg n in g o v erfo r et Krav paa U n d e r h o ld s b id r a g til et B arn.
“*) Cfr. D om i U. f. R. 1923 S. 968.
7) Jfr. o g s a a de i I n v a lid e fo r s ik r in g s lo v 6. Maj 1921 § 6, 5. Stk., o m h a n d le d e B id rag.
7*) J fr . U. f. R. 1880 S. 916 (H ø jesteretsd o m ), cfr. 1878 S. 662, 1914 S. 324.
Tilfælde kan U dpantning ikke finde Sted, saa a t ogsaa en analogisk Udvidelse m aa være udelukket. H eller ikke ved P a rte rn es Vedtagelse k a n U dpantning u dstræ kkes ud over den lovhjem lede K reds8).
Derimod s ta a r det altid den berettigede aab en t a t op
give U d p antningsretten og i Stedet indtale sin F ordring ved sæ dvanlig R ettergang, jfr. Rpl. § 596, næ stsidste Stk ; dette er ogsaa rim eligt p a a Grund af det strenge A nsvar, der er forbundet m ed en ulovlig U dpantning. Ifølge den næ vnte Bestem m else skal det endogsaa være R ekvirenten tilladt, m en dog kun n a a r Fogeden finder, at O m stæ ndighederne taler derfor, at benytte U dpantning f o r e n D e 1 af F o r
dringen og in dtale Resten ved sæ dvanlig R ettergang; denne Udvej vil h an sæ rlig kunne være in teresseret i at benytte, n a a r der h ersk er Tvivl angaaende Fordringens Størrelse, idet h a n da h u rtig kan sikre sig den uom tvistede Del og nøjes med a t procedere om Resten. Endelig udtales det i
§’ens Slutn., a t n a a r Skyldneren tilbyder delvis Betaling, bør denne m odtages.
B. U dp an tn in g sretten kan ikke blot gøres gæ ldende af den oprindelig berettigede, m en ogsaa af hans S u c c e s s o r , idet det i § 597 bestem m es, a t »U dpantningsretten følger Fordringen, saa at den tilkom m er enhver, som m ed H ensyn til sam m e er tra a d t i den oprindelig berettigedes Sted«.
C. Der er ved § 597, 1. Stk., lijem let en F o r æ l d e l s e a f U dpantningsretten, nemlig efter en F rist af 1 A ar fra F or
dringens F o rfald stid 9); ved den Tilføjelse, der er g jort ved Tillægsl. 30. Juni 1922 § 46, er dog F oræ ldelsesfristen for S k a t
ter, A fgifter og andre Ydelser til det offentlige forlæ nget til 2 Aar. Det skal være tilstræ kkeligt, at U dpantning er b e g æ r e t inden Udløbet af denne F rist, n a a r den blot d er
efter m ed tilbørlig H urtighed frem m es af R ekvirenten10).
s) Jfr. fra T id en for U pi. .Im skr. 3. Oktbr. 1849,* 10. A p ril 1852.
9) Jfr. U. f. R. 1918 S. 821.
1()) Jfr. h erv ed utr. kbh. F. K. K. a f 7. Maj og 24. Decbr. 1920, so m ik k e a n sa a d ette for a t væ re T ilfæ ld e t, h v o r F o r s in k e ls e n s k y ld te s O p g iv e lse a f u r ig tig B o p æ l v ed d en fø rste R e k v is itio n , elle r a t det ik k e in d e n F r is t e n s U d løb h a v d e væ ret m u lig t at
fin d e R e k v is iti B opa'l.
lot)
E fte r §’ens 2. Stk. skal i det i Lovene (Nr. 130 og 131) 27.
Maj 1908 § 4 om liandlede Tilfælde (forskudsvis Udb.etaling af U nderholdsbidrag) F riste n afbrydes allerede ved In d
g i v e l s e af Begæring til P olitim esteren (i K øbenhavn til Ma
gistraten) om B idragets U dbetaling, n a a r denne M yndighed derefter uden Ophold foretager de fornødne S kridt til Be
løbets In d d riv else11).
