• Ingen resultater fundet

Strategier og virkemidler for aktiviteter og indsatser

Tilgangen i EN AF OS hviler i høj grad på brug af strategier og virkemidler, der er erfaring med fra flere andre landes nationale afstigmatiseringsprojekter, som EN AF OS har et tæt samarbejde med gennem netværket ’Global Alliance against Stigma’, og som man kan finde dokumentation for i litteraturen om afstigmatisering (Henderson & Thornicroft 2013; Thor-nicroft 2006; Stuart et al. 2012). I kapitel 2 Tal og fakta fra medieindsatsen er der rede-gjort for strategierne, der handler om tilgangen til medierne, og hvordan der kan skabes synlighed om EN AF OS. Nedenfor redegøres kort for strategier, der knytter sig til de kon-krete aktiviteter, der udgør substansen for landsindsatsen og underbygger synligheden.

Landsindsatsen benytter sig i forhold til aktiviteter af to overordnede strategier: 1) I lighed med andre afstigmatiseringsindsatser afholder EN AF OS både på nationalt, regionalt og lokalt niveau selv en lang række aktiviteter, der alle har afstigmatisering som afsæt og som matches med landsindsatsens budskaber og målgrupper, og 2) Landsindsatsen kobler sig til andre relevante interessenters aktiviteter (fremover betegnet ”ambushing”).

Det at udvikle egne aktiviteter rummer mulighed for kreativ udfoldelse og medejerskab, mens ”ambushing” giver mulighed for at få kontakt med personer, som måske ikke selv ville opsøge viden om psykisk sygdom og med brug af færre ressourcer, end det ellers ville kræve at nå disse grupper. Samtidig kan det øge chancerne for fortsat opmærksomhed, hvis det indgår i aktiviteter, som gentages (fx tilbagevendende kursusvirksomhed, under-visningsfag m.m.). Erfaringerne i landsindsatsen er, at det er vigtigt at kunne benytte beg-ge strategier, fordi denne kombination giver mulighed for at følbeg-ge de målrettede

handlepla-ner, samtidig med at der opretholdes en fleksibilitet til at ”gribe øjeblikket”, når der skabes en ny åbning via netværk og kontakter fra interessenter.

Et andet vigtigt aspekt er viden om, hvilke basale metoder der ikke virker, og hvad der har bedst virkning, når det handler om afstigmatisering. Både fra litteraturen (Henderson &

Thornicroft 2013; Thornicroft 2006; Stuart et al. 2012) og fra udvekslingen med de andre indsatser anbefales det, at man er opmærksom på, at traditionel formidling om psykiske lidelser og symptomer ikke kan stå alene, fordi det kan resultere i et overdrevet fokus på diagnosen frem for det individuelle udtryk og personen, som er bærer af den psykiske lidel-se. Tilsvarende kan nævnes, at bestræbelser på at imødegå oplevelser af skyld og skam ved at sammenligne psykisk lidelse med fx et brækket ben eller diabetes ikke tager højde for det psykologiske aspekt: At personens oplevelse af sig selv, af andre og af relationen herimellem påvirkes mærkbart i de perioder, hvor man har en psykisk lidelse, og det er her, at tavshed, tvivl og tabu opstår.

Anbefalingerne går derimod på, at effektfulde afstigmatiseringsindsatser bør omhandle:

1) At facilitere identifikation og indlevelse ved bl.a.:

• Brug af social kontakt, hvor personer med egne erfaringer med psykisk sygdom indgår i dialog med personer, som ikke har viden på forhånd, eller som kan være bærere af for-domme. Dette er hele fundamentet for brugen af ambassadører med egne erfaringer med psykisk sygdom, og som har mod på at formidle disse i landsindsatsen (jf. afsnit 5).

• Film, billeder, tv, radio, teater mv. med personer med egne erfaringer med psykisk sygdom og formidlet på respektfuld vis.

• Dialog via sociale medier.

2) At udfordre myter med fakta.

3) At trænge sig på uden at være påtrængende og aldrig moraliserende.

3.1.1 Aktiviteter i form af koncepter og indsatser

Den overordnede handleplan for indsatsområderne, som udpeger målsætninger/budskaber, primære målgrupper og forslag til aktivitetstyper (se bilag 1) har været og er styrende for arbejdet med landsindsatsen. Både nationalt og regionalt er der igennem de år, landsind-satsen har løbet, draget erfaringer med forskellige aktiviteter og eventuel gentagelse af disse, som hæver dem op på et niveau, hvor man kan tale om et koncept. Det vil sige en aktivitet, der kan beskrives rammemæssigt på en sådan måde, at den vil kunne inspirere og/eller gentages af andre.

