Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Simonsen, Vedel.

Titel | Title: Bidrag til den fyenske Kongeborg Rugaards,

dens Læns og dens Lænsmænds Historie.

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos J. C. Scharling, 1843-44 Fysiske størrelse | Physical extent: 3 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

v k l K0I^6k!_I6k 6I6I_I07kK

1 1 ZZO 8 02788 7

-

i

8 - A ^

^ .. - M ,

- , / - . »

'7 ^

7 ^ ' .

7 7 -M W .

, 7 " -.' V ' ^ ^ ' - - 7 > ^ ' -

<. '

' . <" ' ' . -

' ,. " ^ ^ ' E .

. - ' Z° A .

./ ' . - ' > . " v - ^ ' 7

M ? T L

''' ^ ' . > : "- ^ L -

' W^-

- ^

-<-'^7.-^ zEd-

.77 M ^ 7 ^ ^ V ' . --r. '' 7.1?-'--.1'F -.'?.> .7"'>E- .'^"^'Z^ ,r K > E 4

- ^ 7 7 ^

< - " / . i ^ ^ " . ' 7 - ^

s s M

M - ^

1 5 M ' '.

> . . / . . /

-' -7 < . '

... -. - ^ ' ' »V . . .

- "... " > . ' ' ' ' - ' v^ .^-

. 7 ^ ^ ^ - ^ ^ -

' ^. H7-r!7 ^ .7 - ^? - -

" - ^ 7/ : v -

—'7 ^ ^ 7 ^ '

^ >^tE

- > -7

- 7 . 7

' > ^ 7 ^ '

i7.

' 7 ' ' * '

7'^M.77 7

-7 L..7 7

' . ^ '> ^7 >7 '

< ^ ' 7 ^ . < ' 7 - - . - ^ ^

. ^'"-'/7 --- j. . ./ . ,- - -7 .- ..-K^^-.^{7,7^ 7 5} -.⁷. ^ .²x^{^7} ^ - . . ' '⁷ '

- ^ - 7 '

< 7

-. " - ' 7 F f f M s - 7 7 ^

*'7 ^^.7 7 7^^^^^^^!

- r .7 7 . 7 . . r '

7 . r H M . - L K ^ . '

. ..'(7.- 7'>7 ^.

. . ^ . . ^ . . . . > - ' !

. . ' 1 - ^ -

l V < 7 > -

! . ^ - ' ->«» ^{- - -} . ^ s

- - ' ^ 'E ^' -L^'

^ - - -

..--!7L 77-77'7 -<777K_{'' '' 7>7 -i.7 ' 7 ' - . 7 ^ 7}

Bidrag

til

den fyenske Kongeborg

u g a a r

-ens Fans og dens Lansmcends

Histome

ved

V e -e l Simonsen.

Forste D eel.

V i leve ei b lo t med nuvoerende 9 E t, M e n i T id e r, der lcengst ere omme.

Under Livstræ ets Rodder v o rt D ie h ar seet D e forborgneste S p ir e r t i l det, som er steet;

O g i L ivstræ e ts Top saae v i Knopper a f dct, D e r i T idernes F ylde stal komme.

København.

Trykt hos I . C. S c h a rlin g.

L 8 4 3 .

/ Z

N . '

tM r E ' ^

>,« 8

-

^

>

E. ..

4 V '»

i'M

' ' R E -ttz

I , / 7.7'

^7-:<

7 "''7--

>M -

i M"

7 ^ . ! ^,

-

V L'

7 »

I

°A

' 5 : .

W U . '77-t^-

W

^ t'M

- >»L.

c

^{^! . . . , .}

T

H K W

'7 ^ i

' r ^

-Y , ,

<' n- 77.

R ' '

- . y ^

^7 ^

7 .

r> .,

s-,.^7. -7!K'.^ 7

M W W G ^

' - B W M

.'7

>

ks

'5

7k^

. ">

> i-'. -/ ' '

II l

- ^ ' 7>- > >': -- -

. - .-. v ^ : - . .«-

M M -

" 7

7>

F o r e v i n - r i n g .

har i Alm indelighed ved den celdre Behandling a f v o rt Føde­

lands Historie mere betragtet samme som en Kongehistorie end som en N ationalhistorie og ved dens Bearbejdelse mere taget Hensyn t i l K o n ­ gehuset end t i l N ationen, h vo rfo r den ogsaa i sidstnævnte Henseende - har mangfoldige M a n g le r at afhielpe. E t a f de M id le r, hvorved vor Historie im idlertid lettest kunde blive mere n a tio n a l og hine M a n g le r derhos ogsaa lettest kunde afhielpes, vilde uncrgtelig vare Anvendelsen a f en storre F lid paa de historiste Topographier eller en mere detail­

leret U dvikling a f vore enkelte Kiobstaders og deres B orge res, samt vore enkelte Landsby-Egnes og deres Beboeres forstiellige Forhold og Skiebne giennem alle vexlende Tidsaldre og under alle sig giensidig aflosende Regieringer. M en der er tillig e en M a a d e , hvorpaa disse historiste Topographier endnu vilde blive langt mere nationale og der­

hos ogsaa la n g t mere instruktive og fuldkomne, nemlig hvis de, — mere end h id til har va re t T ilfcrldet, — kunde udgaae fra N ationen eller fra Egnens Beboere selv end fra den Lardes Studerestue eller naar N ationen selv ikke blot hentede sine Kundskaber i Lokalhistorien fra andres S k rifte r derom, men derimod selv beskæftigede sig med, — enhver i sin Kreds og fo r sit Vedkommende, — at undersoge og at randsage samme; og dette F orm aal va r aldeles ikke uopnaaeligt, saa- snart Beboerne forst sattes i S ta n d t i l at sammenholde det, som andre af Archiver og B ibliotheker om deres Egn havde indsamlet, med de Kiendsgierninger, de selv daglig havde fo r B ie , og de E fterretn inger og S a g n , de fra deres F orfadre havde nedarvet. D a det nu saaledes er og a lt lange har v a re t m it Briste, at enhver i sin Kreds, forsaa- v id t T id og Leilighed maatte tillade det, vilde bestiaftige sig med det.

der ligger ham saa yderst ncer og som saavel maae vcere ham som enhver Fædrelandsven magtpaaliggende, da v i selv ingen Kundskab om v o rt Fsdelands F o rtid vilde have havt, hvis vore Forfcedre intet havde optegnet os om samme, og vore Efterkommere ligesaalidet vilde have nogen Kundskab derom, hvis v i ikke saavel samle og opbevare h iin t, som ogsaa tilfo ie det, v i med Hensyn h e rtil selv have seet og e rfa re t;

saa har jeg ogsaa troet a f mine S a m lin g e r at burde udgive en flig omfattende Lokalhistorie, ikke fo rd i jeg tro e r, at den kan gielde som noget S la g s M onste r, men i det H a a b , at den maaskee dog kunde paapege, hvad der fo rtrin lig s t burde tages Hensyn paa, og hvorledes den almindelige Landshistorie maaskee rettest paa den specielle kunde anvendes, fo r i samme at aabne nye og h id til ubekiendte K ild e r fo r det Hele. Desaarsag har jeg ogsaa afbenyttet enhversomhelst a f S pecialhistoriens K ild e r og det saavel Egnens Naturbeflaffenhed, dens O ldtidsm inder og dens Folkesagn, som de den vedkommende D ocu- menter og A nnaler og det uden i mindste'Maade at lade mig fo rv irre af den O v e rb e v iis n in g , at hine ere mere dunkle og ustkkre end disse, saasom jeg netop finder, at en flig gradviis -Overgang fra M orket t i l Lyset ikke blot er uadskillelig fra enhver fuldftcrndig Historie, men der­

hos ogsaa i det hele taget hoist n a tu rlig , da det netop er den samme Maade, hvorpaa N aturen saa at sige frem stiller os A lt her i L iv e t;

th i ligesom det er N a t fo r M orgenen graaner og M orgengry fo r M o r ­ genroden viser sig og Morgenrode fo r den klare D a g frem bryder, saa- ledes begynder Menneskelivet ogsaa med B arne ts ahnelsesfulde Drom m e, Drengealderens eventyrlige Phantaster og Ungdommens dunkle, men glodende Folelser, in d til Manddommens klare Begreber omsider aflose saavel hine som disse; og som det er i det enkelte Menneskes Liv, saaledes er det ogsaa i N a tio n e n s ; og den Historiesiriver, der ogsaa i denne Henseende b live r N aturen tro e , turde maaskee a f alle have sig mindst at bebreide, hvad enten han saa soer vild paa de dunkle S tie r, han nodsagedes t i l at betrccde, eller ogsaa han va r heldig nok t i l . a t finde den rette V e i og at aabne, om end ikke at bane den fo r

de kommende S lc rg te r.

