anbefalinger til ændringer/ikke-ændringer inden for de områder, som ekspertudvalget har undersøgt nærmere.
Anbefaling 1 (definition af videnskabelig uredelighed)
En fremtidig definition af videnskabelig uredelighed bør lyde:
"Videnskabelig uredelighed: Fabrikering, forfalskning og plagiering som er be-gået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rappor-tering af forskningsmæssige resultater.
Fabrikering er konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
Forfalskning er manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer, el-ler ændringer elel-ler udeladelse af data elel-ler resultater, hvorved forskning frem-står misvisende.
Plagiering er tilegnelse af ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering."
Den foreslåede definition tager udgangspunkt i den amerikanske uredelighedsdefinition og begrænser området for videnskabelig uredelighed til fabrikering, forfalskning og plagi-ering (FFP). FFP-begreberne udfoldes ved forslaget yderligere gennem tre korte uddy-bende afsnit.
Det nuværende tilregnelseskrav (forsæt eller grov uagtsomhed) fastholdes.
Anbefaling 2 (håndtering af QRP)
Ansvaret for at håndtere Questionable Research Practice (QRP) bør placeres hos den involverede forskningsinstitution. Der skal i den forbindelse indføres en pligt for forskningsinstitutionerne til at behandle QRP-sager.
Bilag - Rapport om det danske uredelighedssystem Punkt_6_Bilag_1
Styrelsen for Forskning og Innovation 9 Der bør indføres en årlig afrapportering til UVVU fra de enkelte forskningsinstitu-tioner om de QRP-sager, som institutionen har haft i løbet af året.
UVVU bør få mulighed for under behandlingen af en konkret uredelighedssag at henvise spørgsmål om QRP til behandling på den involverede forskningsinstituti-on.
Det er lige så vigtigt at sikre en håndtering af QRP, som det er at have et optimalt urede-lighedssystem.
QRP håndteres bedst på den involverede forskningsinstitution, da denne er nærmest den udvikling, der dynamisk fastlægger indholdet af god videnskabelig praksis. Samtidig er det hensigtsmæssigt at sikre et centralt overblik på området gennem en årlig rapportering af QRP-sager til UVVU.
Med indførelsen af en mulighed for UVVU til at henvise QRP-sager til håndtering på den involverede forskningsinstitution er den manglende mulighed for graduering i UVVU's afgørelser adresseret.
Anbefaling 3 (terminologien omkring videnskabelig uredelighed) Terminologien 'videnskabelig uredelighed' bør fastholdes.
Den i Danmark anvendte oversættelse af begrebet bør ændres til 'research mis-conduct' fremfor det nuværende 'scientific dishonesty'. Dette indebærer, at
UVVU's engelske navn bør ændres fra Danish Committees on Scientific Dishonesty til Danish Committees on Research Misconduct.
Videnskabelig uredelighed er en fasttømret terminologi i Danmark, og der er således tale om et velkendt begreb, der ikke er grundlag for at ændre.
Den i Danmark hidtil anvendte engelske oversættelse af begrebet kan derimod med fordel ændres til 'research misconduct' for at sikre overensstemmelse med international praksis.
Anbefaling 4 (behandling af uredelighedssager)
Sager om egentlig videnskabelig uredelighed bør for så vidt angår fabrikering og forfalskning alene behandles i UVVU, mens sager vedrørende plagiering og/eller forfatterskaber efter en konkret vurdering bør kunne behandles af forskningsinsti-tutionen og indrapporteres til UVVU.
Indgives en anmeldelse om videnskabelig uredelighed til forskningsinstitutionen, skal denne videresende anmeldelsen til UVVU.
Bilag - Rapport om det danske uredelighedssystem Punkt_6_Bilag_1
Styrelsen for Forskning og Innovation 10 Der bør etableres en proces, hvor UVVU til brug for behandlingen af uredeligheds-sager indhenter en redegørelse fra den involverede forskningsinstitution.