III. H vad nu a n g a ar d e s æ r l i g e R e g l e r , der gæ l
der om U dpantning sam m enlignet m ed Udlæg, er det
A. om B egæ ringen i § 598 sagt, a t den a ltid skal være s k r i f t l i g . At B egæ ringen m aa være ledsaget af de for
nødne D okum enter eller andre O plysninger, siger sig selv.
Fogeden træ ffer derefter Bestem m else om, hvor v id t U d
p an tn in g en skal frem m es, ved en K e n d e l s e , som tegnes p a a selve Begæ ringen. Fogeden m aa selvfølgelig næ gte U d
pantningen, n a a r R ekvirentens K rav m aa anses for ulov
m edholdeligt, f. Eks. n a a r de retlige F oru d sæ tn in g er for at afgive en Ø vrighedsresolution angaaende et U nderholdsbi
drag ikke h a r foreligget, eller de ju rid isk e B etingelser for dettes Inddrivelse iøvrigt m angler1-), eller n a a r en paalag t Skat er i Strid m ed Loven13); derim od vil R ekvisitus ikke kunne rejse Indsigelse mod U dpantningen for en Skat, fordi S kattean sæ ttelsen h a r væ ret urigtig, n a a r h a n h a r forsøm t re ttid ig a t faa denne om stødt ved Klage til vedkom m ende højere Skattem yndighed, jfr. S tatssk attel. (Nr. 149) 10. April 1922 § 38, sidste Stk.14). Fogedens Kendelse kan, for saa vidt
u) Cfr. derimod efter den tidligere Ret Dom i U. f. R. 1895 S. 397, Jmskr. (Nr. 204) 4. Septbr. 1888.
12) Jfr. herved Søndre Landsrets Dom i U. f. R. 1922 S. 902 og utr. kbh. F. R. K. af 14. Maj, 19. Oktbr. 1921 og 19. April 1923.
ia) Jfr. utr. kbh. F. R. K. af 3. Marts 1920, 20. April og 29. Juni 1923.
14) Jfr. saaledes en Række utr. kbh. F. R. K. af 11. Decbr. 1919, 4. Marts 1920, 2. Maj 1921, 17. Febr. 1922, 12. Febr. 1923. («Da Rekvisitus efter det oplyste er optaget paa Hovedligningslisten
for 1922—23, og der ikke foreligger nogen af en kompetent Myn
dighed truffen Afgørelse for, at den skete Ansættelse er sket med Urette eller ugyldig, d a den Skat, hvorom det under nær
værende Sag drejer sig, er forfalden, og d a han efter Lov Nr. 144 af 8. Juni 1912 § 38, 5. Stk., og Anordn. Nr. 141 af 5. Maj 1913 § 13, 3. Stk., jfr. § 38 i Lov Nr. 149 af 10. April 1922, derfor maa anses
■for afskaaren fra ved Indsigelse her for Retten at unddrage sig
den g a a r ud paa, a t den forlangte U dpantning k a n foretages, ikke sæ rsk ilt paaklages, hvorim od den, hvis den g a a r ud paa at næ gte den begærede U dpantning, kan gøres til Gen
stan d for K æ r e 15).
U dpantningskendelsen skal, sæ dvanlig ved R ekvirentens egen F o ran staltn in g , f o r k y n d e s for S kyldneren m indst 5 Dage før F orretningens Foretagelse; denne F ris t v irk e r a lt
saa som en E ksekutionsfrist, regnet fra K endelsens F o rkyn
delse. I A lm indelighed sker denne Forkyndelse ved en Stæ v
ningsm and overensstem m ende m ed Reglerne i Kap. 17. Men i visse Tilfælde, saaledes navnlig hvor det drejer sig om S k a tte r og andre A fgifter til det offentlige, vil en offentlig Bekendtgørelse være tilstræ kkelig, jfr. § 599.
