Ved den Erslev’ske omordning efter proveniens o. 1920 bevare
des skabsordningen fra det 18. årh. nogenlunde intakt. I 1980 blev dokumenter til og med 1450 flyttet til Middelaldersamlin
gen. Ny kronologisk række, se s. 49.
Registrering: Seddelreg. II. Folioreg. 10 og 12. Kronologisk Fortegnelse over Rigsarkivets Pergamentsbreve og ældre Papirs
breve I—III (folioreg. 230).
Middelaldersamlingen. Ny kronologisk række: 25.1.1320 (Rigets arkiv: B l Håndfæstninger). - Christoffer 2.s håndfæstning, som er den ældst bevarede. Det meget brede dokument har 21 seglsnit, men kun to seglremme med minimale rester a f seglene er bevaret. Dokumentet er udstedt i Viborg, hvor rigets bedste mænd var kom met sammen med folket til valg a f ny konge. I 37 paragraffer fastslås de forskellige stænders rettigheder, og til sidst bestemmes, at ingen nye love kan udste- udstedes undtagen med hele rigets samtykke på »parlamentum generale«, dvs.
danehof. (Udg: Dipi. Dan. 2 VIII nr. 176, overs. fra latin D RB smst.)
B 1 Håndfæstninger 1466—1650
Christoffer 2.s håndfæstning 1320, Olufs 1376 og Christian l.s 1448 samt Valdemar 4. Atterdags landefred 1360 og Christoffer af Bayerns kongeed 1440 er i Middelaldersamlingen. Ny krono
logisk række.
Indhold: Christian l.s fornyede håndfæstning 1466. Hans’
håndfæstning og Halmstad reces 1483. Christian 2.s håndfæst
ning, recesser og love 1513-22. Frederik l.s håndfæstninger 1523 og Odense reces 1527. Christian 3.s forpligtelsesbrev 1534, for sønnen 1542, håndfæstning 1536, københavnske recesser 1535 og 1536. Frederik 2.s håndfæstning 1559 og reces 1580.
Christian 4.s håndfæstning 1596 og reces 1608. Frederik 3.s løf
ter og håndfæstning 1648 (kasseret 1660) samt reverser til bor
gerskab og universitet 1650.
Hjælpemidler og litteratur: Samtlige håndfæstninger er udgivet i Aarsberetninger fra det kgl. Geheimearchiv II: Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter, Bidrag til Dansk Hi
storie a f utrykte Kilder, 1856-58, s. 1-150 (reproudg. 1974). E.
Kroman (udg): Den danske rigslovgivning indtil 1400, 1971.
Kongehusets og rigets arkiv 81
B 2 Hyldinger 1467-1656
Hyldinger nr. 1-9 1376-1448 er i Middelaldersamlingen. Ny kronologisk række.
Indhold: Hyldinger af Christian l.s søn Hans 1467 (nr. 10-12), af Hans’ søn Christian 1487, 1491 og 1512 (nr. 13-15a). Nogle adeliges forpligtelse til Frederik 1. 1525. Hyldinger af Christian 3. 1534-36 (nr. 15b, 16-21 m. undernumre, 22-23). Hyldinger af Christian 3.s søn Frederik 1536 og 1542 (nr. 24-25). Rigsrå
dets og kongens reverser om kongevalg, hvis Frederik 2. ingen søn efterlader sig 1575 (nr. 26-28). Hyldinger af prins Christian, danske 1580 (nr. 29-36), norsk 1582 (nr. 37), fuldmagter 1584 (nr. 38-51 m. undernumre), hyldinger 1584 (nr. 52-55), vedtægt om rigets bestyrelse 1588 (nr. 56), norsk hylding 1591 (nr. 57), norske fuldmagter 1591 (nr. 5 8 -6 0 m. undernumre). Christian 4. s brev samt fuldmagter til hylding af prins Christian 1608 (nr.
61-73, nogle m. undernumre), fuldmagter 1610 (nr. 74-93 m.
undernumre). Rigsrådets brev samt fuldmagter til hylding af Frederik 3. 1648 (nr. 94-115 m. undernumre) og Frederik 3.s revers 1648 (nr. 116). Fuldmagter til prins Christians valg 1650 (nr. 117-20 m. undemumre) og hans hylding 1655 (nr. 121-29 m. undernumre) samt norske fuldmagter 1656 (nr. 130-32 m.
undernumre).
