Fovovd til Ltvseren - Digitaliseret af

V t t a a r et Menneste b live r gammelt og sirebeligt og saaledes hver D a g mindes om sin ncerforestaaende Afsieed fra Jorden, da mindes han tillig e om de P lig te r, han m u e lig viis endnu kunde vcrre dem, der skulle overleve ham, skyldig. M e n N ature n har, -som det synes, an- v iift enhver a f os sin scersiilte og derhos som oftest ogsaa indskrænkede Virkekreds her paa Jorden og v i see os ikkun sieldent i S ta n d t i l at virke med Held fo r det H e l e og, hvis v i endogsaa vilde scrtte os et saa ubegrcendset Form aal (eller, som Tydsierne sige, virke in s B la u e hinaus), da v il vor Virksomhed som oftest tabe sig, liig Draaben i Havet. De fleste a f os ere derimod blot, som det synes, anviste t i l at virke paa deres ncermeste O m g iv n in g ; men giennem denne virke de jo ogsaa, siiont paa en lamgere V e i og paa en middelbarere M aade, om man saa v il, paa det Hele. Nødvendigheden af en klog Concentration af sin K ra ft og et fo rn u ftig t V a lg a f det mere besircrnkede Form aal, fo r dog saaledes at udrette noget, istedetfor man ved at v ille A lt i Almindelighed saa godt som in te t udretter, foles vel ikke saameget i Ungdommen, som den derimod i Alderdommen a f sig selv paatrcenger .sig og ved sig selv gior sig giceldende. Ogsaa jeg har saaledes A a r fo r A a r m aattet indsircenke, om ikke m in Synskreds, saa dog m in V i r kekreds a lt mere og mere. D e r, hvor m in forste Virksomhed begyndte, der v il den form odentlig ogsaa ende og, som det va r m in Fodeegn, der saae den forste S p ire a f m in V irkelyst, saaledes v il den form odentlig ogsaa modtage dens sidste F ru g te r; men jeg troster m ig endda ved den O verbeviisning, at, om man end ikke havde M od nok t i l at ncere det stolte Haab at kunne vorde sit Fodelands V e lg isre r, saa v il dog

allerede det mere beskedne Onske at kunne virke velgiorende fo r sin Fodeegn og det, selv om man endog manglede K r a ft t i l at realisere samme, vcere enhver god Medborgers Anerkiendelse-og Paaskipnnelse vcrrdig. Hvad jeg desaarsag fo r m in noermeste Omegn har kunnet udrette saavel ved Foranstaltninger og In d re tn in g e r, som ved O p m u n

tringer, Understottelser og Belønninger, det har jeg i en lang Roekke af A a r saa redelig g io rt, som paa den ene S id e mine In d sig te r og paa den anden S ide m in Formue paa nogensomhelst M aade har v ille t tillade det, og det, uagtet Omegnens Beboere, fo r hvem jeg saaledes virkede, fo r det meste enten vare Selveiere eller andre G ods

ejeres Fcestebonder og ikkun saare faae (og mod det Hele fast fo r ingen at regne) vare mine egne Undergivne eller vedkom m ig ncermere end, forsaavidt som de ikke b lot vare mine Medmennesker, men ogsaa m in Fedeegns Beboere. M en selv, naar man saaledes efter bedste Skiennende har disponeret over den D eel a f sin Formue, man ved tarvelig Levemaade giorde sig det m ueligt at kunne undvaere, er der dog endnu en T in g tilbage, man, ligesom t i l Assieed, kunde siienke sine Medmennesker, og det er — sin E rfa rin g , der stundom er dyrebarers end alle vore Rigdomme og alle vore ovrige S katte tilhobe. V o r A l

mue havde i m in B arndom den, maaskee fra Middelalderens hoiere Stcrnder nedarvede S kik at lade deres afdode Venners og P aarpren- des Liv og Levnet oplåse over deres G ra v og dette kaldte den med et saare udtryksfuldt N a v n : d e n A f d e d e s T e s t a m e n t e ; th i det indeholdt virkelig (skiont som oftest i storste Ufuldkommenhed) de L iv s -, erfaringer, den Afdode under sin jordiske V a n d rin g havde indsamlet og som han nu tilligemed a lt sit ovrige Gods saa at sige testamente

