• Ingen resultater fundet

EN AF OS-sekretariatet

6 EN AF OS-indsatsens organisering

6.5 EN AF OS-sekretariatet

Oplevelsen er, på tværs af alle interviews, at sekretariatet har en helt central rolle som igangsætter og spilfordeler i EN AF OS-projektorganisationen. Dette er også afspejlet i de gennemførte interview, hvor sekretariatets arbejdsvilkår, opgavevaretagelse og fremadret-tede rolle har optaget de fleste deltagere. Derfor sammenfatter vi først samarbejdsparter-nes perspektiver på sekretariatet, hvorefter vi supplerer med pointer fra sekretariatet selv.

6.5.1 Sekretariatet har mange styrker

Ligesom styregruppen lægger et stort flertal af interviewpersonerne vægt på, at sekretaria-tet – nogle gange under vanskelige arbejdsvilkår – har leveret en stor arbejdsindsats på det nationale niveau. Sekretariatet tillægges derfor en stor del af æren for, at EN AF OS i dag opleves som en succes. Som illustreret i nedenstående citat er der også mange, der ser undersøgelsen som en anledning til at viderebringe denne ros og anerkendelse til se-kretariatet:

De har simpelthen knoklet røven ud af bukserne, og det er så imponerende, det de har nået!

I forlængelse af ovenstående peger interviewdeltagerne på, at sekretariatet har en række kvaliteter, som er af stor betydning for landsindsatsen. Det handler for det første om, at sekretariatets medarbejdere har en dyb og relevant faglig viden om psykiatriområdet samt et godt netværk, som aktivt bliver brugt til at åbne døre for landsindsatsen. For det andet peges der på sekretariatets engagement og vedholdenhed i forhold til at forbedre forholde-ne for psykisk syge og deres pårørende. For det tredje opleves sekretariatet, på det kon-krete plan, som hjælpsomt og imødekommende, når dets mange samarbejdsparter har brug for hjælp.

6.5.2 Sekretariatets arbejdsvilkår, bemanding og kompetencer

Det fremgår dog også, at der har været – og stadig er – udfordringer for sekretariatets opgave med at binde aktiviteter og aktører sammen på tværs af kampagneorganisationen.

Udfordringerne knytter sig dels til matchet mellem landsindsatsens vidtforgrenede organi-sering og sekretariatets arbejdsvilkår og ressourcer, dels til at der i nogle sammenhænge har været konfliktende/uklare forventninger til opgavedelingen mellem sekretariatet og de øvrige parter i landsindsatsen.

I forhold til den første udfordring udgør et for stort arbejdspres, for mange korte deadlines og deraf følgende stress en rød tråd i dialogen om sekretariatet. Dette knytter sig især til opstarten af landsindsatsen, hvor sekretariatet på samme tid havde til opgave at opbygge projektorganisationen, udvikle EN AF OS’ fem indsatsområder og igangsætte konkrete akti-viteter. Interviewpersonerne peger i den forbindelse på, at sekretariatets arbejdspres samt det tempo, landsindsatsen er realiseret i, har haft negative konsekvenser for det regionale og lokale niveaus oplevelse af kampagnesamarbejdet. Som konkrete eksempler nævnes:

• Det er ikke altid lykkedes at involvere frivillige/ambassadører i afholdelse af oplæg og bemanding af stande til relevante arrangementer, som sekretariatet har deltaget i, fordi der ikke har været tid og ressourcer til at organisere deltagelsen

• De frivillige organisationer – fx i forhold til at finde ambassadører, der kan deltage i arrangementer med sekretariatet, eller i forhold til at aktivere frivillige i events – har oplevet at blive pålagt opgaver med korte deadlines, som de har haft svært ved at imø-dekomme15

• Ansvarsfordelingen for de ambassadører, der bistår sekretariatet på Folkemødet og lig-nende arrangementer, for enkelte repræsentanter, har været uklar i forhold til, hvem der har ansvaret for at forberede og debriefe ambassadørerne

• Aftalte deadlines for lancering af indsatsområder samt udsendelse af det materiale, der skulle understøtte lanceringen, er blevet udskudt med kort varsel16

• Nogle møder og processer har været præget af, at det primært er information og færdi-ge løsninfærdi-ger, der præsenteres for de involverede aktører.

Med afsæt i de oplevede udfordringer bliver det foreslået at udvide sekretariatet – ud fra en forventning om, at det vil give bedre forudsætninger for at løse de mange opgaver på nati-onalt niveau, samtidig med at landsindsatsens regionale og lokale niveauer understøttes.

Der er dog også interviewdeltagere, som vurderer, at løsningen i højere grad handler om at prioritere sekretariatets opgaver end at tilføre flere ressourcer. Disse interviewdeltagere vurderer, at landsindsatsens organisering og sekretariatets rolle i denne giver en dobbelt udfordring. Udfordringen består på den ene side i, at sekretariatet skal række ud til en stor mængde potentielle samarbejdsparter med forskellige tilgange, ressourcer og ønsker til landsindsatsen. På den anden side udgør sekretariatet landsindsatsens mest tydelige fixpunkt, hvortil de mange samarbejdspartnere kan vende sig, når der er noget de skal have hjælp med.

Dette åbner op for, at sekretariatet mødes af mange forskellige forventninger om støtte og samarbejde, som skaber et krydspres i forhold til de nationale opgaver. I den forbindelse er der en oplevelse af, at sekretariatet i mange sammenhænge ender med at få/tage ansvar for opgaver, der egentlig burde løses andre steder i projektorganisationen. Dels fordi de bliver bedt om det, og dels for at løse opgaver, der ellers ikke ville blive varetaget. Derfor peges der på et behov for, at sekretariatet i højere grad bliver klædt på til at give slip på opgaver, samt at samarbejdsparterne i højere grad bliver vidende om og accepterer græn-serne for, hvad sekretariatet kan og skal engagere sig i. Interviewene afdækker imidlertid ikke forslag til, hvem og hvordan dette konkret kan ske.

