§ 20.
Ved hvem de holdes.
I. A.1). Skønt det sik k e rt ikke k an anses for n a tu rlig t og da heller ikke i frem m ed R et plejer a t væ re T ilfæ ldet2), er der, som ovenfor berørt, hos os tilla g t det Salg, der sker gennem frivillig A uktion, en ganske lignende judiciel K a ra k ter som T vangsauktion, og det h a r ogsaa h id til v æ ret af
holdt af den sam m e E m bedsm and som denne, A uktionsfor- v alteren eller i K øbenhavn A uktionsdirektøren. Ved R ets
plejereform en v ar det M eningen a t afskaffe denne Ordning, og i O verensstem m else derm ed v a r der ogsaa af den sidste Proceskom m ission ud arb ejd et et sæ rligt U dkast til Lov om
»offentlige A uktioner, der ikke er Tvangsauktioner«, hv o r
efter Afholdelsen af saad an n e A uktioner skulde foregaa ved sæ rlig dertil beskikkede »Auktionsbestyrere«. Dette U dkast lykkedes det im idlertid ikke at gennem føre sam m en m ed Retsplejeloven, som i U dgaven fra 1909 ved sin H envisning i § 673 til »de for offentlige A uktioner, der ikke er T vangs
*) Jfr. N e l l e m a n n : Auction S. 13—18.
2) Ogsaa i Norge har de frivillige Auktioner efter en Lov af 14, August 1918 helt tabt deres judicielle Karakter, jfr. H a g e r u p : Civilproces. 3. Udg. III. S. 180—1.
auktioner, gæ ldende Lovregler«3), vel forudsatte, a t en Ord
ning af disse vilde k u nne finde Sted, m en dog ikke u m iddel
b a rt hidførte en saadan. D erim od blev der i Forbindelse m ed Rpl. af 1916 tru ffe t en m idlertidig O rdning af dette F o r
hold, idet en Lov (Nr. 95) 11. April 1916 bestem m er, a t saa- frem t der ikke ved Lov træ ffes en anden O rdning m ed H en
syn til offentlige A uktioner, der ikke er T vangsauktioner, skal efter Rpl.’s Ik ra fttræ d e n indtil videre den gældende Lovgivning forblive i K raft, dog a t A uktioner, der ifølge den hidtilvæ rende Ordning h a r sk u llet foretages af A uktio n sret
ten, frem tidig afholdes af F o g e d e n 4).
B.5) Fogedem e m aa i A lm indelighed anses for e n e b e - r e 11 i g e d e til a t afholde frivillige A uktioner, som det a lt
saa om vendt m aa være private forbudt p a a egen H aan d at foranstalte. Dette følger for det første af den historiske U d
vikling, idet det, som ovenfor S. 115 næ rm ere udviklet, er givet, a t der tilkom de A uktionsm estre, til hvem A uktioners Afholdelse oprindelig v a r henlagt, en sa ad an E neret, og R ets
betjentene da i denne R etning m aa tte antages ligefrem at væ re in d tra a d t i deres Sted6); dette v a r det, sa a længe R etsbetjentene v a r sportellønnede, af stor p ra k tisk Interesse for dem a t fastholde. Det sam m e fre m g aa r dern æ st af den O m stæ ndighed, a t, som stra k s nedenfor vil blive næ rm ere om talt, Lovgivningen som sæ rlig U ndtagelse h jem ler andre Ret til a t holde A uktioner, og disse B estem m elser vilde være ganske overflødige, hvis ikke den alm indelige Regel var, a t A uktion k u n k u n d e ske ved de dertil a n satte Em bedsm æ nd.
Der er dog ikke h jem let S traf for K ræ nkelse af det offent
3) I den første Udgave af Loven (fra 1908) var Udtryksmaaden en noget anden, som i højere Grad forudsatte den vedvarende Opretholdelse af den nuværende Ordning. (Auktionen skulde der
efter altid ske enten ved Skifteretten selv eller ved en Auktions- forvalter).
4) De »Auktionsholdere«, der stadig findes, er private Næ
ringsdrivende, der kun samler Ting sammen til Auktionen, men som ikke selv afholder denne.
6) Jfr. N e l l e m a n n : Auction S. 22—24.