Hjælpemidler og litteratur: En del af de ældre dokumenter er trykt i C. F. Allen (udg): Breve og Aktstykker t i l ... Christian Ils og Frederik Is Historie, 1874 samt i Danske Magazin. Kr. Erslev:
Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian I V ’s Tid, 1883-90. C. Rise Hansen: A ktstyk
ker . . . i Frederik HT s tid, 1959-75.
B 3 Unionen
Omfattede kun unionsbrevene, Kalmar 1397 og vidisse 1425, som alle er flyttet til Middelaldersamlingen. Ny kronologisk ræk
ke. Jf. D 14 s. 100.
6
82 Kongehusets og rigets arkiv
B 4 Bispernes afsættelse 1536-1542
Registrering: Seddelreg. II. Folioreg. 12.
Indhold: En række rigsråders breve af 12.8. og 28.10.1536, Jo
akim Rønnows brev 14.8., Malmø bys 24.8., Christian 3.s ordi
nans 30.10. samt Anders Billes, Otte Krumpens og Martin Lu
thers breve 2.12. og Niels Billes 8.12.1536. De afsatte gejstliges forpligtelsesbreve 1537, 1538 og 1542.
Hjælpemidler og litteratur: Bjørn Kornerup: Reformationen i Danmark. Gengivelser a f Aktstykker og Breve. Fra Rigsarkivets Samlinger I, 1936. Kai Hørby: Reformationen i Danmark. Kil
der, 1972.
Kongehusets og rigets arkiv: B4 Bispernes afsættelse, 2.12.1536 (gi. sign: Danske gejstlige sager 63). - Martin Luther udtrykker i et egenhændigt brev til Christian 3. sin glæde over bisperegimentets afskaffelse, men beder kongen la
de kirkerne beholde tilstrækkelig indtægt til, at præster og kirker kan behørigt forsørges og forsy
nes. På bagsiden er foruden adressen Luthers overklæbede signetaftryk.
Kongehusets og rigets arkiv 83
B 5 Rigsråd og stænder 1436—1676
Den ældre arkivgruppe »Rigens Raads Breve«, som omfattede 62 numre, folioreg. 10 s. 237-56, stammede stort set fra rigs
rådsarkiver, men var i løbet af det 19. årh. blevet suppleret med adskillige dokumenter andre steder fra. I 1922-23 omordnede Will. Christensen samlingen, udskilte en del dokumenter, hvoraf hovedparten blev anbragt i de adelige privatarkiver, mens en
kelte stykker flyttedes til Danske kancellis arkiv. Til gengæld hentedes adskillige dokumenter fra andre samlinger og indlem
medes i gruppen, som fik den overordnede betegnelse: Rigsråd og stænder. I forbindelse med omordningen foretog Will. Chri
stensen en række administrationshistoriske undersøgelser, som han har gjort rede for i folioreg. 159, trykt i Arkiv, 1967, s.
129-36. Som registratur er folioreg. 159 imidlertid yderst sum
marisk, og folioreg. 10 er uanvendelig, da den kun omfatter en beskeden del af det nuværende arkivfond. En registratur svaren
de til Will. Christensens underopdelinger i grupperne a -e (se ndf.) mangler således, men afhjælpes af, at dokumenterne er registreret i seddelreg. II—III i en fortløbende kronologisk række med henvisning til de grupper, hvori dokumenterne er placeret.
Registrering: Folioreg. 10 s. 237-56 (ufuldstændig). Seddelreg.
II—III. Folioreg. 159 (se ovf).
Indhold: a. Rigsrådets arkiv. b. Den fynske adels arkiv. c. Fynske og andre landkommissærers arkiv. d. Kancelliets samling af rigs
rådserklæringer. e. Forskelligt vedrørende rigsråd og stænder.
I fortsættelse af Will. Christensens undergrupper er opstillet de bevarede Landebøger 1638-53, fortrinsvis fra Sjælland, og Ind
komne breve til rigshofmester Joachim Gersdorff 1643-61, som er registreret i seddelreg. II—III.
Bortset fra et mindre antal pergamenter er langt størstedelen af dokumenterne papirsbreve, originale såvel som afskrifter.
