det. forinden Landsbyen blev anlagt, kunde have havt deres Tilholds

sted eller Hule; da ikke blot det gamle Ribbalder betegner Tyve og Rovere (D. H.

⁸

, p. 623), men ke^k-vaII4r ogsaa i det gamle Sprog betyder den, som er skyldig i, og Re^k-kell^r den, som er overbeviist om

Reverie.

kilder her

i

Herredet, da man a f det fo'regaaende seer, at flige Sundhedskilder allerede her

i

^{D anm ark}

i

det 12te A arh. toge deres Oprindelse. Foruden bemoeldte Sundhedskilde

i

Scerslef

have v i saaledes endnu en Sundhedskilde

i

den saakaldte SnogS- kilde ved Reveldrup

i

Guldberg S ogn, om hvis Oprindelse see Thiele N . F . S . 2, p . 3 1 — 32 , fremdeles den saakaldte M o e - kilde eller Taageraae Kilde

i

Brokshauge eller Broksmose ved Rodeflousgaard i V ig e rsle f S o g n , som endnu a f og t i l besoges, men standser a f stg selv, naar de besogende komme

i

^Klammerie

om Vandet, og som derhos stal voere opstaaet den G ang Aunsoe- gaarden forgik, idet 2 J o m fru e r fra samme G aard og

i

^samme

D ie b lik sank

i

Jorden ved S iden a f hinanden paa denne P le t, hvorfor ogsaa Kilden fremvoelder a f 2 toet ved hinanden voerende dybe H u lle r; dernoest en Sundhedskilde i D a llu n d s S tra n d mark ved den saakaldte Sandvaads H o i og endelig S . V ittiS Kilde

i

Vissenberg S o g n .

1139

^{t i l}

1147

levede forresten her

i

Fyen en Elev a f V e s

torp, som kaldtes Greve, enten fo rd i han virkelig va r fyenfl Greve »: Herse og Sysselmand eller fo rd i han v a r en S o n a f den schleSvigfle J a r l a f samme N a vn ( D . H .

5, x. 559.

627. 641.)

Denne M a n d havde fo r sin Sjcels Frelse stjenket Gods t i l S . Knuds Kloster i Odense og S u h m mener, at man ved Ves-torp skulde forstaae Veistrup (en senere Herregaard her

i

L a n d e t); men da S a ro

x. 253

siger, at han va r

a vieo

>VisinK

⁰ s : Visingby (eller ifl.

VisinK-dser),

kunde det maaflee ligesaavel have voeret Vissenbjerg, som Veistrup (see forresten

en tredie Formodning

i

Odense

1 , ¹ , ^97—98).

1 1 4 7 t i l 1157 var der en tiaars B o rg e rk rig : D anm ark, under hvilken de Vendiske S oeroverier naaede deres hoieste Spidse (hvis frygtelige V irkninger Saxo

p.

2 6 8 bestrider

ekr.

D .

H.

6, x . 163), og da det nu blev nodvendigt ved V agttaarne og C

a-steller at beskytte alle In d lo b t i l Landets In d re og iscer de seilbare Aaer, hvorpaa Venderne, efterat Soekysterne a f Jndvaanerne vare forladte, paa deres lette Skibe sogte op; ved hvilken Leilighed de n a tu rlig v iis iscer sogte at trcenge frem t i l de storre Odelsgaarde eller Stammegodser (LE ttleifder), da der form odentlig paa de smaae Bondergaarde var lidet eller intet at finde; saa var det aldeles ikke u rim e lig t, at den saakaldte S erupvold ved D a l

lund allerede fra den T id kunde have sin O prindelse; th i da i hine T id e r kun den celdsie S o n arvede Faderens Jordegods, saa bestod Landet fo r en stor D eel a f lu tte r A llodier eller S ta m - godser, der endnu ere kjendelige paa deres Endelsesstavelse Leifd r>: A rvegods; t i l disse henhorte nu ogsaa D rritz le ifd ( s : A r vegodset ved Strandbredden), som laae ved den vestre Ende a f D a llu n d S se , hvorhen S tranden den T id strakte sig; og at beskytte dette Arvescede mod Soerovere maatte altsaa iscer vcere F am ilien magtpaaliggende, som derfor rim e lig v iis anlagde en V o ld ved S e ru p eller ved den ostlige Ende a f den Soe, fo r hvis vestlige Ende D rritz le f v a r beliggende, og i denne V o ld eller Forstandsning laae nu formodentlig de yngre S onner i Bescetning, medens den celdre drev Agerbruget hjemme paa

O aardcn. D e Vendiske Mordbrcenderier gjorde im id le rtid i ; dette Aarhunderde en nye Befcestningsmaade nodvendig og denne

va r det man belagde med Navnet af V o ld , fo rd i den ikke mere, som forhen, bestod a f let forbrcendelige Gjcerder eller