Elvedgaard den 26de M a r ts 1843.

Vedet Simonsen.

v ^ u g a a rd S Loen indbefattede i celdre D age blot Skoubyeherred, h v o rtil den T id endnu ogsaa Vissenberg S o g n eller B ir k hen- horte. D e t er altsaa denne D eel a f det nordvestlige Fyen, der fo r denne S inde v il blive Gjenstanden fo r vor historiske Un- dersogelse.

Kilderne t i l en EgnS eller et Lands H istorie ere im id le rtid i G runden a f en firdobbelt A rt, og det saavel med Hensyn t i l TElde, som t i l Beskaffenhed. F o rft nemlig N aturens egne Phcenomener, som de celdste O ld tid sm in d e r a f a lle , ved hvilke den saavel i sit S k jo d , som paa sin O verflade, ligesom i et n a tu rlig t Archiv, har v ille t opbevare os de uudslettelige G ru n d - troek a f sin celdste Historie. Derncest, som Historiens noestoeldste K ild e , vore Oldfcedres celdste Konstproducter, der saavel ved deres Steenscrtninger, som i deres G ra vh o ie , ligesom i et S la g s halv konstigt og halv n a tu rlig t Archiv, have efterladt oS M in d e t om sig og sin Fcerd i vore nordiske Lande. Fremdeles vore Forfcedres M y th e r, Sange og S a g n , hvorved de i et alle­

gorisk B illedsprog have v ille t opbevare oS M in d e t om deres vigtigste Begivenheder, og endelig vore senere T id e rs D o ku ­ menter og Annaler. D e t nytter os i Grunden intet at stride om, hvilken as disse K ilder der bor foretrcekkes og hvilken t i l ­ sidesattes; th i det vilde om trent vcere det samme, so m o m H a a n -

i

den stred med Foden og Hovedet igjen med Haanden om deres F o rtrin frem for hinanden; th i de ere alle Legemets D e le , og den ene kan i G runden dog ikke undvcrre den anden, saasom de ere alle nodvendige t i l at suldstcendiggjore det H ele; og naar man derhos bebreider den ene en storre Usikkerhed og Upaalide- lighed frem for den anden, da bestaaer det i Grunden blot deri, at v i endnu ikke have lcert at loese og tolke N aturens H iero- glypher, O ldtidens symboliske Vcerker og M iddelalderens S a g n og Sange med samme Lethed og Tydelighed, som den senere T id s prosaiske Documenter og Annaler, endskjondt det vel neppe kan vcere T v iv l underkastet, at N aturens Aand i sine P roduk­

tioner, og Menneskehedens i sine Vcerker, sin S ym bolik og sin billedlige T a le jo efterlader sig et la n g t paalideligere Eftermcele end i sin S k r ift og i sine Documenter, naar v i blot med samme Tydelighed og Vished forstaae at lcese og at fortolke hine, som disse; men d e rtil udfordres n a tu rlig v iis en lang og en stadig Dvelse og v i to r derhos ingenlunde vente uden mange sore- gaaende V ildfarelser og Feiltagelser omsider ogsaa deri at op- naae Feerdighed og Fuldkommenhed. D a det im id le rtid er vist, at Biographen ingenlunde to r forsomme at undersoge den M a n d s B arndom eller Drengealder, hvis Levnet han beskriver, og det saa meget mindre som det netop er i Barndommen at de A n- lceg og Evner forst yttre, ligesom i Drengealderen at de forst udvikle sig , som siden i deres Modenhed udgjore M andens egentlige Vcesen og C haracter; saaledeS bor Historieskriveren heller ingenlunde foragte nogetsomhelst M id d e l eller forbigase nogensomhelst Kilde fo r at efterspore de forske S p ire r t i l det Lands og den N a tio n s Eiendommelighed, hvis Historie han paatager sig at beskrive, men saavel lade sig dens B arndom og dens D rengealder, som dens Ungdom og dens M anddom vcere magtpaaliggende; og det saa meget mere, som disse dog

O

i Grunden kun ere en umiddelbar V irk n in g og en, saa at sige, nodvendig Folge a f hine. Desaarsag har jeg heller ingenlunde

— (hvad enten det saa er i Tidsalderens S m a g eller ikke) — i m in historiske Bestridelse over R ugaards Loen v ille t undlade at afbenytte alle hine ovennoevnte K ild e r tilhobe og idet jeg saaledes, — som det forekommer m ig at voere det rette, — begynder fra Begyndelsen a f, v il jeg ogsaa forst tage Hensyn t i l den Kundskab, v i af Landets nuvcerende Beskaffenhed med Hensyn t i l dets celdre kunne ose.

F ra VissenbiergS (rettere Vid-siuns-bierg eller det B ie rg , som sees v id t omkring eller h vo rfra man har en vid Udsigt) — her t i l Lands saa bekjendte hoie og over en stor D eel a f Landet synlige Banker daler eller synker den nordvestlige D e e l a f Fyen, som udgjor Skoubyherred, a lt mere og mere mod Nordvest eller mod Strandsiden t i l , saa at Herredets sydlige Egne, — saasom den sydlige D eel a f H a a rs le f, Veflinge og V ig e rs le f Sogne, — udgjor bankede Skovjorder,, der igjen omgives as et Bcelte leermuldede Jo rd e r i Skoubye, Soerslef, E ilbye og S o n - dersoe Sogne og atter tabe sig mod S tranden t i l i et, — paa en R ad Banker ncer, — aldeles fla d t og la v t T e rra in med lette og skarpe J o rd e r i O re , Skoubye, Bogense, G uldberg og S a n d ­ ager S o g n e , hvorhos igjen den sydlige D eel as Herredet, — som Asernes Lob udviser, — tillig e falder a f mod Vesten og end mere mod Dsten.

M a n staaer som oftest i den Formening, — den jeg ogsaa selv en T id la n g har nceret (N o rd . Beboelse p. 59 8<j. 8 9 8<;.

1 5 0 8 ^ .), — at v o rt Foedreland engang i urgamle T id e r har voeret underkastet soeregne voldsomme N atu rre volu tion er og det saavel ved I l d , som V and. D e t er vel ogsaa m ueligt, at denne

i '

M e n in g i sig selv kunde vcere grundet: im idlertid v ille de KjcndS- .gjerninger, man fo r sammes Sandhed som oftest pleier at an- fore, neppe kunne bevise, at disse R evolutioner have vceret saa voldsomme eller saa alm indelige, som man soedvanligviis trocr.

M e d Hensyn t i l de forste eller de ved Ild e n bevirkede Re­

volutioner anfores nemlig foruden de mange S a g n om bund- lose S o e r ( f. E r. her i Herredet Padesoe-hyll og Aunsoe el,-.

Thieles N . F. S a g n 2, p . 3. 8 ^ .), der stulde vcere udbrcendte og T id efter anden med Vand fyldte K ratere, og de mange sunkne Gaarde ( f. E r. her i Herredet Padesoe, Aunsoegaard, Nakkelboe selr-. Thiele I . e .j og G aardstud), der stulde vcere Folge a f de ved Vulcaner bevirkede Jordstjcelv*), endvidere og i Scerdeleshed de mange paa vore M a rke r adspredte, ja ! under­

tiden i stor Mcengde sammenhobede og derhos betydelig svcere og store Kampestene, som stulde bcere V idne om vulcaniste E rup- tionerz men den ncermere Undersøgelse paa Stederne selv v il uden T v iv l lede t i l den Form odning, at H avet la n g t snarere har opskyllet eller, rettere sagt, Strandisen opskruet samme (saa- ledes som v i endnu ved vore Strandkyster sce dette Phcenomen saa jevnligen at forekomme) end at V u lca n e r, — h v o rtil fo r­

resten intet videre S p o r end de allerede omtalte opdages —

1) I hvilken Anledning jeg heller ikke tor undlade at gjore op- marksom paa et mcrrkeligt Jordskred, der 1834 her i Narheden fandt Sted, idet paa V ille sto fte Damgaards Grund i Paarup S ogn et halvmaaneformigt Stykke Jord paa 20 Alens Lcengde og 10 Alens Brede paa Siden af en Banke, som vender ned mod en Torvemose, omtrent sank 2 Alen ned under Jordens Overflade, uagtet der er fast Land, ja ! saa gar en -anet V ei mellem Mosen og det nedsunkne Jordsmon.

