1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.
2) Netværks- eller samtalegrupper.
3) Rådgivning om familieplanlægning.
4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når kommunalbestyrelsen vurderer, at støtte efter nr. 1 og 2 kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte.
Der kan ydes økonomisk støtte til:
1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. stk. 3, nr. 1.
2) Udgifter i forbindelse med prævention.
Stk. 5. Støtte efter stk. 4, nr. 1, er betinget af, at forældremyndig-hedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsak-tiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærds-vanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familie-vejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.
Stk. 9. Social- og indenrigsministeren forhold fastsætter nærmere regler om familievejlederordningen.
Her er således mange muligheder for at arbejde forebyggende og dermed forsøge at løse udfordringerne jf. § 11, inden de bliver til komplekse problemer og dermed omfattet af § 46.
Det efterfølgende materiale er primært tiltænkt i forhold til sags-processen, når et barn eller en ung har et særligt behov og der er truffet beslutning om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter lov om social service § 50.
Særegen systematik for målgruppen
For målgruppen gælder, at der er tale om processuel systematik, hvor det ofte handler om komplekse forløb (vilde problemer), hvor
”sagen” har mange og ofte skiftende hænder i processen. Barnets perspektiv og barnets velfærd er i centrum i hele processen og det
kræver tværprofessionalisme, børnesamtale, forældresamarbejde, inddragelse af netværk, og en undersøgelsesperiode efter service-lovens § 50, hvor der skal beskrives, analyseres og vurderes om foranstaltning(er) skal sættes i gang.
Systematik er lig med fremgangsmåde, altså en måde, der er styrende for det socialfaglige arbejde med udsatte børn og unge, og som udfoldes inden for lovgivningens rammer. I systematikken indgår metodiske valg, fx måden og stedet at afholde børnesam-talen på. Implicit i systematikken ligger altså muligheden for for-skellige valg af metode, som stiller krav til at systematisk sags-arbejde med udsatte børn og unge og deres familier skal være en refleksiv proces, der skal klargøre muligheder og begrænsninger.
Fremgangsmåden skal således være en bevidst, reflekteret og systematisk tilgang, der består af beskrivelse, analyse og vurdering rettet mod den enkelte proces, som regel en proces ud af mange i forløbet, fx forskellige måder at samarbejde på, måden at holde møder på eller måder at have børnesamtalen på. Metodemæssige valg indgår i systematikken, som en overordnet ramme for det konkrete socialfaglige arbejde (Hougaard & Højbjerg (red.) 2015:
299).
I meget arbejde med udsatte børn, unge og familier er det teoretiske fundament for arbejdet – det systemteoretiske (Socialstyrelsen, 2014). Særligt inden for familiebehandling anven-des dette teoretiske perspektiv, og i de senere år er systemteori-en taget mere og mere i anvsystemteori-endelse i myndighedsarbejdet med udsatte børn og unge. Efter at Danmark i 2008 har taget sagsbe-handlingsmetoden ICS i anvendelse, danner Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske teori fundamentet i hele sagsbehandlings-processen. Denne udviklingsøkologiske teori har også en systema-tik, nemlig at indtænke alle niveauerne i et barns liv for således at kunne arbejde med en helhedsbetragtning i forhold til barnets og familiens liv.
Konkret systematisk gennemgang af ICS-metode
Et eksempel på systematik i arbejdet med udsatte børn og unge er den socialfaglige metode ICS (Integrated Childrens’ System). Cirka.
90 kommuner anvender ICS i 2016. Metoden har netop til hensigt at forbinde systematik med teori og socialfaglighed. Formålet er at anvende ICS-metoden til at afdække og afhjælpe de sociale pro-blemer, som udsatte børn, unge og deres familier kan befinde sig i.
Ved at arbejde efter metodens systematiske og teoretiske grund-lag, er der mulighed for at få overblik over samt afdække, hvilke områder af et barn eller en ungs liv, der medvirker til udsathed.
ICS bygger på et systemteoretisk fundament, hvor Urie Bron fen-brenners udviklingsøkologiske model danner udgangspunkt for måden at forstå barnets mangfoldige liv på, både i og uden for familien. Med dette teoretiske fundament er det muligt at forstå barnets og dets familie ud fra et helhedssyn, hvilket er nødvendigt for at sætte barnets velfærd i centrum og for at kunne identificere og arbejde med de områder, hvor barnet og familien er i problemer.