rede den efterlevende Slcegt og giorde saaledes disse sine Efterkom mere foruden deres egen Livserfaring tillig e t i l A rvin g e r a f hans og

udvidede derved deres E rfa rin g e rs Kreds t i l et,-snart i sterre og snart - i mindre G rad betydeligere O m fang . Denne S kik kunde nu vistnok,

som saa mange andre a f Fortidens Skikke, i flere end een Henseende vcere saare felgevcerdig; men det enkelte Menneskes Erfaringskreds er i Almindelighed a ltfo r sncever t i l i nogen betydelig G rad at kunne udvide de Efterlevendes S ynskreds og jeg har derfor troet at burde betiene mig a f et virksommere M id d e l fo r ved sammes Hicelp a t kunne

tilegne mig en storre Masse af E rfa rin g e r end dem, der i Alm inde

lighed falde det enkelte Menneske t i l Deel, og saaledes ogsaa at kunne tilegne m ig et S la g s R et t i l at disponere over samme; og, endstiont det vistnok ingensinde kunde falde mig ind at paatrcrnge Omegnens Beboere m it eget Livs E rfa rin g e r (saasom dette har bevceget stg i en a ltfo r sncever Kreds t i l at kunne stifte den tilsigtede N y tte ), saa har jeg derimod, som m it M o tto tilholder,

ikke levet b lot med nuvcrrende W t, men i Tider, der langst ere omme

og har saaledes ogsaa ved i en lang Roekke a f A a r at sysle og fa r - des med v o rt Fadrelands og isar med m in Fodeegns Historie tilegnet m ig en Deel a f sammes F ortids E rfa rin g e r ( t h i hvad er Historien vel andet end den summariske B eretning om alle Tiders E rfa rin g ? ) og det er saaledes disse Fortidens S katte (og det iscer, forsaavidt de ved

komme m in Fodregn og saaledes kunne siges at vare et Arvegods fra dem a f vore Forfadre, der i gamle Dage beboede den samme Egn, v i nu selv beboe), jeg ved at offentliggiore disse Blade har onsket, paa en vis Maade at kunne testamentere bemaldte Egns nuvarende Beboere, forinden jeg selv tager Afskeed baade fra dem og sra den.

M a a tte altsaa disse B id ra g t i l m in (og de fleste af mine Laseres) Fodeegns Historie tiene flere a f Omegnens Beboere saavel t i l Fornoielse, som t i l N y tte ! O g det vilde de sikkert have kunnet, dersom det havde staaet i m in M a g t at giore dem fuldstandige og udforlige nok t i l at satte den narvarende S la g t paa en ret anskuelig Maade ind. i alle de la n g ft frem farne S la g te rs Vasen og F a rd , alle deres Langsker og Forventninger, alle deres P lan er og Bestrabelser og al den uendelige M o ie og Kam p, alle de u tallig e S u k og Taarer, de snart mindre heldige og snart aldeles uheldige Forsog paa sammes Realisation A a r fo r A a r forte med s ig ; th i i dette T ilfa ld e vilde A ffloringen a f den langst forsvundne og ligesom i Glemsels M u lm indhyllede F ortid have virket paa O ie og S in d , som den utilhyllede G lands a f det magiske Viisdom sspeil, paa hvis ene S id e Fortiden med d e n s -S a d , men i hvis Refler eller paa hvis modsatte S id e ogsaa Fremtiden med dens (a f bemaldte S adefroe fremspirede) Frugter afspeile sig, og den klare Anskuelse a f Fortidens utilhyllede Vasen vilde da have givet Laseren

Neglen i Hccnde t i l alle de tilsyneladende GaaderS O plosning, dem Fremtidens Historie i en saa rig e lig M aade synes at frembyde fo r v o rt D ie . M en enhver Jdee taber jo stedse i fit Liv og i sin Reen

hed ved. at realiseres og h vo rfo r skulde altsaa ikke dette ogsaa med m it Forjog vare T ilfa ld e t? D e t er kun blevet t i l en ufuldstandig M a - terialsam ling, istedetfor at det burde have va re t en fuldftandig S k il

dring ; det er kun blevet de enkelte Grundstene t i l en B yg n in g , istedet

fo r at det burde have v a re t Bygningen selv. M e n selv i denne dets Ufuldkommenhed v il man ingenlunde miskiende den gode V illie , om

man end skulde nodsages t i l at beklage den manglende Evne.