6) Jfr. Rskr. 14. Decbr. 1669, Fr. 19. Decbr. 1693 § 1.
l)en dandke R etspleje. III. 2. Udjr. 11
162
liges E n eret7), cfr. dog det sæ rlige Tilfælde i L. (Nr. 71) 7.
A pril 1899 § 2, m en for a t der skulde k unne blive Spørgsm aal herom , m aa tte der nedlægges F orbud m od den p aagæ lden
des Afholdelse af A uktion, og dette m aa ogsaa s ta a det of
fentlige aabent. Derim od vil den private, der selv fo ra n sta l
ter A uktion, kunne tilpligtes a t betale de Gebyrer, som ved dens lovlige Afholdelse vilde væ re tilfald et S tatsk assen 8).
Det sam m e som om A uktioner m aa ogsaa gælde om Li
citationer, jfr. som en sæ rlig U ndtagelse fra A uktionsm yn- dighedem es E neret i saa H enseende L andkom m unall. 6. Ju li 1867 § 32.9).
F ra Reglen om det offentliges E neret til a t holde A uk
tionen gøres der som berørt en Ræ kke U ndtagelser.
I o. Der er for det første hjem let F attig v æ sen et10) og visse offentlige In stitu tio n er, som A ssistenshuset og det kgl.
T eater m ed H ensyn til Salg af Loger11), Ret til a t holde A uktion.
2°. E fter L. (Nr. 28) 11. M arts 1892 og (Nr. 71) 7. A pril 1899 k a n der m eddeles dertil egnede P ersoner Bevilling til, uden A uktionsm yndighedem es M ellem kom st og uden E r
læggelse af Afgifter, a t afholde frivillig offentlig A uktion, henholdsvis over fersk F isk og over indenlandske H avepro
d u k te r og F rugt. Disse B estem m elser er opretholdte ved § 6 i m idl. Lov (Nr. 246) 9. Maj 1917.
3°. Ved denne opretholdes ogsaa den særlige Adgang, der ifølge § 20 i L. (Nr. 124) 8. Ju n i 1912 om F o ra n sta ltn in g e r til H usdyravlens F rem m e k a n tillæ gges Foreninger, der v irk er i denne R etning, til p a a lignende M aade a t afholde frivillig offentlig A uktion over Avlsdyr.
7) Jfr. U. f. R. 1868 S. 242.
8) Jfr. HRD. i U. f. R. 1874 S. 124 og tidligere kbhvnsk Over- retsdom i U. f. R. 1872 S. 1055 samt Jmskr. (Nr. 62) 14. Febr. 1920.
9) Jfr. Indmin. Skr. 11. Febr. 1868, Jmskr. (Nr. 136) 15. April 1871, (Nr. 214) 3. Aug. 1872, (Nr. 25) 12. Febr. 1879, (Nr. 173) 13.
Septbr. 1883.
10) Jfr. Rskr. 14. Decbr. 1669, Fr. 19. Decbr. 1693 § 1.
A1) Jfr. nærmere Dansk Lovleksikon.
Ved Loven af 19171") indførtes der im id lertid ved Siden h e ra f en m ere alm indelig Adgang for visse F oreninger til a t holde A uktion. Det v a r nem lig efterh aan d en blevet al
m indeligt, a t forskellige L andboforeninger afholdt A uktion over E ffekter og navnlig H u sd y r for deres M edlem mer. U n
der H ensyn til det store M edlem stal, som ofte disse F o r
eninger havde, og den lette Adgang, der v a r til a t blive Medlem af dem, v a r der im id lertid blevet re jst Tvivl om Lovligheden af denne F rem gangsm aade, om den nem lig ikke i V irkeligheden m aa tte anses for en Om gaaelse af Reglen om A uktionsm yndighedem es E neret til a t holde offentlige A uktioner og saaledes nav n lig berøvede S tatsk assen de Ge
byrer, som den havde K rav paa. Det er da en m idlertidig R egulering af Forholdet m ed H ensyn til saad an n e Forenings- a u k tioner, der er sket ved Loven, in d til den endelige Ord
ning af vort A uktionsvæ sen m aa tte finde Sted.