I gruppe e. Forskelligt vedrørende rigsråd og stænder ligger fortsat afskrifter af dokumenter 1438-39 om Erik af Pommerns afsættelse, hvoraf gruppens begyndelsesår 1438, som ellers ville være 1467-68. Et originalt dokument fra 1442 er flyttet til Mid
delaldersamlingen. Ny kronologisk række.
Kongehusets og rigets arkiv 85 Hjælpemidler og litteratur: En væsentlig del af dokumenterne fra perioden 1588-1653 er trykt i de af Erslev og Rise Hansen udgivne » A ktstykker...« (se Hyldinger ovf. s. 00). Blandt den nyere litteratur, som bygger på dette materiale, kan nævnes Jens Engberg: Det 17. århundredes generelle politiske krise og striden mellem det danske rigsråd og landkommissærerne 1647—49, For
tid og nutid XXIV, 1969-71, s. 388-411.
B 6 Forfatninger 1665—1953
Gruppen er oprettet ved nedtagningen af Rigsarkivets perma
nente udstilling i 1971. Jf. folioreg. 280.
Indhold: Kongeloven 1665. Grundlovene 1849, 1863, 1866, 1915 og 1953. Ophævelse 1965 af 1863-grundloven. Ophævelse 1866 af grundlovsbestemmelserne 1855.
Hjælpemidler og litteratur: A. D. Jørgensen: Kongeloven og dens Forhistorie, 1886 (reproudg. 1973). Knud Fabricius: Kongelo
ven, 1920. Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske forfat
ningslove, 1958.
INDRE FORHOLD
Arkivalierne i gruppen Indre forhold (C) stammer utvivlsomt fortrinsvis fra centraladministrationen. Man har dog stort set af
stået fra forsøg på at (r)etablere en ordning efter proveniens og har i stedet bevaret den gamle emnemæssige ordning. Det gælder både for de grupper, hvor de ældre betegnelser som »Domme«,
»Processer« og »Gældsbreve og kvitteringer« er bibeholdt, og for de grupper, hvis betegnelse er blevet ændret, som »Adkomst- breve« til afløsning af »Skøder« og »Mageskifter«. Fra de to sidstnævnte grupper er dog de af kronen udleverede skøder ud
taget og indordnet i privatarkiverne.
Kongehusets og rigets arkiv: B6 Forfatninger, Grundloven 5.6.1915, s. 1. — Tek
sten er kalligraferet i maj 1915 a f tegneren Poul Sæbye som medarbejder hos bogkunstneren Kr. Kongstad, der lod sig inspirere til rankemotivet a f kalkmale
rierne i karmeliterklosteret i Helsingør. Seglkapslen i sølv er udført hos Georg Jensen.
86 Kongehusets og rigets arkiv
C 1 Forholdet til gejstligheden 1460—1533, udat.
Fragmenter af synodalstatutter [1374-91] og Martin 5.s bulle 1419 om oprettelse af et universitet er flyttet til Middelalder
samlingen. Ny kronologisk række, se s. 49.
Registrering: Seddelreg. III. Kronologisk Fortegnelse over Rigs
arkivets Pergamentsbreve og ældre Papirsbreve I—III (folioreg.
230).
Indhold: Pavebuller 1462-79, 1485, 1521 og 1523. Henvendel
ser til paven fra Frederik 1. 1523, udat., fra rigsrådet og Lunde kapitel 1532. Div. overenskomster mellem kongen og gejstlighe
den samt visse gejstlige personers forpligtelsesbreve 1460, 1484, 1486-1521 og 1527-33. Breve fra, til og om Joh. Archimboldus 1516-19.
Hjælpemidler og litteratur: A. Krarup og Johs. Lindbæk (udg):
Acta pontificum Danica I I I - VII, 1908-43. Johs. Lindbæk: Pa
vernes Forhold til Danmark under Kongerne Kristian I og Hans, 1907.
C 2 Love 1521—1776
Gruppen Love omfatter Christian 2.s lovarbejder, Frederik l.s, Christian 3.s og Frederik 2.s recesser samt pragthåndskrifter af senere love.
Registrering: Seddelreg. III (ufuldstændig).
