bred, men ved Strandbreddens Bevogter og Beskytter o. s. fr.
Ligesom saaledes Landet v a r inddeclt i 12 Herreder og disse igjen i 2 S y s le r; saaledes var der igjen i de celdste T id e r en J a r l eller S ta th o ld e r over det Hele. O g af disse syenfle J a r le r v a r uden T v iv l Palnatokke den beromteste. Denne ivrig e Hedning og Kristcndom sforfolger stal voere dod i Tidsrum m et mellem 999 og 1 0 1 0 ; om han foruden sine Besiddelser ved Odense og i Vendsherred ogsaa havde Eicndomme i Skouby- herred stal jeg ikke kunne sige med Vished, men at han endnu i fo rrig e Aarhundrede gik igjen i O re S o g n her i Herredet, det maatte en stakkels Huusmand fra Drbek t i l sin Skrcek og Skade erfare; th i da han engang ved Nattetide gik hjem, horte han Palle-Jccgcr kalde paa sine Hunde og disse igjen at give H a ls og da han nu vidste, hvad dette betydede, nemlig at de havde S ig te paa noget, som de vilde sonderrive, og at dette N oget maastee endogsaa kunde vcrre ham selv, saa stak han sin Kjcep i Jorden, kastede sin Koste derover og flygtede derpaa hjem det bedste han kunde; men han naaede knap at faae D o ren lukt, fo r de allerede vare i Hcelene paa ham, og om M o r genen fandt han sin Koste aldeles sondcrrcvet og adsplittet
(eli-. forresten om Palnatokkes Spogerie i Fyen Thieles N . F . S . 2, x . 113. 121.). D o g . — dette var ingenlunde den eneste M aade, hvorpaa Palnatokke gik igjen efter sin D o d ; men man kan endogsaa med G ru n d paastaae, at han endnu et P a r hun
drede A a r ester samme paa en la n g t væsentligere M aade gik igjen i den danste H istorie, da det upaatvivlelig var ham og hans Jom svikinger, der lcerte de hedenste Vender Soemandstab og F riebytterie og det i den G ra d , at deres P lyn d rin g e r paa D anm ark, som allerede begyndte i det 11te A arh. under Knud den store, i det 12te Aarh. toge en saa roedsom O verhaand, at de, som Palle-Joegers vildeste J a g t, endogsaa bragte D anm ark paa Randen a f Fordærvelsens A fgrund.
Kristendommens Jndforsel havde n e m lig , ih vo r forfalsket og fordcervet den endogsaa var, da den (le v forplantet t i l D a n mark, blandt alle stne ovrige velgjorende Folger (h vorib land t
den Engelste K u ltu rs F orplantning vel ikke va r den mindste.
A llen i>. 19) ogsaa den, at S oerovcriet og det vilde Vikinge- liv ophorte; men dermed ophorte desvcerre! ogsaa Krigsovelsen og Stridbarheden (ekr. Odense 1, 1, 7 8 ) og saaledeS vaagnede den slumrende Nemesis omsider og det Land, hvis S o n n e r i en Roekke a f 7 Aarhundreder havde hcerget alle andre Lande, blev nu selv et B y tte fd r sine roverste N aboer; blandt hvilke Ven
derne vel vare de stadigste, men ingenlunde de eneste; th i allerede 1 0 4 2 , da Kong Hardeknud dode og England gik tabt, tilegnede den Norste Kong M a g n u s den Gode sig D anm ark, som blo t K nud den stores Sosterson Svend Estrithsen gjorde ham stridigt, og disses 5 A ars K rige kunne fox saavidt siges ogsaa her t i l Egnen at henhore, som man ifolge et gammelt S a g n antager, at Svend Tvestjcegs D a tte r eller Knud den stores Soster E strith og hendes S o n med U lf - J a r l bemceldte Svend Estrithsen her i Herredet skulde have havt deres D o m a i- ner eller i det mindste fo r en T id la n g deres T ilh o ld og at S ve n
strup skulde have N avn af ham selv, Estrithebol (nu Esterbol) af hans M oder, Ullerup af hans Fader, S lagstrup a f et der med Kong M a g n u s holdet S la g og Scerslef a f den ved samme indlagte S e ie r; men det eneste visse man derom kan sige er, at Kong M a g n u s virkelig holdt flere Trcrfninger i Fyen med Svend Estrithsen ( d r . Odense 1, 1, 54), men om her eller andensteds lader sig n a tu rlig v iis ikke mere bestemme. D o g fodte denne Prcetendentkrig endnu en storre Ulykke a f sig fo r
D anm ark; th i da Kong M a g n u s
1 0 4 7 var dod, gjorde hans Farbroder H ara ld Haarderaade F o rdring paa D anm ark og plyndrede uafladelig i 17 A a r (in d til
