Udviklingen i endogent fundet kapacitet af HO-B0-NG i NO_S_Rural m. Delta lig 5.
0 50 100 150 200 250 300 350
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 År
MW
VGKVACCTOY VGKN
Figur 7.12:Endogen fundet kapacitet af HO-B0-NG i NO_S_Rural samt den totale mængde HO-B0-NG i NO_S_Rural fundet endogent med en horisont på 5 med årsafstand 5.
7.8 Tilbagediskontering
I dette afsnit undersøges, hvilken indflydelse diskonteringsrenten har for inve-steringerne når modellen løses. Diskonteringsrenten, beskrevet i afsnit 2.3.2, er et udtryk for, hvordan en investor vægter fremtidige indtægter og udgifter.
Hvis Balmorel anvendes til samfundsøkonomiske analyser anvendes en samfund-søkonomisk diskonteringsrente. Den samfundsamfund-søkonomiske diskonteringsrente kan være forskellig fra lånerenten anvendt til finansiering. I Danmark anbefaler Fi-nansministeriet at anvende en diskonteringsrente på 6 % [23].
Hvis Balmorel anvendes af en virksomhed til analyse af f. eks. investerings-overvejelser, vil lånerenten anvendes som diskonteringsrente, hvis virksomheden financierer hele investeringen ved lån, som det antages i dette projekt.
Den udvidede Balmorel løses med fuld horisont for Danmark, Norge og Sverige med diskonteringsrenterne 5%, 6%, 7%, 9% og 11%, med fast lånerente på 5 %.
Derefter findes løsninger med den udvidede Balmorel med fuld horisont for Dan-mark, Norge og Sverige, hvor både diskonteringsrenten og lånerenten er ens, men varieres på 5 %, 8% og 11%.
Alle kørsler udføres med uelastisk efterspørgsel for at holde alt andet i modellen konstant.
7.8.1 Samfundsøkonomisk analyse - Fast lånerente
På figur 7.14 er de samlede investeringer for de 5 løsninger med fast lånerente plottet. Som det kan ses på graferne, er det de samme teknologier, der investeres i uanset diskonteringsrentens størrelse, og næsten de samme mængder. Der er
110 KAPITEL 7. RESULTATER
Samlede investeringer el, 2005-2025
0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000
5% 6% 7% 9% 11%
Diskonteringsrenten
MW
ST-B9-MWn ST-B1-MWn NU-E2-NU NU-E0-NU NU-C2-NU NU-C0-NU HY-S01 CC-E1-NGn CC-C1-NGn
Samlede investeringer varme
0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000
5% 6% 7% 9% 11%
Diskonteringsrenten
MW
HO-B0-NG EH-P1 EH-P0 EH-E9
Figur 7.13: Samlede investeringer år 2005 - 2025 ved forskellige diskonterings-renter.
en svag tendens til, at ved højere diskonteringsrente bliver vandkraftteknologien HY-S01 mindre interessant, og i stedet investeres i combined cycle teknologien CC-C1-NGn. På varmekapaciteterne findes en svag til tendens til, at der in-vesteres mere i varmekedlen HO-B0-NG og mindre i elkedlen EH-E9. Hvilket stemmer fint overens med at CC-C1-NGn er en kondensteknologi, som ikke pro-ducerer varme, og da den billige el fra vandkraft bliver mindre, må modellen investere lidt mere i varmekedler for at opfylde varmeefterspørgslen. At ændre diskonteringsrenten påvirker således løsningen, omend det et meget lidt.
En forklaring på at løsningen ændres så lidt, som det er tilfældet, er at tekno-logiernes økonomiske og tekniske levetid er ens. Det betyder, at både indtægter og udgifter tilbagediskonteres hvert år. At ændre faktoren de tilbagediskonteres med hvert år påvirker kun løsningen meget lidt.
Priser - Diskonteringsrente 11%
10 15 20 25 30
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023 År
Eur/MWh
DK_E DK_W NO_N NO_M NO_S NO_O SE_N SE_M SE_S
Priser el - diskonteringsrente 5%
10 15 20 25 30
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023 År
Eur00/MWh
DK_E DK_W NO_N NO_M NO_S NO_O SE_N SE_M SE_S
Figur 7.14:Prisudvikling 2005 - 2025 med en diskonteringsrente på hhv. 5% og 11%
Der investeres i de samme teknologier, i de samme perioder, omend lidt forskel-lige mængder. Derfor vil ændring af diskonteringsrenten ikke påvirke den frem-skrevne prisudviklingen. De tilbagediskonterede priser, som kommer direkte ud af modellen er forskellige, men fremskrives de, er der ingen betydelig forskel.