I Sager angaaende Inddrivelse af U n d e r h o l d s b i d r a g e r dog ifølge § 601 F r e m g a n g s m a a d e n n o g e t
s i m p l e r e . Saaledes skal det navnlig ikke være fornødent at indgive nogen sæ rlig skriftlig Begæ ring om U dpantning, m en Fogedens Kendelse om denne paategnes Overøvrighe
dens Resolution. N aar da denne een Gang er forkyndt, kan Forkyndelsen senere for de enkelte B idrag gyldig ske p a a L andet ved Sognefogeden og i K øbstæderne ved en P o liti
betjent. I disse Tilfælde p a a h v i l e r d e t o g s a a F o g e d e n a t b e s ø r g e a l t f o r n ø d e n t til Inddrivelsen, d erunder ind b efattet R ealisation af de udlagte G enstande og A uktionsbeløbets Indfordring.
Ogsaa i visse andre Tilfælde, navnlig hvor der sker In d drivelse af S k a tte r eller andre offentlige Afgifter, paah v iler det Fogeden i Em beds M edfør at træ ffe alle nødvendige F o r
a n sta ltn in g e r til U dpantningens Ivæ rksæ ttelse, jfr. §§ 599, 600, 2. Stk. Men ellers gæ lder ogsaa p a a dette O m raade ikke Official-, m en P artsv irk sö m h ed sp rin cip p et, saa a t det over
for at betale den paalignede Skat. vil hans Protest mod Forret
ningens Fremme ikke kunne tages til Følge«).
15) Om Sportuleringen se J. M. Cirk. (Nr. 151) 22. Juli 1922.
TJdpantningsgeby rerne kan ikke forlanges forudbetalte af Rekvirenten, men de skal enten erholdes hos Rekvisitus, even
tuelt ved Realisation af det udpantede Gods, eller ogsaa, hvis Udpantningen har været forga^ves, bortfalde; hvis der maatte være paaløbet nogle Udgifter, maa disse da refunderes Fogeden af Statskassen, jfr. J. M. Skr. (Nr. 61) 1. Marts 1921.
108
lacles til R ekvirenten selv a t foretage eller foranledige de til F o rretningens Frem m e fornødne H andlinger.
B. Som tidligere berørt, foretages U dpantning ligesom Udlæg i A lm indelighed af Fogeden. I)et er heller ikke noget sæ rligt for U dpantning, naar det i § 600 bestem m es, at en saadan, n a a r Fordringen ikke overstiger 100 Kr., og Gen
standen for U dpantningen ikke er faste Ejendom m e, kan ske i K øbstæderne v e d P o l i t i m e s t e r e n og p aa L andet v e d S o g n e f o g e d e n . Derim od er det en ny sæ rlig Be
stem m else, n a a r ifølge den Tilføjelse, der ved Tillægsl. 30.
J u n i 1922 § 47 er g jort til § 600, 1. Stk., i K øbenhavn, F rede
riksberg og K øbstæderne efter K om m unalbestyrelsens Be
stem m else U dpantning for S katter, Afgifter og andre Ydel
ser til det offentlige skal kunne foretages ved dertil af Kom
m unalbestyrelsen bem yndigede k o m m u n a l e T j e n e- s t e m æ n d uden H ensyn til Fordringens Størrelse og Ud
pantn in g en s G enstand.
De Regler, der foreskrives i § 604 for det Tilfælde, at der m od en U dpantningsforretning, som foretages af P o litim e
steren (Sognefogeden eller en kom m unal Tjenestem and), frem sæ ttes Indsigelser, er ligeledes ganske stem m ende m ed dem, der efter § 524, sidste Stk., gæ lder for Udlæg i tilsv a
rende Tilfælde.
C. Om s e l v e U d p a n t n i n g s f o r r e t n i n g e n s I v æ r k s æ t t e l s e , f. Eks. ogsaa om Tinglæ sning og Be
siddelsen med H ensyn til de udpantede G enstande, gæ lder der væsentlig de sam m e Regler som om U dlæg10). Dog er ifølge § 602, 1. Stk., R e k v i r e n t e n s M ø d e u n d er F o rre t
ningen a l d r i g , cfr. med H ensyn til Udlæg § 517, 1. Stk., n ø d v e n d i g t . H vor Fogeden i A nledning af frem satte In d sigelser m aa tte finde det paakræ vet, at R ekvirenten kom m er til Stede, m aa F orretningen ogsaa her udsæ ttes for at give ham Lejlighed hertil, jfr. (>03, 2. Stk.
