Motivation og reaktioner på internationaliseringen

Organisatoriske spørgsmål som strategi (6.1.3) og forløb (6.1.4) har indflydelse på den måde, hvorpå informanterne opfatter deres rolle i internationaliseringsprocessen. I relation til dette er det afgørende, hvordan den enkelte er kommet i gang med at undervise på de engelsksprogede kurser, samt de reaktioner, som han eller hun hører fra kolleger og studerende. Alle undervisere er i inter-viewene blevet bedt om at vurdere, hvor vidt de har været opsøgende eller mere passive i forhold til internationaliseringsprocessen. Samtidigt er der blevet spurgt til eventuelle udtryk for modstand i de faglige miljøer og blandt institutionens danske studerende. Informanternes svar fremgår af neden-stående oversigt:

Tema Antal informanter Antal svar

Involvering i international un-dervisning

32 61

Reaktioner på internationalise-ring

31 71

Anerkendelse af indsats 7 10

Henholdsvis 32 og 31 informanter kommenterer temaerne involvering og reaktioner. Sammenlig-net med det forholder knap 20 % sig til det tredje tema, anerkendelse. Alligevel rejser det et

cen-tralt spørgsmål i forhold til internationalisering, nemlig i hvor høj grad man fra institutionens side har valgt at anerkende undervisernes indsats.

6.2.1. involvering

Som allerede nævnt, er underviserne blevet bedt om at fortælle, hvordan de er blevet involveret i international undervisning. I interviewene præsenteres de for to yderpositioner, at løbe med 100 km.

i timen ind i den internationale undervisning eller at blive kastet ud i det, men i deres svar bemærker flere, at de ikke kan placere sig på en sådan skala. Med udgangspunkt i informanternes svar er det alligevel muligt at få et overblik over, hvilken grad af valgfrihed, de forskellige vurderer, de har haft. Til nedenstående oversigt skal bemærkes, at tre undervisere ikke kan placeres indenfor nogle af de fire kategorier, og at de, sammen med de to administrative medarbejdere, bringer det samlede antal op på 36.

Undervisers engagement Antal informanter

Initiativtager 7

Frivillig 9

Neutral 10

Ufrivillig 5

Underviserne kan inddeles i to grupper: de, der oplever en høj grad af frivillighed, og de, der be-skriver international undervisning, som noget, de er startet på, fordi der har ligget en forventning om, at de kunne undervise på engelsk. Med henholdsvis 16 og 15 informantsvar er de to grupper næsten lige store.

Blandt de frivillige finder man to typer: initiativtagere og frivillige. De syv initiativtagere er karakteriseret ved at være opsøgende i forhold til internationale aktiviteter. Ofte har de været involveret i internationaliseringen over en længere periode og blandt de første til at udbyde kurser eller uddannelser på engelsk. Flere fra denne gruppe sidder i nøglefunktioner som studienævnsmed-lemmer, internationale koordinatorer eller uddannelsesledere og har brugt disse ansvarsposter til at styrke det internationale område. Ni informanter beskriver deres involvering i international under-visning som frivillig. Denne gruppe adskiller sig fra initiativtagerne på den måde, at de ikke

nød-vendigvis selv har deltaget i opbygningen af de internationale programmer, men omvendt har kun-net se, at der var et behov for engelsksproget undervisning, som de så har valgt at imødekomme.

Typisk for disse informanter er, at de betragter den internationale undervisning som en mulighed for dem selv såvel organisationen:

Jo, så kan jeg klart placere mig ovre i den boldgade, der hedder, det er noget jeg selv er gået ind i. Som jeg siger, sproget har ikke været nogen hæmsko for mig, og i mange år, i de sidste ti år, har det her i vores afdeling været strategien, at vi skulle arbejde hen imod at give engelsksprogede kurser. Fordi vi kan se at potentialet for at rekruttere, tiltrække studerende indenfor vores egne rækker, er simpelthen ikke godt nok. (underviser, biovi-denskab)

Blandt de informanter, der vurderer, at de ikke frivilligt er gået ind i international undervisning, kan man skelne mellem undervisere, som forholder sig neutralt til spørgsmålet om valgfrihed, og undervisere, som beskriver deres involvering som ufrivillig. For de ni såkaldt neutrale undervisere gælder det, at de helst havde været fri for at undervise på engelsk, men at de accepterer det som en del af deres arbejde. Der er tale om undervisere, der af kolleger eller ledere er blevet opfordret til at involvere sig i internationale aktiviteter, og mange har så valgt at fortsætte med at undervise på en-gelsk, fordi der har været en efterspørgsel efter sådanne kurser. Nogle beskriver, hvordan de fra at være relativt neutrale har bevæget sig i retning af en mere frivillig, opsøgende position, mens der for andre helt klart er tale om et pres ovenfra:

Jamen, man kan jo egentlig sige, at jeg startede nok med at ligge sådan midt imellem.