2) Medmindre det skulde vare den saakaldte A h l (formodentlig det is l. s: liv lo s , dpd og ufrugtbar) eller et Jordlag, der har Lighed med Smedeflnner (s: den med de gloende S k ja l, der under

fluide have frem bragt eller udkastet samme. I det mindste har jeg ved enhver Undersøgelse, jeg i denne Anledning har havt Leilighed t i l at anstille, stedse fundet gyldig G ru n d t i l at fo r­

mode, at H avet i gamle D age har gaaet op t i l ethvert saadant S te d , hvor flige G ranitm asser findes, og hvor derhos deres A n ta l ikke er saa lid e t og deres SLorrelse saa ubetydelig, at enten Haandemagt i Forening med Heste- og M askin-K raft kan have sammenhobet dem eller Jorden selv formedelst Frosten kan have fremhcevet dem a f sit S kjo d ; hvilket sidste Phamomen heller ingenlunde er Landmanden ubch'endt eller usædvanligt.

H vad derncest det andet eller de ved Vandets Krast og H a ­ vets Oversvommelse frembragte Revolutioner er angaaende, da har man vel derpaa, — i det mindste hvad enkelte Egne anbe- langer, — de uomtvisteligste S p o r og de paalideligste V idnes­

b y rd ; men det Phumomen, man scedvanlig plcier at ansore fo r at bevise sammes Alm indelighed; ja ! endogsaa for at bestemme

Smedningen springe af J e rn e t, blandede og t il en compact Masse hcerdede Asie), og som ikke blot findes under Jordskorpen paa Ahlheden ( A tl. 1, p. 399. 487. 5, p. 659.), men i enkelte S trp g fast over hele Landet og selv paa vor i pvrigt frugtbare Egn, s. E r. paa Skonbye- marker, Vestingeheed o. s. v., men iscer paa sandede M arker, der kunne formodes at have vceret Skov i Fortiden, hvorfor jeg ogsaa langt hellere og, som jeg tro e r, langt naturligere tils iriv e r den en Fortids Skovbrand af Landets l en betydelig Grad jernholdige og derfor ogsaa af Lynilden frem for nogen af vore pvrige Træsorter hjemspgte Ege.

D g skulde nu dette sidste virkelig vane T ilfa ld e t, da lod sig vel ogsaa Navnet med Hensyn h ertil derivere; da det af Ordets lange Udtale, der gjerne udtrykkes ved et indskudt h (altsaa A h l) ret vel lader sig formode, at det i gamle Dage kan have baaret Navn a f eller

; og da nu Egen ligeledes ifolge Agernets Navn a f.4 k rr rn maae formodes oprindeligviis at have baaret N avn as ^ k , saa kunde det hele saaledes lettelig have sin Oprindelse fra

8!rv6i- eller andet deslige.

D irektionen a f den Vandflod, der fiulde have oversvommet Lan­

det, nemlig den store Mcengde i vore M oser nedsunkne Trceer - og sammes D ire c tio n eller Leie, deviser la n g t fra ikke det t il- . sigtede; th i ved noiagtig Undersogelse paa Stederne selv har jeg stedse befundet, at de i en og samme M ose ofte have heel for- flje llig t Leie og fast aldrig en og samme D ire c tio n , saa at det altsaa er oiensynligt, at de ere omstyrtede T id efter anden a lt som Vandet, der havde sit S tade i de side Enge og M oser, paa hvis Bredder de groede, oploste Jorden ved deres Redder, og at de derhos ere omfaldne ved en K ra ft, — vcere sig Toe- drud, Vandflod, S to rm eller den tiltagende Vcegt a f deres egne ud over Vandet hcengende Grene, — der ingenlunde havde en og samme, men tvertim od t i l fo rflje llig e T id e r og paa fo rfljellige S teder ogsaa hoist fo rflje llig D ire ctio n .

M e n har saaledes endogsaa Landet i det Hele taget ingen voldsomme N aturrevolutioner vceret underkastet, saa er det dog desuagtet i Tidens Lod undergaaet en to ta l F o ra n d rin g ; og v i to r i denne Henseende ister (saavidt mine E rfa rin g e r maatte vcere gyldige) ansee 3 T in g fo r aldeles afgjorte. S tranden har nemlig ( i det mindste i det nordvestlige F ye n , som den Egn, hvorom jeg i det folgende stal ta le ) i gamle D age gaaet lan gt hoiere op eller langt dybere ind i Landet end nuomstunder er Tilfoeldet; der har derncest den T id staaet langt mere Vand paa Jorden end n u , eller der har vceret flere og storre I n d ­ soer, flere og rigeligere K ilder og, som en Folge deraf, ogsaa ikke alene flere Aaer og Bceklod, men disse have ogsaa vceret dybere, bredere og storre; og endelig har der ogsaa den T id vceret lan gt mere Skov end nu. O m disse 3 Scetningers Sandhed vidne- saavel Historie, som T ra d itio n ; saavel Steder­

nes gamle Navne, som Egnens ncervcerende Beskaffenhed; saavel de i Aarene 1680 t i l 8 8 foretagne O pm aalinger og T a ra tio n s -

forretninger i Anledning af den oeldre M a trik u le rm g , som hvad v i selv i de senere Decennier i saa rundelig M aade have erfaret.

A f flere Omstændigheder skjonnes det saaledes endnu heel tyd e lig t, at H avet i fordums D age (n a tu rlig v iis med Undta- tagelser, f. Ex. af den jydfle Vestkyst o. s. v . A tl. I , x . 499.

502. 8 ^ .) ved mangfoldige S tra n d vig e har gaaet la n g t dybere ind i Landet end nuomstunder. D erom vidne ikke blot i A l­

mindelighed Adam af Brem ens Udsagn ( D . H . 4, p. 4 9 3 ), idet han beretter, at D anm arks Jordbund endnu i hans T id paa mangfoldige Steder, hvor den v a r la v og flid , tillig e var aldeles u fru g tb a r fo r fln salte og sylte Beskaffenheds S kyld (der, som n a tu rlig t, v a r en Levning a f de Egenskaber, S trandens salte Vande i fordum s T id havde meddeelt samme og som maaskee tildeels er Aarsag t i l de mangfoldige sylte eller Brakvands Bronde, man endnu selv flere M ile fra S tranden antrceffer), men ogsaa de betydelige S a n d re v le r, Dalstrækninger, Enge og M oser, der fra Strandbredden a f strcekke flg dybt ind i Landet og som vel nu storstedeels ere udtorrede, men dog i deres Skssd opbevare ta lrige Levninger a f det Element og dets Jndvaanere, der fordum havde tildcekket. samme (e kr. A tl. l , x>. 610. 4 2 5 . 4 3 8 — 439. 50 0. 501. 509. 6, x». 157 etc.), og om hvis fo r­

dums Beskaffenhed endogsaa S a g n e t paa mangfoldige S teder h a r vedligeholdt flg (f. Ex. A tl. 1, x . 50 0. 5 0 1 . 5 0 9 . 511. 6, p . 545. 547. 5 6 3 o. s. v.), men derom vidne desuden i Særde­

leshed — ( fo r ved mine specielle Exempler isser at indskroenke m ig t i l Skoubyherred i Fyen, som ncervcerende UndersogelseS ncermeste Gjenstand) — den lette og skarpe Jordbund i H erre­

