OPGAVE 6. BESKÆFTIGELSE.
OPGAVE 6. BESKÆFTIGELSE.
BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING AF ARBEJDSEVNE.
Casen om Peter
Februar 2016 (aktuelt): Du er ansat som socialrådgiver i sygedagpengeafdelingen i Svingkøbing kommune og efter en om rokering i afdelingen, skal du møde Peter for første gang. Peter har været sygemeldt siden 01.07. 2015.
Peter har tidligere været til samtale enkelte gange i sygedagpengeafdelingen i forbindelse med tidligere sygemeldingsperioder og har en journal af ældre dato fra kontanthjælpsafdelingen.
Af sagsakterne fremgår det:
Peter Hansen er født i 1962. Han er gift med Birthe Hansen på 48 år, og har sønnen Max på 25 år og datteren Puk på 19 år. Begge børn bor hjemme. Derudover har Peter et voksent barn fra et tidligere forhold. Der har tidligere været en børn/unge sag på Max.
1977: Peter afslutter Folkeskolens afgangseksamen. Han starter som arbejdsdreng på Lindø, hvor hans far og en bror også arbejder. Efter
½ år bliver Peter tilbudt læreplads som svejser. Peter kunne ikke indordne sig under arbejdsforholdene, og droppede ud af lærepladsen efter 1 år. Faderen blev noget sur over det, og der blev en del ballade i hjemmet. Peter havde efterfølgende problemer i hjemmet, navnlig med sin far, og det fremgår af sagen, at kommunen i samarbejde med familien besluttede, at Peter skulle ud og sejle med skoleskibet.
Efter 4 måneder på skoleskibet Danmark blev Peter taget i at ryge hash, og smidt hjem. Ifølge journalnotat fremgår det, at Peter modtog kontanthjælp i ca. et år derefter.
1980: Peter modtager stadig kontanthjælp og bliver aktiveret i kommunens projekt ”Ung i arbejde”. I projektet arbejdede han sammen med andre unge og de ordnede haver for pensionister. Peter fortæller ved en samtale med sagsbehandler, at der blev drukket og røget mere end der blev arbejdet i projektet.
1981: Sagsbehandleren har holdt møde med Peter og hans mor, og de aftaler, at Peter starter på VUC for at tage 10 klasse. Moderen er bekymret for Peter, fordi han ryger hash. Peter stopper på VUC efter 3 måneder, og giver udtryk for at ”det med skolen” ikke lige er ham.
1982: Peter får af kommunen bevilget et højskoleophold. Ved opfølgningen på opholdet fortæller Peter at: Peter synes det var en ”fed”
oplevelse, han fik gode venner på skolen og lærte at tale engelsk. Derudover fik Peter en sød kæreste fra Holstebro. Af sagen fremgår det, at kæresten blev gravid ret kort tid efter højskoleopholdet, og det unge par valgt at flytte tilbage til Munkebo, hvor de kunne leje et billigt rækkehus.
1983: Peter kommer i praktik på Lindø, og modtager et 8 ugers svejsekursus på AMU. Efter endt kursus, hvor han får svejsecertifikat, bliver han fastansat, og sagen lukkes.
2000-2002: Af sygedagpengesagen fremgår det, at Peter var ansat på Lindø indtil 2002, hvor han opsiges som en del af en større fyringsrunde.
Inden da har Peter været sygemeldt efter et fald på jobbet i år 2000, hvor han faldt ned fra et tag, og slog sin ryg og brækkede et ben. Han var sygemeldt i 10 måneder, hvor han fik smertestillende medicin og gik til fysioterapeut. Undersøgelserne på rygcenteret viste ikke brud og kunne ikke forklare smerterne i ryggen. Peters daværende jobfunktioner var arbejde med lysbue svejsning både i dokken og i hallerne, når de store sektioner blev svejset sammen. Arbejdet krævede koncentration og god fysik. Ofte måtte de sidde og stå i underlige stillinger i forbindelse med svejsningen. Peter fortalte ved en opfølgningssamtale hos daværende sygedagpengesagsbehandler, at han ikke kom på arbejdspladsen under sygemeldingsperioden, heller ikke i Billardklubben, hvor han ellers var formand, og hvor han tidligere kom flere gange ugentligt. Af notat i sagen fremgår det desuden, at han har fortalt, at han under sin sygemelding drak lidt for meget, og at Birthe og han gik fra hinanden i nogle måneder, fordi hun var træt af, at han lå på sofaen og kiggede fjernsyn. Peter starter i 2001 efter denne sygemeldingsperiode på Lindø igen, og får i samarbejde med kommunen et knapt så rygbelastende arbejde. Peter er i denne periode og frem til fyringen i år 2002 i materialeudleveringen. Peter fortæller til et møde på arbejdspladsen i 2001, at det er et job han synes rigtig godt om, idet det indebærer kontakt med flere mennesker i løbet af dagen.
