optimering af behandlingen af uredelighedssager i Danmark.
UVVU-systemet og den måde, vi behandler sager om videnskabelig uredelighed i Danmark, har særligt de seneste år været omdrejningspunkt for debat i danske medier og forskerkredse. UVVU har haft nogle større og komplicerede uredelighedssager, som også offentligheden har vist stor interesse for. Det gælder særligt sagerne vedrørende Milena Penkowa og Bente Klarlund Peder-sen, som har sat UVVU-systemet under et vist pres. UVVU's håndtering af disse sager og selve det danske uredelighedssystem er i den forbindelse blevet udsat for en del kritik.
Kritikken går blandt andet på, at vi i Danmark anvender en for bred definition af videnska-belig uredelighed, som er ude af trit med international praksis på området, at der er en alt for lang sagsbehandlingstid i uredelighedssager, og at sagerne i UVVU primært skyldes splid og personlige konflikter mellem de forskere, der er parter i sagen. Hertil kommer bemærkninger om, at det danske uredelighedssystem adskiller sig fra andre landes systemer, bl.a. ved mang-lende inddragelse af forskningsinstitutionerne i behandlingen af konkrete sager.
Samtidig med debatten omkring UVVU og de omtalte uredelighedssager er der gennemført en fælles indsats af de danske universiteter, offentlige og private forskningsråd og fonde, en række andre danske forskningsinstitutioner og Uddannelses- og Forskningsministeriet for at styrke integriteten i dansk forskning. Dette har ført til lanceringen af en ny dansk kodeks for integritet i forskning - Danish Code of Conduct for Research Integrity - der siden udgivelsen i november 2014 har opnået officiel tilslutning fra ca. 35 forskningsinstitutioner, forskningsråd og fonde.
Kodeksen indeholder anbefalinger til, hvordan forskere og institutioner kan være med til at sikre integriteten og troværdigheden i den forskning, der udføres i Danmark.
Det danske arbejde med integritet i forskning afspejler et internationalt fokus i samme retning, hvor bl.a. EU er begyndt at interessere sig betydeligt mere for emnet.1 På den internati-onale dagsorden er der også en erkendelse af, at en styrkelse af forskningens integritet går videre end blot en håndtering af egentlig videnskabelig uredelighed. I området mellem den gode
1EU har inddraget forskningsintegritet i reglerne for deltagelse i EU's 8. forskningsrammeprogram Horizon 2020 og i programmets 'Model Grant Agreements'. Siden har EU fulgt op ved at afsætte Horizon 2020-midler til flere 'research integrity'-forskningsprojekter og udvidet Kommissionens kontor for etik til også at omfatte integritet.
Senest har Kommissionen givet udtryk for, at der vil komme et initiativ vedrørende forskningsintegritet primo 2016. Luxembourgs EU-formandsskab (andet halvår 2015) har også tilkendegivet, at integritet i forskning er en prioritet, og det forventes, at rådskonklusioner herom vil blive vedtaget i december 2015.
Bilag - Rapport om det danske uredelighedssystem Punkt_6_Bilag_1
Styrelsen for Forskning og Innovation 15 skabelige praksis og videnskabelig uredelighed er der således et gråt område med (større eller mindre) brud på god videnskabelig praksis, som af mange eksperter anses for at udgøre en stør-re belastning for forskningens troværdighed og integritet end de mestør-re sjældne (omend også mere alvorlige) uredelighedstilfælde. Dette grå område betegnes Questionable Research Practice (QRP), og en effektiv håndtering heraf er mindst lige så vigtig som et optimalt system til behand-lingen af uredelighedssager. Det har derfor også været væsentligt at inddrage spørgsmålet om håndtering af QRP i Danmark i ekspertudvalgets eftersyn af det danske uredelighedssystem.
I kommissoriet for ekspertudvalget er der identificeret syv fokusområder for eftersynet af UVVU:2
I. Definitionen af videnskabelig uredelighed
II. Håndtering af Questionable Research Practice (QRP)
III. Større grad af decentral medvirken for involverede forskningsinstitutioner IV. Muligheden for at tage sager om videnskabelig uredelighed op
V. Klagemuligheder
VI. Indførelse af yderligere sanktionsmuligheder VII. Beskyttelse af whistleblowere
Derudover har ekspertudvalget besluttet også at undersøge følgende områder:
VIII. Terminologien omkring 'videnskabelig uredelighed' IX. Organiseringen af UVVU
X. Sagsbehandlingstiden
XI. Håndtering af 'falske anklager' om videnskabelig uredelighed
I rapporten er disse i alt 11 fokusområder fordelt på tre overordnede emner: 1) Videnskabelig uredelighed og Questionable Research Practice (QRP), 2) Behandling af uredeligheds- og QRP-sager og 3) Retssikkerhedsmæssige aspekter ved det danske uredelighedssystem.
Forud for nedsættelsen af ekspertudvalget har Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbej-det en redegørelse vedrørende uredelighedssystemerne i 16 andre lande sammenholdt med udarbej-det danske system.3 Redegørelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 13 lande i Europa4 samt USA, Canada og Australien gennemført første gang i efteråret 2012 fulgt op med en opdate-ring i 2014. For at supplere spørgeskemaundersøgelsen blev der i 2014 gennemført kvalitative interviews med én eller flere personer fra fem af de deltagende lande.5
Redegørelsen (i det følgende betegnet FI's landeanalyse) og baggrundsmaterialet hertil, som ekspertudvalget har fået stillet til rådighed, har i vidt omfang dannet grundlag for
2 Kommissoriet kan tilgås her: http://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/andre-udvalg-og-fonde/ekspertudvalg-vedr-uvvu, hvor man også kan læse mere om ekspertudvalget. Kommissorium vedlægges også som appendiks 1.
3 'Redegørelse for håndtering af sager om videnskabelig uredelighed i et internationalt perspektiv', udarbejdet af Styrelsen for Forskning og Innovation, 21. januar 2015 (i det følgende betegnet FI's landeanalyse). Kan tilgås via ovennævnte link og vedlægges som appendiks 2.
4 Belgien, Finland, Holland, Irland, Kroatien, Luxembourg, Norge, Polen, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Tysk-land og Østrig.
5 Finland, Holland, Irland, Norge og USA.
Bilag - Rapport om det danske uredelighedssystem Punkt_6_Bilag_1
Styrelsen for Forskning og Innovation 16 udvalgets sammenligning af UVVU og andre landes uredelighedssystemer. Ekspertudvalget har samtidig indhentet relevant supplerende materiale, hvor dette har været nødvendigt.6
6 I Norge er man også i gang med at revidere det regelsæt, der anvendes i forbindelse med videnskabelig uredelig-hed, navnlig Forskningsetikkloven og en dertil hørende bekendtgørelse. Status på den norske revision er, at et forslag til ændringer fra Kunnskapsdepartementet har været sendt i bred høring med frist 31. oktober 2015. For-slaget og høringen kan tilgås her: https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/horing-om-revisjon-av-forskningsetikkloven/id2427309/
Bilag - Rapport om det danske uredelighedssystem Punkt_6_Bilag_1
Styrelsen for Forskning og Innovation 17