EN AF OS-sekretariatet har fra efteråret 2013 prioriteret at udvikle et konceptkatalog og at samle bidrag hertil fra de regionale koordinatorer, der beskriver 40 forskellige slags aktivi-teter. De mange aktiviteter er samlet under otte mere overordnede kategorier:

• Informations-, oplægs- og undervisningsaktiviteter

• Festivaler

• Værktøjskasser

• Happenings og kreative events

• Temaaftener, -dage og -uger

• Materialeuddeling

• Større konferencer

• Andet

Dels giver kataloget et overblik over de mange forskellige typer af aktiviteter, som er ble-vet afholdt i forbindelse med landsindsatsen, dels kan de forskellige aktører i EN AF OS finde inspiration til aktiviteter. Konceptkataloget er blandt andet udarbejdet for at imøde-komme en efterspørgsel blandt landsindsatsens forskellige aktører. Kataloget kan rekvire-res hos sekretariatet.

Ud over de aktiviteter, der indgår i konceptkataloget, er der i EN AF OS blevet arbejdet med nogle mere målrettede indsatser og udvikling af materialer i forbindelse hermed i for-hold til flere af indsatsområderne. Nedenstående tabel giver et overblik over disse indsat-ser:

Tabel 3.1 Forskellige indsatser knyttet til de forskellige indsatsområder

Brugere og pårørende Diskriminationsundersøgelse, der er gennemført i 2013 og gentages i 2015. Giver grundlag for øget fokus på betydningen af at bearbejde ikke kun stigmatisering, men også selvstigmatisering

Årlig deltagelse med stand og workshop på PsykiatriNetværkets Psykiatritopmøde Personale i sundheds-

og socialsektorerne Dialogstarteren til psykiatrisk personale (se afsnit nedenfor)

Apotekerne i forbindelse med landsdækkende kursusrække om depression. Der er tale om 8 kurser á 2 timer fordelt på landsplan (se afsnit nedenfor)

Arbejdsmarkedet Konferencer afholdt regionalt i samarbejde med Cabi

National konference i november 2014

Der et udviklet en værktøjskasse og trænet særligt ambassadørkorps Unge Kampagneindsats forår 2013 og forår 2015

Regionalt er man stillet frit til at være i dialog med skoler og uddannelsesinstitu-tioner

Tværgående samarbejde med andre indsatser på området

Konfirmandpakke m.m.

Befolkningen Kaffesalonen på bibliotekerne - startede i Hovedstaden med positiv evaluering af, hvorfor det er fortsat i andre regioner

Festivaldeltagelse og offentlige arrangementer, bl.a. i relation til Verdens Mentale Sundhedsdag 10/10 i alle regioner (se afsnit nedenfor)

Kilde: EN AF OS-sekretariatet

Ud over disse mere strukturerede aktiviteter er der i landsindsatsen også mulighed for at afholde aktiviteter, der ikke nødvendigvis findes i konceptkataloget eller i de mere målret-tede indsatser.

Efter denne præsentation af de overordnede rammer for aktiviteterne i EN AF OS præsente-res der i dette kapitel data for de konkrete aktiviteter. Først kommer et afsnit (afsnit 3.2), der giver eksempler på fire forskellige slags aktiviteter. Formålet med dette afsnit er at give læseren en introduktion til, hvordan aktiviteter i regi af EN AF OS kan se ud. Derefter følger to afsnit, hvor omfanget af aktiviteter beskrives mere kvantitativt. I afsnit 3.3 præ-senteres data om alle de aktiviteter, der har været annonceret på hjemmesiden www.en-af-os.dk via arrangementskalenderen fra landsindsatsens start og frem til og med den 31.

oktober 2014. Og i afsnit 3.4 præsenteres de data, der er registreret i den interne aktivi-tetsregistrering. Denne omfatter aktiviteter, hvor sekretariatet og de regionale

koordinato-rer har bidraget i perioden 1. januar til 31. oktober 2014. Der er overvejende tale om så-kaldte ”ambushing”-aktiviteter, som ikke figurerer på hjemmesiden – fx fordi arrangemen-tet ikke er offentligt, eller fordi arrangørerne ikke er en del af landsindsatsen.