Indhold: Christian 2.s love 1521-22. Frederik l.s reces, Odense 1527. Christian 3.s recesser, Kbh. 1547, Dronningborg 1551 og Kolding 1558. Frederik 2.s gårdsret 1562 og recesser, Kbh. 1569 og Kalundborg 1576.
Christian 5.s Danske lov 1683 (forarbejder i DK: A139-140).
Kirkeritualet 1685 (forarbejder i DK: A141). Indfødsretten 1776.
Hjælpemidler og litteratur: Christian 2.s lovarbejder er ufuld
stændigt udgivet, men i nyere tid behandlet i artikler af J. Hvidt- feldt, J. Pasternak og M. Rathsack, jf. Kai Hørby: Danmarks
Kongehusets og rigets arkiv 87 Historie bd. 2,1 s. 241 og bogliste i bd. 2,2, 1979. H. F. Rørdam
(udg): Danske Kirkelove 1536-1683 I—III, 1883-89. V. A. Se
cher (udg): Corpus Constitutionum Daniæ. Forordninger, Re
cesser, og andre kgl. Breve Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660, bd. 1-6, 1887-1918. V. A. Secher (udg): Kong Christian den Femtis Danske Lov, 2. udg., 1911. Indføds-retten 15. januar 1776, Udstilling i anledning a f 200-årsdagen, Rigsar
kivet 1976.
C 3 Domme m.v. 1459—1662
Gruppen Domme er uden proveniensmæssig enhed. Den består af såvel rigsråds- som rettertings- og landstingsdomme samt en
kelte herredstings- og bytingsdomme svarende til den Thorke- linske gruppe af samme navn, som oprindeligt har hørt hjemme i kancelliet, jf. VA I (1. udg) s. 176. Gruppen er senere suppleret med en række tingsvidner afleveret fra statsarkivet i Kiel 1937, enkelte dokumenter afleveret fra Sverige 1929 og fra Norge 1939 samt en række orfejdebreve mm., som tidligere har været i Gemeinschaftliches Archiv.
Nogle få dokumenter 1355-1450 er flyttet til Middelalder
samlingen. Ny kronologisk række.
Registrering: Seddelreg. III (ufuldstændig). Folioreg. 10 s.
265-309. Alle dokumenter til 1560 er indført i folioreg. 230:
Kronologisk Fortegnelse over Rigsarkivets Pergamentsbreve og ældre Papirsbreve I—III; fra 1561 gælder dette kun pergamenter
ne. Der er omtrent lige mange pergaments- og papirsbreve.
Indhold: Rigsrådsdomme 1459-1616, bl.a. konfiskation af Axelsønnernes gods 1468, af Poul Laxmands gods 1502, af Niels Brahes gods 1525, mod fru Sofie, Jakob Hardenbergs, for ulovlig øksnehandel 1557, dom over Peder Oxe 1558, over fru Anne Lykke for ulovligt fiskeri 1574, dødsdomme over Palle Friis for mord og Hans Munk for blodskam og kætteri 1616. Landstings
domme 1468 om ulovlig fængsling, 1562 om vikargods tilhøren
de Albani kirke i Odense, m.fl. Orfejdebreve 1475-1529. Sø
retsdom 1477. Byretsdomme 1480-1548. Tingsvidner 1483-1578, fortrinsvis fra sønderjyske herredsting. Rettertings- domme 1484-1646. D et svenske rigsråds domme 1484, at Bir
gitte Olufsdatter Thott skal beholde sit morgengavegods.
Vid-88 Kongehusets og rigets arkiv
nesbyrd om Poul Laxmand 1513. En række forlig, fortrinsvis mellem kronen og adelsmænd, og forpligtelsesbreve fra adskillige personer til kongen 1489-1615. Undersøgelsessag mod Gert v.
Münster 1539. Borgmester Hans Sørensens benådning 1662.
Hjælpemidler og litteratur: Adskillige domme er trykt i Danske Magazin og juridiske tidsskrifter. De få rettertingsdomme kan muligvis findes trykt i Kolderup-Rosenvinges, Sechers og Troels Dahlerups udgaver af rettertingsdomme (se s. 153f). Enkelte domme er medtaget i E. Reitzel-Nielsen og Ole Fenger (udg):
Danske Domme 1375—1662. De private domssamlinger I—III (1375-1581), 1978-79.
