Oprindelig var kancelliet det eneste forvaltningsorgan inden for det kgl. myndighedsområde. En kontororganisation findes fra henimod år 1500, efter at forvaltningen fik fastere sæde på Kø
benhavns slot. Fra dette tidspunkt skabtes også en fast bogføring af de udgåede breve i kopibøger, der gav en nødvendig kontrol med de kgl. ekspeditioner. Frederik 1. medbragte ved sin tiltræ
delse sit eget tysksprogede kancelli fra Gottorp, der lededes af en tysk kansler. Fra dette nye kancelli ekspederedes breve, der an
gik Hertugdømmerne og til dels udlandet. Selv om der fra da af eksisterede to forvaltningsorganer, der begge ekspederede breve, ansås det oprindelige kancelli (der senere benævntes Danske kancelli) for det vigtigste. Danske kancelli lededes af kongens kansler, der var medlem af Rigsrådet, derimod udnævntes ikke altid en tysk kansler i tiden frem til 1660. Indtil 1660 var DK det eneste ekspeditionskontor for breve vedr. det kgl. myndigheds
område i Danmark (indtil Kongeåen), Norge, Island og Færøer
ne. Grænserne for den udenrigske korrespondance forblev fly
dende, dog blev breve vedr. Sverige og Rusland ekspederet gen
nem DK, se s. 304. Den daglige leder af kancelliet kaldtes øver
ste sekretær, senere oversekretær.
De udgåede breve blev efter afsendelsen indført efter koncept i kopibogsrækkerne. Breve til embedsmænd o.l. indførtes i de såkaldte »tegneiser« og benævntes lukkede breve eller missiver.
Breve til almenheden indførtes i de såkaldte »registre« og be
nævntes åbne breve. Disse to kopibogsrækker over de kgl. eks
peditioner (dvs. breve underskrevet af kongen) fortsattes til år 1800.
Ved administrationsreformen i 1660 oprettedes en lang række nye kollegier, og samtidig ophørte Danske kancellis og Tyske kancellis eneret på brevudstedelse. DK fik efter 1660 i overve
jende grad overdraget tilsynet med retsvæsenet, amter og køb
stæder samt kirkelige anliggender i Danmark og Norge.
170 Danske kancelli
Ved en instruks i 1670 organiseredes kancelliet som et kollegi
um, men den kollegiale behandling af sagerne satte sig kun svage spor de første mange år. Oprettelsen af et Gehejmekonseil i 1670 medførte, at der blev indskudt et led mellem konge og kancelli.
På visse tidspunkter kunne dette bevirke, at kancelliet kom til at virke som et sekretariat for konseillet. Efter 1700 indførtes et nyt embede, en maître des requêtes, der skulle registrere de indkom
ne ansøgninger (requêtes). Det kom aldrig til at fungere konsek
vent, men det bliver lettere herefter at finde frem til indkomne sager. Efter 1685 indførtes tillige den ordning, at kancelliet på egen hånd ekspederede visse rutinesager i kongens navn, de så
kaldte kancelliekspeditioner. Antallet af disse sager stiger stærkt ned gennem tiden.
En meget stor del af kancelliets virksomhed bestod i behand
ling af ansøgninger om begunstigelser. Disse ansøgninger blev grovinddelt i 1) embedsansøgninger (gejstlige og verdslige) og 2) anmodninger om bevillinger og bestallinger mm. D et ene sæt blev bogført som gratialsager, det andet som suppliksager. An
søgninger kunne naturligvis også dreje sig om rang, stand, deko
reringer og lensanliggender. Andre sager end dem, som faldt i disse grupper udgjorde en mindre del af administrationen og faldt ofte udenfor sagsregistreringen, der befandt sig på et primi
tivt plan indtil 1799, når bortses fra Struenseetiden. Struensee gennemførte i 1771 en departemental inddeling af kancelliet og indførte moderne journalisering, men hans reformer afskaffedes i 1773. En departemental inddeling indførtes endeligt 1800, lige
som der fra da gennemførtes konsekvent journalisering inden for hvert departement.
1800 blev et vendepunkt i kancelliets historie. De gamle ræk
ker af kopibøger med kgl. ekspeditioner (registre og tegneiser) afskaffedes, og hvert departement fik sine kopibogsrækker, hvoraf en, registranten, indeholdt de kgl. ekspeditioner. Ligele
des fik hvert departement sine rækker af forestillinger.
Kancelliet bevarede sine gamle opgaver som øverste tilsyns
myndighed for retsvæsenet og de kirkelige anliggender. Hertil kom anliggender vedr. udskrivning af mandskab til militærtjene
ste. Danske kancelli videreførte tillige funktionen som et slags statssekretariat, idet ændringer i andre kollegiers sagsområde og udnævnelse af visse højere kollegieembedsmænd ekspederedes gennem dette. Til de kirkelige sager henregnedes fra gammel tid
Danske kancelli 171 også undervisningsvæsenet dvs. skoler og universitet. Imidlertid kom undervisning til at spille en større og større rolle fra slutnin
gen af det 18. årh., og i 1805 oprettedes en særlig Direktion for universitetet og de lærde skoler, hvorved disse sager stort set udskiltes af kancelliets sagområde, mens almueskolevæsenet be
varedes. Fra ca. 1800 overtog kancelliet revisionen af en række regnskaber, der hovedsageligt må karakteriseres som ikke-ind- tægtsgivende for staten. 1816 overtoges desuden de kongerigske brandforsikringssager (med tilhørende revision) fra Kommerce- kollegiet.