Fortsættes næste side
OPGAVE 6. BESKÆFTIGELSE.
BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING AF ARBEJDSEVNE.
2002-2004: Efter 9 måneders ledighed, ansættes Peter igen som svejser. Han har flere sygemeldinger af 2-3 måneders varighed pga.
ryggen. Det fremgår af status fra egen læge, at Peter i arbejdsløshedsperioden har taget 15 kg. på og er stoppet med sin rygtræning, fordi smerterne i ryggen er blevet forværret. Ud over smerterne i ryggen har egen læge henvist til forskellige undersøgelser på grund af synsforstyrrelser, problemer med at støtte på det ene ben m.v. Da sygemeldingsperioderne er af kortere varighed, fremgår det ikke, hvad resultaterne af disse undersøgelser er.
2005: Peter sygemeldes på grund af depression. Det fremgår af journalen, at Peter og Birthe er gået fra hinanden, fordi Peter drikker for meget og Birthe er flyttet hen til en veninde. Peter får stoppet sine sygedagpenge, fordi han undlader at møde til samtale. Efterfølgende bliver sygedagpengeudbetalingen genoptaget, fordi Birthe og egen læge retter henvendelse og oplyser, at Peter er deprimeret og er i behandling herfor med antidepressiv medicin. Ved den efterfølgende samtale har sagsbehandleren noteret, at Peter græder under det meste af samtalen og har det rigtig dårligt. Han er efter råd fra sin læge påbegyndt med antabus. I løbet af 2005 får Peter det bedre psykisk, og han og Birthe flytter sammen igen. Han fortæller sagsbehandleren, at jobbet på Lindø er meget stressende og at han har svært ved at sove om natten på grund af tanker om økonomi, hvis han nu ikke kan klare jobbet længere. Der er kommet en ny leder i hans afdeling, der stiller store krav til effektiviteten, så pauserne er blevet noget afkortet og generelt er stemningen dårlig. Peter fortæller, at han har svært ved at leve op til de krav, der stilles om hurtighed og præcision.
2006: Peter søger om revalidering, men får afslag, da kommunen mener, at hans funktionsnedsættelse ikke er af en sådan karakter, at det udelukker at han kan klare andet ufaglært arbejde. Peter beder om yderligere begrundelse af kommunen, men aflyser samtalen, og fortæller, at Lindø har tilbudt ham et truckcertifikat og en efterfølgende ansættelse som truckfører/servicemand.
2010: Peter sygemeldes fra sit aktuelle job, pakketransporten i Postvæsnet:
Han fortæller til opfølgningssamtalen:
Han blev fyret fra Lindø i forbindelse med lukningen af værftet i. I den forbindelse fik han via Jobcenteret`s kontor på Lindø tilbudt omskoling finansieret af EU-midler. Han startede på et 8 ugers kursus på AMU for at få et stort kørekort. Han får efterfølgende arbejde ved pakketransporten ved postvæsnet. Efter tre måneders ansættelse bliver Peter sygemeldt på grund af rygsmerter. Egen læge beskriver, at de 11 timer i træk i et førerhus, belaster Peters ryg. Han har desuden svært ved at sidde så meget stille og trivedes generelt ikke med jobbet, hvor han er meget alene. Dertil kommer af og pålæsningen af pakkerne, som forårsager smerter i ryg, hofte og ben både pga. løft og fordi han skal ind og ud af lastbilen. Efter 4 ugers sygemelding fyres han fra postvæsnet i en større fyringsrunde.
2011: I samarbejde med a-kassen raskmeldes Peter efter tre måneders arbejdsprøvning som pedel på en skole. Peter har selv fundet praktikken og giver udtryk for ”det var lige sådan et job han gerne vil have”. Peter har især lavet små reparationer og hjulpet med IT-udstyr i klasserne. Peter trivedes godt med lærerne og eleverne.
