Ikke loenge efter at Rostgaard og den forkloedte H r. C o rfits vare redne ud fra Kraagerup for at prove den vovelige F a rt t il K ro n b o rg , gjorde F ru B irth e , hjulpen af Lisbeth, sit M orgentoilette. S a a behageligt og opmuntrende var Lisbeths Selskab og saa behcendige hendes Fingre, at F ru B irth e s Lyst t il at fceste hende som Kammerpige paany vaagnede. D og vilde hun ikke strax soette den gode Forstaaelse paa S p il ved et sligt Forslag, og hun noiedes da med at takke hende og overose hende med Lovtaler, fo rd i hun med saa megen S m ag havde forvandlet hende t il en astadig, borgerlig O vinde. S a n d t at sige var F ru B irth e egentlig endnu fkjonnere i denne simple, cerbare D ra g t, end i hendes
egne pralende Kloeder.
De opsogte nu Kirsten, hvis B lik skrap forraadte stort Velbehag ved at see sin Gjoest saaledes fo r vandlet.
„ I kjender mig vel neppe ig je n ? " spurgte F ru B irth e og neiede med gravitetisk Ånde.
„ N u kjender jeg Eder netop forst r e t," svarede Kirsten, „men mine Kloeder gjenkjender jeg ikke; th i I boerer D e m , oedle F ru e ! paa en V iis , som gjor dem mange Gange nettere, end naar de sidde paa m ig ."
„ D e t er h e n d e s K o nst," svarede F ru B irth e smilende og pegede paa Lisbeth. „ A k , er I saa uskjonsom ikke at vide, at denne unge J o m fru er lige
som en Fee, i hvis Hoender A lt forvandles, og fo r hvem A lt lykkes, hvad hun tager sig fo re ? "
„ I sige ei S l i g t ! " sagde Lisbeth og loe; „ th i det er ikke Sandhed."
„ D e t er toenkeligt," svarede F ru B irth e og saae forst paa Lisbeth, saa paa Kirsten, „a t hverken I selv,
eller Eders Veninder vide, hvad I duer t il. I en stig Afkrog af Landet leve og doe vel stundom af N aturen r ig t begavede Moend og Q v in d e r ganske upaa- agtede. I burde ud i Verden, J o m fru Lisbeth! og op i en hoiere K reds."
Kirsten horte med kjendeligt M is h a g paa denne T ale og spurgte derfor med et stivt Knix,, om der ellers var Noget, den oedle Frue befalede?
„ I n t e t Andet, gode M adam C h ris tin a !" svarede F ru B irth e i en spodfk T on e, „end at erfare E d e r s B efalinger. M in H r. Gemal har strengelig paabudet mig at voere Eders Anordninger lydig og h orig , saa loenge v i opholde os paa Kraagerup."
„ I behager at spoge, oedle F ru e !" svarede Kirsten uden at lade sig bringe ud af Ligevoegt. „D o g er det m it Raad t i l Eder, saafremt I har Eders Gemals og
Eders egen Sikkerhed kjoer, at I fo rb live r paa Eders Kam m er, in d til de Speidere, jeg har udsendt, ere
vendte tilbage og have forvisset os om , at Egnen er ligesaa ro lig idag, som den var ig a a r."
„Je g takker Eder oprigtigt fo r Eders O m h u ,"
sagde F ru B irth e pludselig a lv o rlig og hoflig. „J e g bor folge Eders Raad, og i J o m fru Lisbeths Selskab v il Tiden gaae h u rtig t; men I give os dog et eller andet Haandarbeide at sysle med, th i min M o d e r voennede mig tid lig t il F lid , og jeg ynder ei at sidde med ledige Hoender."