6.5.3 Perspektiver fra (det udvidede) sekretariat

Medarbejderne i sekretariatet deler langt hen ad vejen omgivelsernes perspektiver på de udfordringer, der følger med landsindsatsens organisering og sekretariatets rolle i denne.

Ud over at opstarten af landsindsatsen har været meget arbejdskrævende, er det en gen-nemgående udfordring for sekretariatet at opretholde en fornuftig balance mellem opgaver på nationalt niveau og støtte/udvikling af landsindsatsen på regionalt og lokalt niveau. Det-te afspejles i, at det er tilsvarende vanskeligt at opretholde en velfungerende balance mel-lem arbejde og fritid.

15 Som konkret eksempel nævnes lanceringen af ungeindsatsen. Her peger sekretariatet på, at der var lavet procesaftaler i god tid, men at disse ikke var formidlet som aftalt af PsykiatriNetværket.

16 Det konkrete eksempel, der tages udgangspunkt i, er lanceringen af ungeindsatsen. Det skal i den for-bindelse understreges, at forsinkelsen opstod i det kommunikationsbureau, der skulle levere kampag-nematerialet.

Sekretariatets oplevelse af for mange opgaver og arbejdspres hænger bl.a. sammen med em oplevelse af, at der er en ulige balance mellem samarbejdsparternes krav og forvent-ninger til sekretariatet og sekretariatets mulighed for at stille modkrav. I den forbindelse har det i en række sammenhænge været nødvendigt for sekretariatet at holde fast i, at det formelt er styregruppen, som er sekretariatets arbejdsgiver – frem for landsindsatsens øv-rige aktører og interessenter.

Sekretariatet oplever det også som en særlig udfordring at skabe en tilstrækkelig grad af engagement og ejerskab til landsindsatsen på tværs af landsindsatsens forskellige nationa-le, regionale og lokale aktører og interesser. Denne udfordring knytter sig både til forskellig regional organisering, som giver variation i, hvor langt landsindsatsen når ud i de enkelte regioner, og til at PsykiatriNetværkets organisationers bidrag og indstilling til landsindsat-sen varierer. Dette gælder i forhold til dels ejerskabet til landsindsatlandsindsat-sen og de afledte akti-viteter, dels det at kunne håndtere den uforudsigelighed og det behov for fleksibilitet, som er forbundet med kampagnearbejde sammenlignet med driftsopgaver.

Sekretariatet har – sammen med styregruppen – bl.a. søgt at adressere udfordringerne ved at udarbejde samarbejdsaftaler og notater, der tydeliggør opgaver og ansvarsfordelingen mellem fx sekretariatet og det regionale niveau. Samtidig er der afholdt møder med Psyki-atriNetværket, hvor samarbejdet og mulighederne for at styrke dette er blevet drøftet17. Oplevelsen er, at disse initiativer har været nyttige, men det står også klart, at tiltagene ikke alene løser udfordringerne omkring samarbejde og ejerskab til landsindsatsen. Sekre-tariatet oplever således fortsat, at PsykiatriNetværkets organisationer har svært ved at engagere deres bagland i EN AF OS samt at det er svært at få tilbagemeldinger vedrørende samarbejdet fra PsykiatriNetværket.

På baggrund af ovenstående ser sekretariatet det som et vigtigt fremadrettet satsningsom-råde at skabe en kampagneorganisering, der giver de frivillige organisationer bedre mulig-hed for at løfte de organisatoriske opgaver, der følger med kampagnesamarbejdet. Sekre-tariatet peger i den forbindelse på, at de organisatoriske opgaver er svære for mange af de frivillige organisationer, som har nok at gøre med at klare deres kerneopgaver over for egne medlemmer. Hvis meningen er, at de frivillige organisationer mere reelt skal bidrage til landsindsatsen, foreslås det derfor, at der afsættes økonomiske midler, som kan under-støtte organisationernes EN AF OS-aktiviteter.

Endelig ser sekretariatet – på samme måde som styregruppen – et behov for at styrke EN AF OS-forankring i kommuner og relevante ministerier. Dette er særligt relevant i forhold til indsatsområdet vedrørende arbejdsmarkedet, hvor det opleves, at landsindsatsen hidtil har haft vanskeligt ved at få opbakning hos centrale aktører.

17 For at adressere disse udfordringer udarbejdede det nationale sekretariat i 2013 notatet ”Nemme og lidt mere krævende veje til at synliggøre og bidrage til EN AF OS” til PsykiatriNetværket (se evt. bilag 3).

Derudover deltager sekretariat med orientering om EN AF OS i PsykiatriNetværket, når det bliver ind-budt hertil, ligesom sekretariatet hvert år har stand og dialoggruppe på PsykiatriNetværkets psykiatri-topmøde i oktober. Endelig tog sekretariatet i maj 2014 initiativ til et møde med PsykiatriNetværkets organisationer og de regionale koordinatorer for at drøfte mulighederne for at styrke samspillet mellem det regionale og det lokale niveau. I forlængelse af dette arbejdes der p.t. på at afholde en inspirati-onsdag for PsykiatriNetværkets organisationer, med fokus på hvad der skal til, for at EN AF OS giver mening for hver enkelt organisations medlemmer.

6.6 EN AF OS-indsatsens samspil med PsykiatriNetværkets