UVVU bør få mulighed for at henvise spørgsmål om QRP, som er afdækket under sådanne sagers behandling eller i forbindelse med deres afslutning, til behandling på den involverede forskningsinstitution.
Ekspertudvalget har lagt vægt på, at der er en samlet indgang for og tilgang til behandlin-gen af uredelighedssager og en klar ansvarsfordeling mellem UVVU og forskningsinstitu-tionerne. Derfor lægges der op til, at sager om videnskabelig uredelighed alene behandles i UVVU (med undtagelse af plagierings- og forfatterskabssager).
Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at etablere en fast proces, hvor den invol-verede forskningsinstitution inddrages i sagen i form af afgivelse af en redegørelse over sagens faktiske forhold.
Anbefaling 5 (behandling af QRP-sager)
QRP-sager bør alene behandles på den involverede forskningsinstitution. I den forbindelse bør forskningsinstitutionerne, navnlig universiteterne, forpligtes til at etablere systemer til håndtering af QRP-sager, som er uafhængige af ledelsen.
Forskningsinstitutionerne bør endvidere have procedurer for behandlingen af QRP-sager samt så vidt muligt sikre en ensartet tilgang til sagernes behandling på den enkelte forskningsinstitution.
Dette bør kombineres med, at forskningsinstitutionerne årligt skal rapportere be-handlede sager til UVVU, som fører et centralt overblik over
QRP-håndteringen i Danmark. Som et led heri bør UVVU hvert år udgive en samlet QRP-beretning.
Forskningsinstitutionerne er nærmest til at håndtere QRP og dermed også behandle QRP-sager. Ekspertudvalget har lagt vægt på, at forskningsinstitutionerne forpligtes til at behandle sådanne sager på en gennemsigtig og fair måde og til at have procedurer herfor på plads. Den danske kodeks for integritet i forskning er et godt udgangspunkt i den for-bindelse.
Det vil være hensigtsmæssigt, hvis de danske forskningsinstitutioner har et sådant bered-skab på plads senest 1. januar 2017.
Anbefaling 6 (UVVU's mulighed for at tage sager op af egen drift)
UVVU bør få mulighed for undtagelsesvist at tage sager op af egen drift, hvis UVVU vurderer, at der er en berettiget mistanke om videnskabelig uredelighed.
Bilag - Rapport om det danske uredelighedssystem Punkt_6_Bilag_1
Styrelsen for Forskning og Innovation 11 Udgangspunktet bør fortsat være, at behandlingen af uredelighedssager sker på baggrund af konkrete anmeldelser til UVVU.
Der er dog anledning til at lette adgangen for UVVU til undtagelsesvist at tage sager op af egen drift, f.eks. fordi UVVU med den foreslåede årlige rapportering af QRP-sager fra forskningsinstitutionerne kan tænkes at støde på sager, som kunne indeholde egentlig vi-denskabelig uredelighed.
Anbefaling 7 (organisering af UVVU)
UVVU bør fremover bestå af ét samlet uredelighedsudvalg med 5-6 faste faglige medlemmer fra hvert sit fagområde, som tilsammen dækker alle videnskabelige forskningsområder, og en landsdommer som formand.
UVVU bør som udgangspunkt indhente ekstern ad hoc-ekspertbistand, herunder bistand fra udenlandske eksperter, i forbindelse med de fleste sager, bortset fra de mest ukomplicerede.
Den foreslåede model vil føre til en mere strømlinet og ensartet sagsbehandling, samtidig med at hensynet til bred faglig afspejling i UVVU tilgodeses. Endvidere vil mere fagspeci-fikke hensyn kunne yderligere tilgodeses ved i højere grad at inddrage eksterne eksperter.
Anbefaling 8 (klagemuligheder/appel i uredelighedssager)
Afskæringen af klagemuligheden i afgørelser truffet af UVVU bør fastholdes, da både retlige og faglige hensyn er tilgodeset med den nuværende (og den af ekspert-udvalget foreslåede) konstruktion.