Elvcdgaard den 24de Mai 1843.

' Pedel Simonsen.

---e .

-, i '

-n-«

^ A ^ fte r H r . Bernike Skinkels D s d overgik n a tu rlig v iis Pante- forlceningen paa R ngaard t i l hans S o n , O t t o S k i n k e l , der var g ift med Ccecilie Ludvigsdatter (Barsebek) og som noie maae adstilles fra en anden O tto Skinkel, der levede omtrent paa samme T id , men ikke v a r a f Soeblade-, men derimod af Tinhuus-Skinklerne. Bemceldte O tto T in h u u s ncev- neS nemlig allerede 1385 (m in Odense 2, p . 68 . O rio n 3, p. 3 5 7 ; nemlig 2 B rod re , som begge hedde O tto a f Teding- Hus-Skinkel); 1387 som Landsdommer (H v . x . 574. D . H . 14, p . 192. Odense 2, x . 70 ) og som T in hu us (O rio n 3, p. 3 5 7 ); 1417 som T in hu us (O d . 2, x . 1 0 1 ); 1423 som T in - hnus og Landsdommer (O d . 2, p. 1 1 0 ); 1428 som Landsdom

mer (iki<1. x . 113) og 1430 som R idder (see ilit i- s ) ; at han derimod endnu 1459 skulde have vceret Landsdommer i Fyen, som Bircherod foregiver (O d . 2, p . 149), m aae.uden T v iv l vcere en Feiltagelse, siden Johan Brokkenhuus beklcedte dette

Embede 1450 og 14 51 , I v e r Bryste 1453, Johan Brokkenhuus igien 1455 og 1458 og I v e r B ryste a tte r 1461. D erim od omtales en O tto Skinkel uden Tillceg enten a f T in h u u s eller a f Landsdommer 1419 som O tto Skinkel af Ruhegaard (H v . p. 678. o lr . A tl. 3, som p. 4 7 5 kalder ham t i l R ugaard, men x . 582 t i l Ryegaard, og A tl. 6, p. 8 1 5 , der saagar lader ham doe 1419). S . A . er han, formodentlig som E ie r af.det efter Faderen arvede Jversnoes, i S tr id med Kongen om Fons, som

han da vilde tilegne sig (O d . 2, x». 1 0 4 ); 1421 kaldes h a n : O tto K lr io k e l in ^ V it(o tts e ) ( O ip l. I,s n A . v . in lr a 1 4 2 1 );

1 4 2 3 flioenker han, som Jversnces's E ier, Klokken t i l H sbye Kirke, hvorfor den ogsaa boerer de Skinklers Vaaben (e tr. m in Sognehist. over H usbye); 1424 ncevnes han flere Gange i 8 . k . v . 7, x . 2 9 0 . 2 9 1 . 3 0 0 rc. som E n a f Partiegoengerne i den hol- steensie K rig og hedder det saaledes blandt andet et S ted ud

trykkeligt, nemlig p . 2 8 0 , at de plyndrede V a re r fortes t i l R u - degharden; hvad enten dette saa stal henfores t i l O tto S k in kels eller t i l hanS Faders T id . 1425 skriver han sig t i l Rud- gaard (O o ll. I^ u n K .); 1 4 2 8 ligeledes af Ruthcegard (O o II. I^r»«S.

— og seeS da at voere forstiellig fra den samme T id voerende Landsdommer i Fyen a f samme N a v n ); 1430 underskriver der

imod i Odense en O tto Skinkel som R idder (P o n t. 2, p . 5 5 2 );

men han kan ikke voere den Rugaardske; th i denne skriver sig endnu 1435 a f Nyegaard og synes da blot at voere Voebner (H v - x . 7 8 5 , hvor formodentlig Ryegaard maae voere en For-

verling med Rugaard « lr. p . 678, og fra en flig F orverling

h id rsre r det vel ogsaa, at A tl. 3, x . 5 8 2 g jo r saavel ham som hans Fader t i l E ie r af Ryegaard istedetfor t i l Panteloens- mand paa R u g a a rd ); 1438 ncevnes han ligeledes som O . S . a f Ryegaard og som Vcebner (H v . p . 7 8 5 ); 1439 som Voeb

ner (H v . x . 8 0 9 ) ; 1441 atter t i l Rudgaard (O o ll. L ,» n K .);