8. SYSTEMATIK I SOCIALT ARBEJDE MED UDSATTE BØRN OG UNGE
Ud over det teoretiske fundament trækker ICS-metoden på udvik-lingspsykologiske teorier, eksempelvis John Bowlbys tilknytning-steori samt viden og forskning om resiliens, beskyttelses- og belastningsfaktorer (Socialstyrelsen, 2014). ICS-metoden og de tilhørende skemaer i sagsbehandlingen giver mulighed for at
arbejde inddragende, idet der lægges vægt på netværket og dets deltagelse i problemløsningen af de problemer, som barnet og familien befinder sig i.
ICS-metoden er visualiseret i en trekant, som i daglig tale kaldes ICS-trekanten.
Kilde: Cardinal & Lukyanov 2014
Denne trekant er opbygget således, at der er tre lige lange sider, hvilket understreger, at de tre sider er lige vigtige og at de ikke kan ses isoleret, men netop skal ses i sammenhæng med hinanden, når man skal undersøge et barns trivsel og udvikling. Hver af trekan-tens sider symboliserer et domæne, hvor der er behovsområder, hvilket er udtryk for de behov et barn har. Venstre side er barnets side, hvor de fokusområder, som er vigtige i et barns liv jf. service-loven § 46 er oplistet. Højre side symboliserer de områder, som er vigtige i forhold til forældrene og deres kompetencer, eksempelvis følelsesmæssig varme og omsorg. Trekantens bund symboliserer det omkringliggende samfund, såsom lokalsamfundet, netværket
og familiens bolig og økonomi, hvilket er vigtige faktorer, der ofte ikke får den nødvendige opmærksomhed, når man skal arbejde ud fra et helhedssyn.
Når de tre sider er beskrevet gennem inddragelse af barnet/den unge og familien og evt. andre i netværket, samt gennem relevan-te oplysninger indhenrelevan-tet fx fra læge og/eller børnehaven, og endelig socialrådgiverens observationer, udfyldes skabelonens sammenfatning og analyse. Det vil sige her samles de tre sider fra ICS-trekanten; barnet eller den unges udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer samt familie og omgivelser.
Sundheds forhold
Skoleforhold og læring Fritids
forhold og læring Fritids
forhold og ven skaber
Udvikling og adf ærd
- Følelsesmæssig og adf
ærdsmæssig udvikling
- Identit et
- Social fremtræden - Selvstændighed
Familieforhold - Familierelationer
Grundlæggende om sorg
Sikk erhedsaspekt
er
Følelsesmæssig v arme
Stimulering Vejledning og græn
sesæ tning
Stabilit et
Familiens historie og funktion
Slægtninge og andre i familiens netværk Boligen
Beskæftigelse Økonomi
Familiens relationer til omgivelserne - Familiens sociale integration - Lokalsamfundsressourcer
DEN UNGES VELFÆRD
Familieforhold - Familie og omgivelser Den unges udviklingsmæssige behov
Forældrek ompe
tencer
8. SYSTEMATIK I SOCIALT ARBEJDE MED UDSATTE BØRN OG UNGE
Afslutningsvis foretages en faglig vurdering på baggrund af under-søgelse og analyse, hvor barnets eller den unges problemer og ressourcer afvejes, og hvor der forekommer en begrundet stilling-tagen til, om der er grundlag for foranstaltninger og sluttelig en vurdering af, hvilke indsatser, der er mulige og parternes indstilling hertil.
Socialrådgiverens arbejde med ICS indeholder beskrivelse af det faktiske, det der oplyses og det som observeres i samtalen med barnet eller den unge, forældrene eller netværket, herunder oplys-ninger der indhentes. Også tværfaglig inddragelse er nyttig, hvor relevante professioner med kendskab til barnets eller den unges udsathed sammen får perspektiveret forskellig viden som bidrag til analyse og socialfagligfaglig vurdering. Der indhentes altså ofte et stort materiale i undersøgelsesarbejdet med børn og unge, som kræver både faglige, kommunikative og systematiske kompeten-cer i socialrådgiverens tilrettelæggelse og udførelse af opgaven.