C 4 Processer 1662—1772 Processer fra enevældens første tid
Registrering: I fortsættelse af »Domme etc.« er der i folioreg. 10 en række sager mod embedsmænd samt Ulrik Frederik Gylden
løves skilsmissesag.
Indhold: Den af generalfiskal Søren Kornerup 1661 mod Kai Lykke rejste sag for majestætsforbrydelse. Højesteretsdom med tilhørende akter. (Behandlingen af konfiskationsboet er i Rtk.
216.302-08, jf. Rtk. 2215.29.) Sagen mod Søren Kornerup for at have ladet Kai Lykkes delefoged på Rantzausholm henrette, skønt uskyldig. - Sagen mod kammertjener Jacob Pedersen 1669. - Ulrik Frederik Gyldenløves skilsmissesag fra Marie Grubbe 1670 med dele af hans privatarkiv (hans øvrige arkiv, se Kongehuset s. 70). - Sagen mod storkansler greve Peter Grif- fenfeldt 1676-77 tillige med hans privatarkiv 166Iff. - Sagen 1678-79 mod general Frederik v. Arenstorff for udfaldet af den skånske krig. - Sagen mod gehejmeråd Oluf Rosenkrantz 1681-82 på grund af hans skrift til forsvar for den gamle, danske adel.
Hjælpemidler og litteratur: Johs. Lindbæk (udg): Aktstykker og Oplysning til Statskollegiets Historie 1660-1676 I—II, 1903-10.
A. D. Jørgensen: Peter Schumacher Griffenfeldt I-II, 1893-94.
E. Marquard (udg): Kgl. Kammerregnskaber fra Frederik III og Christian Vs Tid, 1918. K. C. Rockstroh: Udviklingen a f den nationale Hær II, 1916. - Jf. i øvrigt litt.henvisninger i Dansk biografisk Leksikon 3. (og 2.) udg.
Kongehusets og rigets arkiv 89
Inkvisitionskommissionen 1772
Efter arrestationen af Struensee og Brandt m.fl. natten til 17.1.1772 blev der 20.1.1772 nedsat en kommission, hvis første opgave var at gennemgå de arresteredes papirer, derpå at foreta
ge undersøgelser for sluttelig at påkende, hvilken straf de skyldi
ge efter loven burde idømmes. Kommissionen arbejdede i dagli
ge møder og afsluttede afhøringerne i slutningen af marts, hvor
efter dommen blev afsagt 25.4.1772. Ved reskript 12.6.1772 bestemtes, at kommissionens protokoller og originale doku
menter skulle henlægges i Gehejmearkivet og forsegles, efter at der var taget afskrifter, som ligeledes under forsegling skulle anbringes i Danske Kancellis arkiv. Derfra blev afskrifterne 1811 afleveret til Gehejmearkivet og anbragt sammen med den for
seglede kuffert med originalerne. Alt forblev urørt indtil åbnin
gen 1883.
Registrering: Seddelreg. af A. D. Jørgensen 1883, senere med tilføjelser og rettelser af A. Thiset. Afløst af en ny seddelreg., som udarbejdedes 1914 af Holger Hansen, svarende til den nu
værende ordning og opstilling, trykt i ndf. nævnte udgave s.
XXXVIII-LXXIII.
Indhold: Forhandlingsprotokol og indkomne breve. Forhørs
protokoller og justitssager. J. Fr. Struensees, C. A. Struensees og E. Gählers papirer. Regnskaber og tillæg.
Hjælpemidler og litteratur: Holger Hansen (udg): Inkvisitions
kommissionen a f 20. januar 1772. Udvalg a f dens Papirer I-V , 1927-41.
C 5 Len
Ordet »len« dækker over forskellige begreber før og efter ene
vælden. I middelalderen varetog den kgl. »høvedsmand« eller
»embedsmand« bestyrelsen af krongodset og ledingsvæsenet i et len, dvs. et større eller mindre geografisk afgrænset område.