dets noermest t i l S tranden grcendsende S o g n e , samt en Roekke af Sandbanker, der stroekker flg fra Hugget ved Bogense over S m idstrup, Sandager, og N . Esterbolle t i l Vester-Egense M a r ­ ker og, endskjont de ligge et godt Stykke fra S tranden, — dog

kjendelig nok synes at vcere dannede ved Havets fordums Paa- virkn in g ; ligesom ogsaa de store Kampestene, der, — endstjont utallige a lt ere bortryddede og klovede, — dog endnu i en fast grcendseslos Overflodighed forefindes dybt inde i Landet selv og det fo r det meste netop paa saadanne S te d e r, hvor visse af Bceklob foraarsagede Aabninger i den forom talte Rcekke af Sandbanker (der, — fljo n t opkastede a f Havet selv, — dog tilstdst ved deres aarlige T ilvce rt dannede et n a tu rlig t Bolvcerk mod sammes In d b r u d ) tillode det endnu som fo r, ja ! endogsaa med en ved den partielle Spcerring foroget Voldsomhed at udove sit oprindelige Herredomme over Landet. Fremdeles kaldes et af Herredets S o g n e , nemlig O r e , endnu i daglig T a le T yrkie t (nem lig det saakaldte vestlige T y rk ie ) og sammenligner man samme med det saakaldte ostlige T yrkie ( i Hundstrup og N orup Sogne) da v il man lettelig ledes t i l den Form odning, at blot S trandens U d t o r r i n g paa denne E gn har foranlediget dette N a v n * ) ; hvilket end mere derved bestyrkes, at Kirkebyen selv, stjont den nu ligger M i i l fra S tranden, kaldes O re ( i gamle D age O re ) og dens Naboebye Drbcek, hvilket form odentlig her betyder Soekyst eller Strandbred ^ ) , siden der ved at stjcere

*) A f O rdet tkui-ks. o: at u d to rre ; h vo rfo r man ogsaa endnu her i Egnen kalder et vedholdende T srre ve ir og Jordens derved bevirkede U dtorring T yrke ; ligesom det ogsaa i en gammel Psalme ( i H . Tho- mesens Psalmebog p. 786) hedder:

D u som Is ra e ls Folck kunde fore foruden Vey udi Orcken;

det rode H a ff dem ey kunde rore, saa monne D u det t or c k e.

O g endelig et S ted paa Grcendsen a f dette H erred, men i Ubberod S o g n , som endnu boerer N a vn as Dyrkevcrde og det a f ingen anden Aarsag end fordi dets fordums Vadsteder nu ere udtorrede.

2) D et is l. e^i-i og latinste orn. er nemlig egentlig det

T o rv i Drbceks Mosen er opvceldet T ang og i S torm dam s Mosen ved O re Kirke endnu sindes Moengde a f smaae hvide og krusede S tra n d fla lle r; en Communication altsaa med S tr a n ­ den, som formodentlig den saakaldte Drbcek eller Broebcek paa

Sognets sydvestlige Grcendse, samt de Enge, hvorigjennem be­

m eldte Bcek lober, i gamle D age kan have frem bragt, forsaa- vid t samme m ueligviiS den T id kunde have u d g jo rt en S tra n d - v iig eller H avbugt, der strakte sig ind fo rb i O re . Lengere N ord paa, nemlig i det tilstedende Skoubye S o g n , va r der ligeledes fo r 1817 (da den forst blev inddemmet) en betydelig S tra n d - v iig sydvest fo r Bogense (mellem denne B y e og H ugget), der v ift i gamle D age ogsaa har strakt sig videre mod Vesten over den saakaldte Fogense Mose (altsaa mod Hugget t i l ) ; desaarsag der ogsaa i denne Mose jcevnligen opgraves S tra n d sta lle r;

ligesom den sandsynligvis ogsaa (ifo lg e T e rra inets Beskaffen­

hed) har udstrakt sig videre mod Syden og Osten og saaledes maastee endogsaa dannet en nordvestlig Jndseiling t i l den S oe- ro verb org , der ifolge S agnet i gamle D age stal have ligget, hvor nu Haritzlefgaard har sin P lads. Ved den ostlige S id e af Bogense strakte S tranden sig fremdeles i gamle D age ikke - blot ind t i l B yens nuvcerende sydlige P o rt, men ogsaa ud over de saakaldte Dam m e (o: hist og her i de tilstedende sydlige Enge fra A rild s tid af anbragte Dcemninger) og oversvommede saaledes fo r Inddæmningen a f 1822 de forstjellige Enge og M oser mellem Ire d s to v og Christianslund paa den ene og Gyldensteen paa den anden S id e , hvor desaarsag ogsaa ikke

S la g s S andgruus eller S tra n d g ru u s , som man finder paa S tra n d - og Flod-Bredderne endnu fo r Gronsvcrret har tildcrkket samme og som altsaa er et B e v iis , at det i aldre Dage har vceret S trandens Eien- dom og endnu i senere Dage, i det mindste t i l visse Tider, vceret over­

skyllet af samme.

blot paa oeldre C harter en la n g t storre S tra n d b u g t end paa de ncervcerende afbildes, men hvor ogsaa Egnens nuvcerende B e- flaffenhed bcerer Vidne om, at selv Gyldensteen L gamle D age har udgjort en af S tranden omgivet A e ; desaarsag der ogsaa saavel i hine forom talte M oser og Enge, som under M u ld e n i det tilstedende Ploieland sindes Strandsand blandet med M u s - lin g fla lle r. Sneglehuse og forstenede S o e d y r; ja ! endogsaa i en af hine mod Bogense t i l beliggende M oser et S kibs- eller B aads- Anker er opgravet. O g ligesom derfor denne S tra n d v iig imod Syden paa den ene S id e strakte sig op t i l H arritzlef og paa den anden t i l Bogense, saaledes g jo r Jordbundens Lavhed fo r sammes vestlige eller sydvestlige Ende (den S tranden endnu 1 7 0 8 , ifolge mine S a m lin g e r t i l Skoubye S og ns Historie, ikke sjelden satte under Vand og saaledeS afstjar Passagen mellem Landet og B y e n ) det endogsaa i hoi G ra d sandsynligt, at den ogsaa mod Vesten har strakt sig ud fo rb i Bogense B ye og saaledes staaet i Forbindelse med den forom talte Fogense S tra n d ­ v iig og den Odde, hvorpaa Bogense ligger, saaledes, — hvad ogsaa S a g n e t tilholder, — den T id udgjort en D e ; hvorved -altsaa ogsaa det forommceldte S a g n , at Harritzlefgaard nemlig,

— som nu ligger */z M i i l fra S tra n d e n , — den T id stal have vceret en a f O ldtidens Soeroverborge, vinder saa meget mere Rimelighed. Endelig synes Egnens ncervoerende Beskaf­

fenhed ligeledes at godtgjore, at de Enge paa Herredets ostre Grcrndse mellem N . Esterbolle og Je rstru p , hporigjennem den saakaldte HerredSbcek, der falder ud ved V . Egense, lober, ogsaa i gamle D age maae have vceret oversvommede af H avet og saaledes selv have ud gjo rt en S tra n d v iig , hvor endogsaa Kong H ja rn e , efter hvem ifolge S agnet saavel Jersore som J e r­

strup bcere N avn, i sin Landflygtighed e. 375 skulde have taget sin T ilflu g t, da han paa sin F lu g t t i l N . J y lla n d skjulte sig

en T id lang paa de fyenste Kyster (e k r. Odense 1, 1, 2 6 ). O g som det overhovedet ikke kan ncegtes, at mangfoldige a f Landets nu fast udtorrede Bcrkke og Aaer ved hine Dages storre V and­

righed ikke blot i gamle D age have vceret stilbare fo r hine T i ­ ders smaae og lette F a rto ie r *), men ogsaa med de Enge, hvor- igstnnem de toge deres Udlob, ved Havets den T id hoiere S ta n d have udgjort formelige S tra n d v iig e ; saaledes har up aa tvivle lig ogsaa D allunds S oe i gamle D age ikke blot vceret as et langt storre O m fang end n u ^ ) , men ogsaa formedelst den saakaldte Lundeaae og de forstjellige E nge, gjennem hvilke den lober, staaet i Forbindelse med O denstfjord og altsaa, i det mindste middelbar, med S tranden og saaledes den T id tillig e med Aae- lobets Enge, paa G rund af Havets hoiere S ta d e , udgjort en V iig a f S tranden, der form odentlig i Modscetning t i l Norrebye S tra n d bar N a vn af Sondersoe eller Sondersoe S tra n d ; et N avn, der endnu i den Vesten fo r D a llu n d s S oe beliggende

1) M a n erindre saaledes f. E r. b lo t de historiske Vidnesbyrd om den sjællandske Suseaaes (S a ro p. 132, A t l. 1, i>. 5 3 1 —535) og K o r- nerupaaes ( A tl. 6, p . 99. 157.) samt den fyenste Odenseaaes (A tl. 3, p .

