formel videndeling

Med formel videndeling menes kurser og kompetenceudvikling, der er organiseret af uddannelses-institutionen. Der kan være tale om enkeltstående aktiviteter som dagseminarer og workshops eller

længere forløb som eksempelvis et adjunktpædagogikum. Underviserne er blevet bedt sig om at forholde sig til, hvilke tilbud de har modtaget, der specifikt har fokus på international undervisning, og så de muligheder, institutionen generelt giver for sproglig og pædagogisk videreuddannelse. In-formanternes fordeling på specifikke kursusaktiviteter fremgår af tabellen nedenfor.

Kursustype Antal informanter Antal referencer

Pædagogiske kurser 20 28

Kurser om international under-visning

15 17

Ingen kurser 13 17

Sprogkurser 10 14

Over halvdelen af informanterne har deltaget i en eller anden form for pædagogisk efteruddannel-se. For de yngre underviseres vedkommende har der været krav om, at man skulle gennemføre et adjunktpædagogikum, og flere fortæller, at det har været nyttigt, fordi de herigennem har fået red-skaber til brug i undervisningen. Til gengæld er der også bred enighed om, at man i adjunktforløbet ikke gør noget særligt for at lære undervisere at håndtere de udfordringer, der er forbundet med den internationale undervisning. En enkelt fortæller, at der har været et endagsseminar i forbindelse med hans pædagogikum, mens en anden har kunnet bruge sin adjunktvejleder som sparringspartner.

Overordnet set er informanternes oplevelse dog, at man ikke på nogen af de fem fakulteter tager hensyn til, at en stor del af uddannelsesaktiviteterne i dag er internationale.

15 informanter kommenterer de muligheder, der er for efteruddannelse relateret til in-ternational undervisning. Denne gruppe består af 5 undervisere, der enten har deltaget i eller ken-der til sådanne kurser; 2 unken-dervisere, ken-der mener, at ken-der må være noget, men at de ikke husker at have set det; og 8 undervisere, der understreger, at de ikke har kendskab til nogen aktiviteter med fokus på det at undervise internationalt. For de informanter, der har bemærket tilbud på området, er der normalt tale om korte forløb som for eksempel en workshop eller et seminar. Aktiviteterne ud-gør ikke nogen fast del af institutionernes efteruddannelsesprogram, hvilket betyder, at underviserne ikke kan regne med, at de gentages, hvis de af en eller anden grund ikke deltager i første omgang.

Samtidigt er der, som informanterne fra anden gruppe understreger, en fare for, at invitationer til

sådanne arrangementer drukner blandt undervisernes andre gøremål. Blandt de otte undervisere, der giver udtryk for, at de ikke kender til kurser om international undervisning, er der en gruppe, der mener, at de kan finde den viden andetsteds, og så en gruppe, der efterspørger en sådan kompeten-ceudvikling. En underviser reflekterer over sin pædagogiske udvikling:

Jeg har jo været igennem diverse pædagogiske forløb – det startede, da jeg var instruk-tor i sin tid som Ph.D. studerende. Så var der pædagogik for instrukinstruk-torer, og så var der adjunktpædagogikum, og nu er jeg adjunktvejleder og har siddet med ved nogle ganske glimrende kurser, som er kørt både her og i Odense. Men jeg kan ikke mindes, at der var nogen steder, hvor der blev påtalt international undervisning som en særlig pædago-gisk udfordring. Jeg tror vores hoveddimension er heterogene studentergrupper i hen-hold til faglig heterogenitet. Ja – og selv det bliver faktisk undervurderet. Det kan også være, at det er fordi der ikke er så meget at gøre ved det. Jeg ved det ikke, men det er nok det, der kommer tættest på at tænke over international undervisning. For en af de udfordringer der er i det er jo, at folk har forskellige baggrunde. (underviser, erhverv)

13 informanter bemærker, at de ikke hverken har modtaget nogen særlig uddannelse i forhold til international undervisning eller i forhold til undervisning generelt. Der er primært tale om undervi-sere over 40, og flere af disse giver udtryk for, at deres pædagogiske træning har været ’learning by doing.’ En informant beskriver det således: ’Man kan sige, i den forstand er det jo en fuldstændig level playing field, for jeg er fuldstændigt lige dårligt pædagogisk klædt på til dansk og internatio-nalt’ (underviser, samfundsvidenskab). Flere finder det overraskende, at man fra institutionens side ikke sikrer sig, at de har pædagogiske kvalifikationer, og mener, at man med fordel kunne tilbyde efteruddannelse til erfarne såvel som nye undervisere. Andre vurderer, at de kan trække på deres erfaringer og ikke har behov for videreuddannelse.

Med hensyn til sprogkurser bemærker 10 informanter, at der findes sådanne tilbud inden-for deres institution. I denne gruppe findes repræsentanter fra alle fem fakulteter, og det er således muligt at konkludere, at man alle steder har adgang til en eller anden form for sproglig kompeten-ceudvikling. Dette sker som regel på frivillig basis, og flere bemærker, at man af samme grund ikke altid tiltrækker de undervisere, der er målgruppen for sådanne kurser. Således vurderer to informan-ter fra biovidenskab, der begge har deltaget i fakultetets sprogundervisning, at deres engelskfærdig-heder ligger over middel, men at de kender kolleger, der har et større behov, og som alligevel har fravalgt engelskkurserne. Det skyldes sandsynligvis, at mange oplever, at tiden skal tages fra deres forskning, hvilket igen leder tilbage til spørgsmålet om hvilken grad af anerkendelse (6.2.3), insti-tutionerne tilbyder de medarbejdere, der involverer sig i den internationale undervisning.