1 4 4 2 ligeledes og v a r da i S t r id med den Hinsgavlske Loens- mand, E ggert F rille , om en J o rd i Skambye S og n (O d . 2, 129). 1 4 4 6 indstifter O tto Skinkel a f Jversnoes en Sioe-lemesse, ifolge hvilken alle Vendsherreds Proester skulde bede

godt fo r ham og HanS F a m ilie, hans Frue, Coecilie, og hans D a tte r — (der vel kaldes J o m fru , men dog ncevnes saale

des i Forbindelse med Knud Henriksen Gyldenstierne, at man maae ansee hende fo r hans Trolovede) — , H illeborg, og ende

lig H r . Berm'ke Skinkel, hans Fader, og F ru H ille b o rg , hans M oder *).

O tto Skinkel har ifolge senere D ocum enter voeret R i d d e r ; han maae da vcere -leven det ved Christian den 1stes Kroning i E fteraaret 1 4 4 9 ; endnu samme A a r eller i B egyn

delsen a f det nceste, 14 50 , maae han vcere dod, da F ru Ccrcilie i et af hende udstcedt Docum ent a f 7 A p r il sidstncevnte A a r (see nedenfor) kalder sig hans E f t e r l e v e r e . (K . R .) .

H vad nu Lcenets Historie under ovenncevnte PantelcenS- mand. H r . O tto Skinkel, fra 1 4 1 9 t i l 1 4 4 9 , er angaaende, da gav

0 Hostln. F. 5, p. 415 416. H er kaldes O tto S kinkel urigtigen R i d d e r ; Hr . B e n e d k c h t S kinke l staaerder fo r B e r n i k e ; i en A f skrift a f Documentet (a f Chr. B ra n d t) i Geh. Arch., der aabenbart er rigtigere end Aftrykket i Hoffmans Fundatser, kaldes O tto Skinkel ikke Ridder og hans Faders N a vn skrives r ig tig t (K . R ). Prcesten i Brenderup, M a g . M ads H vids, S k r if t : Guds O rd og B e fa ln in g t i l de Rige a f denne Verden, prcediket og fremsat d. 31 J u li 1649 i B re n derup Kirke (try k t Kbhvn. 1650. 8 ro .), er dediceret t i l de cerlige og velbyrdige Adelspersoner, som ere udsprungne og komne a f de tvende giceve og gamle ridderlige S tam m er i D a n m a rk, Skinkeler og Gyldenstierner a f Jversnces i Vendsherred (fra hvilke Magisterens egen K irkcpatron, H r. Steen B ild e t i l Kicersgaard, Befalingsm and paa Rugaard, da ogsaa nedstammede). I Indgangen t i l Prcedikenen ncrvner han som navnkundige Folk, der have g io rt lovlige G ierninger, vceret rige og havt stort Gods rc., H r. O tto Skinkel af Jversnces og F ru Ccecilie, H r. Knud Henriksen og J o m fru H illeborg Skinkel, som 1446 fo r mere end 200 A a r siden, have af en hoipriselig Andagt og Rund,' hed hengivet, nndt, opladt og skiodet Sognepræster i Vendsherred og alle deres Efterkommere 3 Gaarde, liggende der sammesteds udi Aspe

rup S o g n , med a l S kyld og Herlighed, som Fundationen videre fo r- mcelder. Præsteskabet i Vendsherred priser denne V elg ierning, „besyn

derlig naar de aarligen den nceste T irsdag efter S . Olufs'da'g (fra hvilken D a g Dedikationen derfor ogsaa er dateret) udi en a f Herreds

kirkerne t il en Gudstieneste og Messe efter Fundatsen forsamles". (K . R .).

-i-1 4 -i-1 9 Bispens V icariuS af Odense G a rs lo f (som uden T v iv l stal vcere S crrsle f, ek,-. 1 3 91 ) Kirke A flad (O d . 1 ,2 , 105).