429. N . Beboelse, p. 151) Seilbarhed fo r hine Dages F la a d e r, okr.

A tl. 1, p. 527. 531. 533— 534. 535. etc.

2 ) M a n har nemlig i en af de tilstedende Enge, nemlig G aard- ftud i S erup M o se , som nu er aldeles tor, men hvor man omtrent fo r 100 A a r stden endnu trak Vand, som i en Spe, endogsaa opgravet en af en heel Trcestamme udhulet Baad eller en af de saakaldte Holker (o: Huulstibe) (ckr. D . H. 2, p. 1 0 ); og det er desaarsag ikke usandsyn­

lig t, at N avnet paa den ved Mosens nordre Bredde i fordums Dage beliggende, men i Anledning af en Roverbandes Paagribelse afbrcendte (ThieleS N . F. S . 1, p. 368) og nedlagte Landsbys Mkendrup (hvis N avn endnu de 4 a f D a llu n d s M a rke r vedligeholde) kunde hidrore fra den Omstcendighed, at der m u lig v iis ved samme kunde have vceret S ta tio n fo r hine Holker eller Huulstibe, der den T id tjente t i l T ra n s ­ port paa disse forom talte Farvande ( o fr . Estrups Thygestrup p. 1 1 ).

Kirkebye har vedligeholdt

sig.

Desaarsag er det formodentlig ogsaa, at en af de tilstedende M a rk e r endnn kaldes S tra n d ­ marken * ) og saavel den, som de paagrcendsende endnu ere som overstroede med Graasteen, liig dem den tilbagetrcedende S tra n d ved vore Strandbredder efterlader sig, og det derhos i en saa- dan Mcende, at de endogsaa have givet en hosliggende Landsbye N a v n a fS te e n s b y e ^); ligesom S agnet endelig ogsaa tilholder, at der har voeret holdt et Soestag i denne S oe eller, rettere sagt, et S la g mod en Flaade, der her paa Kysten vilde gjore Landgang; h v il­

ket Landgangssted endnu i de saakaldte M ussgrave (en Rormose sor Enden af S oen mod Sondersoe t il) og under den saakaldte H elle diils eller Hellagers Banke paaviscs; paa hvilket sidst­

nævnte ved 5 hedenste Gravkamre udmcerkede S te d ogsaa flere S agnet bekræftende Oldsager ere opgravne. Netop det samme synes, hvad det vcesentlige angaaer, ligeledes at have voeret T il- soeldet med den endnu sydligere beliggende saakaldte S ta v is eller S ta v ig s Aae, som ved Noesbyhoved og Odense S tra n d falder i Fjorden; th i ogsaa den stal i gamle D age have udgjort en S tra n d v iig og altsaa form odentlig havt N avn a f 8 t » 6 r - v ili eller Stadens (nemlig Odenses) S tra n d v iig ; ligesom den fo r Enden a f samme Aae beliggende B y e form odentlig deraf bcerer N a vn a f V ig e rs le f (c^vs8i V itir8 -1 e ik tl s: Arvegodset ved S tra nd vig en )

1) Ligesom en a f de paagrcendsende B y e r ogsaa kaldes D rritz le v s: form odentlig L ^ ris le ifs t eller Arvegodset ved Strandbredden.

2) E n B ye, hvor man engang fo r flere A a r tilbage i Tiden gra­

vede en B rv n d , men da man var naaet nogle Alen ned i D ybet, gav Grunden sig pludselig op, saa at Arbeiderne i Hast maatte redde sig;

th i Vandet vceldede frem som en Bcrk og var derhos, hvad som er det mcrrkeligste, blandet med en stor Mcengde T a n g ; ogsaa tilto g Mceng- den og Voldsomheden a f samme i den G rad, at de i en Hast med S tene og J o rd maatte tilstoppe H u lle t fo r saaledeS tildeels at dcrmpe det voldsomme Frembrud af samme.

og den noermest liggende Landsbye N a vn a f V ibye V ilr - I>u eller B ye n ved S tra n d -u g te n ), ligesom den hosliggende Herregaard M a rg a a rd i alle Tilfcelde ligesaavel kunde have sit N avn af AI«,-, der var den gamle Bencevnelse fo r Havet, som a f M a rto r v , M argrces (ekr. A tl. 1, x . 4 1 l ) eller andet deslige.

O g har man derfor ogsaa ikke blot i en Mose paa dette S tr e g * ) , nemlig mellem Allesee og B ro b y e , opgravet et Skibsanker, med hvis J e rn sidstnævntes Kirkedor er bestaaet (e tr. A tl. 6, x . 545. 5 4 7 .), men ogsaa den T ra d itio n har vedligeholdt sig, at der selv ved TverflovS M o lle i V ig e rs le f S o g n havde vceret et S la g s Toldsted for hine Dages Transportstibe eller Foerger^);

ligesom hele Stroekningen langs Aaen endnu fo r 8 0 A a r siden t i l visse T id e r om V interen i en saa betydelig Brede stod under Vand, at Skolens D isciple ofte fra Odense a f i hele Karavaner lob paa S koiter lige t i l V ig e rsle f B y e ; og er der derhos neppe noget S porgsm aal om, at so en noermere Undersogelse as disse Egnes ncervcerende Beskaffenhed og Jordlagenes S tru c tu r i samme (den seg fo r m in D eel ikke har havt Leilighed t i l at an-

*

1) S o m vel ligger noget afsides fra bemceldte S tadvlgsaae, men dog fo r saavidt ftaaer i Forbindelse med samme, som derfra den gjen- nem Kirkendrup lobende B a k , der ogsaa falder ud i bemceldte Aae, har sit Udspring.

2) S k jo n t man maasiee snarere paa G rund a f denne T ra d itio n maatte troe, at N avnet i Stedet fo r L k v e rs k o K r i gamle Dage havde va re t skrevet r k v e r s - k u x x r r>: en Baad eller saakaldet Stagesoe (ekr.

D . H . 1, p. 312), hvormed man fa tte r tv å rs over fra det ene Land t i l det andet (n a v is tia n s v e o ta r ia ) ; og saaledes antage, at O verfarten sammesteds i gamle Dage, i Stedet fo r paa en B roe, va r sieet ved H je lp af en F a rg e , og at det altsaa va r denne Fargelon, S agnet havde anseet fo r en T o ld . M e n selv om denne F orklaring siulde vare den rette, da vilde dog ogsaa den vare et B e v iis mere paa hvor la n g t bredere og dybere vore Aaer den T id frem fo r i nuvarende Dage havde varet.

stille) end mere vilde bekroefte den allerede ved forste Diekast sig paatrcengende og ved saa mange Frasagn bekrceftede F o r­

modning. Ligesom man i Almindelighed blo t ved at antage, at S tra n d e n i gamle D age har strakt sig ind over en stor D eel a f vore nuvcerende og t i l samme umiddelbart eller middelbart stedende M oser og Enge, formaaer at forklare sig den ellers gaadefulde S ynderlighed, at det netop er i disse M oser og E nge, hvor vore fleste og mærkeligste Oldsager o p g ra ve s*);

da man neppe v il kunne toenke sig nogen rim e lig G ru n d t il deres Hyppighed i samme, medmindre man med m ig antager, at disse M oser tilfo rn have udgjort en D eel a f S tranden og saaledes voeret en Tum leplads fo r O ldtidens Skibe og Baade, ved hvis Undergang, — vcere sig i S to rm eller Soeflag, — deres Besætnings Vaaben og Prydelser kunne vcere nedsunkne i samme.

