• Ingen resultater fundet

OPGAVER TIL UNDERVISNING I SYSTEMATIK I SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN

In document Systematik i socialt arbejde (Sider 39-46)

OPGAVE 1. BESKRIVELSE

Indledning

Test dig selv. Kan du kende forskel på beskrivelse og vurdering?

Anvendt litteratur

Djuurhus, L. (2013) Skriftlighed i socialt arbejde. Kap. 10 i Posborg, R. Socialrådgivning og socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag Opgaven

1. Forklaring til opgaven

Formålet med øvelsen er at blive bevidst om hvilke ord, der anvendes til at beskrive og vurdere.

2. Øvelse

Drøft nedenstående sætninger i grupper med henblik på at fastslå, om der er tale om en beskrivelse eller en vurdering. Sæt kryds ved de sætninger, I mener, er en beskrivelse. Hvis der er tale om en vurdering, skal I begrunde, hvad i sætningen der gør det til en vurdering. F.eks.

pigen fortalte, at hun var meget ked af det, lænede sig frem og så vred ud: Her er vred en vurdering. Derefter skal I vælge to vurderinger og omskrive disse til beskrivelse.

3. Peer-feedback

Der afsluttes med en fælles diskussion af sætningerne.

Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært?

2. Hvad gik godt?

3. Hvad var svært?

4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen?

5. Evt. undervisningsfeedback Sæt x Nummer Sætninger

1 Rikke optrådte noget aggressivt under vores samtale i dag 2 Marianne blev meget ked af det, da jeg afviste hendes anmodning 3 I sidste uge mødte Søren 4 gange på centeret for at få antabus 4 Allan opholder sig ofte alene på sit værelse

5 Knud er mødt op til arbejdsprøvningen 8 ud af de aftalte 20 dage og siger, at det er fordi han sover dårligt 6 På skovturen blev Yvonne bange uden nogen årsag

7 Peter kom senere end den aftalte tid og beklagede sig over, at han manglede penge 8 Ida fortæller under samtalen, at hun er meget træt og har mange smerter.

9 Sanne er sjældent ude af huset og har et lille netværk

10 Søren holder mange pauser under arbejdet i arbejdsprøvningen

OPGAVE 2. ANALYSE

Indledning

Denne opgave handler om analysefasen i det systematiske arbejde. Nedenstående litteratur skal læses forinden opgaven løses.

Teksterne af Antczak, Hutchinson & Oltedal og Uggerhøjs tekster handler dog alle om perspektiverne i socialt arbejde.

Anvendt litteratur

Djuurhus, L. (2013), Skriftlighed i socialt arbejde, kap. 10 i Posborg, R. Socialrådgivning og socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag Antczak, Helle (2013), Socialt arbejdes teoretiske rødder og deres betydning i praksis, kap. 4 i Posborg, R. Socialrådgivning og socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag

Hutchinson, G. & Siv Oltedal (2006) Modeller i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag, 2. udgave

Uggerhøj, Lars (2013) Kan helhedssyn ligesom kartofter gå til det hele? – Om helhedssyn og perspektiver i socialt arbejde, kap. 11 i Harder, Margit & Maria Appel Nissen, Helhedssyn i socialt arbejde. Akademisk Forlag.

Opgaven

2. Forklaring til opgaven

Formålet med opgaven er, at I får indblik i, hvordan viden herunder teorier kan inddrages i en analyse, og at I får en bevidsthed om, hvilke perspektiver en analyse trækker på.

3. Øvelse

I skal læse analysen vedr. Anders på s. 283 i kapitlet af Djuurhus. Herefter skal I identificere, hvilke faglige markører (f.eks. marginalisering, sorg/krise-reaktion, helhedssyn, anerkendelse e.l.) I ser i analysen og knytte disse til viden, teorier eller forskningsviden.

I skal herefter identificere hvilke perspektiver fra socialt arbejde, der indgår i analysen.

4. Peer-feedback

Hver gruppe fremlægger deres resultater for holdet, og der gives feed-back fra hhv. studerende og underviser.

Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært?

2. Hvad gik godt?

3. Hvad var svært?

4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen?

5. Evt. undervisningsfeedback

OPGAVE 3. VURDERING

Indledning

Denne opgave handler om vurderingsfasen i det systematiske arbejde. Nedenstående litteratur kan læses inden opgaven løses.

Anvendt litteratur

Djuurhus, L. (2013), Skriftlighed i socialt arbejde, kap. 10 i Posborg, R. Socialrådgivning og socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag Opgaven

1. Forklaring til opgaven

Formålet med opgaven er, at I får træning i at lave en socialfaglig vurdering. Desuden trænes at kombinere analysen med de juridiske muligheder og synliggøre hvilken indsats, der kan afhjælpe familiens problemer.