Dette gjaldt i det væsentlige også de i det 13. og 14. årh. flore
rende fyrstelen, som sjældent var arvelige og til stadighed skifte
de område. Kun Slesvig kom til at danne en undtagelse; her skete der efterhånden en adskillelse fra Kongeriget med en særlig for
valtning, som blev udgangspunkt for Hertugdømmernes specielle
90 Kongehusets og rigets arkiv
administrative forhold. I det øvrige Danmark omorganiseredes lensvæsenet under Christian 3. og Frederik 2., så at lensmanden fik flere og flere administrative opgaver inden for lokaladmini
strationen og efterhånden blev kongens og centraladministratio
nens lokale repræsentant og direkte overordnet i forhold til underordnede lokale myndigheder. Enevældens indførelse og kollegialstyret efter 1660 betød ikke noget brud, blot skiftedes navnene len og lensmand ud med amt og amtmand. Tyngde
punktet i denne administration ændrededes dog ved det store bortsalg af krongods i årene efter 1660.
Samtidig fik »len« en anden betydning med de grevelige og friherrelige privilegier 1671. Fra da af betød len adeligt gods med visse privilegier og særlige arveregler, så at lenssager efter 1671 oftest vedrører statsmagtens tilsyn med eller oprettelse af len, stamhuse og fideikommisser.
Dokumenterne før 1660 stammer næsten alle fra den opløste samling Topografisk samling, pergament, mens sagerne yngre end 1660 nogenlunde svarer til afsnittet »Danske Lehnssager« i folioreg. 10.
Lenssager indtil 1660
Registrering: Seddelreg. IV. Alle dokumenter er indført i Kro
nologisk Fortegnelse ... (folioreg. 230).
Indhold: Lensbreve 1396, 1399, 1401, 1405, 1406 og 1414 er overført til Middelaldersamlingen. Ny kronologisk række.
Breve vedr. Abrahamstrup 1469 og 1525, Sölvesborg 1470, Lønborg birk 1477 og 1494, gården Øland 1477, Varberg 1477, Århus by 1486, Dronningholm 1492, Nygård, Odshrd. 1493-94, Jungshoved 1494, svenske len 1499, 1519-20, Skanderborg 1516, Segeberg 1521-22, Hammershus 1522, Gotland 1525-27, 1530- 42 div. år., Holbækgård, Rougsø hrd. 1529, Trøjborg 1531- 32, Malmø 1536, 1541-42, Helsingborg 1536, Vandfuld hrd. 1537, Flyinge 1540, Hvidøre 1545, Vildsted gård 1562, Paddeborg 1569-70, Färs hrd., Slagelse St. Jørgens hospital, Åhus hospital og 0 . Velling birk 1569, Rugård, Ørbæk og D a
lum kloster 1571, Lundenæs 1572 og Gladsax 1578.
Se endvidere DK: B24, B164 II, B167, B181.
Kongehusets og rigets arkiv 91
Lenssager efter 1660
Registrering: Seddelreg IV. Folioreg. 10.
Indhold: Kongebreve 1672-90. Jordebog for friherreskabet Vintersborg 1673. Fru v. Viereggs forlening med Antvorskov, med jordebøger 1703-04. - Se endvidere Arkivalier vedr. lens
væsenet (»Lensarkivet«, Danske kancelli) s. 174-76.
Elefant- og Dannebrogordenens statutter 1693. Mathildeor- denens statutter 1771. - Se endvidere Ordenssekretæren og O r
denskapitlet s. 133.
C 6 Adkomster 1451-1734
Gruppen Adkomster er præget af, at pergament - også efter 1700 - vedblev at være det foretrukne dokumentmateriale til skødebreve.
For den ældre dels vedkommende består gruppen fortrinsvis af dokumenter fra den nu opløste Topografisk samling, pergament, mens de yngre dokumenter især stammer fra gruppen »Skøder, Mageskifter etc«. Adkomster indtil 1523 var tidligere - forment
lig begrundet i den ældre henlæggelse - delt i hovedgrupperne købstadgods og landgods, som igen var underopdelt i en række ikke altid logisk adskilte topografiske områder. Kun gruppen
»Sverige« havde en velmotiveret afgrænsning, idet den indeholdt de adkomstbreve på svensk gods, især fra årene 1350-1400, som kronen fik i hænde ved dronning Margretes store godsreduktion.