Det er vanskeligt at forestille sig en administrativ klageadgang, som vil have større retlig (landsdommer) eller faglig (anerkendte forskere) indsigt end UVVU på uredelighedsom-rådet. Der vil således alene kunne være tale om at nedsætte en slags 'ekstra UVVU-udvalg', hvilket vil være en atypisk og ressourcetung forvaltningsretlig proces, som endvi-dere kan medføre længere sagsbehandlingstid, uden at afgørelserne nødvendigvis får et mere rigtigt indhold.
Anbefaling 9 (sagsbehandlingstid)
Anmelderen i sager for UVVU bør ikke automatisk opnå partsstatus i sagen.
Der bør indføres en vejledende tidsfrist om, at uredelighedssager som udgangs-punkt skal være afsluttet inden for et år fra tidsudgangs-punktet for anmeldelsen.
Bilag - Rapport om det danske uredelighedssystem Punkt_6_Bilag_1
Styrelsen for Forskning og Innovation 12 Sagsbehandlingstiden i UVVU skyldes i høj grad sagernes komplicerede og omfangsrige karakter, hvilket delvist skyldes de store mængder materiale, parterne fremsender. I den henseende er der ikke samme tungtvejende hensyn at tage til, at anmelderen i en sag kommer til orde i samme grad som den anmeldte (sidstnævnte skal naturligvis have fuld ret til at forsvare sig mod anklagerne).
Forslaget om vejledende tidsfrister afspejler, at international praksis viser, at andre lan-des systemer i et vist omfang opererer under sådanne frister.
Anbefaling 10 (sanktionsmuligheder i uredelighedssager)
UVVU's mulighed for at orientere relevante interessenter om en afgørelse om vi-denskabelig uredelighed bør udvides med muligheden for at orientere de implice-rede udgivere.
Samtidig bør sanktionsmuligheden, hvorefter UVVU kan henstille til den indkla-gede forsker om at trække den videnskabelige artikel tilbage, fjernes.
Den grundlæggende fordeling af sanktionskompetencer i det danske uredelighedssystem synes hensigtsmæssig og afspejler i vidt omfang international praksis.
De foreslåede justeringer er begrundet i et ønske om adgang til at inddrage udgiveren i en konkret sag, da denne har en vigtig rolle at spille i forhold til håndtering af videnskabelig uredelighed og opfølgning på UVVU's afgørelser herom.
Anbefaling 11 (whistleblower-ordning i UVVU-systemet)
Der bør ikke indføres en whistleblower-ordning i UVVU-systemet.
Det er vanskeligt at etablere en velfungerende whistleblower-ordning i UVVU-systemet, da forvaltnings- og offentligretlige regler medfører, at anmelderes identitet sjældent vil kunne holdes skjult for den indklagede. Hertil kommer, at der er afgørende hensyn imod indførelsen af en whistleblower-ordning på området, f.eks. begrænsning af chikanøse anmeldelser, som vejer tungere end fordelene ved en sådan ordning.
Bilag - Rapport om det danske uredelighedssystem Punkt_6_Bilag_1
Styrelsen for Forskning og Innovation 13
Anbefaling 12 (håndtering af 'falske anklager')
'Falske anklager' om videnskabelig uredelighed bør ikke være en del af området for videnskabelig uredelighed, men bør derimod håndteres som en del af QRP.
Falske anklager håndteres bedst som en del af QRP og omtales også i den danske kodeks for integritet i forskning som et brud på god videnskabelig praksis. Falske anklager kan ikke sidestilles med egentlig FFP, som ekspertudvalget foreslår uredelighedsområdet be-grænset til.
Bilag - Rapport om det danske uredelighedssystem Punkt_6_Bilag_1
Styrelsen for Forskning og Innovation 14