Fordi jeg blev spurgt om jeg ville have mulighed for at køre det på engelsk af institutle-deren, og det siger man ikke nej til, når man står foran at skulle søge sin lektorstilling.

Og det var jo også, set i bakspejlet, godt nok, fordi så fik jeg lige som et forspring i for-hold til – nu bliver der jo virkelig snakket om det, fordi folk alle sammen lige pludselig skal. (underviser, erhverv)

Endelig er der en lille gruppe på fem informanter, som vurderer, at de er blevet kastet ud i den in-ternationale undervisning. Flere fra denne gruppe understreger, at de selv foretrækker at undervise på dansk, men også at der i deres system ikke længere eksisterer en sådan valgfrihed. En enkelt in-formant går så langt som til at beskrive situationen på hans fakultet som ’domænetab’ for undervi-serne, der ikke længere har ret til at bestemme formidlingssproget for deres kurser.

6.2.2. reaktioner

31 informanter kommenterer de reaktioner på internationaliseringen, som de har hørt fra kolleger og

studerende. Undervisernes svar kan inddeles i kategorierne positiv, negativ og så, hvad der bedst kan betegnes som et ’fravær af brok.’ I analysen behandles reaktionerne først fra undervisernes og dernæst fra de studerendes perspektiv.

Blandt underviserne synes der at være en accept af, at international, engelsksproget un-dervisning i dag er et af arbejdsvilkårene. Til spørgsmålet om eventuelle reaktioner fra kollegerne, svarer mange, at det ikke er noget, man har diskuteret i de faglige miljøer. På meget internationalt orienterede institutter kan det skyldes, at man generelt er positive overfor denne udvikling, og en sådan situation beskrives da også af enkelte informanter. En mere almindelig position er dog den neutrale, hvor underviserne understreger, at de bestemt ikke vil opfattes som kritiske, men at de godt kan se, at der er udfordringer forbundet med internationaliseringen. Typisk vil de i den forbin-delse nævne sprogproblemer, ressourcemangel eller konsekvenserne af en meget dogmatisk ledel-sesstrategi. Endelig bemærker nogle en tendens til, at man blandt kollegerne vælger ikke at italesæt-te initalesæt-ternationaliseringen. Denne reaktion kan beitalesæt-tegnes som manglede diskussion eller ’fravær af brok,’ og er interessant, fordi den viser, hvordan det i nogle miljøer kan være vanskeligt at indrøm-me, at man oplever den internationale undervisning som vanskelig. En underviser beskriver det så-ledes:

Jeg tror måske, at det er en lille smule tabubelagt blandt kollegerne. Sådan lidt. For det første tror jeg, at der er mange der ikke har noget problem med det. Altså mange af dem, som er lidt yngre end mig, og som har været på high school i USA eller sådan noget. Og i det hele taget dem, som har meget erfaring – de succesfulde forskere, som er vant til at rejse rundt og arrangere workshops det ene eller det andet sted. De har ikke de store problemer med det. Men hvis man har, og det har vi nok når det kommer til stykket alle sammen alligevel, så tror jeg ikke det er nogen, vi sådan går og råber op om, fordi det er lidt – vi siger 2007, og det skulle vel ikke være noget problem at være med på globalise-ringsbølgen, vel? Det er nok den der ligger. (underviser, erhverv)

På studentersiden handler temaet reaktioner om, hvordan specielt de danske studerende har taget imod den kraftige internationalisering, som for dem indebærer et sprogskifte såvel som øget kulturel og faglig mangfoldighed på holdene. Igen oplever informanterne, at der kun har været ganske få reaktioner på selve internationaliseringsprocessen, og at det på institutioner, hvor hele uddannelser er blevet omlagt til engelsk, i høj grad har drejet sig om at sikre de danske studerende fortsat mulig-hed for at bruge dansk i forbindelse med rapport- eller specialeskrivning.