Ifølge Lovens § 1 skal L a n d b o f o r e n i n g e r o g H u s - m a n d s f o r e n i n g e r (eller flere saad an n e i Forening), for sa a v id t disses H ovedform aal er a t frem m e L andbruget, efter B em yndigelse af Ju stitsm in iste re n være berettigede til uden A uktionsm yndighedem es M ellem kom st ved A uktion a t lade bortsælge H usd y r og L a n d b ru g sp ro d u k ter (men ikke R edskaber og Indbogenstande eller Skoveffekter) for og til M edlem m er af Foreningen.
H vor sæ rlige L andsdelsforhold ta le r derfor13), k an J u s titsm in iste re n bem yndige en sæ rlig O rganisation af L an d brugere til a t afholde A uktioner efter sam m e Regler.
A uktionerne skal afholdes p aa de Steder, som godken
des af A m tm anden i d et paagæ ldende A m t; m an h a r ved denne Bestem m else sæ rlig tilsig tet a t forhindre, a t A uktio
n erne i Stedet for p a a dertil af F oreningerne fast in d retted e P la d se r holdes p a a enkelte G aarde, hv o r en enkelt P erson lad er bortsæ lge sine P ro d u k te r (de sa ak a ld te G aardauk- tioner).
12) Jfr. Cirk. (Nr. 163) 14. Juni 1917.
**) Denne Bestemmelse har navnlig Hensyn til nogle særlige Forhold paa Bornholm.
li
164
A uktionen skal forestaas af en af Foreningen an tag et In k assator, der godkendes af Ju stitsm in iste ren , og der skal angaaende A uktionen stra k s ske Tilførsel i en dertil af ved
kom m ende A m tm and a u to rise ret Protokol, jfr. de nærmere*
B estem m elser lierom i § 2. F or A uktionerne skal der ifølge
§ 3 betales en Afgift til S tatsk assen af 1 pCt. af K øbesum m en m ed Tillæg af O m kostninger og andet, som Køberen skal udrede. For a t forhindre Om gaaelse tilføjes det, at n a a r G enstandene er opraabte til Salg, uden a t Tilslag er sket, skal dog det sam m e Gebyr betales, dersom G enstan
dene u n d e r eller efter A uktionen sælges saaledes, a t F or
eningen eller dens In k a ssa to r in d k ræ v er K øbesum m en hos Køberen. P a a den anden Side hjem les der ved § 4, 1. Stk., U dp an tn in g sret for Købesum m en m ed O m kostninger. Om A nsvaret for M angler ved de H usdyr, der bortsælges af de h e r om handlede Foreninger, gæ lder der efter §’ens 3. Stk.
nogle særlige Regler, som dog allerede ovenfor er o m ta lt14).
For andre A uktioner end de h e r om handlede skal det, jfr. Lovens § 5, 1. Stk., forblive ved de h id til gældende Reg
ler, og det tilføjes, a t det ikke skal betage A uktionen K a ra k te r af offentlig, at B ortsalg sker alene for og til M edlem m er af en bestem t Forening. Dette betyder dog selvfølgelig ikke, a t enhver F o reningsauktion skal anses for offentlig, m en kun, a t n a a r en A uktion ifølge den vide og lette Adgang til a t deltage i den p ra k tisk set m aa siges a t s ta a aaben for alle og enhver, skal de m ødendes form elle E genskab af Foreningsm edlem m er ikke u delukke A uktionens K arak ter af offentlig. Desuden skal det ifølge §’ens 2. Stk. kunne til
lades F oreninger15) a t fordele Foreningens Ejendele ved A uk
tion m ellem deres M edlem mer, uden A uktionsm yndigheder- nes M ellem kom st og h e lt uden Gebyr, for sa a vidt B ort
salget s ta a r i Forbindelse m ed Foreningens alm indelige For- m aal og ikke h a r nogen erhvervsm æ ssig K arakter. Dette finder f. Eks. A nvendelse p a a Læ seforeninger, d er lader Bøger b o rtauktionere til M edlem m erne, eller de saakaldte
“ ) S. 153.
15) Dette betyder ikke, at der skal indhentes særlig Tilladelse dertil, men det maa uden videre være dem tilladt.
»Skuffedarie«-A uktionei\ der holdes i visse Foreninger, o. lign.