D. Om I n d s i g e l s e r s Frem sæ ttelse f o r F o g e d e n u n der U d p aatn in g sfo rretn in g er gæ lder ligeledes i a lt væ
sentligt det sam m e som ved Udlæg. N aar det i § 603, 2. Stk., udtales, a t »ordentligvis kan kun R ekvirenten faa
Udsæt-10) Ogsaa B e s te m m e ls e n i § 533, 2. Stk., m aa a n s e s for a n v e n d e lig paa U d p a n tn in g , jfr. o v en fo r S. 94.
at R ekvirenten i M odsætning til, hvad der m aa antages ved U dlæg17), skulde have en ubetinget Ret til a t forlange F or
retn in g en udsat. Derimod sta a r det i Forbindelse med U d
p antningens Ejendom m elighed, n a a r det i §’ens 3. Stk. be
stem m es, at Fogeden ved Paakendelsen af rejste Indsigel
ser ikke er bundet ved sin tidligere afsagte U dpantnings- kendelse.
E. N aar det med H ensyn til U dpantning i § 605 bestem mes, a t R ekvirenten i A lm indelighed i k k e f ø r e n d e f t e r F o r l ø b e t a f 4 U g e r k a n s k r i d e t i l R e a l i s a t i o n af det udpantede, er dette i V irkeligheden ikke noget sæ rligt for U dpantning, idet det efter § 542, 2. Stk., ogsaa i Tilfælde af Udlæg gælder, at A uktionen ikke m aa foregaa, førend den ordentlige A nkefrist af 4 Uger er u d løbet18). Ligeledes finder Reglen i § 605 i Slutn. — hvorefter R ealisation af det udpantede, n a a r U dpantningens G enstand ikke er fast Ejendom eller Løsøre af minidst 100 Kr.’s Værdi, kan ske p aa en offentlig A uktion, der afholdes af Sognefoge
den eller P o litiet — ifølge § 538, sidste Stk., ogsaa Anven
delse p aa ud lag t Løsøre indtil sam m e Værdi.
F. H vad a n g a a r R e t s m i d l e r n e m od en ulovlig Ud
p antning, er der efter §§ 606 og 607 navnlig den E jendom m elighed a t frem hæve, a t ikke blot den sam m e Retsvej som ved Udlæg efter § 593, nemlig Anke eller Kære, s ta a r den fo ru re tted e ,M) aaben, m en at der ogsaa i visse Tilfælde gives
l7) Cfr. om F o r h o ld e t v ed U d læ g o v e n fo r S. 84.
l«) D er er n æ p p e, so m a f RR. Nr. 16 i U. f. R. 1920 B S. 158 a n ta g e t, ved U d try k k et i § 605 »ik k e s k r id e til R e a lis a tio n « tæ n k t p a a n o g e n M o d sæ tn in g til U d tr y k k e t i § 542, 2. S tk., » A u k tio n e n ik k e m a a foregaa«, s a a le d e s a t d et v ed U d p a n tn in g sk u ld e va»re u d e lu k k e t in d e n F r is te n s U d lø b at fo reta g e n o g e t so m h e ls t S k r id t til A u k tio n e n F o r b e r e d e lse , m e n ved U d læ g blot a t iva'rk - sæ tte s e lv e S a lg e t in d e n d en na»vnte F r is ts U dløb. D e G runde, d er ved § 533, 2. Stk., førte til a t fo rto lk e O rdene » sk rid er til T v a n g s a u k tio n « paa d en v id ere M aade, jfr. o v en fo r S. 92—3, p a s s e r h e lle r ik k e paa det fo r e lig g e n d e F o rh o ld , og i § 607, 2. S tk., s y n e s U d tr y k k e t »b ortsæ lge d et u d p a n ted e« b ru gt so m en V a r ia n t for a t
»sk rid e til R e a lis a tio n « . Jfr. o g sa a m o d RR. R i c h . J e s s e n i U. f. R. 1922 B S. 29—30.
