Jens Oddershede (formand) er dr.scient. i kemi og professor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. Han er forhenværende rektor for Syddansk Universitet (2001-2014) og også tidligere formand for Rektorkollegiet for Danske Universiteter. Jens Oddershede er nuværende formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (2014-).
Lars Døvling Andersen er professor ved Institut for Matematiske Fag på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Han har været medlem af UVVU indtil udgangen af 2012.
Kirsten B. Hastrup er dr.scient.soc. og professor ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Hun er præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og medlem af Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse.
Anne-Mette Hvas er overlæge og professor i klinisk biokemi ved Institut for Klinisk Medicin - Klinisk Biokemisk Afdeling på Aarhus Universitet. Hun har deltaget i AU’s arbejde med den nationale kodeks for integritet i forskning på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AU.
Lotte Jensen er dr.scient.pol. og professor på Copenhagen Business School. Hun har tidligere været suppleant i UVVU og medlem af arbejdsgruppen om den nationale kodeks for integritet i forskning.
Kirsten O. Kyvik er læge, professor og institutleder ved Institut for Regional Sundhedsforsk-ning på Syddansk Universitet. Hun er medlem af Den Nationale Videnskabsetiske Komité og tidligere medlem af UVVU.
Jens Schovsbo er dr.jur. og professor i immaterialret ved Det Juridiske Fakultet på Køben-havns Universitet. Han var formand for Praksisudvalget ved KøbenKøben-havns Universitet i perioden 2009-2013 og er medlem af flere offentlige nævn.
Bilag - Rapport om det danske uredelighedssystem Punkt_6_Bilag_1
Styrelsen for Forskning og Innovation 4
Indholdsfortegnelse
Forord 6
Sammenfatning af ekspertudvalgets anbefalinger 8
Kommissorium og baggrund 14
1. Videnskabelig uredelighed og Questionable Research Practice (QRP) 17
1.1 Definition af videnskabelig uredelighed 19
1.2 Håndtering af Questionable Research Practice (QRP) 27
1.3 Terminologien 'videnskabelig uredelighed' 33
2. Behandling af uredeligheds- og QRP-sager 36
2.1 Behandling af uredelighedssager 37
2.2 Behandling af QRP-sager 43
2.3 UVVU's mulighed for at tage sager op af egen drift 48
2.4 Organisering af UVVU 50
3. Retssikkerhedsmæssige aspekter ved det danske uredelighedssystem 53
3.1 Klagemuligheder/appel i uredelighedssager 54
3.2 Sagsbehandlingstid 56
3.3 Sanktionsmuligheder i uredelighedssager 59
3.4 Whistleblower-ordning i UVVU-systemet 62
3.5 Håndtering af 'falske anklager' 66
Referencer 68
Appendiks 1 70
Kommissorium for ekspertudvalg til undersøgelse af mulige tilpasninger af
rammerne for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) 70
Appendiks 2 73
Redegørelse for håndtering af sager om videnskabelig uredelighed i et
internationalt perspektiv 73
Appendiks 3 100
De nuværende rammer for UVVU 100
Appendiks 4 103
Uredelighedsbegrebets udvikling fra oprettelsen af UVVU i 1992 til i dag 103
Appendiks 5 107
Forskningsinstitutionernes nuværende behandling af uredeligheds- og QRP-sager 107
Bilag - Rapport om det danske uredelighedssystem Punkt_6_Bilag_1
Styrelsen for Forskning og Innovation 5
Appendiks 6 111
Flowchart - behandling af uredeligheds- og QRP-sager 111
Bilag - Rapport om det danske uredelighedssystem Punkt_6_Bilag_1
Styrelsen for Forskning og Innovation 6
Forord
Dansk forskning har et godt omdømme ude omkring i verden. Danmark indtager en 3. plads blandt OECD-landene, når man måler på det samlede antal videnskabelige publikationer korri-geret i forhold til landenes befolkningsstal i perioden 2008 til 2012. Danmark ligger også på en fin 3. plads, når det gælder antallet af citationer per publikation.