Danske Kancelli ophævedes ved kgl. resolution af 24/3 1848.
1. dept.s sager (kirke og skole) overgik til Kultusministeriet, 2.
og 5. dept.s sager (justits- og politisager) overgik til Justitsmini
steriet, og revisionssagerne overgik til Finansministeriet. Brand
forsikringssagerne gik ligeledes til Justitsministeriet, mens en lang række anliggender vedr. købstæder og landkommunerne kom til Indenrigsministeriet.
Betydelige dele af kancelliets arkiv er i tidens løb gået tabt, men bortset fra de ældste dele, er næsten alt bevaret, der angår de udgåede ekspeditioner. Indkomne breve samt koncepter og andet internt materiale er derimod i vidt omfang gået tabt. I mange tilfælde er indkomne breve videresendt eller tilbageleve
ret, når det drejer sig om perioden før 1660. For de senere perio
der er meget gået tabt ved systematiske kassationer i kancelliet.
Det gælder f.eks. indkomne ansøgninger. Fortegnelse over disse kassationer findes i VA I s. XLIV-XLVIII.
Registrering: Vejledende Arkivregistraturer I, Danske Kancelli og de dermed beslægtede Institutioner, ved Bjørn Kornerup, 2.
udg. 1943. Seddelregistratur 9-11, der dækker kancelliet frem til 1848, er mere detailleret end VA I og rummer for flere arkiv- gruppers vedkommende specialregistraturer, hvor hvert læg er registreret. Seddelregistratur 14-19 omfatter indkomne breve og indlæg vedr. Danmark 1481-1660. Et person- og stedregister hertil i 2 bind er opstillet i reg.vær. Seddelregistratur 20 omfatter indkomne breve og indlæg vedr. Norge 1491-1660 og Island, Færøerne og Grønland 1548-1660. I registraturværelset er yderligere opstillet: Alfabetisk sagregister ved sagers behandling i 1. dept. (»visdomsbog«) 1800-48. Alfabetisk sted- og sagregi
ster over sagernes behandling i 1. dept. (med henvisninger tilba
ge til det 17. årh.) 1800-48, jf. s. 173. »Adskillige Bestillinger«
172 Danske kancelli
1730-1848, jf. s. 48 og VA I s. 4. Nøgle til henlæggelse af sager vedr. majorater mm. i Danske kancellis og Justitsministeriets ar
kiver, folioreg. 232.
Herudover forefindes i registraturværelset: Testamenter 1707-1810, alfabetisk seddelkartotek. Forklaring hertil i folio- reg. 176. Embedsudnævnelser 1660-1848, alfabetisk seddel
kartotek. Norske embedsudnævnelser, alfabetisk seddelkartotek 1660-1799.
Hjælpemidler og litteratur: W. Christensen: Dansk Statsforvalt
ning i det 15. Århundrede, 1903. P. Dollerup: Geheimekonseillet og danske kancelli, H. T. 12. rk. I, 1963. P. A. Heiberg: Forret
ningsgangen ved Danske Kancelli 1670-1848, 1977. J. Hvidt- feldt: Kanslere og Kancelliembedsmænd under Frederik I, Til Knud Fabricius 13. Aug. 1945. Harald Jørgensen: Kollegiestyre og Ministervælde i Frederik Vis Tid, Smaaskrifter tilegnede Åge Friis, 1940. J. Jørgensen: Til danske kancellis historie i Christian IVs første år, Afhandlinger om arkiver, 1964. J. Jørgensen:
Øverste sekretær Erik Krags virksomhed i Danske Kancelli, Arkiv I, 1966-67. Aage Sachs (udg): Den danske Centraladministra
tion, 1921. V. A. Secher: Danske Kancelli og de dermed beslæg
tede Institutioner 1513—1848, indledningen til Vejledende A r
kivregistraturer I, 1. udg., i Meddelelser fra det kgl. Geheimear- chiv 1883-85. Niels Slange: Cancelliets Historie 1523—1699, Nye Samlinger I, 1792.
Af kildeudgaver kan nævnes udgivelserne af registre og teg
neiser, således: Kong Christiern Ils aabne Breve, Nye Samlinger I—II, 1792-93. Optegnelsesbog fra Christian Is og Kong Hans’
Kancelli, Danske Magazin 4. rk. II, 1873. Kr. Erslev og W. Mol
lerup: Kong Frederik den Førstes danske Registranter, 1879. Kr.
Erslev og W. Mollerup: Danske Kancelliregistranter 1535—50, 1881—82. Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold 1551-1645, 1885-1968.