Dette fremgår af figur 7.14 som viser de fremskrevne prisudviklinger for en
dis-7.8. TILBAGEDISKONTERING 111 konteringsrente på hhv. 5% og 11%.
7.8.2 Virksomhedsanalyse - Ens diskonterings- og låne-rente
I ovenstående blev alle investeringer finansieret vha. 5% annuitetslån. I afsnit 2.3.2 blev der argumenteret for, at hvis investeringsanalyser foretages af en virksomhed, bør diskonteringsrenten for en investering være den samme som lånerenten, der anvendes til finansieringen af investeringen. Derfor er udført 3 kørsler, hvor diskonteringsrenten og lånerenten er ens, men hhv. 5%, 8% og 11%.
Samlede investeringer el
0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000
5% 8% 11%
Renten
MW
ST-B1-MWn NU-E2-NU NU-E0-NU NU-C2-NU NU-C0-NU HY-S01 CC-E0-NGn CC-E1-NGn CC-C1-NGn
Samlede invetseringer varme
0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000
5% 8% 11%
Renten
MW
HO-B0-NG EH-P1 EH-P0 EH-E9
Figur 7.15:Investeringer 2005 - 2020 med en diskonteringsrente og lånerente på hhv. 5%, 8% og 11%
På figur 7.15 ses de totale mængder investeret i løsningerne fra de 3 kørsler. Det ses at ved forskellig diskonterings- og lånerente investeres i de samme teknolo-gier, men der er stor forskel på mængderne. De teknologier med høje investe-ringsomkostninger, som vandkraft (HY-SO1) og atomkraft (NU-C2-NU), bliver mindre attraktive desto højere renten bliver. Ved en rente på 11% investeres slet ikke i vandkraft.
En høj rente betyder, at det bliver endnu dyrere at investere i de dyre teknolo-gier, hvilket er tydeligt ses på figur 7.15.
På varmesiden ses det samme. Når renten kommer op på 11% investeres kun i varmekedler (HO-B0-NG).
Det er de teknologier med høje investeringsomkostninger, der har de laveste kortsigtede marginale omkostninger, og det er disse der investeres betydeligt mindre i. Der er så stor forskel i mængderne, som investeres i, at det må for-ventes, at det påvirker fordelingen af produktion, således den sidst producerede enhed sker på en dyrere teknologi. Desuden bliver det dyrere at investere, idet det bliver dyrere at låne penge. Dette betyder, at de langsigtede omkostninger bliver større ved en højere rente.
112 KAPITEL 7. RESULTATER
Priser ved en rente på 5%
0 5 10 15 20 25 30
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025
År
Eur00/MWh
DK_E DK_W NO_N NO_M NO_S NO_O SE_N SE_M SE_S
Priser ved en rente på 8%
0 5 10 15 20 25 30
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025
År
Eur00/MWh
DK_E DK_W NO_N NO_M NO_S NO_O SE_N SE_M SE_S
Priser ved en rente på 11%
0 5 10 15 20 25 30 35
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025
År
Eur00/MWh
DK_E DK_W NO_N NO_M NO_S NO_O SE_N SE_M SE_S
Figur 7.16:Prisudviklingen 2005 - 2025 hvor diskonteringsrente og lånerente er sat til hhv. 5%, 8% og 11%
Alt i alt må det forventes at priserne stiger, når renten stiger. Dette ses også tydeligt på figur 7.16, der viser de fremskrevne prisudviklinger. Det ses, at pris-kurverne bliver parallelforskudt op ved en højere rente. Desuden ses, at ved en rente på 11 %, hvor der slet ikke investeres i vandkraft opstår nogle prisspidser omkring år 2009, 2015 som ikke var så udprægede ved en lavere rente.
Dette skyldes, at ved den lave rente er investeringer foretaget indtil 2020 inve-steringer, som kan betale sig, samtidig med at de sikrer, at efterspørgslen kan opfyldes. Når det bliver dyrere at investere bliver disse investeringer ikke læn-gere til investeringer, der kan betale sig, men bliver til tvungne investeringer for
7.9. OPSUMMERING 113