1 4 2 0 eller saa omtrent stal derncest Christen S p lid Fasti (al.tsaa m ueligviis en S o n af den Peder Fasti, der formodent

lig allerede 1397 afloste Henning B e rg i O regaards P a n t) have strevet stg t i l O regaard (Hostm. D . Ad. 2, p. 3 5 . 1 . I ) , altsaa form odentlig Christen Pedersen Fasti (th i T iln a vn e t, S p lid - Fasti, tilkom i Grunden alle Fastierne, da de tilhobe nedstam

mede fra S p lid e rn e ), der var g ift med Johanne Lunge og hvis B o r n kaldte stg S kram (o tr. 1 4 3 4 ). D e H offm anfle Tabeller anfore nemlig 2 Fastier t i l forstiellige T id e r at have strevet stg t i l O regaard og A tl. 6, x . 6 4 0 tilfo re r endnu en tredie, som jeg i det forcgaaende har ansat t i l 13 97 . D isse 3 Fastier er man virkelig i et S la g s Illempe med, da man ikke veed, om de skulle indfores som Lcensmoend paa O regaard fo r 1397, da Henning B e rg mistede dette Loen, eller fo r 1438, da Eggert F rille havde det, eller efter dennes D o d 1476 og forend U l- feldterne (maastee 1482 e lr . B . N . 2, p . 121— 122, eller allen- fa ls fo r 1 5 01 ) fik det i Forloening; th i den ved 1397 Ansat

tes A lde r er aldeles u v is ; den ved 1420 A nfsrte skulde deri

mod efter H offm an allerede have levet 1316 og den ved 1434 A nforte derimod forst 1435 t i l 1460. Im id le rtid troer jeg dog, a t de maae have besiddet O regaard i Perioden fra 1397 t i l 1 4 3 8 ; th i 1434 lever der virkelig en E rik (Christensen) S kram , der skriver stg t i l O re g a a rd ; hans Fader maae altsaa voere den Christen F asti, som H offm an lader skrive stg t i l O regaard, men fom maae have levet

o.

1 4 2 0 (istedetfor H offm . ved F o rve rlin g med en oeldre af samme N avn lader ham leve

o.

1316), og hans Fader v a r formodentlig atter den Peder Fasti, der ifolge A tl. skrev sig t i l O regaard og som altsaa maae have levet e. 1397.

1 4 2 1 udstcedes et B re v af?iiel»o1au8 11»ord8on, aduo-eatu8 i i t i8e otv!t^Itrere t, iX ieIioIau8 in 8e 6r8leL It 8ae6rdo8, O Isu 8 I^sui-6N80n aduoestu8 in k u tlrs s K a rd , O tto S k in k e l in W it ( o t t s e ) og fl. (blandt Stednavne forekomme Kelkce og D ster Seerslefh), at 1421 paa det nceste Skouby-Herreds T in g efter S t . H ans D obers D a g v o o rio u 8 ^ n d r e a 8 de ^ V ix le k b 8»6ei-do8 fik et Tingsvidne a f 8 Mcend, som vidnede, at den fierde P a rt af 8 t!e rn 1 ie re (8 tie rn c e l> ^6 ie ) S kov, liggende i W irle fh S o g n , eum c^uarta p a rte in p i8 e i» i8 I,»NA8V0 ad tn e d in n r ^ u o d iu it8 tro i» se d ie it u r a d p i8 e s tu ra n t, borte t i l Prcestebordet. ( v i p i . v a n S . medd. a f K . R .) .

S . A . levede S . Prcesten H r . N ie ls endnu i S c rrs le f (Blochs F . G eistl. H ist.) e lr . 1399.

S . A . levede S . Prcesten H r . Anders a f W iis lo f ( s : V ig e rsle f), som var M edlem af det Elcrnde G ild e i Odense (O d . 1, 2 .

p.

103. 1499 levede forresten en Anden a f samme N a v n ).

1 4 2 2 siioder Jess Basse a f Ugerslef (maaflee V ig e rs le f? ) G ods i N o rflo v (G uldberg S . ) t i l fin Fader Steen Basse (N . D . M . 6, p . 2 6 5 ), hvilken sidste, der A aret forud havde nedsat fig som B o rg e r i N yborg, fra nu a f a lt mere og mere erhverver sig G ods her i Lcenet.

1 4 2 3 scelger Claus Limbek a f Nebbe t i l ovenmceldte H r.

Steen Basse a l fin Rettighed i Je rso re B y e og Hovedgaard samt a lt andet Gods i Skam -, Skouby- og Lunde-Herred, som ham va r tilfalden efter hans Fader, H r . H a rtv ig Limbek, og efter O tto Skinkel, kaldet Schele (Bernike Skinkels Fader), og hiemler ham deri 2 Broderlodder (O rio n 1, p. 3 7 9 ). H a r t- vigs M o d e r v a r nemlig en Skinkel (see Limbekkernes T a b . i O rio n ) og uden T v iv l O tto Skinkel, kaldet Scheles, D a tte r (O rio n 1, p. 366. 3 6 8 ) og altsaa Bernike Skinkels S oster.