F ru B irth e steg nogle G rader i Kirstens Agtelse paa G rund af denne Begjcering og opnaaede saaledes sin Hensigt; thi hun flog pludselig om og besluttede at vinde „M a d a m C hristinas" H je rte , om det var m n lig t, deels fo r at kunne virke paa en eller anden Maade t il G avn fo r Lisbeth, deels fo rd i hun mcerkede, at hun dog ikke formanede hverken at imponere eller forblofse en saa klog og sindig Q vinde. D e t var des
uden en n a tu rlig D r if t hos hende at ville vinde ethvert
> H jerte, naar det syntes hende Umagen voerdt. Fjend
skab kunde hnn bcere og mode med lige Vaaben, men ro lig Kulde udsvede en ubehagelig og trykkende I n d
flydelse paa hendes livlig e og sangvinske Temperament.
Hun blev da forsynet med Haandarbeide og gik tilbage nied Lisbeth t i l sit Kammer, hvis Vindue vendte ud niod Haugen og S koven, og hvor de snart sade hver med sit S ye to i og fordybet i S am tale.
Sjelden har vel to skjonnere O vin d e r veplet Tanker og Folelser i F ortrolighed, end disse to. Sym m etrien i Lisbeths Troek maatte vinde P rise n ; hendes flcere Hud og fine, let vexlende Ansigtsfarve forhoiede de blaae D in e s straalende G lands. D og havde B irth e
Rantzovs Trcek, fkjondt noget mindre regelmæssige, en ganske eiendommelig Skjonhed. De vare fiin t ud- meislede; den lige Ncese, den lille M u n d , der viste de st'jvnne hvide Teender, naar hun loe; de store brune S in e og de lange silkeblode S ie n h a a r, det brune H a a r, ikke mindre r ig t, end Lisbeths blonde Lokker, det havde A lt en bedaarende Å nde, hvilket allerede mere, end een M a n d , havde faaet at fornemme.
A f Lisbeths B lik straalede en dyb og reen Sjoel.
H un vakte Beundring og Kjcerlighed, kunde ogsaa, naar Skjelm eriet oplivede hendes Aasyn, og man fik hendes S m ile h u lle r at see, udove en uimodstaaelig M a g t over Mcendenes H je rte r; men hvor B irth e Rantzov kom frem, der satte hun strax Lidenskaberne i Bevcegelse. D e r fattedes da hendes Vcesen Noget, som er al Skjvnheds Krone, ja som endog kan forlene den af Naturen mindre rig t udstyrede Q vinde med t i l trækkende In d e — den tcekkelige B lufæ rdighed, som t i l alle T ide r har vcrret den danske Q vinde egen og er hendes bedste P ryd .
Lisbeths S y e tv i gjorde raske Fremskridt, men F ru B irth e s laae snart i hendes S k jv d , og kun faa vare de S tin g , hun efterlod Kirsten t il E rin d rin g om sit Besvg paa Kraagerup. Derim od havde hun tra v lt med at udfritte Lisbeth angaaende hendes Barndom og hele F o rtid ; men Lisbeth var meget tilbageholdende i det P u n kt, fik F ru B irth e end at vide, at hendes ny Veninde var et fa ttig t, foroeldrelvst B a rn og knyttet t i l M ikkel Hansens ved Taknemmelighedens stcerke Baand.
D erim od viste Lisbeth sig mere meddelelig, hvad hendes Forhold t i l Gregers Hansen angik, ja lod endog sit
V id spille, da hun tegnede hans P o rtra it og gav nogle af hans forelskede Talemaader tilbedste.
F ru B irth e lyttede med stor Interesse t il Lisbeths Beretning, th i Frierscener i borgerlig S t i i l havde N y hedens Interesse fo r hende; men det undgik heller ikke hendes skarpe B lik , at der under Lisbeths M unterhed skjulte sig nogen A lv o r. D e t anede hende, at Lisbeth ikke ganske aabnede sit Hjerte fo r hende, men det lykkedes hende ikke at faae den Hemmelighed frem, hvem hun virkelig elstede; th i det fornam hun mere, end een G a n g , baade af Lisbeths O rd og B lik , at hun vidste, hvad Kjcerlighed var. D og var F ru B irth e tilfre d s , thi Sagernes S tillin g syntes hende meget gunstige for hendes P la n , at drage Lisbeth t il sig;
pludselig demaskerede hun sit S kyts og sagde:
„Jeg veed nu nok t il at kjende Eders ulykkelige S tillin g , Lisbeth! Jeg stal sige E der, hvad jeg i Eders Sted gjorde — jeg lob fra det H ele!".