M e n foruden dette Havets storre Herredom da end nu har der fremdeles ogsaa i gamle D age voeret mange store I n d s o e r i Landet, hvor der ligeledes nu kun ere M oser og Enge; en Sandhed, der ikke alene a f S a g n (f. Ex. A tl. 1, p . 4 0 5 . 4 0 6 . 40 8. 41 0. 6, x . 545. 547. etc.), men ogsaa a f Documenter og isser af de fo r den oeldre M a trik u le rin g a f 1688 t i l G ru n d lagte T a ratio nsforre tnin ge r sremlyser, men hvorom ogsaa selv vore Dages E rfa rin g afgiver et uforkasteligt V id n e , da det,

I

selv i M a n d s M in d e , har voeret Tilfoeldet med en overordentlig Moengde Vandstader og Smaasoer, at de ved opkastede Canaler, Vandets Afledning ved samme eller' end mere ved H jc lp af de om­

trent fo r 5 0 A a r siden i B ru g forte Mosem oller fra Indsoer

l ) Jeg v il saaledes f. E r . i denne Henseende b lo t beraabe mig paa det rige Fund a f Guldsager i en Mose ved Broeholm 1832. ekr.

forresten A n t. A nnaler paa utallige S teder.

ere forvandlede t i l Enge og ikke sjelden igjen fra Enge t i l P loieland. B la n d t disse mange saaledes udtappede S o e r v il feg indflrcenke m ig t i l som Erempel at omtale den betydelige S oe her paa Egnen, der efter a l Formodning har givet Kirkebyen Scerslef sit N a v n , hvis gamle O rthographie af 8 io r s - og 8ser8-1ek neppe lader nogen T v iv l tilba ge , at den jo har sit N a vn a f 81oi- eller 8ser, som begge i gamle D age betegnede S o e n ' ) ; endfljont der nu t i l bemceldte S oe intet videre S p o r er at opdage end den overordentlig store Viernemose ^ ), der om­

trent har 1 Fjerdingvei i Loengden og ^ i Vreden, er belig­

gende mellem Hoved, S . Esterbslle, M aderup og Hem merslef, grcendser op t i l Scerslef B ye s M a rk e r og endnu i. T a ra tio n s - forretningerne t i l M a trik u le n a f 1 6 8 8 siges at have voeret et med Vidiebufle overvoret S u m p og Ufsre, hvor hverken M e n ­ nesker eller Fce kunde b u n d e ; in d til den siden, og ftorstedeels i vore D age ved gjennemledede Canaler og opkastede Torvegrave er bleven to r og fast B u n d og har faaet sin nuvcerende S kik­

kelse, der dog tildeels endnu om E fteraaret, naar de Paagrcend- sende opstemme Vandet, eller end mere om Foraaret efter svcere Sneevintre, naar Toebrud foroger Vandmassen, bcerer fuldkom­

men Prceg a f sin fordums Beskaffenhed og er det derhos

1) O g det saa meget mindre, som ogsaa dens Kirke blev indviet t i l S . N icolaus, der var de Spefarendes P a tro n .

2) E t N avn, der m uelig viis turde deriveres a f v ik r - n io i- i s: det sncevre S u n d eller N o e re t; forudsat at man ikke foretrækker den fra Vidiebustene, der omgave samme, hentede eller udledede D e riv a tio n .

2) H v o rv id t forresten denne Mose i gamle Dage b lo t har vcrret en Jndspe eller maaskee endog oprin deligviis paa en eller anden Maade ftaaet i Forbindelse med S trand en, tp r jeg (dens store Fjoernhed fra sidstnævnte uagtet) hverken bencegte eller bekrcrfte; b lot saa meget veed jeg, at dens tilstedende Grusbanker fo r en stor D eel bestaae a f S tra n d ­ sand, S tra u d sta lle r, M u s lin g e r, Belem niter, Echiniter og allehaande

vist neppe T v iv l underkastet, at der jo ved de fleste andre K ir ­ ker, der, ligesom Scerslefs, t i l S . N ic o la i ere indviede ( — jeg undtager n a tu rlig v iis de enkelte, der m ueligviis «x v o to i A n ­ ledning a f udstaaet Havsnod kunne vcere opforte, — ) ligeledes vilde flndes S p o r t i l , at samme i gamle D age enten havde ligget ved S tranden eller ved en i senere D age udtorret J n d - soe og saaledes enten formedelst S kibsfarten paa h iin eller F i­

skeriet paa denne have faaet S . N ic o la i t i l P atron.

D a nu saaledes mange nuvcerende M oser og Enge den T id stode som blanke S o e r, og altsaa ogsaa havde et langt stcerkere Aflob mod S tranden end nuomstunder, saa foraarsagede dette n a tu rlig v iis 'a tte r, at en stor D eel a f Boigdens Aaer og Bcekke, som derfra havde deres T illo b , den T id og fo r den T id s Skibe i det mindste tildeels eller paa visse T id e r om A aret vare seilbare, hvilket saaledes i en betydelig G ra d lettede Communicationen, der den T i d , .— om ikke saa meget a f F ry g t fo r de vilde D y r i Skoven, saa dog formedelst det uigjennem- trcengelige K ra t og Lyng og de »fremkommelige Sum pe og M oser i samme, — fo r storste Delen skete t i l S ses, saa at Aaerne den T id , om jeg saa to r sige, igrunden udgjorde B o ig ­ dens Landeveie. Beviser fo r disse Bcekkes og Aaers datidige S torrelse og Vcelde afgive foruden de a lt i det foregaaende anforte Erem pler ogsaa S y n e t a f deres som oftest overordentlig hoie og brede Aaebredder, h vis store, svcere og dybe Vandlobs- rende noksom hentyder paa de brede, dybe og rivende S trom m e, der i Fortiden have mcegtet at gjennemskjoere og at udhule samme.

M e n foruden dette rigeligere Aflob a f Soerne og de der­

a n d « ketrekaots,, hvora f jeg selv paa m in G rund har indsamlet en overordentlig Mcengde.

ved bevirkede S tro m m e , har der fremdeles ogsaa vceret mange K i l d e r * ) og af K ilder fremkomne Bceklob, ja ! selv derved frembragte Aaer, der endogsaa den T id vare stoerke nyk t i l a t drive M o lle r, som nu ved Vandlobets Aftagelse fo r mange A a r siden ere nedlagte, og h vis fordum s M o lle ra a e r fo r storste Dee- len nu blot kiendes a f de S la g og Fordybninger paa M a r ­ kerne, hvor Vandet tilfo rn havde sit Lob^). D e tte har saale- des alene her i S ognet (V eflinge), fo r ikke at trcette ved flere Erem pler, vceret Tilfoeldet baade med Sasseruds, Pirrekrogs, Elveds og Hoveds M o lle og kan ligeledes snart blive Tilfoeldet med de 2 andre, der endnu ere tilbage.

Endelig har der ogsaa, som en Folge a f det foregaaende, i gamle D age vceret mangfoldige S n m p e r og M o r a d s e r , som senere ere blevne fast Land; og man kan vel i Alm inde­

lighed uden Overdrivelse antage, at al den J o rd , der nu er fladt Land, den T id har vceret siid og sumpig G ru n d , ja ! t i l ­ deels et ufremkommeligt og fast bundlost U fsre (el)-. D . H . 4, p . 500. 505. 513. 5 2 6 — 52 7 ) hvilket samme ogsaa i gamle

*) D e mcerkvcerdigste nuvcerende K ild e r her i Herredet turde fo r­

resten vcrre Sundhedskilden ved Reveldrup i Guldberg S o g n , der ifolge Sagnet opstod ved det at en Kcngeorm stjod sig frem a f J o » den (okr. Thieles N . F . S . 2, p. 31), derncest Taageraae Sundheds­

kilde i V ig e rsle f S o g n , der opstod ved det at 2 Jo m fru e r der paa Stedet sank i Jorden, Moekilden i Scerslef S o g n , der opstod ved det at en Jom frue sammesteds a f Rovere blev myrdet og endelig den m i­

neralste Kilde paa Anders Olsens G rund i Farstrup (V ig e rs le f S .) , der opstod i den stcerke, form odentlig af Jordstjcelv ledsagede S to rm d. 20 D ec. 1824 og vcelder frem med en betydelig S tyrke.