1 4 2 4 visiterer Bispen H a a rs le f Kirke og meddeler den A flad (O d . 1, 2 , 111).

1 4 2 5 bekiender Peer D ieghn, Steen Basses S vend (som var Byefoged i N yb o rg . O d . 1, 2 , 110), at det va r med bemceldte S teen Basses Penge, at han havde pantet noget Gods i W irle f-ru d e (s: R ue B y e ved V ig e rsle f), og kiendes derfor ingen Rettighed at have t i l bemceldte G ods (Voss. N eg.). Denne Steen Basse t i l Tybierggaard i Sicelland havde, som sagt, en S o n ved N a v n Jess Basse, der 1422 og 1425 flrev sig af Ugerslef, som maaflee er en S k riv e rfe il fo r V igerslef.

S . A . drcebte G e rt Ive rse n B ryste (som A tl. 3, p . 46 8 lader vcere E ie r a f D a llu n d ) Jacob Nielsen paa lo n K a in s u ls , som man har v ille t giore t i l Langesoe, men som formodentlig er Langeland ( 8 . k . v . 1, p . 3 2 6 ).

S . A . (Resens A tl.) eller maastee rettere 1 4 2 6 ( B . R . 2, p. 1 1 2 ) consirmerede E rik Pommer Bogense ByeS P riv ile gier.

1 4 2 7 fiicenke D itle v Skinkel og hanS M o de r, Catharina Christens D a tte r (dog vel ikke S tu re , som va r Bernike S k in kels sidste F ru e ?), foruden mere ogsaa en G aard i Skoubye t i l S . H ans Kloster i Odense t i l et Vicariedom ved H ellig-K o rS 's A lte r i S . M ikkels K irke; dog, da de tillig e ved samme Lei- lighed sticenkede 2 Gaarde i Andebolle og 1 i Gadsbolle t i l Klosteret, er det vel m ueligt, at ovenmceldte Skoubye ogsaa va r Skoubye i ViSsenberg S o g n og ikke Kirkebyen ved B o gense (O d . 1, 2 , 1 1 3 ).

F ra denne T id , nemlig om trent fra 1 4 2 0 eller 1440, stal C laus Rantzau i 5 0 A a r have beboet Aagaarde i H a a rsle f S o g n (K . Rosenvinges Dom m e p. 124).

1 4 3 1 angives allerede v i Jesper H enrici t i l Sandagdr at

have vLret saavel (!anon!eu8 K o e ^ i l i l . som O t6 o n ie u 8 . (O d . I , 2, 116). H an v a r en S o n a f den 1 4 1 0 omtalte H enrik Nielsen t i l Sandager. (S ee nedenfor A . 1 4 7 9 ).

1 4 3 2 tilstaaer ThomeS J u l, Vcebner, at have solgt t i l E ggert F rille , Hovidsmund paa O rebyrk, a l sin S kov i U ra- siov (O re S k o v ?) og paa Bordesse M a rk ( i Skamherred) und

tagen saa megen Skov, som en V ordnet i K rorbslle behsvede t i l Gcerdsel og Ilde-rcendsel (Voss. R e g .) D o g synes det a f et D oc. af 1474 (1Iii<1.), som om bemceldte S kov egentlig hed V ra a flo v og var beliggende paa Bordese M a rk .

1 4 3 3 anklager den forom talte Steen Basse Svenden s:

Voebneren, H ans Frost, fo r F ru M e tte lille , i hvilken Anledning denne ogsaa fcengstes, henrettes og lcegges paa S te ile i N y borg og F ru M e tte tager G if t (N . D . M . 6, p. 2 6 3 8ts.).