„ D a kjender I mig slet, kjcere F ru e !" svarede Lisbeth med A lv o r. „ I n t e t kan bevoege mig t i l feigt at flygte."
„ I bukker dog under i den Kamp, troe I m ig !"
sagde F ru B irth e med E ftertryk. „H va d siger I t il det imorgen at folge min Gemal og mig t il Kjoben- havn? I stal faae en P lads i vo rt Huns og ved vo rt B o rd . G iv Eder try g t under vor Beskyttelse og folg os t il et S te d , hvor hverken denne Gregers kan folge E der, eller Eders Pleieforceldres Vrede naae Eder. Jeg stal nok mage det saa, at H r. C o rfits ingen Indvendinger g jo r; v i ville tage ham i det yderste O ieblik ved O ve rru m p lin g ."
D et vilde vcere fo r meget sagt, at Lisbeth flet ikke folte sig fristet ved dette T ilb u d ; men dog tcenkte - hun ikke et L lle b lik fo r A lv o r Paa at tage derimod;
isser fo rd i det vilde voeret et a ltfo r flamm eligt F o r
ræderi mod hendes Pleieforceldre, der havde viist hende saa stor Godhed. H un cengstedes vistnok ved at toenke paa den S to rm , der forestod, naar hun negtede at oegte Gregers Hansen, men tcenkte sig dog M uligheden af at blive Gregers qvit og ligefuldt bevare sine Pleie- forceldres Kjcerlighed. Desuden kom F ru B irth e s over
vættes Godhed a ltfo r pludselig t i l , at hun ret kunde foeste Lid t il den. H un bavde hort Noget om, at F ru B irth e s Gunst var ligesaa let at tabe, som at vinde, og hun tvivlede meget om hendes Formaaenhed t il at holde de store Lofter, hun ruttede med.
Hun var altsaa ikke i T v iv l om, hvad hun skulde svare, men ligefuldt folie hun sig grebet af oprigtig Taknemmelighed, og ofte fenere tcenkte hun med et S uk tilbage paa de lykkelige T im er, hun havde tilb ra g t i den vistnok letsindige, men dog varmhjertede og indtagende B irth e Rantzovs Selskab; tcenkte maaflee ogsaa da: gid jeg var lobet med F ru B irth e ! men saae dog stedse klart, at havde hun gjort det, da vilde hun nied Rette fortjent Alles Ringeagt.
Hun gav altsaa et bestemt A fslag, men udtalte sin Taknemmelighed og sin Venflabsfolelse paa den varmeste og smukkeste Maade. Ikke destomindre folte F ru B irth e sig kroenket og spurgte i en spydig Tone:
„ V i l I da vise mig den Gunst at tillade, at jeg giver M adam Christina en lille Advarsel at bringe videre t i l Eders Plejefader? Kunde jeg saa sandt
b lo t faae den Toldskriver fa t! men i disse urolige T id e r er det ei at tcenke paa."
„Hjertenskjoere F ru B ir th e !" udbrod Lisbeth, flap sit S y e to i og greb begge B irth e Rantzovs Hceuder,
„ I vredes ikke paa m ig ! V i l I lcegge et godt O rd ind for m ig , da siger jeg Eder tusinde T ak! beder
Eder dog gjore det med Skjousomhed, at jeg ei faaer ' Utak derfor siden, som en utro D a tte r, der har fladdret af Skole. O g saa tale v i ei mere om 'det! E r m it Selskab Eder virkelig t il Gloede, da er Eders for mig en stor Lykke og Husvalelse. O , lad os bruge de kost
bare O ieblikke, Forsynet under os at vcere hos h in anden, med Taknemmelighed, i Kjcerlighed og F re d !"