2) Ved H aarslef (lcrs: ved Holse) B ye er saaledes f. E r. endnn en dyb D a l, hvor tilfo rn var en (n u udtorret) Bcek, som gjorde S ogne- og Am tsfljcel mellem H aarslef- og B renderup-S ogn, mellem Skoubye- og Vends-Herred og mellem Rugaards og H insgavls A m ter. A tl. 6, p. 620.

2

D age i Tyskland var T ilfc rld e t (T a c it. p. 534. 566. Rossigs A lte rth . p . 5 0 .)

O g ligesom endelig denne Jordens storre Vandrighed og Fugtighed, da frem fo r nu, tildeels endnu kan sijonnes af N a v ­ nene paa en D eel a f Landets B y e r og Steder, som, — end- sijont nu tildeels hoitliggende og torre, — dog deels begynde og deels ende med O rd som Kilde, Bcek, Aae, V ad, Mose, Eng, Kjcer, D a m , Soe, V ig o. s. v., f. E r. her i Herredet K ile og Kielleby, der bcere N a v n af K ild e r; Bekke, Drbek og Leerbek af Bceklob; Amager (y v s s i fl-iu s k s r s : 2 Aaers Fore-, m'ng) og de tvende Aagaarder af Aaelob; Rodsvad, Skjolde- vad, Hindevad og Vcede a f Vadsteder; D ig e t og S lagstrup a f D y n d ( 6 i k i ) og Fugtighed (8 l« K i); Polsgaard af S u m p eller P o le ; M oderup af M u d d e r; Scerslef, Padesoe, Langesoe, Soe- gaard, S e ru p og Sondersoe af S o e r; Kjcerby af Kjcer; M o - segaard. Nonnemose, Ncellemose, Dybmose, Nodmose og Aale- mose a f M o s e r; M o ru d a f Torvegrund (is l. m o r ) ; M aderup a f M a e og Enggaard, Veflinge, samt T o rrin g og T e vrin g af

E n g e * ) ; saaledes v il det ogsaa ved flere a f disse S teder befin­

des, at de nu ikke mere fortjene det N a vn , de den T id for-

i ) Etym ologisering er stedse en m is lig S a g , da hine gamle Navne i Almindelighed ligesom Gummielasticon eller Suklceder kunne give sig ud og ind ncl lib itu m eller modtage hvilkensomhelst Form den, der haandterer dem, ensier; dog troer jeg (uden derfor at ind­

bilde m ig, at jeg just paa ethvert S ted skulde have udfundet det rette), at den ved Stednavnes F o rkla rin g , hvis gamle O rthographie man ikke alene veed, men hvis ncervcerende Beskaffenhed man ogsaa kjender og om hvis F o rtid s Beskaffenhed man har grundet Formodning, er langt mindre m is lig end i alle andre Tilfcrlde, da det vel i Alm inde­

lighed to r antages fo r Regel, at det i de allerfleste Tilfcelde va r B e ­ skaffenheden og kun i de fcrrreste Eieren, der gav Anledning t i l S te ­ dets Bencevnelse.

skyldte; og at altsaa Fugtigheden og Vandrigheden fra den T id , de fik deres N avn, in d til vore D age betydeligt har aftaget, ja ! tildeels aldeles er forsvunden.

M e n ligesom det saaledes a f det foregaaende er en n a tu r­

lig Folge, at der ogsaa den T id a f en i saa hoi G ra d fu g tig Jordbund maatte opstige mange tildeels siadelige D unster og at der maatte vcere en uafbrudt Fugtighed i Luften og en bestandig taaget, rim et. Regn- eller Snee-svanger Atmossphcere (hvilket ogsaa i gamle D age i Tysiland var Tilfseldet. R os- figs A lte rth . x . 3 8 ) saa v il man vist heller aldrig i vore D age kunne gjore fig en mere sandselig Forestilling om Egnens gamle Beskaffenhed, i det mindste hvad dens fordums Vandrighed angik,

X i

end ved at befare den paa en Aften, hvor Engene dunste eller, som man her t i l Lands kalder det, Maene ryge og da at fore­

stille sig disse Dunster som det, de virkelig ligne, nemlig V a n d ; th i da disse Dunster blot ruge over de laveste P a rtie r a f Lan­

det, dem de saaledes paa en vis M aade flette under Vand og derved tilbagefore i deres oprindelige Tilstand, saa v il man og­

saa forst derved kunne gjore fig et fuldkomment Begreb om Vandenes fordum s O m fang og S torrelse og deres saavel in d ­ byrdes Forbindelse, som udvortes Sammenhceng med H avet;

da det ligesom er Vandets Elementaraander, der atter fremstige af Jordens Skiod fo r at vise os et Skyggebillede a f deres gamle A lm a g t og Vcelde.

O g saaledes v il da Hoved-Resultatet a f disse vore fore­

gaaende Undersogelser vorde dette, at Egnen i det Hele taget, forsaavidt den nemlig endnu er fiid G ru n d eller fla d t Land, i gamle D age maae have vcerct S oe eller i det mindste sumpig, dyndet og muddret G rund og Luften, som en Folge deraf, saa­

vel vceret kold, som fu g tig og derncest opfyldt med en Mcengde siadelige Dunster og en fast uafladelig Taage.

T i l Luftens sidstomtalte Egenskab bidrog form odentlig ikke heller lidet de den T id store, svcere og v id t udstrakte Skove;

th i ligesom det igjen v a r en Folge a f den forom talte Luftens og Jordens Beskaffenhed, at alle P la n te r, der trives i F u g tig ­ hed og Kulde, saasom Strandvcexter, Flceg, S iv , R o r o. s. v.

i en overordentlig Frodighed og t i l en kcempemcessig S torrelse maatte tildcekke Vandene, Soe- og Aabredderne, samt den sum­

pige Jordbund, saaledes er der igjen Kjendsgjerm'nger fo r, at det ovrige eller hoiere Land fo r storste D elen har vceret tildcekkct af udstrakte L y n g h e d e r * ) , uigjennemtrcengeligt T o rn e kra t^) og fast uendelige S k o v e . D anm ark var saaledes ikke alene og ifolge Historiens Vidnesbyrd i de celdste T id e r (hvad ogsaa en utroelig Mcengde, tildeels nu flovlose. Steders Navne godtgjore) men selv endnu i det 1 )te Aarhundrede ncesten tildcekket af Skove

1) D e t er nemlig ikke b lo t den fast i ethvert S o g n endnu fore­

kommende Bencevnelse af Hede og Hedejord der lader m ig antage d e tte ; men der er endnu, uagtet Agerdyrkernes F lid gjennem saa mange Aarhundreder, ikke blot i J y lla n d , men ogsaa i Fyen virkelig Lyng (og endnu mere G y v l eller G e il) paa mangfoldige S teder her i Lan­

det tilbage f . E r . ved Steenstrup, paa S vanninge og D r s le f Banker, paa Bederslef Fcrlled, ved Einsidelsborg, paa H als ved N orup o. s. v.

og at der i gamle Dage endnu har vceret la n g t mere fremlyser af de mange Steder, der bcere N a vn af Lynge, Lyngebye, Liunge, Liungby, Lumby ( i ccldre Dage Liungby> Lyndelse ( i celdre Dage Liungelse) rc.

Ikke at tale om, at der fast ved enhver Landsbye, i det mindste her paa Egnen, findes et eller andet Stykke udyrket Mosejord eller Fcel- led, der endnu bcerer N a vn af Long f. E r. Torvelong, S ortelong, Farstruplong, Veflingelong, S koubylong o. s. v . og som man vel neppe rim eligere kan forklare end ved at antage, at det i gamle Dage har

vceret overgroet med Lyng og derfra nedarvet sit N a vn .