Derfor er bevidsthed om kommunikation, og måden samtalen udfoldes på afgørende for nuancerede oplysninger, hvor både ressourcer og problemer afdækkes hos barnet eller den unge.
I forhold til den mere tekniske del af systematikken, er der udarbejdet et it-system, som understøtter ICS-metoden med navnet DUBU (Digitalisering af Udsatte Børn og Unge). ICS-metoden indeholder skemaer, som skal medvirke til at der arbejdes systematisk med sagsbehandlingen. Både myndighedsrådgivere og udfører arbejder med skemaer, således at ICS-tænkningen kan anvendes inden for forvaltningen, men også uden for i udfører- delen, hvilket kan medvirke til at skabe en fælles forståelse for arbejdet med udsatte børn og unge.
ICS-metoden har forskellige hjælperedskaber, som understøtter sagsbehandlingen og som understøtter de juridiske principper for arbejdet, som eksempelvis tragtmodellen – et redskab, som skal sikre, at en sag oplyses tilstrækkeligt og dermed hverken over- eller underoplyses.
Tragtmodellen er, som navnet understreger, et redskab som rådgi-veren kan anvende, når der er truffet beslutning om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse og når undersøgelsen skal afgrænses.
Der arbejdes med at lave en problemformulering og herefter et fokus på, hvilke områder, der søges belyst og undersøgt. Der kan arbejdes med underspørgsmål, som er de bekymringspunkter, som man fra starten er opmærksom på. Disse underspørgsmål kan ændre sig gennem processen med undersøgelsen og således kan
tragten udvides undervejs eller indsnævres. Tragtmodellen skær-per fokus i beskrivelsen, og således bliver både analysen og den socialfaglige vurdering ligeledes fokuseret, da problemformulerin-gen bliver styrende i processen og skaber derved en rød tråd problemformulerin- gen-nem undersøgelsen.
Herudover kan nævnes: de aldersopdelte fokusområder, skemaer til underretning og statusudtalelse og den laminerede trekant, som er den visualiserede velfærdstrekant, som rådgiveren kan tage med til møder og samtaler samt magnettasken, som er en taske med velfærdstrekanten og dets sider splittet ud i enkeltdele, hvor hver magnet er en del af den visualiserede trekant.
Træning af studerendes færdigheder i relation til udsatte børn og unge
I forhold til træning i at skrive en underretning er færdigheder i at beskrive altafgørende. Det er vigtigt, at der udelukkende beskrives, og at det, der beskrives, er relevant og fyldestgørende.
I den beskrivende del af den børnefaglige undersøgelse trænes færdigheder i at indhente relevante oplysninger fra eventuelle samarbejdspartnere og at samarbejde med familien om, at få de oplysninger, som er relevante i forhold til skriftligt at lave en fyldestgørende og aktuel beskrivelse.
Det er afgørende at have færdigheder i at systematisere oplysnin-gerne overskueligt og aktuelt.
I forhold til analysedelen er der her fokus på færdigheder i at anvende teori og forskning til at ”forstå” og belyse beskrivelsen af de aktuelle udfordringer i familien. Der trænes færdigheder i systematisk at sætte teorierne og den forskningsbaserede viden i spil og anvende det.
I vurderingen trænes dét at have fokus på udelukkende at vurdere, i forhold til dels beskrivelsen og dels analysen – altså det samlede materiale. I børnesamtalen er der fokus på færdigheder som forbe-redelse, tilrettelæggelse og gennemførelse af en systematisk samtale.
Endelig er der fokus på, at helhedssynet løbende er tænkt ind i alt materialet, så uanset om det er underretning, børnefaglig under-søgelse eller børnesamtale, skal der tænkes i systematisk helheds-orientering, både skriftligt og mundtligt.
Litteratur
Cardinal, Louise & Lukyanov, Andrey Y. (2014) ICS: Intergrated Children’s System
http://vidensportal.dk/temaer/styring-og-sagsbehandling/indsatser/ics-integrated-childrens-system-1 Lov om Social Service
Socialstyrelsen (2014) Barnets velfærd i centrum, ICS håndbogen 4.udgave Schultz Jørgensen, Per (1993) Risikobørn. Det tværministerielle Børneudvalg
Hougaard & Højbjerg (red.) (2015). Socialt arbejde med børn, unge og familier. Hans Reitzels Forlag.