Sep. 2015: 1. samtale: Peter sygemeldes som ledig. Han fortæller, at han har forsøgt at finde job som pedel siden 2011, men det er ikke lykkedes. Han har været i forskellige former for aktivering senest med madudbringning til ældre, hvilket han fik ondt i ryggen af.
Hans smerter i ben og ryg er generelt blevet forværret og han har svært ved at gå ret lang tid af gangen før han må hvile. Han sover dårligt om natten, har svært ved at falde i søvn pga. smerter og mange tanker om fremtiden. Han vågner flere gange i løbet af natten, når han skal vende sig i sengen. Han er henvist til rygcenteret i Middelfart og afventer undersøgelsen. Peter fortæller, at han om dagen spekulerer meget og hele tiden har hovedpine. Han har svært ved at gå i gang med opgaver i hjemmet og går rastløst omkring. Birthe har flere gange sagt til ham, at både hun og børnene oplever, at han er opfarende og irritabel. Peter fortæller socialrådgiveren, at han tidligere har haft en depression og frygter at få en igen. Socialrådgiveren spørger lidt til hans hverdag. Peter fortæller, at han tidligere har spillet meget billard, men nu bruger han en del tid foran computeren, hvor han spiller kort. Peter har flair for det tekniske, så tit hjælper han venner og naboer med at sætte computer op. Derudover kommer Peter jævnligt i Svingkøbing hallen, hvor han sørger for øl og bolde, når der spilles senior – fodbold. Peter kan ikke selv tåle at spille på grund af ryggen, men han deltager i 3. halvleg, hvor der bliver drukket et par øl og hygget.
Fortsættes næste side
OPGAVE 6. BESKÆFTIGELSE.
BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING AF ARBEJDSEVNE.
Da socialrådgiveren spørger til om uddannelse inden for IT-området kunne være en mulighed, er Peter meget afvisende. Peter har aldrig været gode venner med tykke bøger, og kan slet ikke se sig selv på skolebænken sammen med en flok skoleelever på hans søns alder.
Peter fortæller uopfordret, at han netop har mistet sin mor, der er død efter et langt sygdomsforløb. Peter var efter eget udsagn tæt knyttet til sin mor.
Peter savner at have noget at stå op til, og de aftaler derfor, at han henvises til arbejdsprøvning på kommunens projekt ”Rehabilitering – tilbage til arbejdsmarkedet”. Peter vil gerne have undersøgelsen på rygcenteret i starten af maj overstået først, og de aftaler derfor at han starter 1 oktober.
Ved visitationssamtalen på projektet i oktober 2015 taler Peter med socialrådgiveren på stedet, som præsenterer ham for de
muligheder, som tilbydes på stedet. På baggrund af samtalen besluttes det at forlænge sygedagpengeperioden grundet påbegyndelse af arbejdsprøvningen. Efter samtalen sammensætter socialrådgiveren et forløb, som består af arbejdsopgaver på det interne værksted, deltagelse i træning med fysioterapeut, og i mindfulness 2 dage om ugen. Af sagen fremgår det, at Peter efterfølgende ringer til socialrådgiveren på kommunen, fordi han ikke ønsker at komme i en intern praktik. Han vil gerne i praktik som pedel på en skole. Dette aftales efterfølgende med projektet i kombination med mindfulness de andre tre dage.
December 2015: Efter 1 ½ måned i projekt ” Rehabilitering – tilbage til arbejdsmarkedet” ønsker Peter at stoppe og kontakter socialrådgiveren i sygedagpengeafdelingen. Han begrunder det med, at han ikke kan holde mere kling-klang musik ud. Han synes desuden ”det er surt at være i praktik uden løn” og oplever, at pedellen behandler ham dårligt, og ikke rigtig tror på hans ryg smerter.
Af journalnotatet fremgår det, at socialrådgiveren i sygedagpengeafdelingen forsøger at få uddybet, hvad det er pedellen siger, som gør at Peter føler sig dårlig tilpas, men Peter gentager, at han føler sig mistroet og kan ikke præcisere det nærmere. De aftaler et møde i november med socialrådgiveren på ”Rehabilitering – tilbage til arbejdsmarkedet”, hvor en fagforeningsrepræsentant fra Metal også deltager.