B irth e Rantzov bevoegedes i sit Hjerte og saae med Undseelse ind i Lisbeths taarebloendede O in e . H un havde ta lt om Lisbeths Begavelse og kaldet hende en Fee — nu fslte hun, hvilken ringe Roes det v a r;
ja , hun kom ganske ud af Ligevagten ved den LEdel-sindethed, Lisbeths kjcerlige O rd aandede og folte sig
ydmyget, dog uden at det efterlod nogen B ra a d .
M en som hun nu sad der med et a lv o rlig t Aasyn og taus grublende saae hen for sig, da saae Lisbeth op, og Sm ilehullerne i hendes Kinder kom tilsyne, da hun sagde:
„ I maatte kunne fortoelle mig mange lystelige T in g , om I det vild e ! V il I gjore mig eu Gloede, da lade I mig vide E t og Andet om Eders egen Ungdom og om Livet ved H o v e !"
„L iv e t ved H ove," sagde F ru B irth e og vaagnede af sin G rublen, „det er ei altid saa fornoieligt, imellem
stunder byrdefuldt nok, endog D ronningen er mig saare
naadig, og jeg nodig vilde hendrage Livet fje rn t fra hendes Aasyn. Jeg tcenker da med storre Gloede paa m in Ungdom og Jom frustand; den var rosom og dog fuld af Gloede."
„ D a fortcelle I helst derom !" sagde Lisbeth liv lig t.
„ J a , det var lystelige T id e r !" sagde F ru B irth e med et drommende B lik . „H vilken Gammen, naar v i kom samcken saa mange unge Moend og Piger og legede Julestue hos min gamle Faster, H r. Henrik Rantzovs H ustru, S ophia Lindenov! De boede i Kjobenhavn i v o rt N abolaug, og hos Faster var en J o m fru Urne, der havde fattet stor Kjoerlighed t il mig, og saa lob jeg mangen god Gang derind, uden at min M od e r vidste deraf."
„ V a r det da ei Eders F ru M o d e r tilp a s ? "
„Ikke saa! Hun frygtede, jeg skulde komme Faster t il U leilighed; men hor nu det Kuriose, v i sandt paa!
V i rottede os sammen i et lidet Selskab af fornemme Folks B o rn og udvalgte en Chef; det var Johan M o n r a d * ) , en saare skjon ung M a n d ; jeg fik ham hjertens kjoer, men saae ham ei siden," sagde F ru B irth e med et Suk.
„H vo rda n maa det forstaaes," spurgte Lisbeth,
„a t I rottede Eder sammen i et Selskab?"
*) Ncerede som ung Student stor Kjoerlighed til Birthe Rantzov;
blev senere Etatsraad og fik mange Aar derefter det sørge
lige Hverv al voere Formynder for hendes Born, da hun sygelig og sindssvag henlevede sin Alderdom paa Brahe- trolleborg i Fyen.
„N o ie efter O rd e n e ," svarede F ru B irth e ; „ v i havde endog opsat visse A rtikle r, hvorefter v o rt 8oei6te fkulde rette sig; saa havde v i og vor Fiskal og S p a re bosse, h vo ri skulde gives t i l S tr a f og Bode af hver, som blot forsaae sig med udydig T ale. A lt var an- stillet paa D yd og Hovifkhed. D og havde hver J o m fru sin R idder og skulde holde sig t i l ham, ganske som det i Romanerne fremstilles. Johan M o n ra d udvalgte da m ig ; altid vare v i sammen, og i lang T id kom ingen Anden i m in Tanke. D e n g a n g ," sluttede F ru B irth e med blussende K in d e r, „v a r jeg knap fjorten A a r og munter som en Lcerke."
F ru B irth e gik nu forst i sit nittende A a r; det fattedes hende da heller ikke nu paa Ungdom og Liv, og Lisbeth kunde toenke sig, hvor lystig hun maatte have vceret fo r fire A a r siden.
„ D e t maa have vceret h e rlig t!" sagde Lisbeth med en sorgmodig Tanke paa fin egen gloedelsse B a r n
dom. „H vorm ed fordrev I T id e n , naar I vare samlede?"
