kontekst

Temaet kontekst går på undervisningens indhold og hænger tæt sammen med underviserens refe-renceramme (4.1.1). For flere af de 20 informanter, der kommenterer emnet, er der tale om en ra-dikal ændring, idet de har måttet distancere sig fra den lokale eller nationale ramme, der traditionelt har været for deres faglighed, og i stedet opbygge en europæisk eller global faglighed. Igen er et sådant paradigmeskifte mest tydeligt indenfor stærkt kontekstafhængige discipliner som jordbrugs-videnskab og jura, mens områder som EU studier og udviklingsstudier ikke påvirkes i samme grad.

En positiv effekt af mangfoldigheden er de ressourcer, der tilføres undervisning og

pro-jektarbejde i form af andre kulturelle erfaringer og viden. 17 ud af 20 informanter kommenterer den virkning, de internationale studerendes alternative vinkler har på de diskussioner, man har i timerne, og de emner, der tages op i gruppearbejde eller rapporter. Ifølge informanterne virker de mange perspektiver stimulerende for de studerendes læring indenfor en række områder. Først og fremmest opnås der indsigt i andre kulturer end ens egen. Dette sker tit igennem holddiskussioner, hvor un-derviseren måske indledningsvis introducerer et bredt fagligt spørgsmål, og de studerende så efter-følgende kommenterer dette ud fra egne kulturelle perspektiver. Ved at lytte til de andres fortællin-ger skabes der en bevidsthed om forskelle og ligheder indenfor eksempelvis Europa, hvilket er med til at udvide de studerendes faglige forståelse fra en snæver national til en global referenceramme.

Et andet område, hvor man kan udvikle kompetencer i den internationale undervisning, er i forhold til at se og bruge de ressourcer, som findes hos personer med en anden kulturel baggrund. I et grup-peprojekt omkring polsk landbrug er det oplagt at trække på den særlige indsigt, en polsk udveks-lingsstuderende har, og et sådant samarbejde kan på længere sigt lære de studerende at se de mulig-heder, forskelligheden giver. Endelig bemærker flere, hvordan de mange perspektiver er med til at lære studerende at arbejde komparativt. En underviser fortæller:

I stedet for at de siger at nu skal de være her, nu er de i Danmark, nu skal de lære om danske forhold. Og det skal de også, de skal lære om europæiske forhold, men de må gerne lære om det på en måde som de kan sætte i relation til den virkelighed de kender derhjemmefra. Den faglige virkelighed de er en del af. Og det får vi meget credit for i evalueringerne. Det er de studerende virkelig glade for, at de har den mulighed. Og det tilfører jo også undervisningen noget, også for vores danske studerende, at de opdager, altså der er noget der er anderledes. Og noget er meget anderledes end det er i Norden eller i Europa. (underviser, humaniora)

12 informanter forholder sig mere overordnet til den internationale orientering, der nødvendigvis bliver konsekvensen, når undervisningen skal have relevans for en kulturelt mangfoldig studenter-gruppe. Det har betydning for indholdet i timerne og for uddannelserne generelt, for selv om det fortsat er en mulighed at arbejde ud fra danske cases, skal disse placeres i en kontekst, der for ude-frakommende studerende er relevant og tilgængelig. I forhold til selve undervisningssituationen betyder den større internationale orientering, at øvelser og diskussioner bliver mere overordnede.

Hvor man i den dansksprogede undervisning kan bede de studerende om at komme med en dybde-gående analyse af forhold på det danske arbejdsmarked, må man nu overveje, hvad det er for gene-relle kompetencer, de studerende skal opbygge igennem en sådan øvelse, og så alt andet lige finde et eksempel, der giver alle på holdet samme mulighed for at komme på banen. Selvfølgelig kan man

stadig tage udgangspunkt i et specifikt eksempel, men må så sørge for at skifte mellem danske og ikke-danske oplæg og supplere med så meget information omkring kontekstspecifikke forhold, at alle er i stand til at løse opgaven. I forhold til den overordnede ramme for uddannelserne viser in-terviewene, at særligt indholdet på meget kontekstspecifikke discipliner ændres markant, når der skiftes fra dansk til international undervisning. På nogle programmer markerer man dette paradig-meskift ved at tilføje ’europæisk’ eller ’international,’ så det bliver tydeligt, at her er tale om kurser, der behandler andet og mere end danske forhold. For andre handler det om en omtænkning af ud-dannelsernes indhold og opbygning. Således fortæller en informant om arbejdet med at løsrive jord-brugsvidenskab fra en dansk kontekst:

Jamen, det er sådan nogle diskussioner om, hvordan får vi den der ramme med at alting skal være på engelsk til at passe med uddannelsesindhold. . . . [Jeg] synes jo at det svæ-re i virkeligheden er ikke at skifte om på sprog, men når vi har nogle kompetenceområ-der, som er bundet til en dansk kontekst. Altså det at de skal kende noget til dansk land-brug, eller de skal kunne rådgive. At der er nogle bestemte kurser der er rettet mod at give dem nogle kompetencer, hvor de for eksempel skal gå ud og rådgive i besætninger, i husdyrbesætninger. Det er rigtig svært at tænke den i en engelsk sammenhæng, hvor du skal have udenlandske studerende, for lige pludselig så er du nødt til at løfte det op på næste niveau og ligesom undervise i principper, og så kan du måske bruge nogle danske cases. Men du kan ikke ligesom primært gå ind og sige, de vigtigste bedriftsty-per i dansk landbrug det er det og det og det, og reguleringen er det og det og det. Fordi der sidder nogle engelsktalende, som kommer fra Nepal, og hvad er det nu lige, de skal bruge det til? (underviser, biovidenskab)

Generelt forholder informanterne sig enten positivt eller neutralt til det paradigmeskifte, der er sket som resultat af internationaliseringen. Flere fremhæver, at det giver en anden, men ikke nødvendig-vis dårligere undernødvendig-visning.

4.2.4 opsummering

Som det fremgår af ovenstående, påvirker den kulturelle mangfoldighed undervisningen på en ræk-ke forsræk-kellige områder. Mest udfordrende for underviserne er de studerendes gruppearbejde, hvor man både oplever problemer i forhold til gruppedannelsen og det forhåndskendskab, internationale studerende har til denne arbejdsform. En anden kulturel barriere er forskellige forventninger til un-dervisningen. Ikke mindst i forhold til lærerrollen er mange udlændinge vant til et anderledes auto-ritært system, hvilket kan gøre det vanskeligt for dem at indgå i en ligeværdig dialog med undervi-serne. Specielt på hold med mange internationale studerende påvirker det interaktionen, således at underviserne oplever mindre dialog og deltagelse i undervisningen.

På indholdssiden opfatter langt de fleste undervisere den kulturelle mangfoldighed som et plus. I forhold til pensum og den overordnede ramme for undervisningen kan det nødvendiggøre et paradigmeskifte, således at øvelser og cases ikke længere tager udgangspunkt i specifikt danske forhold. Omvendt giver en sådan international orientering mulighed for at trække på de mange kul-turelle perspektiver, der findes på et internationalt hold, hvilket igen kan være med til at afhjælpe problemer med selektion og klyngedannelser.