Bolvcer-t s ker, men derimod a f en ildfast Jordvo ld og en samme omgi- ^ vende V andgrav, der i Forening med hinanden kunde beskytte m mod Vendernes Mordbrcenderier. Denne Skandse eller dette l V a g tta a rn , som S agnet udgiver fo r det gamle D a llu n d , laae

altsaa ingenlunde hvor det nuvcerende D a llu n d er beliggende, s nemlig paa den nordre S id e a f Soen, men derimod ved den !,r-ostlige Ende af samme og i den nordlige Udkant a f nuvcerende D

Serupbye (der m u eligviis har den davcerende Bescetm'ng eller sammes F a m ilie r at takke fo r sin O prindelse), nemlig paa G a ard - mand Hans Andersens G ru n d i S erup og i en Lokke, der fo r

modentlig netop af denne Befoestning endnu kaldes Gaardsens M a rk eller Banke. Voldstedet selv er beksendt under N avn as S erupvold og ligger netop paa et S ted, hvor Aaen, som dan

ner Communicationen mellem D a llu n d S oe og S tranden, v a r sncevrest og altsaa lettest at beherske, idet den strax bagved denne Snoevring atter udvidede stg t i l en S oe over nuvoerende S erup M ose og, so mere den ncermede stg mod Stranden, des

mere ogsaa tilto g om end ikke i O m fang, saa dog i D ybde og Voelde. Voldstedet selv, som tydeligt er omgivet af G ra v e r, er kun af lidet O m fang, men h o it og spidst og man har, som sagt, heel ofte seet Lys brcende derpaa om N atten og ikke sselden ho rt det smcekke som med Kistelaag i Grunden og derfor har det ogsaa vceret undersogt a f Skattegravere, som dog ikke skulle have forefundet andet end broendte Steen og Kalk, samt Levnin

ger af nedrammede Poele i G raverne, som form odentlig vare S p o r af en fordum s Vindebroe over samme. Voldstedet selv er forresten gandske rundt og har tillig e med Graverne omkring samme kun et Gjennemsnit af 4 0 Alen, h vo ra f G raven igsen paa hver S id e udgsor de 10 og Voldstedet selv altsaa blo t 2 0 i stn Basis og 10 paa sin Overstade, saa at det altsaa blot kan have rummet en omtrent 4 Fags B y g n in g ; men samme kan igsen have havt flere Etager og altsaa rettest fortsent N a vn a f et T a arn . F ra den nordlige og sstlige S id e af de tilsyne

ladende runde eller kredsformige G ra ve r udstroekke stg 2 lidet adskilte og langagtige Volde, som vel kunde have vceret G ru nd

vold fo r 2 Loengder H uus eller t i l oeconomist B ru g indrettede Sidefloie, men som tillig e kunde have tjent som Dcemninger mellem S erup Mose og D a llu n d S oe og som desaarsag ikke

bcere S p o r t i l at have vcrret omgivne a f G ra ve r, da Soen fo r

modentlig fra begge S id e r har beskyllet og beskyttet dem. M e n endskjont dette Voldsted saaledes maastee oprindeligviis blot va r et V a g tta a rn og stjont det nu paa G ru n d a f sin Beliggenhed i S e ru p B y e i Almindelighed blo t kaldes S erupvold »: V o ld stedet ved S e ru p *), saa var det dog upaatvivlelig det gamle og oprindelige D a llu n d og .bar allerede paa sin davcerende P lads sit nuvcerende N avn, hvilket ikke blot et alm indeligt S a g n be

kræfter, men som ogsaa derved stadfcestes, at N avnet ikke engang lader sig forklare af dets ncervcerende, men blo t af dets davoe- rende Beliggenhed, idet det ingenlunde, ligesaalidet som Lunde ( i gamle D age og endnu i Almuens Udtale Lunne), har N avn a f nogen supponeret Lund ( A tl. 6, 5 5 2 ), der vistnok a ld rig der paa Stedet har existeret, men enten a f L.4 s : H avet eller L.6n o : en indelukket S oe eller Jndsoe (som maastee ligeledes var A n

ledning t i l Sscellands gamle N a vn a f S elo n e lr. W e rla u ff om R a v x . 14 2— 1 4 3 ) samt a f v s l l r r>: den der gsor Skjoel eller A fdeling, altsaa i dette Tilfcelde mellem tvende S o e r, nemlig S e ru p M ose og D a llu n d s S o e ; hvis man ellers ikke hellere vilde teenke sig N avnet som uadskilleligt fra Endelsesstavelsen 6 a rc k r, i h v ilk e t' Tilfcelde det da kom t i l at bemcrrke den deelte eller dobbelte S oes B evogter eller Beskytter.

Overhovedet troer jeg, at man a lt fo r lidet har taget Hen

syn paa den Indflydelse, de Vendiske, fast gjennem to Aarhun- dreder fortsatte, P lyn d rin g e r have havt paa Landet med Hensyn t i l de mange, saavel a f Kongen, som a f P riv a te i denne A

n-i) Skjont det ogsaa lod sig forklare af, at det var en Vold imod

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 85-89)