tilgang

Tilgang handler om den måde, de studerende forholder sig til den viden, de præsenteres for på de-res studier. I alt 20 informanter kommenterer dette tema, og dede-res svar beskriver henholdsvis en reproducerende og en analytisk tilgang til læring. Den reproducerende tilgang hænger tæt sammen med paratviden, idet den er præget af udenadslære med kun begrænset stillingtagen fra de studeren-des side. Omvendt kan den analytiske tilgang siges at være en væsentlig forudsætning for den pro-blemorienterede metode, da den tilskynder de studerende til at forholde sig kritisk og reflekterende til den viden, de modtager.

Igen ser man i informanternes svar en klar skelnen mellem reproduktion, en tilgang som mange forbinder med deres internationale studerende, og så den analytiske tilgang, som man vurde-rer, er normen i det danske system. 14 informanters svar refererer specifikt til reproduktion, og det er helt klart, at dette opleves som et problem. Blandt de konsekvenser, underviserne nævner, er manglende refleksion, et lavere indlæringsniveau, begrænset evne til at anvende teorien samt imita-tion frem for en reel tilegnelse af viden. Disse svagheder kan komme til udtryk i timerne, hvor de studerende har sværere ved at interagere med underviseren, og i forbindelse med eksamen, der ofte

forudsætter, at de studerende kan arbejde problemorienteret. Helt grelt bliver det i de skriftlige op-gaver, hvor udenlandske studerende nogle gange reproducerer i en sådan grad, at deres arbejde lig-ger på kanten af, hvad der accepteres ifølge gængse danske regler for dokumentation og kildehen-visninger. Det kan føre til sammenstød imellem den danske underviser, der opfatter en meget repro-ducerende tekst som bevidst eller ubevidst plagiat, og internationale studerende, som måske følger en praksis, som er almindeligt anerkendt på hjemuniversitetet.

Som modsætning til reproduktion opstiller informanterne den analytiske tilgang. Blandt de informanter, der forholder sig til emnet, er der bred enighed om, at målet må være at få de studeren-de til selv at anvenstuderen-de og evaluere faglig vistuderen-den, og studeren-derfor har mange af studeren-dem også et anstrengt for-hold til den manglende selvstændighed, de møder hos nogle internationale studerende. Den analyti-ske tilgang er særlig vigtig i skriftligt arbejde som rapporter og specialer, hvor underviserne forven-ter, at der som led i den studerendes argumentation indgår en kritisk stillingtagen til eksempelvis teori, metode og analyse. Men også eksamensopgaver bygger på en forventning om, at de studeren-de kan arbejstuderen-de selvstændigt og analytisk med en bestemt case eller problemstilling, hvilket giver problemer for studerende, som er vant til en mere reproducerende tilgang:

[Det] er jo ikke sådan en, nu skal du gå hjem og lære det her udenad og så komme og fortælle mig det. Det er jo noget med, at man beder dem om at tænke. De får simpelthen en case, et link til en hjemmeside, og – prøv at analysere den her virksomhed, hvad er deres situation? Hvad skal de gøre i fremtiden? Har I nogle forslag til forskellige kon-cepter de kan bruge for at implementere nye ting? Så det lægger jo meget op til selv-stændigt arbejde. Og der har jeg på fornemmelsen, at de nogle gange bakker lidt ud og bare hægter sig på i den gruppe de nu er i. Sidder der og er der, men ikke deltager – det kan man mærke, når de så kommer til eksamen, og de overhovedet ikke har styr på, hvad der står i opgaven. Om det så skyldes dovenskab eller det er manglende kompe-tencer? Det synes jeg er svært. (underviser, erhverv)

De divergerende opfattelser af, hvordan man skal forholde sig til den viden, der præsenteres i un-dervisningen, er en af de væsentligste asymmetrier på internationale hold og kan relateres direkte til de læringssystemer, de studerende kender fra deres hjemuniversitet. Der er i høj grad tale om skjult viden i den forstand, at det alene er i mødet med studerende, der opfører sig markant anderledes, at underviserne bevidstgøres om, at de står overfor en alternativ tilgang til læring. En almindelig reak-tion er frustrareak-tioner for underviser såvel som studerende, da ingen af parterne helt er klar over, hvad det er, der går galt i en situation, hvor begge mener, at de har ydet deres bedste. Typisk hører man fra underviserne, at de studerende er for uselvstændige og reproducerende, hvorimod de studerende

forholder sig uforstående overfor, at en præstation, som de vurderer til en topkarakter efter hjem-universitetets skala, nu knap nok kan bestå.

5.1.5. opsummering

Undervisernes erfaringer med vidensasymmetrier handler dels om forskellige forudsætninger for, dels om anderledes forventninger til undervisningen. Hvad angår forudsætninger, fremhæver infor-manter de problemer, der giver, når man sammensætter hold på tværs af fag, alder på uddannelsen og institutioner. Specielt på fag, hvor man forventer at kunne bygge ovenpå på en allerede etableret grundviden, oplever underviserne, at studerende mangler tekniske og faglige færdigheder og derfor har vanskeligt ved at løse fagets opgaver. Der kan også være forskel på, hvilke læringsmæssige for-udsætninger, man har, og især på projektorienterede uddannelser skaber det barrierer i forhold til dannelsen af multikulturelle grupper.

Hvad angår forventninger, understreger underviserne kontrasten mellem den problemorien-terede, analytiske metode, der er normen på de danske uddannelser, og den tilgang, de møder hos de internationale studerende. De udefrakommendes arbejdsform beskrives som reproducerende, med fokus på paratviden frem for læring, og det har betydning for deres mulighed for at opnå et tilfreds-stillende resultat ved en dansk eksamen. Endelig nævner underviserne forskellige forventninger til de studerendes selvstændighed og deltagelse i undervisningen.

5.2. Påvirkning af undervisningen

Den store variation i de studerendes faglige niveau, forudsætninger, tilgang til og opfattelse af viden har betydning for en række af de aktiviteter, der indgår på de internationale programmer. Nedenstå-ende tabel viser, hvilke aktiviteter, underviserne nævner i interviewene, og hvordan fordelingen er med hensyn til informanter og referencer.

Tema Antal informanter Antal referencer

Undervisning 32 123

Eksamen 26 50

Gruppearbejde 23 40

Vejledning 20 38

Det dominerende tema er undervisning, som 32 ud af 36 informanter knytter kommentarer til. 72 % nævner eksamen, mens 63 % vurderer, at viden er en faktor i forhold til gruppe- og projektarbejde.

Endelig oplever lidt over halvdelen en forskel i den måde, hvorpå vejledningen af de studerende foregår. Hvad angår det tredje tema, gruppearbejde, er det blevet behandlet i delanalyse Kultur (4.2.2). Men, hvor det under Kultur primært drejede sig om sammenhængen mellem integration og gruppedannelse, handler det nu om de faglige forudsætninger, de studerende har i forhold til grup-pearbejdet, og hvordan de påvirker deres resultater.