2. Øvelse

I skal læse nedenstående analyse, som kan findes i ICS-håndbogen s. 102-103, og herefter udfærdige en vurdering på baggrund af analysen.

3. Peer-feedback

Hver gruppe fremlægger deres resultater for holdet, og der gives feed-back fra hhv. studerende og underviser.

OPGAVE 3. VURDERING (FORTSAT)

Sammenfatning og analyse

I første omgang er det vigtigt at se på den gravides behov og adfærd med hensyn til at passe på sit ufødte barn under graviditeten.

Moderen skal have en sund og nærende kost samt aktivitet i form af tilpasset motion. Så skal hun følelsesmæssigt være i balance og ikke være under stressede forhold.

Line er gravid i 26. uge. Inden hun bliver klar over graviditeten, er der et langt forløb, hvor der ikke har været taget særlige hensyn til fosterets behov. Efter at graviditeten blev kendt, har det heller ikke været muligt at støtte det ufødte barn. Line har fx ikke været interesseret i at tage vitaminer m.m., ligesom det har været svært for hende at se formålet med graviditetsundersøgelser og de råd, hun har fået af jordemoder og sundhedspersonale. Line har givet udtryk for, at andre ikke skal bestemme over hende, og det har ikke været muligt for Line at sætte sit ufødte barns behov over sine egne ønsker og behov.

Det nyfødte barn er i stand til at kommunikere med sine omgivelser. Det gør barnet ved at udtrykke sig følelsesmæssigt. Det kan via følelser som glæde, “ked-af-det-hed” og vrede over for omgivelserne udtrykke sine behov for kontakt og hjælp. Ingen, som har oplevet et spædbarn, er i tvivl om, at det uden omsvøb “fortæller”, når der er noget på færde.

Bliver barnet mødt og rummet følelsesmæssigt autentisk af sine omsorgsgivere samt får tilfredsstillet sine behov, vil det føle sig i orden, lige præcis som det er skabt, og barnet vil langsomt udvikle en evne til selv at tage vare på sine behov.

Oplever spædbarnet svigt i den allerførste relation/tilknytning, opstår der hos barnet mistillid til verden. Tilknytningen er derfor livsvigtig.

Det er den første relation, barnet har til et andet menneske, og denne relation er afgørende for barnets evne til at danne fremtidige relationer.

Som beskrevet i forælderevneundersøgelse er det ikke muligt for Line at lave denne livsvigtige tilknytning til et andet menneske. Det er i forhold til Line set, at hun livet igennem er gået til og fra andre mennesker, uden at de har fået lov til at knytte særlige følelsesmæssige bånd til hende. Denne manglende evne til at knytte sig til andre mennesker vil være fatal for et nyfødt spædbarn.

Af den psykologiske undersøgelse fremgår det, at Line har begrænsede muligheder for at danne nære bånd, og hun vil ofte holde andre mennesker på en vis afstand. Det er ikke noget, hun ønsker, men hun kender kun denne måde at forholde sig på. Hun oplever formodentlig at have let ved at være sammen med andre.

Psykologen får i samtalerne med Line næsten ikke noget at vide om det ventede barn, og om Lines forventninger eller drømme i forhold til det ufødte barn. Derimod er det tydeligt, at Line har mange planer med sig selv og forholdet til Mikkel. Line går mere op i sit udseende efter fødslen end i det ufødte barn, men det vurderes i den psykologiske undersøgelse, at Line formodentligt ikke kan forestille sig, hvad et barn kræver, og hvordan hendes liv vil ændre sig radikalt.

I den psykiatriske speciallægeerklæring om Mikkel fremgår det, at han er en ung mand, der tydeligt fremstår som værende

funktionshæmmet af en generel udviklingsforstyrrelse. Han er præget af sin ressourcesvaghed, men også af skizoide og tvangsprægede træk. Han er præget af sproglige forstyrrelser, svaghed, konkret tænkning og elementer af formelle tankeforstyrrelser. Det er ikke realistisk at forvente, at Mikkel vil kunne opnå nogen selvforsørgende position. Det anbefales, at man søger at sikre Mikkels fremtidige forsørgelsesgrundlag på varig basis.

ICS-håndbog, s. 102-103

Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært?

2. Hvad gik godt?

3. Hvad var svært?

4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen?

5. Evt. undervisningsfeedback

OPGAVE 4. VURDERING AF INTERVIEW

Indledning

Denne opgave handler om at træne vurdering på baggrund af et interview.

Anvendt litteratur

Schultz Jørgensen, Per (1993) Risikobørn. Det tværministerielle Børneudvalg

Formål

Formålet med opgaven er at få træning i at lave en faglig vurdering.

Opgaven

1. Forklaring til opgaven

Formålet med opgaven er at få træning i at skrive journalnotater.