I de næ vnte U ndtagelsestilfæ lde er det dog k u n selve A uktionssalget, som overlades til de paagæ ldende offentlige In stitu tio n e r eller de p rivate Foreninger eller E nkeltm æ nd;
der er derim od ikke tilla g t dem nogensom helst judiciel M yn
dighed, m en m ulige T vistigheder m aa henvises til de alm in delige Domstole.
II.16). Med H ensyn til S t e d e t for A uktionens Afholdelse, h v o r denne sk er ved de offentlige A uktionsm yndigheder, er dette i Fr. 21. J u n i 1793 § 3 fo ru d sat som Regel a t skulle væ re dér, hvor T ingen findes, og i O verensstem m else derm ed er der tilla g t A uktionsforvalteren, og a ltsa a n u Fogeden, p aa dette Sted Ret til a t afholde A uktionen. Derim od foru d sæ tter PI. 28. Septbr. 1821, der n u kim finder A nvendelse p a a friv il
lige A uktioner, m ed H ensyn til f a s t e E j e n d o m m e en alm indelig F rih ed for R ekvirenten til a t bestem m e A uktions
stedet, dog a t der af H ensyn til P a n th a v e rn e gøres en vis Begræ nsning, som dog næ ppe kan gælde ved frivillige A uk
tio n er17), og som b o rtfald er i det Tilfælde, a t A uktionen over en L andejendom blot holdes i næ rm este Købstad. A uktions- m yndigheden i den Ju risd ik tio n , hvor E jendom m en ligger, skal, n a a r det ønskes af R ekvirenten, være b erettiget til a t afholde A uktionen, u a g te t denne foregaar ved en frem m ed Ju risd ik tio n ; denne Ret for A uktionsforvalteren eller n u F o geden spiller dog n u tildags, hvor h a n ikke længere lønnes m ed Sportler, ikke nogen synderlig Rolle, og nogen P lig t til a t afholde A uktionen p aah v iler der h am ikke. E fter de sam m e Regler som faste E jendom m e m a a ogsaa behandles tinglige R ettigheder i saadanne, f. Eks. F orpagtningsrettig- heder, selve T ienderetten som saadan, en alm indelig Græs- ningsret, m en derim od ikke R etten til en enkelt T iendepræ statio n eller e t a n d e t K rav p a a et K vantum K om eller R et
ten til Afgrøden af et Stykke Jord eller den blotte Ret til 16) Jfr. N e l l e m a n n : Auction S. 18—21.
17) Jfr. Motiverne i Kollegialtid. for 1821 S. 641 ff., hvoraf det klart fremgaar, at der kun er tænkt paa saadanne Auktioner, der kan medfore en Udslettelse af Pantebreve.
H øslet eller E ftergræ sning18). H eller ikke A uktion over A k
tie r k a n henregnes til A uktion over faste Ejendom m e, selv om A ktieselskabet m aa tte eje saadanne.
Ved A uktion over li ø s ø r e h a r R ekvirenten for sa a vidt frit Valg m ed H ensyn til Stedet, som h a n ved a t flytte T in gene k an forandre dette. Men det m aa ogsaa væ re en F o r udsæ tning, a t Tingene virkelig er henbragte til A uktionsste
det; B etydningen af denne Regel ligger n avnlig deri, a t der gives de bydende Lejlighed til a t besigtige dem. K un hvor dette H ensyn ikke gør sig gældende, idet der nem lig er Tale om visse generisk bestem te Ydelser som L everancer af Korn, B ræ nde el. lign., der ikke behøver a t forevises de lysthavende uden i a lt F ald i en blot Prøve, skal ifølge Fr. 27. Ju li 1832
§ 4, jfr. ogsaa F r.’s P ræ m isser, R ekvirenten frit kun n e lade A uktionen afholde p a a det Sted, hvor h a n fin d er det fordel agtigst. Noget lignende m aa da gælde om L icitationer, idet det ved disse enten vil dreje sig om visse A rbejdspræ statio
n e r eller Ydelser af fungible Ting.
A uktion over m undtlige F o rd rin g er m aa ligeledes kunne afholdes hvor som helst, og hvis Tingene ikke er h e r i Lan det, f. Eks. et Skib p a a Rejse, h a r R ekvirenten ogsaa frit Valg med H ensyn til A uktionsstedet19).
§21.