„D e t gik lystigt t i l , maa I tro e ," svarede F ru B irth e og loe ved E rindringen derom, saa hendes skjonne, hvide Tcrnder kom fo r D agen; „snart med Leg, snart med D ands. Den J u u l legede v i Julebuk i Farbroders og Fasters Gemakker, og det var over al M aade kuriost og t il at lee sig syg a f, da Johan M o n ra d kom busende in d , udklcrdt som Julebuk med et brcendende Lys befcestet over sit Hoved og J u le stjernen paa en S ta n g , ret som man seer Drengene lobe om paa Gaden. H a r I da ingensinde vceret med t i l S lig t, Lisbeth?"
„Ikke paa den V ii s , " svarede Lisbeth og boiede sig over sit S y ts i. „K u n faa unge Folk soge M ikkel Hansens H uns, og mine Pleie-Foroeldre gaae incest t i l B o m m e rg ild e r*). D e r er ikke meget lystigt i Helsingor, var heller ei for Krigen. D og var jeg forgangen A a r t i l en Vaagestue, da v i holdt V agt ved Juliane M ogens- datters L iig , en fornemme Borgerkone der i Staden, som dode ganske ung, hvorover hendes M a n d hensank i stor S o rg og Bedrovelse. D e r bleve v i stort be
værtede og forlystede os den ganske N a t med at lege Pantelege, dog uden a ltfo r megen S to i, og det tykkedes mig at vcere bedrovelige L o ie r, naar jeg saae gjennem D oren t il den D ode, som laae der i sin Kiste saa bleg og kold."
„ H n , h a !" sagde F ru B irth e gysende; „den Vaagen lade v i v o rt Tjenerflab om."
„ M e n saa gjore v i Borgerlige ikke," svarede Lisbeth, „endog jeg vilde onfle, det var saa. D e t huer mig slet at gjore Loier lige i Dinene paa D oden;
men da jeg tog M o d t il mig og sagde det t il mine Pleieforceldre, saa flammede de mig ud. M in Pleje
moder formente, det var kjcerligt og fljo n t paa flig venlig Maade at troste den sorgende Enkemand og faae ham t i l at forglemme sit F o r liis , og min P leje
fader spurgte m ig , om jeg da ikke havde saa megen Forstand, at jeg kunde fljonne, at flige Sorgestuer og Vaagenoetter med sommelig Gammen og T idkort tjente t i l at befordre kjcerlig og fo rtro lig Omgængelse mellem
*) Gilder for oeldre eller gifte Folk.
Naboer? Jeg maa tilstaae, at jeg end ikke i denne S tu n d kan det." —
Tiden flo i, medens de saaledes samtalede, og de glemte ncesten, hvor de vare og hvilke Omstændigheder der havde fo rt dem sammen, in d til Lisbeth endelig levende nok blev mindet derom; th i F ru B irth e kom t i l at omtale en ung adelig D am e, en Veninde af hende, som elskede en Herre ved det svenske H o f, der under et Ophold i Kjobenhavn havde fattet Kjcerlighed t i l hende. Dengang syntes hendes Forceldre ikke at
vcere imod denne Forbindelse; men da Krigen brod los, skiftede de S in d ; th i de bleve grebne af den a l
mindelige F o rb ittre lse , som da blussede op mellem Danske og Svenske, og som nu truede med ganske at tilintetgjore de Elskendes Lykke.
„H va d toenker I derom ?" spurgte Lisbeth med rodmende K in d ; „burde denne unge J o m fru af p a trio
tiske Hensyn udrive sin svenske Kjoereste af sit H je rte ? "
„P a a ingen V ii s ! " udbrod F ru B irth e ; „dansk, svensk, tydfk eller fransk, hvad Voegt ligger derpaa, naar man elsker? Havde jeg fattet Kjcerlighed t i l en svensk H erre, jeg kunde ei A ndet, end elske ham, om saa baade Danm ark og Norge gik tilg ru n d e ."
Lisbeth havde selv sorgeligt nok erfaret det, at G ud Am or hverken respekterer Landegroendser eller N a tio n a lh a d ; men hun kunde dog ikke finde sig i den Eosm opolitism e, hvilken F ru B irth e saa uforbeholdent proedikede.
