Længere modelhorisont - Modellering af Investeringer i Elsektoren

I dette afsnit undersøges, hvilken indflydelse modelhorisontens længde har på løsningen. Det er i den forbindelse interessant at se, hvordan investeringer i ny kapacitet fordeler sig, når længden på modelhorisonten øges, og de øvrige pa-rametre i modellen holdes fast. Modelhorisontens længde udtrykker den del af fremtiden, som modellen kender, når løsningen for hvert år findes. En modelho-risont på 1 år betyder, at modellen kun kender det ene år, som løsningen findes for. Den fungerer altså ligesom den oprindelige model. Fuld horisont betyder, at modellen kender alle år i simuleringen, og modellen løses for alle år i simule-ringshorisonten på én gang.

Vi har i denne undersøgelse løst modellen for Danmark, Norge og Sverige for årene 2005 til 2025, med følgende længder på modelhorisonten: 1 år, 2 år, 4 år, 6 år, 11 år, 21 år (fuld horisont). Årsafstanden har i alle tilfælde været sat til 1, således modelhorisonten er sammenhængende. Vi har løst modellen med uelastisk efterspørgsel for at dette ikke skal forvirre billedet. Modellen løses re-laxeret som en LP model, dvs. ingen diskrete investeringer.

Der er ingen tvivl om, at fuld horisont finder den bedste løsning til problemet.

Dvs. den løsningen som billigst dækker efterspørgslen. Det må forventes at jo længere modelhorisont, desto tættere kommer løsningen på den bedste løsning, som er løsningen med fuld horisont. Det ses også på figur 7.5, som viser den samlede mængde investeringerne i ny kapacitet for alle år for hver simulering med forskellig modelhorisonter.

Yderligere ses, at der investeres mindre med lang horisont end med kort. Forkla-ringen er, at det er billigere for modellen at investere med kort modelhorisont, da omkostningerne, som er forbundet ved en investering, kun tages med for modelhorisontens længde. Der findes kun én løsning for ét år ad gangen. Da investeringsoplysningerne i princippet overføres til næste år, som eksogen gi-vet kapacitet, indgår investeringsudgifterne ved investeringer foretaget tidligere

7.4. LÆNGERE MODELHORISONT 101

Samlede investeringer el

0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000

1 2 4 6 11 21

Modelhorisont

ST-B9-MW ST-B1-MWn NU-E2-NU NU-E0-NU NU-C2-NU NU-C0-NU HY-S01 CC-E1-NGn CC-C1-NGn

Samlede investeringer varme

0 5000 10000 15000 20000 25000 30000

1 2 4 6 11 21

Modelhorisont

HO-B0-NG HO-B0-FO EH-P1 EH-P0 EH-E9

Figur 7.5:Samlede investeringer (MW) i hhv. el og varme .

som konstanter (allerede afholdte udgifter / sunk costs) i objektfunktionen. De påvirker således ikke løsningen af problemet i dette år. Med fuld modelhorisont bliver alle investeringsudgifter medregnet, hvilket betyder at det bliver mere realistisk men også dyrere i forhold til kørsler med lav modelhorisont. Derfor investeres mere ved lav horisont.

Modelhorisontens længde har også indflydelse på hvilke teknologier, der bliver investeret i. På figur 7.5 ses, at der med en modelhorisont på 1 år investeres i varmeteknologierne HO-B0-NG, HO-B0-FO, EH-E9 og EH-P1. Med fuld mo-delhorisont investeres der kun i HO-B0-NG, EH-E9 og EH-P1. Dette skyldes, at det med den korte modelhorisont kan betale sig at investere i HO-B0-FO i mindst én tidsperiode. At den kapacitet, der investeres i kun bliver benyttet i denne ene periode spiller ingen rolle.

På elsiden ses, at uanset modelhorisontens længde investeres store mængder i atomkraftteknologierne NU-E0-NU, NU-E2-NU og NU-C2-NU. Der er en ten-dens til, at NU-E2-NU bliver mindre interessant ved længere horisont. Det er tydeligt, at ved en længere horisont bliver grundlast, vandkraftteknologien HY-SO1 langt mere interessant. Til gengæld falder mængden investeret i mellem-last og spidsmellem-lastteknologierne ST-B9-MW, ST-B1-MWn, E1-NGn og CC-C1-NGn, som er hhv. kondensanlæg med affald, som primærenergi og combined cycle anlæg med naturgas, som primærenergi.

Der er en tydelig tendens, til at ved en længere horisont, bliver grundlasttek-nologier interessante. Det stemmer fint overens med at grundlast har mindre kortsigtede marginale omkostninger, men større langsigtede marginale omkost-ninger end mellemlast- og spidslastteknologier. Da priserne i modellen det meste af tiden ligger på de kortsigtede marginale omkostninger vil grundlastteknolo-gierne blive mere interessante ved en lang modelhorisont.

7.4.1 Horisontens indflydelse på prisudviklingen for el

En anden ting, som er interessant at undersøge når modelhorisontens længde øges, er prisudviklingen. Når der investeres i ny produktionskapacitet for hhv.

102 KAPITEL 7. RESULTATER el og varme vil det have indflydelse på priserne. Hvis investeringen er nødvendig for at opfylde efterspørgslen ses en prisstigning. Hvis investeringen foretages, fordi den er bedre end eksisterende kapacitet, vil det ikke kunne ses. Det er enten de kortsigtede eller langsigtede marginale omkostninger, som bestemmer prisen, jvf. kapitel 2 og 4.2.

Priser el - modelhorisont 1 år

10 12 14 16 18 20 22 24

2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 År

Eur00/MWh