På møde i starten af januar 2016 fortæller socialrådgiveren fra projektet, at hun har talt med pedellen, som fortæller, at Peter er mødt til tiden og har udført de opgaver, pedellen har bedt ham om. Det er pedellens oplevelse, at det er svært at opnå kontakt til Peter f.eks.
svarer Peter med enstavelsesord, når pedellen forsøger at indlede en samtale med ham. Pedellen har slet ikke hørt Peter klage over sin ryg og er derfor uforstående overfor, at Peter føler sig mistroet. Peter har været fire timer om dagen hos pedellen og har ikke øget sin arbejdstid eller haft sygefravær. På mødet siger Peter flere gange, at han gerne vil i gang hurtigst mulig og socialrådgiveren forsøger at få ham til at fortælle, hvad han godt kunne tænke sig at lave eller have som mål, men det ved Peter ikke. Til sidst enes de om, at Peter starter på det interne værksted i projektet med nogle svejseopgaver og at mindfulness undervisningen droppes. Socialrådgiveren i sygedagpengeafdelingen vil kontakte egen læge og høre hvilke behandlingsmuligheder der er.
Socialrådgiveren ringer til egen læge, som fortæller, at Peter var henvist til Middelfart Rygcenter til udredning, men ved undersøgelsen findes ikke tegn på prolaps. Ryggen er dog slidt og som lægen sigen: ” har tilstanden varet i mange år”. Hovedpinen anser egen læge for at være af spændingstypen, som også kan hænge sammen med, at Peter aktuelt føler sig presset på flere områder. Lægen mener derfor at behandlingsmulighederne er udtømte og der er ikke noget til hinder for, at der kan etableres en virksomhedspraktik på det interne værksted med henblik på afklaring af arbejdsevnen. Lægen mener ikke, at Peter er deprimeret, men at det er vigtigt, at der tages hensyn til, at han tidligere har haft en depression.
Feb. 2016: Lige inden Peter kommer ind af døren til samtale hos dig ringer socialrådgiveren fra projektet. Hun fortæller, at Peter har været sygemeldt de sidste to dage og også har haft en del sygedage under arbejdsprøvningen. Hun kan tydelig se, at Peter har mange smerter, da han har svært ved at gå og virker meget smerteplaget, ligesom har han svært ved at huske aftaler og koncentrere sig om arbejdsopgaverne. Hun fortæller, at personalet på værkstedet har fortalt, at Peter kun holder pauser, hvis han får besked på at gøre det.
Arbejdsopgaverne er af lettere karakter, såsom pakkeopgaver med lette dele, hvor Peter har mulighed for at variere sine arbejdsstillinger.
Svejseopgaverne og tungere pakkeopgaver har, måtte opgives grundet arbejdsstillingerne. Peter har haft nogle enkelte chaufføropgaver med udbringning, men har haft svært ved at løfte selv lette pakker ud af bilen og har nærmeste kravler ud af bilen, hvis han sidder mere end en halv time. Arbejdstiden har været forsøgt hævet til 4 timer om dagen på værkstedet, men uden held. Socialrådgiveren i projektet kan ikke umiddelbart pege på hvordan arbejdsevnen kan afklares yderligere og forslår, at sagen drøftes på rehabiliteringsteammødet med henblik på afklaring af den fremtidige indsats.
Fortsættes næste side
OPGAVE 6. BESKÆFTIGELSE.
BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING AF ARBEJDSEVNE.
Instruktion til socialrådgiveren:
Du har svært ved at se, hvordan du skal komme videre med Peters sag, særlig på baggrund af den seneste arbejdsprøvning. Du har derfor i samråd med din leder besluttet, at Peters skal drøftes i rehabiliteringsteamet. Under samtalen skal udarbejdes en forberedende rehabiliteringsplan og han skal vejledes om teamet arbejde og hvilke mulige udfald mødet kan få. Husk den sociale trappe både i forhold til vejledningen af Peter, og i forhold til hvad der kunne være relevant at spørge Peter om. I samtalen er det vigtigt at spørge ind til de seneste arbejdsprøvninger og de arbejdsfunktioner Peter har haft under disse.
For at rehabiliteringsteamet kan få et overblik over de ressourcer og begrænsninger (arbejdsevnen) Peter har, skal du have uddybet de ting som står i casen dvs. have flere detaljer om hans tidligere jobs m.v.