„Skjonnest vilde det vel vcere," sagde hun tovende,
„om hun kunde vinde den svenske Herre fo r D a n mark."
„S ik k e rlig !" svarede F ru B irth e ; „og lader han sig ikke vinde, da giver jeg ei Meget for hans K æ r
lighed; th i Pigen maa jo lyde fine Forceldre og blive ved sit Land, men M anden har sin Frihed og kan drage, hvorhen han v il. "
„S a n d t nok," sagde Lisbeth og saae op med et usikkert B lik ; „dog gjorde han det, da vilde han jo blive en Forrceder mod sit eget Fodeland."
„ D a v il det falde hende haardt at glemme ham ,"
mente F ru B irth e , „ th i han er en vakker Herre at see t il. De svenske Herrer ere skjonne og have et saare hovisk Vcesen; den skjonneste af dem alle, saa og den kjcekkeste saae jeg forgangen Som m er i Kjoben- havn, og lidet anede det mig, at han var der paa sin Konges B efaling som S p io n , saa frank og stolt gik han ind og ud hos os og hos Alle. D et var den svenske Generalqvarteermester-Lieutenant E rik D a h lb e rg ."
Dette N avn ramte Lisbeth a ltfo r uventet fra den K a n t, og hendes Tanker syslede dog netop saa tra v lt med hendes Hjertes A fg u d , at hun trods al indre Modstroeben rodmede dybt; ja endog hendes H a ls og B a rm fik et svagt Rosenskjcer.
„ E i, kjender I den H e rre ? " udbrod F ru B irth e smilende og med et ubehageligt forskende B lik .
„V e l maa jeg kjende h a m ," svarede Lisbeth, harm fuld over den ringe M a g t, hun havde over sig selv, „saasom han ofte har ligget i Q varteer i mine Pleieforceldres H u n s ."
„S e e r man d e t!" udbrod F ru B irth e med et skalkagtigt S m iil; „saa maa I vide, at jeg ikke lo i, da jeg kaldte ham skjon."
Lisbeth herisank nogle Vieblikke i taus G ru b le n ; th i hun spurgte sig selv: hvad vilde B irth e Rantzov g jsre, hvis hun var i min S tillin g og elskede E rik
D ahlberg? V ilde hun advare ham mod den Fare, der truer ham , stikke B u d t il ham og bede ham ikke uceste Gang at tage Q varteer paa K ronborg? Lisbeth solte stor Lyst t il at forelcegge F ru B irth e dette S p o rg s - m aal, men tcenkte i samme V ie b lik , at det var over
flødigt her at sporge; thi det stod skrevet i de straalende V in e med det lidenskabelige B lik , som hun nu saae ind i , at F ru B irth e vilde advaret ham. H un horte vel t i l de lykkelige Mennesker, der uden lang Betænk
ning handle efter Hjertets D r if t og pludselige I n d skydelser. D og nei, tcenkte Lisbeth a t t e r — ikke lykkelig!
th i der gives vcerre Ulykker, end den Elskedes F o rliis , D od og Undergang; og som denne ophoiede Folelse tilkjcempede sig Seier i hendes Hjerte, saae hun op og modte B irth e Rantzovs forskende B lik med et andet, der var saa reent, stjont og begejstret, at det S p o rg s - maal, F ru B irth e havde paa Lceben, forstummede.
D et var en velgjorende Tavshed og gjorde F ru B irth e s sine Folelse A§re. Hun havde reist sig og stod foran Lisbeth med korslagte A rm e; nu boiede hun sig over hende, tog hende b lid t under Hagen og gav
hende et hjerteligt Kys.
Kirsten viste Lisbeth uden sit Vidende en stor Tjeneste ved i det Samme at troede ind og bringe F ru B irth e den Bested, at der In te t var t i l H inder for at spadsere i Hangen, og der begave de sig da alle T re nd, og Kirsten viste sin fornemme Gjcest baade Hangens Herligheder og Husets hele In d re tn in g lige