Fremgangsmaaden ved frivillig Auktion1).
I. A. Ogsaa. ved frivillige A uktioner m aa der selvfølgelig til A uktionsm yndigheden ske e n B e g æ r i n g om A uktio
nens Foretagelse; denne kan af Fogeden forlanges skriftlig affattet. Der kræ ves derim od ikke, saaledes som ved T vangs
auktion, noget form elt G rundlag for A uktionens Afholdelse, 18) Jfr. Kskr. 28. iSeptbr. 1805, 6. Marts 1827, 9. Marts 1830, 5.
April 1842, 12: Juli 1845, Jmskr. 6. Scptbr. 1858, (Nr. 488) 31. Oktbr.
1871, (Nr. 289) 20. Decbr. 1888, U. f. R. 1890 S. 152.
19) Sølov 1. April 1892 § 23 taler ikke herimod, idet det alene er de dér omhandlede Afgørelser, men ikke selve Auktionen, der nødvendig skal ske ved Auktionsretten (nu Fogedretten) paa Re
deriets lijemstéd.
i) Jfr. N o l l o m a h n : Auction S. 24—25, 44—71, 172—3, 175—6.
l()t)
m en R ekvirentens A dkom st til a t ivæ rksæ tte A uktionssaig m aa ganske bero p a a de alm indelige civilretlige B etingelser for a t foretage en saad an Afhændelse. Fogeden skal ikke ex officio undersøge R ekvirentens Adkom st, m en h a n m aa, h v o r der o p sta a r Tvivl om denne, k unne forlange næ rm ere O plysninger i sa a Henseende. En sæ rlig In d sk ræ n k n in g i A dgangen til a t fo ran stalte A uktionssaig er hjem let ved Lov (Nr. 73) om F o ran d rin g i N æ ringsloven 23. Maj 1873 § 6, h v o r
efter H aandvæ rkere, F a b rik a n te r og H andlende k u n p a a det Sted, hvor de h a r B orgerskab eller N æ ringsbevis og h a r d re vet N æ ring m in d st 1 Aar, skal væ re berettigede til a t lade V arer forhandle ved offentlig A uktion, og alene de V arer, som de ellers er berettigede til a t falholde og i de sam m e K v an titeter2).
B. I H enhold til B egæ ringen b e r a m m e r Fogeden A uk
tionen. H an skal, for sa a v id t ikke a n d re uopsæ ttelige Em^
bedsforretninger er til H inder derfor, re tte sig efter R ekvi
ren te n s Ønske med* H ensyn til Tiden for A uktionens Afhol
delse3).
C. B e k e n d t g ø r e l s e n om A uktionen vil ligeledes i A lm indelighed ske ved Fogeden p a a den dér p a a Stedet sæ dvanlige M aade. Det m aa dog ved de re n t frivillige A uk
tio n e r4) sta a R ekvirenten aab en t selv a t besørge B ekendt
gørelsen eller at foretage Afvigelser fra den sæ dvanlige F rem gangsm aade. Man h a r vel p a a den gam le Bestem m else i Fr. 19. Decbr. 1693 § 10 villet støtte, a t der a ltid skulde u d stedes m indst een »A uktionsplakat«5), m en den k a n dog n a tu rlig forstaas saaledes, a t den k u n hjem ler, hvad
Rekvi-2) Jfr. nærmere om denne Bestemmelse A. W. S c h e e l : Per
sonretten, 2. Udg. S. 615—618, samt U. f. R. 1897 S. 419, 1887 S.
690, 1885 S. 14 cfr. 1884 S. 42, 1884 S. 191 jfr. 1883 S. 984, 1883 S.
759 jfr. S. 315, 1881 S. 575, 1880 S. 509, Jmskr. (Nr. 145) 5. Juli 1875 og (Nr. 94) 14. Juli 1880. — Ved L. (Nr. 254) om Afgift af Chokolade m. m. af 12. Juni 1922 § 14 er Auktionshandel med afgiftspligtige Varer helt forbudt.
*) Jfr. Kskr. 27. Aug., 19. Novbr. 1814.
4) Jfr. derimod med Hensyn til visse »nødvendige« Auktioner ovenfor S. 117, hvorefter der sædvanlig vil være givet bindende Regler om Bekendtgørelsen af Auktioner i Boer.