10) E fte r O m stæ n d ig h e d e r n e o g sa a en T red jem a n d , cfr. dog U.
f. R. 1898 S. 936.
110
R ekvisitus Ret til a t gøre sine Indsigelser gældende i første Instans. Disse Veje er da for s<aa vidt hjem lede k u m u la tiv t, som et paabegyndt Søgsm aal i første In sta n s ikke u d elu k ker h am fra sam tidig a t forsøge Anke eller Kære som det norm ale Retsm iddel. Derim od h a r Loven ikke fu ndet G rund til at opretholde det ek straordinæ re Retsm iddel, som jo Sagsanlæ g i første In sta n s er, n a a r R ekvisitus allerede h a r b e tra ad t Appelvejen, jfr. § 607, 1. Stk.: »han ikke allerede h a r re js t Anke eller Kære imod F o rretningen efter § 606«.
a. U nder A n k e e l l e r K æ r e k a n ifølge § 606 In d sigelse rejses mod U dpantningen uden H ensyn til, om den allerede h a r væ ret frem sat u n d e r F o rretn in g en 20). Anken eller Kæ ren h a r den sam m e suspensive V irkning p a a For- a u k tio n erin g en som ved Udlæg efter § 542.
b. H vad a n g a a r A dgangen til a t r e j s e S a g i f ø r s t e I n s t a n s , k a n der for det første — selvfølgelig — ikke være Tale om ad den Vej at drage Fogeden selv til A nsvar, jfr.
ogsaa u d trykkelig § 607, I. Stk. Men det er endvidere ude
lu k k et i første In sta n s a t frem sæ tte Indsigelser, der grundes p a a Forhold, som Fogeden selv endelig sk al paase, a ltsa a gaaende ud paa, a t F ordringen ikke ifølge Lovgivningen kan inddrives ved U dpantning, eller a t der ved dennes Fore
tagelse ikke er b ru g t den rette F rem gangsm aade; h e r vilde nem lig den sideordnede Rets Prøvelse indeholde en bestem t K ritik af Fogedens Adfærd. H vis derim od R ekvisitus h a r a n d r e Indsigelser a t gøre gældende, saaledes navnlig, at F o r d r i n g e n i k k e s k y l d t e s e l l e r e n d n u i k k e v a r f o r f a l d e n , da U dpantningen foretoges, ligger der ikke i den fornyede Prøvelse en K ritik af Forhold, som Fo
geden burde have tag et endelig Stilling til, jfr. ogsaa U d
talelsen i § 598, hvorefter U dpantningen altid foretages »paa R ekvirentens A nsvar, for sa a vidt F ordringens R igtighed angaar«, og saad an n e Indsigelser kan da R ekvisitus frit indbringe til Prøvelse i første Instans.
A ngaaende Søgsm aalet bestem m es det i § 607, 2. Stk., sæ rlig, a t det uden H ensyn til R ekvirentens V æ rneting kan anlæ gges i den R etskreds, hvor U d pantningen er gjort21);
20) Jfr. fra den tidligere Ret U. f. R. 1901 S. 667.
21) Jfr. fra den tidligere Ret U. f. R. 1899 S. 465 (468).
m en det m aa i det seneste anlæ gges inden 8 Uger fra F o r
retningens Dato eller, for saa vidt Indsigelse er frem sat i H enhold til § 604, dens Stadfæ stelse. E r Sag m od R ekviren
ten an lag t inden U dløbet af de i § 605 om m eldte 4 Uger, kan R ekvisitus, m en dog k u n m od a t stille Sikkerhed, standse R ekvirentens Ret til a t bortsælge det udpantede, og P a a s ta n - den k a n i saa F ald rettes paa U dpantningsforretningens Op
hævelse. E r R ekvirentens Ret til at skride til R ealisation ikke saaledes standset, kan P a a sta n d e n k un rettes p a a U d
pantn in g sfo rretn in g en s Ophævelse, for saa vidt det u d p a n tede ikke allerede m aa tte være bortsolgt, m en i m odsat Fald alene p a a Skadesløsholdelse.