Herhjemme viser en nyere Gallup-måling, at ni ud af ti danskere i høj eller nogen grad har tillid til forskningen. Det er afgørende, at vi også fremover bevarer forskningens gode ry. En af forudsætningerne herfor er, at forskningen har gode rammer og kan udøves i en kultur, der re-spekterer anerkendte standarder for, hvad der er god videnskabelig praksis.
Den nye nationale kodeks for integritet i forskning er resultatet af en fælles indsats af de danske universiteter, offentlige og private forskningsråd og fonde, en række andre danske forsk-ningsinstitutioner og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Denne kodeks har netop til formål at fremme den gode kultur i dansk forskning. Kodeksen skal være med til at forebygge brud på god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed og bidrage til at styrke integriteten og troværdigheden i dansk forskning.
Al erfaring viser dog, at der fra tid til anden opstår sager, hvor forskere træder ved siden af og afviger fra, hvad der er accepteret i forskningssamfundet. Derfor er det nødvendigt, at der eksi-sterer et system, som sikrer, at mistanker om brud på god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed bliver håndteret. Og det er naturligvis vigtigt, at dette system fungerer bedst muligt.
Det nuværende nationale system til håndtering af sager om videnskabelig uredelighed, Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), har været genstand for megen of-fentlig debat i kølvandet på et par store og komplicerede uredelighedssager. Det har – sammen med et stigende internationalt og nationalt fokus på integritet i forskningen – været baggrunden for, at uddannelses- og forskningsministeren i februar 2015 nedsatte et ekspertudvalg til eftersyn af UVVU-systemet.
Ekspertudvalget afgiver med denne rapport sine anbefalinger til tilpasninger af de gælden-de rammer for UVVU. Anbefalingerne er resultatet af gælden-det arbejgælden-de, som vi over gælden-de seneste måne-der har gennemført i dette udvalg.
Som formand vil jeg gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til udvalgets medlemmer:
Professor Lars Døvling Andersen, professor og dr.scient.soc. Kirsten Blinkenberg Hastrup, pro-fessor og overlæge Anne-Mette Hvas, propro-fessor og dr.scient.pol. Lotte Jensen, propro-fessor og læge Kirsten Ohm Kyvik, professor og dr.jur. Jens Schovsbo samt de meget kompetente medarbejdere i Styrelsen for Forskning og Innovation. Det har været en fornøjelse at være en del af udvalgets konstruktive diskussioner og overvejelser, og jeg er særligt glad for at kunne sige, at vi alle står bag rapportens anbefalinger. Også en tak til universiteterne, som har været behjælpelige med en række faktuelle oplysninger og en tak til alle andre, som har bidraget til udvalgets arbejde.
Det har været ambitionen med udvalgets arbejde at tilvejebringe et solidt grundlag for de videre overvejelser om ændringer af det eksisterende system til håndtering af videnskabelig uredelighed i Danmark, og jeg håber, at forskersamfundet vil synes, at vi er nået i mål med dette.
Det er og har for ekspertudvalget været helt afgørende, at vi får et fremtidigt system, som har legitimitet og opnår accept i brede kredse i forskningsverdenen.
Bilag - Rapport om det danske uredelighedssystem Punkt_6_Bilag_1
Styrelsen for Forskning og Innovation 7 Jeg håber, at rapporten vil give et godt afsæt for en grundig og konstruktiv debat om, hvordan vi skal tage hånd om udfordringen med at bekæmpe de forhåbentlig få tilfælde af videnskabelig uredelighed og først og fremmest fremme den gode praksis i dansk forskning.
Jens Oddershede
Formand for ekspertudvalget vedr. UVVU
Bilag - Rapport om det danske uredelighedssystem Punkt_6_Bilag_1
Styrelsen for Forskning og Innovation 8