s*
1 0 6 4 ) dets Kyster; hvorhos jeg ved et af disse hans S serovertog, som henforeS t i l 1048, ingenlunde to r undlade at bemoerke, at da han paa samme forte den med Svend Estrithsen befloegtede Thorkild Geysas eller Bjornsens D o ttre i B o lt og J e rn t i l sine Skibe, bleve de forte did gjennem en S kov, som hed Hornstoven ( D . H . 4, x>. 1 8 0 ) ; th i en Skov a f dette N avn lig g e r netop toet ved Bogense i Sydost (see m in Bogenses H ist. 1517 rc.) og, uagtet T horkild Geysa ellers siges at have boet i J y lla n d ( D . H . 4, ;>. 8 4 ), tilfs ie s det dog ogsaa, at han, formodentlig som J a r l, var i Besiddelse af */z Deel af D anm ark ( p . 1 5 5 ) og han kunde saaledes maastee ogsaa paa denne E gn have havt Besid- delser, ligesom hans Froende Svend Estrithsen (see 1 0 4 2 ), j a ! maastee endogsaa med Hofdingsgaarden Harritzlefgaard der i S ognet have vceret forloenet. Ligeledes kan det ogsaa om disse H a ra ld Haarderaades T o g i Alm indelighed bemcerkes, at han paa samme tildeels betjente sig af et S la g s Skibe, som kaldtes B usser ( D . H . 4, p . 2 8 2 . ekr. 35 0. 41 4. 5, x>. 158), og saaledes turde det maastee ikke voere usandsynligt, at den Roedsel, disse hans Bussemoend i faa lang en T id indjoge Landet, kunde have givet Anledning t il, at man endnu kyser B o rn med B u s - semoendene, dem man forestiller sig som de grueligste og rcedsomste Uhyrer. M e n regner man nu t i l disse Kong HaraldS 17aarige P ly n dringer endvidere Vendernes fast uafbrudte Soeroverier, saa v il det vist ikke voere at undre sig over, .om det, som Adam a f Brem en 1 0 7 3 siger om J y lla n d , ogsaa paa Fyen, der paa en v is M aade henhorte t i l samme, maatte kunne sinde- Anven
delse, nemlig at det var fu ld t a f Skove og ode Heder og ikkun dyrket i de Egne, der laae op t i l Floderne, da Kysten va r ubeboet af F ry g t fo r Soerovere, og kun, hvor H avet stjod ind, vare B y e r a n la g te ; hvorimod Sjoelland var beromt af sine tappre Mcend og disses store ved Soeroverie indsamlede R ig
-domme, da de hverken sparede Udloendinge eller deres egne Lands
mand. I de andre Landskaber maatte derimod Jndvaanerne, som sagt, sra Kysterne flygte ind i Landets In d r e og der giore O prydninger i de uendelige Skove fo r saaledes ved Agerbrug a t kunne erncere stg (elu. Odense 1, 1, 5 5 ) og saavel a f denne Boescettelse i Landets, forhen fast ubeboede, In d re , som a f den Omstændighed, at Fjorderne og Aaerne, der i gamle D age havde tjent dem som Veie, nu formedelst Soeroverne vare fa r
lige at befare, bleve nu ogsaa Landeveies Anlceg i Landets I n dre nodvendige') , hvo ra f v i allerede 1086 sinde tydelige S p o r ; th i t i l alle Landets udvortes Ulykker kom nu omsider ogsaa ind
vortes O p ro r, idet Undersaatterne selv
1 0 8 6 ihjelfloge deres Konge Knud den hellige i Odense; et M o rd , i Anledning af hvilket ogsaa S . Knudsstenen i Vissenberg S o g n omtales (see derom Odense 1 ,1 , 89 . 1, 2, 1 9 7 ), og b live r denne E fterretning os ister mcerkvoerdig med Hensyn t i l Bestem
melsen a f Landeveienes daveerende D ire c tio n , saasom disse Lande- veie ikke blot fo r Communicationens, men ogsaa fo r Culturudbredel- sens S kyld ere os a f V igtighed at kjende, da man vel i A lm indelig hed to r antage, at denne sidste forst langs med samme t i l Landets In d re blev forplantet; og to r man uden T v iv l paa G ru n d a f forommceldte S . Knuds Steen antage, at der allerede da gik 2 ,
om ikke 3, Landeveie her igjennem H erredet; th i ligesaa sikkert, som Landeveien fra M id d e lfa rt t i l Odense gik om ad B o rrin g og Brcnderup (eki-. Odense 1, 2, 1 3 3 ) og derfra i de celdste D age om ad Veflinge og V ig e rs le f og i de senere om ad R ugaard og Langensoe (N . T . S k r. f. O ldk. 3, 2 3 5 . 2 4 1 ) ; ligesaa vist er det ogsaa, at der v a r et sydligere Fcer- gested end M id d e lfa r t, nemlig F o n s fo re , og at M id d e lfa rt