Navnlig tiden på værkstedet og den seneste arbejdsprøvning som pedel skal der spørges til. Hvad lavede han, hvilke funktioner havde han svært ved m.v. Du behøver ikke følge skemaet kronologisk, prøv at få Peter til at fortælle om hans tidligere jobs, for på den måde at kunne hjælpe ham til at se sine ”styrker”. Husk det er ikke kun et spørgsmål om at udfylde skemaet, indholdet skal give teamet de oplysninger de skal bruge for at kunne vurdere Peters arbejdsevne (det er de eneste oplysninger de får).
Umiddelbart Peter mener du dog ikke, at Peter kan få et fleksjob, da du mener hans arbejdsevnen måske kan udvikles f.eks. gennem et ressourceforløb i en privat virksomhed med mentor. Du er i tvivl om hvor meget alkohol Peter drikker og skal under samtalen have et billede heraf (hvor meget drikker han konkret?), ligesom du skal have fokus på hvilke ressourcer Peter har fra tidligere jobs. Du skal inddrage de oplysninger du har fra egen læge i samtalen. Samtalen skal tage mindst en time.
Fortsættes næste side
OPGAVE 6. BESKÆFTIGELSE.
BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING AF ARBEJDSEVNE.
Instruktion til Peter:
Du skal til samtale med socialrådgiveren på kommunen. Du har mange smerter i ryggen. Du kan godt lide at være på værkstedet, men vil hellere have et arbejde. Du har svært ved at forestille dig, hvordan du skal kunne klare mere end de 3 timer om dagen, som du er på værkstedet. Du kan godt lide arbejdet på værkstedet, hvor du har taler godt med de andre. Du har savnet kollegaer og det at have noget at stå op til. Du vil derfor gerne høre om mulighederne for fleksjob. Under samtalen omkring den forberedende rehabiliteringsplan har du svært ved at forstå, hvorfor I skal tale om dine styrker, og om der er personer i dine omgivelser, der kan hjælpe dig.
Du har svært ved at overskue din situation og svært ved at holde rede i alle de love og regler, derfor vil du måske gerne have en fagforeningsrepræsentant fra Metal med til næste samtale.
Du har de senere måneder fået en vane med at drikke nogle øl for at dulme smerter og søvnløshed. Selvtilliden har det heller ikke for godt, da du slet ikke synes, du slår til som far og mand. Når du kommer hjem fra arbejdsprøvningen, har du behov for at hvile dig fordi du har smerter i ryggen og hovedpine. Du oplever at meget støj forværre din hovedpine og når du har smerter bliver du i dårligt humør.
Derhjemme hjælper du ikke Birthe meget i øjeblikket, men du tager dog med ud og handle en gang imellem.
Din søn Max på 25 år har netop været i retten efter en tiltale for vold i forbindelse med en noget voldsom bytur. Max er flyttet hjem igen efter et brud med sin kæreste for ½ år siden. Max har været i gang med flere uddannelser, men har aldrig gennemført en ungdomsuddannelse enten på grund af mangel på praktikplads eller fordi han mistede interessen. Max har været på kontanthjælp det sidste års tid. Max sover det meste af dagen, og du vil gerne have ham til at flytte, men du kan ikke tage dig sammen til at tale med ham om det. Puk på 19 år er i gang med grundforløb på teknisk skole, da hun gerne vil være frisør. I går var hun helt ulykkelig, da hun modtog afslag nr. 27 på at finde en praktikplads. Din kone Birthe prøver at holde humøret højt, selvom hun nu har været arbejdsløs det sidste års tid. Du spekulerer meget på jeres økonomi og om I kan beholde huset, men du har ikke lyst til at tale med Birthe om det.
På spørgsmål om arbejdserfaringer fortæller du, at du var glad for at køre truck, men det var for hårdt for ryggen, at sidde på en truck hele dagen. Derfor vendte du tilbage til svejsejobbet. Du vil også gerne være pedel, men må erkende, at du havde svært ved at klare den sidste arbejdsprøvning, da du skulle gå og stå meget. Du synes det er svært at skulle fortælle omgivelserne hvad du ikke kan fysisk, og du arbejder hellere lidt længere tid end at bede om en pause. Du er afvisende overfor at tage uddannelse og kun hvis de spørger ind til årsagen, fortæller du, at du havde svært ved at klare dig i folkeskolen og aktuelt har svært ved at læse avis eller se fjernsyn, fordi du har svært ved at koncentrere sig om det.
Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært?
2. Hvad gik godt?
3. Hvad var svært?
4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen?
5. Evt. undervisningsfeedback