G. Med H ensyn til A n s v a r e t for en ulovlig U d p an t
ning, m aa
a. overfor F o g e d e n de alm indelige Regler gælde, s a a a t h a n k u n bliver ansvarlig, n a a r Fejlen virkelig i det en
kelte Tilfælde kan tilregnes ham . F or saa v idt Spørgs- m aalet om F ordringens R igtighed angaar, vil den oven anførte U dtalelse i § 598 om, at A nsvaret herfor p a a h v ile r R ekvirenten, m edføre, at der vanskelig vil ku n n e blive T ale om a t paalæ gge Fogeden noget A nsvar i saa H enseende.
b. Om R e k v i r e n t e n s A nsvar bestem m er § 60822), a t han, n a a r U dpantningen findes ulovlig foretaget, »i Over
ensstem m else m ed de hidtil gældende Regler h a r a t e rsta tte Skyldneren al af F o rretningen flydende Skade«. Der m aa selvfølgelig føres Bevis for, a t sa ad a n Skade er lidt, og k an ikke opstilles nogen sæ rlig Form odning om T ort og K redit- spilde23). Iøvrigt h a r d e t vistnok væ ret Lovens M ening a t opstille en sæ rlig streng A nsvarsregel, og dette synes ogsaa n a tu rlig t paa G rund af den ek strao rd in æ re K a ra k te r a f R etsm idlet24), som det jo ogsaa altid s ta a r R ekvirenten frit
22) Jfr. tidligere Upl. § 13.
23) Jfr. fra den tidligere Ret Højesteretsdomme i U. f. R. 1916 S. 770 (772), 1893 S. 426, jfr. 1891 S. 864, 1883 S. 569 (573) og i 187S S. 797 jfr. 1872 S. 507; endvidere Domme i 1917 S. 503 (med Hen
syn til Skade, som en Tredjemand havde lidt), 1885 S. 1093, 1875 S. 299, 1874 S. 1015.
2*) Jfr. herved U s s i n g: Skyld og Skade S. 227, hvis Udtalelser dog direkte kun har Hensyn til Arrest og Forbud.
112
n t undlade a t benytte. Der m aa derfor i h v e rt Fald kræves k la rt Bevis for S kyldfrihed for a t lade h am slippe for A n
svaret. I det særlig graverende Tilfælde, a t selve F ordringen viser sig urigtig, bør m an da vistnok fo rstaa den tidligere anførte U dtalelse i § 598 om R ekvirentens A nsvar absolut, sa a at h an alene kan blive fri, hvor F ejltagelsen m aatte skyldes R ekvisitus selv. Det er dog tvivlsom t, om P rak sis vil g aa h elt saa vidt.
Hvad S a g s o m k o s t n i n g e r angaar, bestem m es det dog netop for det Tilfælde, a t F ordringen ikke skyldtes eller ikke var forfalden, da U dpantningen foregik, og det ikke er Skyldneren, der h a r frem k ald t eller bestyrket R ekvirentens urigtige Opfattelse af Retsforholdet, udtrykkelig, a t R ekvi
ren te n vil have at godtgøre Skyldneren Sagens O m kostnin
g er23) i alle Instan ser-“). H eri synes at ligge, a t R ekvirentens Forpligtelse til at tilsvare Sagsom kostningerne ikke i andre Tilfælde skal være lige saa ubetinget, m en h e r m aa Spørgs
m aalet bero p aa de alm indelige Regler om Paalæ g af Sagens O m kostninger.
N aar derim od § 608 i Beg. med H ensyn til A nsvaret stil
ler Staten, K om m uner og andre M yndigheder eller ju ridiske P ersoner lige m ed private R ekvirenter, er dette næppe a n det, end hvad m an vilde antage ogsaa uden positiv H jem mel.
I Upl. § 13 tilføjedes »skadeslost«, men dette er bortfaldet ved Rpl., jfr. § 312, 2. Stk.
-°) Jfr. Højesteretsdomme i U. f. I». 1913 S. 950 (953), 1888 S. 1024.
1883 S. 569 (573); endvidere Domme i 1915 S. 477, 1898 S. 936 (939), 1875 S. 741.