D er er aldrig sket nogen samlet registrering af disse breve, og de er nu indordnet sammen med alle andre middelalderbreve til og med 1450 i Middelaldersamlingen. Ny kronologisk række. Her er også de mange danske adkomstbreve til 1450 henlagt, mens do
kumenterne for perioden 1451-1523, som kun omfattede dan
ske adkomster, uanset tidligere underopdelinger nu er kronolo
gisk ordnet i C 6 Adkomster. Adkomster efter 1523 er delt i rækker for Danmark, Sønderjylland, Holsten, Ditmarsken og Sverige. En del af de herhen hørende breve er dog i gruppen Særligt stillede landskaber og unionsriger, D 1-3, 6 og 14.
Et stort antal norske adkomster 1332-1669, heriblandt de tal
rige breve på Hannibal Sehesteds norske gods, er afleveret til Norge 1937. Endvidere er mange holstenske adkomster
92 Kongehusets og rigets arkiv
1515-81 og 1684 afleveret til Preussen i henhold til konventi
onen af 1933.
Registrering: Seddelreg. IV (ufuldstændig). Folioreg. 11 (»Skø
der« mv). Alle dokumenter til 1560 er indført i Kronologisk Fortegnelse ... (folioreg. 230).
Indhold: Adkomster 1451-1524. Adkomstbreve: Danmark 1524-1731, Sønderjylland (dvs. Slesvig) 1527-1665, 1734 (se også D 1-2), Holsten 1581-1642 (kun få; de fleste holstenske adkomster er afleveret til Preussen. Se også D 3), Ditmarsken 1579-1706 (en del er afleveret til Preussen. Se også D 6), Sveri
ge 1601, adkomster bilagt jordebøger og regnskaber fra 1590’er- ne på Gørvel Fadersdatter (Sparre)s svenske gods, som indgik i hendes testamentariske overdragelse til den danske krone. De øvrige, meget fåtallige adkomstbreve efter 1450 på svensk gods er i D 14.
Hjælpemidler og litteratur: Will. Christensen (udg): Repertorium diplomaticum regni Danici, 2. rk. I—IX, 1928—39 indeholder udførlige udtog af de utrykte dokumenter 1451-1513 samt hen
visning til tryksteder for de trykte. En oversigt over kronens adkomstbreve er i bd. VIII s. 6-7. Fra 1535 er kronens gods
transaktioner trykt i regestform i L. Laursen og S. Nygaard (udg): Kronens Skøder paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark fra Reformationen til Hutiden I-V (1535-1765),
1892-1955.
En totalregistrering af adkomster 1513-59 er foretaget af Landbohistorisk Selskab, men den planlagte publikation er indtil videre stillet i bero. Seddelmaterialet er deponeret i Institut for Navneforskning, Københavns Universitet, Amager.
C 7 Gældsbreve og kvitteringer 1451—1660 (64)
Dokumenterne i denne gruppe vedrører først og fremmest de danske kongers gældsstiftelse. Den indeholder både papirsbreve og pergamenter, dels fra den opløste »Topografisk Samling. Per
gament«, dels fra andre af de gamle emneordnede rækker. Ved opløsningen af »Gemeinschaftliches Archiv« på Gottorp (se s. 859) blev et stort antal breve overført til denne gruppe. Per
gament- og papirsbreve er nu anbragt mellem hinanden, og da
Kongehusets og rigets arkiv 93 den udtagne række »Kasserede obligationer« (indfriede gælds
breve) langt fra var konsekvent gennemført, er den nu opgivet.
Gruppen er nu ordnet i én kronologisk række. Dokumenterne 1354-1450 er overført til Middelaldersamlingen. Ny kronologisk række.
Registrering: Seddelreg. V.
Indhold: Gældsbreve på pengebeløb, pantebreve, kvitteringer for indfriede lån og indløste panter, mange kasserede gældsbreve i form af gennemskårne pergamenter, tilbagegivet ved ind
frielsen. Et stort antal dokumenter vedrører Christian l.s talrige økonomiske transaktioner. I mange tilfælde hører dokumenterne sammen med sager i A 2 Kongehuset og i Regnskaber indtil 1660, Kieler omslagsregnskaber. - Dokumenterne efter Christi
an l.s tid er jævnt fordelt ca. 1500-1660. Efter 1660 er der et enkelt gældsbrev 1664 fra Frederik 3. til Hannibal Sehested.