2. Øvelse

Vi ser i plenum interview/samtalen med Natasha (https://youtu.be/4D7plIjSJnY).

Med udgangspunkt i Per Schultz Jørgensen helhedsmodel (risiko og beskyttelsesfaktorer) skal I i journalarket nedskrive jeres vurdering af Natashas situation. I har 20 minutter.

3. Peer-feedback

Derefter skal I i studiegruppen forholder I jer efterfølgende til spørgsmål:

Hvad er vigtigt at medtage journalen?

Hvordan gør I jeres beskrivelse faktuel og neutral?

Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært?

2. Hvad gik godt?

3. Hvad var svært?

4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen?

5. Evt. undervisningsfeedback

OPGAVE 5. AT SKRIVE ET JOURNALNOTAT INDENFOR

Indledning

Denne opgave handler om systematisk sagsarbejde og journalskrivning. Der indgår i dette en lille individuel opgave, hvor de studerende skal skrive et journalnotat som kun indeholder en beskrivende del.

Anvendt litteratur

Henriksen, Kirsten (red.) (2015) 1. udgave 1.oplag. Metodiske tilgange i socialt arbejde. København. Hans Reitzels Forlag (kap. 4) Posborg, Rikke et. Al. (2013) 2. udgave. 1. oplag. Socialrådgivning og Socialt arbejde. København. Hans Reitzels Forlag (kap 10) Caspersen, Marianne og Laustesen, Charlotte. Systematisk sagsbehandling i børnesager. UC Vest Press. 2009. 1. udgave.

Denne tekst er meget grundig i forhold til det systematiske sagsarbejde i børnesager, og I skal ikke nødvendigvis læse det hele, men evt.

bruge det som lidt af et opslagsværk og som et eksempel på hvordan man kan arbejde med systematisk sagsarbejde i børnesager.

Formål

At de studerende træner deres systematik i forhold til at skrive et journalnotat og især hvordan de får beskrevet borgerens situation.

Opgaven

1. Forklaring til opgaven At skrive et journalnotat

Formålet med at skrive et journalnotat er, at I får en begyndende træning i at skrive et notat, men også at det bliver tydeligt for jer, at der i et journalnotat ligger en stor magt i og med, at I får en definitionsmagt til at beskrive borgeren og vurdere, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Det skulle gerne give jer en fornemmelse af, at det har en stor betydning, hvad det er, I vælger at skrive i journalen.

2. Øvelse

I skal se nedenstående lille film (15 min), som danner baggrund for det journalnotat, I skal skrive. Filmen handler om, hvordan man skal samtale med traumatiserede flygtninge i Jobcenteret. Det er ikke så meget det med, hvordan man skal samtale I skal interessere jer for, men det centrale for jer her er at skrive et journalnotat på baggrund af samtalen og de oplysninger I får undervejs. I ser filmen og skriver notater undervejs, for derefter at skrive jeres notat ud fra det I fanger, mens I ser filmen.

Skriv gerne et lille resumé først som samler op på de baggrundsoplysninger, I får i videoen.

Derefter laver I et journalnotat på samtalen. Start f.eks. med hvad formålet med samtalen er, skriv det, som I synes er vigtigt i samtalen og afslut med en opsamling på, hvad der aftales.

http://www.youtube.com/watch?v=_U__8dSyrAE

Ved notaterne skal I være opmærksomme på følgende:

- Forestil dig, at borgeren sidder og kigger dig over skulderen, når du skriver

- Skriv ikke noget borgeren ikke skal vide - Kun relevante oplysninger skal ind i journalen - Forestil dig, at en anden skal kunne overtage sagen – hvad har de behov for at vide?

- Klare fremstillinger af hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er vurdering, og hvornår de faktiske oplysninger er givet og af hvem?

Notatet må max fylde ca. en halv side.

3. Peer-feedback

Skriv hver især uden at tale sammen om det. Efterhånden som I bliver færdige, finder I en medstuderende som I sætter jer sammen med og sammen læser I hinandens journalnotater og giver hinanden feedback. Feedbacken skal tage udgangspunkt i ovenstående opmærksomhedspunkter.

Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært?

2. Hvad gik godt?

3. Hvad var svært?

4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen?

5. Evt. undervisningsfeedback

- Klar adskillelse af objektive beskrivelser og vurderinger - Journalen skal være let at orientere sig i

- Brug et neutralt og sagligt sprog alle kan forstå.

- Pas på med værdiladede og upræcise ord og udtryk.

- Brug kun anerkendte forkortelser.

- Brug gerne citater, men overvej hvordan de anvendes.

- Overvej skrivestil.

OPGAVE 6. BESKÆFTIGELSE.

In document Systematik i socialt arbejde (Sider 39-46)