5) Jfr. saaledes Kane. Cirk. 1. Decbr. 1829.
168
ren ten kan forlange foretaget af A uklionsm yndigheden, m en ikke paatvinger ham nogen bestem t F re m g a n g s
m aade6).
D. Det beror ligeledes p aa R ekvirenten selv, om h an vi]
antage en I n k a s s a t o r , hvilken S ikkerhed denne da skal stille, og hvilken Stilling h a n i det hele skal indtage7).
II. Ogsaa det næ rm ere Indhold af A u k t i o n s v i l k a a r e n e m aa Rekvirenten — for saa vidt de da ikke ligefrem kom m er i S trid m ed Lov og Æ rb a rh e d 8) — i det hele frit k u n n e bestem m e. Ved A uktion over faste Ejendom m e er det dog p a a la g t0) A uktionsm yndigheden at paase, a t der ved A uktionskonditionem e u d trykkelig gives Oplysning om, hvilke H æ ftelser der h v iler paa Ejendom m en. H vad O m kost
ningerne angaar, m aa disse vistnok ved frivillig A uktion og
s a a over faste E jendom m e10) antages at skulle bæres af Sæ l
geren, m edm indre de ved V ilkaarene er paalagte Køberen; til disse A uktionsom kostninger m aa da ogsaa henregnes Udgif
terne ved Skødets U dstedelse, m en ikke ved dets Tinglæs- n in g 11). Med H ensyn til Løsøre er det ogsaa ved frivillige A uktioner det sædvanlige, at O m kostningerne paalæ gges Kø
berne i Form af visse P rocenter af Købesum m en. Ved Løs
øreau ktioner er der ved U dpantningsi. 29. M arts 1873 § 1, 10) a. hjem let U dp an tn in g sret12) for Købesum m en u n d e r de dér angivne n æ rm ere B etingelser13).
A ngaaende Bekendtgørelse af A uktionsvilkaarene ved L øsøreauktioner indeholder PI. 3. Ju n i 18Í8 § 6 nogle Be
stem m elser, som nu form elt er begræ nsede til at an g a a fri
fl) Jfr. Jmskr. (Nr. 61) 1. April 1885.
7) Jfr. U. f. R. 1910 S. S19, 1909 S. 772, 1903 A S. 562.
8) Jfr. saaledes Kane. Cirk. 13. Marts 1819.
9) Nemlig ved Kane. Cirk. 27. Aug. 1814, jfr. Kskr. 28. Aug. 1830.
10) Jfr. N e l l e m a n n : Auction S. 54, cfr. derimod med Hen
syn til Tvangsauktion Rpl. § 562.
u ) Jfr. Kskr. 15. Juni 1822, 11. Novbr. 1845, Sp. Rglm. 22. Marts
1SU § 125, 2. Stk.
12) Der behøves næppe, saaledes sóm N e l l e m a n n : Auction S. 36 synes at forudsatte, noget særligt Forbehold i saa Hen
seende.
13) Jfr. U. f. R. 1880 S. 916 cfr. 1878 S. 662. Bestemmelsen kan forøvrigt ogsaa finde Anvendelse paa Tvangsauktion.
villige A uktioner, m en som forøvrigt i alt væ sentligt falder sam m en m ed dem, der i Rpl. § 540 er givet for T vangsauk tion over Løsøre. Ved L. om u retm æ ssig K onkurrence (Nr.
290) 6. Maj 1921 § 7 er der tru ffe t nogle B estem m elser (som dog forøvrigt ogsaa m aa finde A nvendelse p aa T v angsauk
tioner) om den næ rm ere Angivelse af, fra hvilket Bo ellor hvilken Person S algsgenstandene hidrører, og om disse sæ l
ges for A uktionsrekvirentens eller for anden M ands Re b ning.