0 Landeveie vare vistnok langt celdre i Danmark (see f. Er. D .
H. l, p. 444 rc.), men ikke i stovbevorne og hidtil ubebyggede Egne.
netop havde sit N a vn af d e t, at den laae m id t imellem S t r ib og Fonsfore. E r nu Kongen a f F ry g t fo r de fra N . J y lla lld fremstrommende O prorere sogt over paa sidstnævnte S te d , da fulgte det ogsaa a f sig selv, at den ncermeste V e i t i l Odense maatte fore ham t i l Visseuberg eller i det mindste t i l G rip sva d og Stenen laae netop mellem begge disse Steder, nemlig paa Assenbolle M a rk . O g hvad endelig M ira k le t selv er angaaende, a t nemlig Stenen ved Kongens H v ile paa samme stulde have antaget Form af et Seede, da er ogsaa dette ikke vanskeligt at forklare og det saavel ante, som » p « 8 t; th i enten kan den S teen, Kongen valgte sig t i l Seede, allerede forud have havt en d e rtil beqvem og indbydende F orm , h v o rtil man vel neppe vilde have la g t Moerke, dersom Kongen ikke havde betjent sig a f samme, eller ogsaa tjenstvillige M unke kunde siden have soro- get dens Beqvemmeligheder; men selv i dette sidste Tilfcelde kunde de dog med god G ru n d paastaae, at den sik denne D a n nelse af det, at Kongen satte sig derpaa; th i havde han ikke siddet paa samme, var det vist heller a ld rig faldet dem ind at give den Skikkelse a f et Seede.
1 0 9 5 blev derncest den forommceldte Kong Knud den hellige,
— efter at Landet i 7 A a r havde vcerct hjemsogt a f H unger og Pest, — hoitidelig skrinlagt, som M a r ty r og Helgen, og
1 1 0 0 i denne Anledning endogsaa form elig kanoniseret og saa- ledes sik nu ikke blot Fyen sin egen provincielle Skytshelgen, men der blev endogsaa t i l hans A§re oprettet et G ilde, hvis (as Kong E rik Eiegod konfirmerede) Gildesskraae ikke blot loerer os, at alle
rede da B ieavlen eller V o r- og Honning-Productionen her i Landet florerede ( e lr . Odense I , I , 1 3 6 ), men som ogsaa indeholder et mcerkvcerdigt Udtryk med Hensyn t i l Landets davcerende Usikker
hed (som jeg anseer saameget mere passende her at anfore, som Skoubyherred v a r det a f alle Landets Herreder, der i det
mindste i gamle D a g e v a r meest udmcerket ved sine Skove, ligesom Vissenberg det af Landets Sogne, der fra umindelige T id e r var meest berygtet fo r sine R overe). D e r omtales nem
lig i samme saavel Soerovere, som Skovrsvere og de, der floge sig i Ledtog med samme (Odense 1, 1, 136). D e forste vare vistnok tildeels Vender, men maastee ogsaa tildeels, ligesom de sidstnævnte. Landets egne S onner, der fo r en eller anden F o r
brydelses S kyld vare blevne gjorte fredlose og som man derfor (som det allerede i Knud den stores V ith e rla g sre t hedder, D . H . 3, x . 7 1 3 — 71 4, og som nu atter i S . Knuds Gildesstraae gjentages. N yerup, x . 133) jog ud paa S tra n d e n eller paa Skoven og lod dem der erncere sig selv paa lovlose M enne
skers V iis med Roven og Plyndren (h v o rfo r ogsaa og SKoKKLUAr i det gamle S p ro g betyder Fredloshed eller F o r- viisn in g og S koK srorsckr en la n d flyg tig , fo rviist eller sredlos M a n d et>. D . H . 5, x . 386. 3 9 2 ) ^). Ved en flig Frem - gangsmaade maatte n a tu rlig v iis tilsidst ikke blo t Havet, men ogsaa Skovene komme t i l at vrim le af Rovere, saa at det ikke er at undre over, at der allerede i Kong Nielses T id kunde
«
klages over Rovere og Stiemcend, der foruroligede Landets I n dre (A llen x . 110. D . H . 5, x . 2 0 7 . 21 2. 3 2 2 ) ; th i vel an
tager man i Almindelighed saa lost hen (det v il sige uden videre B e v iis ), at alle de mangfoldige S a g n om Roverbander, man her i Landet har at fremvise, skulde hidrore fra den svenske
K rig 1 6 5 8 — 1659 og den under samme herskende Lovloshed;
men (fo r blot at henholde m ig t i l de 3 fyenske Roverhistorier,