D e r siges im id le rtid blot, at han i sit rette B ro d s: mod sin Husbond havde g io rt saadanne Ugierninger, at han derfor burde steiles; men der staaer, saavidt jeg veed, intet S ted , at han tiente Steen Basse; hvilket heller ingenlunde fslger, fo rd i denne sagsogte ham, og Steen Basse v a r desuden ikke g ift med en F ru M e tte , men med en F ru E lle n . D erim od stod han maastee snarere i Tieneste hos D itle v D a a , der var g ift med M e tte BaSse, som var en D a tte r a f Anders Godov Basse; th i, va r S teen Basse en S o n a f Tyge Basse og E llen Grubbe ( N . D . M . 6, x . 2 6 4 ; Andre sige derimod, at han var en S o n a f N ic o laus t i l Uthby i Fyen, altsaa maastee Udbye i Vendsherred), saa va r hans Soster, Sophie, g ift med Peder Olufsen Godov, der sik H verringe med hende fo r at optage Bassernes Vaaben og N avn, og da havde denne en S o n , Anders Godov Basse, hvis D a tte r, M e tte , der var g ift med D itle v D a a , det i dette Tilfcelde rim e lig v iis kan have voeret (H o ffm . D . A d. 1, p X I ) , og Steen Basse har altsaa ikke paatalt sin egen Hustrues, men sin Ssstersons D a

t-ters, Vanoere; og godt og vel, om den, der anklagede hende, ikke var F ru M e tte s egen B ro d e r, Steen Andersen (G odov) Basse, som a f nogle siges at voere dod som B a rn , men af andre siges at have sirevet sig t i l Deiberggaard og at voere dod e. 1486 som den sidste M a n d a f de saakaldte N ye Basser.

1 4 3 4 eller saa om trent sial dernoest E rik S kram , der var g ift med E llin e Fasti, have flrevet sig t i l (og altsaa ogsaa voeret

LoenSmand paa) O regaard (H o ffm . 2, p. 2 0 l . 1 . I ) og er form o

dentlig altsaa ogsaa den under 1 4 2 0 omtalte Christen Fastis S o n , E rik Christensen F a sti, som kaldte sig S kram og va r g ift med E llin e Pedersdatter S kram (eller hvis S o n ifolge Ad.

Lex. 2 , x . 176 beholdt sit eget Vaaben, men optog S tr a m mernes N a vn , hvorved Adelflcegten, S kram N r . 2 , fik sin O p rindelse).

1 4 3 5 overlader en siiellig M a n d , Jesse S om m er (a f O r - reslef i O tte ru p S o g n . N . D . M . 6, x . 2 6 7 ), blandt mere ham tilfa ld e t Arvegods ogsaa t i l H r . Steen Basse et B re v , som lyder paa noget G ods i Skoustrup (s : Skaastrup) i Skouby S . (VoSs. R e g .).

1 4 3 6 tilstaaer den holstenske Adelsmand, Hoerthwig H ey- sthoen a W apn a ff Dlwedoe ( s : form odentlig E lved ), ved et, som det synes, i Odense udstoedt B re v , at have lceth (s : laant) H r . Ludher Kabel, R id d e r* ), 2 0 0 Lybske M a rk , ^som i Ly- beck ere gceve og genge, fo r hvilke han havde hans opnoe breff pance (s : enten B re v paa eller B re v -p a n t s: Pantebrev), det han haver fo rla g t og ikke kan finde; th i doder han ved

noer-1) Han sirev sig til Fuglsang paa Laaland (Atl. 3, p. 316) og var maasiee tillige Loensmand paa Ravnsborg (p. 332 ckr. Rhode, p.

52—53. 557—578); ligesom hans Broder, Henning, var Lensmand paa

Vrkel ved Svendborg og dennes Datter igien gift med Gert Bryste

paa Dallund ckr 1441.

vcerende Erkloering bemoeldte B re v , at det ikke stal komme ham eller hans A rv in g e r t i l Skade, og qvitterer baade fo r Renter og Hovedstoel, som han har betalt ham t i l hans N oie s: F o r- noielse (ok.-. O d . 1, 2, 122).

S . A . giver Kong E rik H r . Steen Basse, R idder, stt Laasebrev paa Gods i Skoubyherred (Boss. N e g .), nemlig saa- vel paa Jersore og Rethinge M o lle som paa a lt andet hans Gods i Skam -, Skouby- og Lunde-Herreder samt 3 Gaarde i Rogelund (O rio n 1, x . 3 7 9 ekr. 1423).

1 4 3 7 kiobte H r . Steen Basse endnu mere G ods a f Claus Limbek saavel i Skam - og Lunde- som i Skouby-Herred

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 154-166)