III. Om F rem gangsm aaden ved s e l v e d e n f r i v i 1 * l i g e A u k t i o n s A f h o l d e l s e indeholder Lovgivningen ligeledes k un faa F orskrifter. Sæ dvanlig vil m an følge lig
nende Regler som ved T vangsauktion, m en disse kan dog ikke anses for bindende14). Ved Fr. 19. Decbr. 1693 § 9 p a a bydes det udtrykkelig a t opraabe V arerne 3 Gange efter det højeste B ud (»første, anden, tredje Gang«)1"); derim od an ven
des den i Fr.s § 12 hjem lede F rem gangsm aade ved A uktion over faste Ejendom m e (med et tæ n d t Lys, der skulde bræ n de ud) ikke mere. N aar F r.’s § 8 u dtaler, a t R ekvirenten eller han s F uldm æ gtig altid skal være til Stede ved A uktionen, m aa dette dog vistnok blot forstaas saaledes, a t Fogeden, n a a r h a n m aatte ønske det, kan forlange deres T ilstedevæ relse.
Det sta a r R ekvirenten frit for a t lade afholde flere A uk
tioner, m en dette vil der p ra k tisk set k u n blive Spørgsm aal om m ed H ensyn til faste Ejendom m e, og det er ogsaa ved
A uktion over saad an n e k u n sjæ ldent.
Hvis Køberen m isligholder sine Forpligtelser, skal ifølge F r.’s § 18 de købte V arer igen sælges p a a han s Risiko og Be
kostning.
IV. E fter den m idlertidige Lov om frivillige A uktioner (Nr. 95) 11. April 1916 skal Fogedens A fgørelser i disse Auk- tionssager altid p a a k æ r e s til L an dsretten, hvorim od der, i M odsætning til, h v ad der efter Rpl. § 593 gæ lder om K lager over Udlæg eller T vangsauktion, i in te t Tilfælde synes a t
14) Jfr. herved U. f. R. 1877 S. 253.
15) Jfr. Jmskr. (Nr. 240) 26. Aug. 1911.
170
blive Tale om Anke. Dette hæ n g er vistnok sam m en m ed, at ved frivillige A uktioner Spørgsm aal om R ekvirentens m a terielle Ret til a t afholde A uktionen sjæ ldent vil blive fore
lag t Fogeden, m en sæ dvanlig vil finde sin Afgørelse ved de alm indelige Domstole.
Andre Fyldestgørelsesmaader end T vangsauktion.
§ 22.
L For Pengekrav.
A.1). N aar der gøres Udlæg i Penge eller Pengesedler, der h e r i L an d et er l o v l i g e B e t a l i n g s m i d l e r , a ltsa a ikke blot danske, m en ogsaa svenske og norske M ønter og Sedler2), bliver der selvfølgelig ikke Spørgsm aal om a t stille disse til offentlig A uktion, m en de vil stra k s blive endelig u d l a g t e t i l E j e n d o m 3). H vad frem m ed M ønt angaar, m aa vistnok ogsaa Fogeden, for sa a v id t de h a r en fast K urs, k unne udlægge K reditor dem til Ejendom efter K u rs
væ rdien; i h v e rt F a ld m aa K reditor have Adgang til, i Ste
det for a t sæ tte dem til A uktion, i Analogi m ed Rpl. § 557 a t lade dem bortsælge ved et paalideligt P en g ein stitu t. Med H ensyn til V æ rdipapirer, der h a r Kurs, eller andre F o rd rin ger m aa de i Rpl. §§ 557 og 558 angivne F yldestgørelsesm aa
der anses for udtøm m ende, sa a at F o rd ringshaveren ikke k an have Ret til selv a t overtage dem til E jendom efter K ursen eller deres paalydende Beløb4).
H vor ellers u dlagte Ting overdrages U dlæ gshaveren til E jendom i S tedet for a t bortsælges ved A uktion, m a a dette anses for en re n t p riv a t D isposition (»datio in solutum «), d er f. Eks. ikke kan have den ekstingverende V irkning p a a
x) Jfr. N e l l e m a n n : Execution S. 230—1.
2) Jfr. J u l . L a s s e n : Haandbog i Obligationsret. Aim. Del.
3. Udg. S. 430. Ved Bekgør. (Nr. 514) 10. Septbr. 1920 er dog Bestem
melsen i Bekgør. 26. Novbr. 1901 om, at de af Sveriges Rigsbank og Norges Bank udstedte Sedler vil kunne anvendes til Indbetaling ved de kgl. Kasser til pari Kurs, ophævet indtil videre.
3) Jfr. U. f. R. 1889 S. 481.
«) Jfr. U. f. R. 1896 S. 162 (165).