Der, hvor informanterne typisk hører de studerendes reaktioner, er i forbindelse med un-dervisningsevalueringen eller i studienævnene. Her vil de studerendes kommentarer ofte gå på spe-cifikke undervisere eller forløb, og selv om underviserne også giver eksempler på positiv feedback,

er mange af disse bemærkninger kritiske. Særligt problematisk for de studerende er undervisernes engelskkundskaber. Ud af de 15 informanter, der kommenterer de studerendes reaktioner, nævner 11 sprog, og mange deler de studerendes bekymring om, at den faglige kvalitet falder, når undervi-seren ikke taler tilstrækkeligt godt engelsk. En anden kilde til frustration er det faglige niveau på de internationale hold. Det er tæt forbundet med den faglige progression, idet de studerende vil prote-stere, hvis de enten oplever, at underviseren gentager noget, der er blevet sagt på tidligere kurser, eller, for de udefrakommendes vedkommende, hvis der i undervisningen refereres til fag, som disse studerende ikke har fulgt. 5 informanter bemærker dog, at de studerende også kommer med positive bemærkninger til internationaliseringen. Disse kan handle om det spændende i, at man på holdene møder studerende fra andre dele af verden og således opnår en bredere indsigt, end hvad, der er muligt på et dansksproget forløb. For som denne informant fortæller, har man med de internationale uddannelser fået en undervisning, der passer til mange studerendes virkelighed:

Og der er det måske nok det vi talte om før, at konteksten så tydeligt er ændret. Også for de danske studerende. Og for dem er det, jeg oplever det som en stor fryd, altså. Jeg op-lever virkelig at de danske studerende på vores [studier] kan være så tilfredse og så gla-de for at være i et meget større kulturelt miljø og en meget større faglig kontekst. (un-derviser, samfundsvidenskab)

6.2.3. anerkendelse

Syv informanter nævner den anerkendelse, de enten allerede får eller vurderer, man burde modtage for det ekstra arbejde, der er forbundet med den internationale undervisning. Underviserne nævner blandt andet muligheden for flere timer til undervisningsforberedelse, en ekstra pulje til fagud-vikling og en garanti for, at man kan genbruge engelsksprogede forløb. Til disse kan tilføjes en mu-lig reduktion i timeregnskabet for den tid, der bruges på sprogmu-lig eller pædagogisk efteruddannelse.

To informanter oplever, at man på deres institutter allerede tager sådanne hensyn, mens fem under-visere efterlyser sådanne initiativer.

Temaet anerkendelse rejser et væsentligt, fagpolitisk spørgsmål i forhold til den igangvæ-rende internationalisering. Som nævnt i sektion 6.2.2. kan underviserne sagtens forstå, hvis de stu-derende klager over visse personers engelskkompetencer, og flere informanter udtrykker også et behov for en eller anden form for kvalitetssikring af niveauet hos både fastansatte og timelærere.

Omvendt er det vanskeligt at tvinge folk på sprogkurser, så længe man ikke tilbyder dem en kom-pensation i form af flere timer til efteruddannelse. For mange forskere kan en modvilje mod sprog-kurser handle om, at man i forvejen bruger mere tid på forberedelse af de internationale forløb og

opfatter engelskkurserne som en ekstra arbejdsbyrde, som kommer til at gå ud over den tid, man har til rådighed til forskning. For de eksterne undervisere er der mange steder tale om ulønnet arbejde, og her kan man alene sikre sig en deltagelse ved at tilbyde betaling.

6.2.4. opsummering

Afsnittet har givet en oversigt over, hvordan informanterne er blevet involveret i den internationale undervisning, samt de reaktioner på internationaliseringen, der har været blandt undervisere og stu-derende. Generelt synes der at være en accept af, at undervisningen nu i vidt omfang er engelsk-sproget, men samtidigt understreges et behov for at forholde sig til konkrete problemer som sprog-lige og fagsprog-lige niveauforskelle. Endelig nævnes muligheden for, at institutionerne i større grad an-erkender det ekstra arbejde, der ligger i den internationale undervisning, således at dette ikke virker demotiverende på underviserne.