2) N e m lig ikke b lo t S o rtto rn og H vidtorn , men maastee endogsaa Christtorn og Enebcrrbuste, a f hvilke forstncrvnte der endnu findes Lev­

ninger ved N yborg, Faaborg, Einsidelsborg, paa W blve o. s. v . lige­

som a f de fidstncrvnte paa M idsiov, H als, ved Einsidelsborg o. s. v.

(T a c it. G erm . e. 5. 40. S a ro , p . 132. 160. og ester Adam a f B re m . D . H . 4. p . 49 1. 49 2. 49 9. A tl. 1, x . 4 1 6 «<;.

N ord. Beboelse, x . 6 4 — 65.), saa at man endogsaa har et S la g s G ru n d t i l at troe, at den sidste Stavelse i dets N avn hellere burde udledes fra dets fordums Skovrighed, — da Skoven i gamle D age hed M a rk og M o rk , — end fra dets flette og jcevne Beskaffenhed. M e n at det samme ogsaa in specie med Hen­

syn t i l ncervcerende Herred var Tilfceldet og med Erem pler fra samme kan oplyses, derom vidner ikke alene Herredets N a vn a f Skovbygden eller Skoubyeherred, men selv en Mcengde af dets enkelte B y e rs og Steders nuvcerende Navne. Saaledes betegne f. E r. her i Herredet, som det synes, Skoubye, S kaarup, Skaa- strup, Skousgaarde, N ordflov, E ilflo v , Rodeflov, Kjobeflov, T v e r- flo v , J u lflo v , H olse, B ra n d h o lt, Vedbye, Elved, Hoved og maaflee M arkgaard, N ym ark rc. de forhen derved beliggende storre Skove (der i gamle D age ogsaa bare N avn af H o lt, V id r og M a rk ); Lunde, Lundsgaard, B ro lu n d , Fuglebjerglund, Bogelund, D a llu n d og Eilbylunde de mindre S ko vp a rtie r eller Lunde; Bogense, Bogelund, Egelund, Ellegaard, Elved, E lv e -- rod, E flildstrup (y v a s i E fli-lu n d s -to rp ), Lindebjerg, B irkh o lm ,

Ronnemose, Vierne (a f V i 6 i r s : et S la g s P i i l) , Taagerod (a f l 'o K s : V id ie ) og M o ru d (maafle a f N o r s : K ra tflo v ) de enkelte Skov- og T rc e -S o rte r; Rydsm olle, Rue, Rudgaard, Rodeflov, Skaderod, Nellerod, Sasserod, M o ru d , Taagerod og Elverod disse Skoves O p ryd n in g og B ra n d h o lt ( i Noerheden as B renderup), Brondstrup, Brondserod, Svcerup og Afleby disse Skoves Opbrcendelse; begge sidstnævnte D ele med Hensyn t i l Skovenes ved disse M id le r bevirkede Forvandling t i l A gerland;

a f hvilken sidste Fremgangsmaade man vel endogsaa, som sagt, to r ansee den her i Landet fast overalt, dog snart i et hoiere og snart i. et dybere Lag, under Jordens O verflade udbredte

A h l fo r en Levning og saaledes fo r et Bevn'S mere fo r samme Fremgangsmaades A lm in d e lig h e d *); th i dette haarde og fast uigjennemtrcrngelige J o rd la g , der ligner Smedefinner og saale­

des form odentlig ogsaa, ligesom disse, -estaaer af en jernholdig Asie, synes at vidne om en i Fortiden indtruffen, vcere sig fo r- scetlig eller uforsoetlig, men derhos meget alm indelig Skovbrand, der har la g t en stor D eel as Landets den T id fast overalt ud­

bredte Skove i Asie; og det vilde saaledes vcere hoist interes­

sant, om man ved ncrrmere Undersogelse kunde opdage, hvilket S la g s Trce (vistnok lan gt snarere Egen end B ogen), der havde afgivet denne for Vegetation og Agerdyrkning, — iscer hvor dens Lag falde toet under Jordskorpen, — saa hoist fordoervelige Aste.

Desuden tilholder T raditionen ogsaa, at ikke alene den hele syd­

lige D eel af Herredet, nemlig O re , H aarslef, Veflinge, V ige rs- le f og Sondersoe Sogne, der endnu, — stjont de senere D e ­

cenniers ogsaa i denne Henseende stigende O p lysn in g s I v e r t i l ­ deels har ophoevet Skovens Sammenhoeng og deelt den i utallige

i ) H vorpaa v i desuden ogsaa — (end ikke at tale om det i gamle Dage fo r Steenkullenes Zndforsel saa hoist almindelige og fo r S ko ­ vene saa hoist fordoervelige Kulbrcenderie, samt S altsyderiet as Tang ( A tl. 1, p. 463 sg.), Smelteovnene fo r Mosejernet (A tl. 1, p. 417.

485. 486— 487. 488 sg.) j a ! selv de her i Norden foregivne aldre G laspusterier (A tl. 1, p. 485— 486) — saavel i vore Love (Jydske L. 3, 68. T . Degns A r t. o. 57) som i vor Historie ( D . H . 1, p. 278 rc.), og i vore T ra d itio n e r have talrige Beviser (vkr. A tl. 6, x. 541 rc.) h vo ra f jeg dog her blot v il indskranke m ig t il, hvad det sidste er an- gaaende, at omtale Skovbranden ved Brangstrup her i Landet og det i Sardeleshed fo rd i denne S kov saa bestemt siges at have va re t G ra n (A tl. 6, p. 558.). Forresten kunde der den T id lettelig opkomme endogsaa usorsatlige Skovbrande, da man endnu i det 12te A arh.

(s. Kong E riks s ja ll. Lov, o. 62) havde den samme Skik, som de nord­

amerikanske V ilde, nemlig at afbrande et T r a ved Roden, istedet- fo r at hugge eller sauge det.

P a rtie r, — i en hoi G ra d kan kaldes skovrig, — i gamle D age stal have udgjort en stor og toet, ja ! i den G ra d sammenhæn­

gende S kov, at S olen ikke kunde gjennemtroenge dens Kroner og at Troeerne stode saa toet paa hinanden og deres Grene vare saa indviklede, at man, efter Almuens Udtryk, kunde krybe fra den ene Troetop t i l den anden; ja ! at Troestammerne i Ungsko­

ven endogsaa undertiden sluttede saa toet t i l hinanden, at J a g t­

hundene ( s i e re c ie re is s « 8 t) lobe i Kloemme eller satte sig fast mellem samme, h vo rfo r ogsaa enkelte P a rtie r af disse Skove ( f. Ex. ved Elvedgaard og Langensoe) boere det udtryks­

fulde N avn a f Hundekloemme * ) . M e n S agnet tilholder lige­

ledes, at der ogsaa over Herredets nordlige Brede, — hvor nu i Almindelighed kun enkelte S kovp artie r ere tilbage, — i oeldre D age stal have strakt sig en sammenhængende Skov fra Hugget i O re S o g n over Skostrup, B ra n d h o lt, Bogense, H a r- ritzlef. Nordstov, Soerslef, Astebye og Laadne B ronstrup t i l S k a m b y d ) ; og at begge disse Skovstrækninger igjen i oeldre T id e r ved mellemlobende Kratstroekninger og Bustelaaninger kunne have voeret forenede t i l en foelleds S kov og saaledcs, paa en-

1) E t N a vn jeg dog hellere (sijont rigtignok'gandske imod A l­

muens Form ening) vilde udlede a f den Omstcendighed, at det i disse unge Skove netop fo r deres store Frodigheds og yppige Vcerts S k y ld var en scrrdeles vanskelig Opgave og en sand Forlegenhed fo r den T id s Jagthunde at opspore og isser fra sammes mange S m u th u lle r at udjage V ild te t.

2 ) H vilken Skov i gamle Dage skal have baaret N a vn a f N o r- denfioven (o lr. 1100) (h vo ra f Landsbyen Nordskovs N a vn i Guldberg S o g n endnu sial vcere en Levning) hvorimod den forom talte S kov i Herredets sydlige Vredde form odentlig den T id bar N a vn a f Sonden- skoven, a f hvilket N a vn den saakaldte Sonderssesiov (som vel at mcerke nceften ligger en heel M i i l fra Sondersee B y e ) maasiee endnu turde

vcere en, — siipnt corrumperet, — Levning.