I forbindelse med planlægningen af en bedre anbringelse af mid
delalderarkiverne som helhed blev der i 1980 foretaget en gen
nemgribende revision af samlingerne - for første gang siden 1920. Der konstateredes herved et stort konserveringsbehov, som medførte en omlægning og ompakning af alle dokumenter til og med 1450. På grund af manglende overensstemmelse mellem den hidtidige henlæggelsesorden og registraturerne, og da det af bevaringsmæssige hensyn viste sig nødvendigt at undgå yderli
gere slid på en betydelig del af arkivalierne, vedtoges en strengt kronologisk anbringelse, der gjorde det lettere at lukke visse dele af samlingerne for benyttelse.
Middelaldersamlingen. Ny kronologisk række er nu fællesbe
tegnelsen for alle Rigsarkivets enkeltdokumenter til 1450 med undtagelse af de få privatarkivbreve på papir, som er indordnet i de nummererede privatarkiver, se s. 841. Ny kron. række om
fatter også udaterede breve, som så langt Diplomatarium Dani- cum rækker, er indordnet efter diplomatariets datering og ellers efter bedste skøn. Udaterede breve er indføjet i folioreg. 230:
Kronologisk Fortegnelse over Rigsarkivets Pergamentsbreve og ældre Papirsbreve I på det indplacerede sted, mens der i de re
spektive grupper af udaterede breve i bd. III er tilføjet løbe
nummer i Ny kron. række ud for hvert enkelt brev.
I den fortløbende kronologiske række er også medtaget visse kopier og afskrifter, dels sådanne som i forvejen var medtaget i folioreg. 230, dels afskrifter, der hidtil har været henlagt i Topo
grafisk samling på papir.
Når bortses fra runestene, får Danmark først sent en skriftlig tradition. D er har næppe eksisteret mange dokumenter udstedt i Danmark eller indgået hertil forud for Knud den Helliges be
rømte gavebrev til domkirken i Lund år 1085, som var i behold, indtil Stockholm slot brændte 1697. Det ældste idag eksisterende danske kongebrev er kong Erik (2.) Emunes privilegium til
dom-4
Middelalder samlingen. Ny kronologisk række: 12.2.1193. — Orig. perg. 18 x 12,5 cm. Pave Cølestin 3.s meddelelse til biskop Peder a f Roskilde er Rigsarkivets ældste, fuldt daterede originaldiplom. Efter anmodning a f ærkebiskop Absalon forbydes det roskildebisperne nogensinde at afhænde borgen Havn, som skal tilfal
de Roskildekirken ved Absalons død. Brevet er et smukt eksempel på det pavelige kancellis højt udviklede brevstil: »Når man beder os om, hvad der er retfærdigt og agtværdigt, kræver både billighed og fornuft, at der i kraft a f vort embede omhyg
geligt sørges for, at det føres ud i livet på behørig m å d e og forbyder med dette brev under trussel om anathema, at nogen b is k o p ___må afhænde borgen Havn
---- fra denne Eders kirke« (udg: Dipi. Dan. 1 111 nr. 190, overs. fra latin DRB smst).
kapitlet i Lund 1135, som opbevares i Riksarkivet i Stockholm.
Kun få år yngre er Erik (3.) Lams privilegium for Næstved St.
Peders kloster, som stadigvæk er i Herlufsholms arkiv - et meget velbevaret pergament, som de næsten 850 år er gået omtrent sporløst henover, når bortses fra, at seglet er gået tabt. I Rigsar
kivet er det ældste originale kongebrev fra 1214: Valdemar (2.) Sejrs stadfæstelse på grev Albert af Holstens godsoverdragelse. I det hele taget har Rigsarkivet kun et begrænset antal
originalbre-/ det 13. årh. voksede Roskildebispens arkiv så meget, at man fik behov fo r hurtigt at kunne se, hvad et dokument drejede sig om. Derfor er der på bagsiden noteret:
»De Hafn«, hvortil man i 14. årh. yderligere har tilføjet: »quod non alienetur« (om Havn, at den ikke må afhændes).
ve ældre end 1250, efter den omfattende aflevering af Got- torp-dokumenterne i henhold til 1933-konventionen. Efter at Absalons privilegier til Vor Frue kloster i Roskilde [1177-1200]
er blevet endeligt afvist som originaler, men må formodes skrevet i den bevarede form kort efter 1200, må Rigsarkivets ældste dokumenter være nogle pavebreve: et udateret brev, rimeligvis fra 1186 fra Urban 3., fra Cølestin 3. 1193 og Innocens 3. 1198, alle bevaret i Roskilde bisps arkiv. Også i første halvdel af det 13.
årh. dominerer pavebrevene. Fra 1240’rne har Rigsarkivet dog enkelte breve udstedt i Danmark ved siden af rækken af pave
breve, men først fra kong Abel 1250ff bliver breve udstedt i Danmark mere end enlige svaler.
Indtil 1370 omfatter Ny kron. række ca. 1100 numre, mens der
4*
52 Middelaldersamlingen til 1450
fra de følgende 30 år til 1400 er mere end 700. Fra hele perioden 1371-1450 er der mellem 2500 og 3000 - et vidnesbyrd om den med tiden voksende stigningstakt i dokumentmassen.
Mange dokumenter hjemmehørende i det middelalderlige Danmark opbevares uden for Rigsarkivet, flest i Det Arnamag- næanske Institut (Roskilde kapitels og Clara klosters arkiver), Riksarkivet i Stockholm (kapitlet i Lund og skånske klostre), Malmö stadsarkiv, de danske landsarkiver (kun få før 1450) og Landesarchiv i Slesvig (bl.a. Slesvig stift). Enkelte dokumenter er i privateje.
Middelaldersamlingen. Ny kronologisk række: 23.5.1214. - Orig. perg. 38,5 X 21,5 cm. Rigsarkivets ældste originale kongediplom er et vidnesbyrd om Valde- marernes storhedstid. Valdemar Sejr stadfæster grev Albert a f Holsten og Orla- mündes overdragelse a f gods til St. Hans kloster i Lübeck. Der er i alt bevaret 15 originale Valdemar Sejr-diplomer, men denne skriverhånd genfindes ikke i noget andet dokument. Kongen anvender ikke pluralis majestatis, men skriver: »Jeg Valdemar a f guds nåde de danskes og venders konge, hertug a f Jylland (dvs.
Slesvig), herre over Nordalbingien . . .« Efter hilsenen følger en fin arengaf ormel:
» Tiderne forandrer sig, menneskene forgår, erindringen forsvinder, men brevet lever, og igennem det får handlingerne forlænget liv« (udg: Dipl. Dan. 1 V nr. 46, overs. fra latin DRB smst). Brevet er et a f de få ældre »Gottorpske membraner«, som ikke er afleveret til Tyskland.
Middelaldersamlingen til 1450 53 Registrering: Folioreg. 231: Middelaldersamlingen. Ny kronolo
gisk række, som er en omskrevet og revideret udgave af folioreg.
230: Kronologisk Fortegnelse over Rigsarkivets Pergaments
breve og ældre Papirsbreve bd. I. Seddelreg. I-X IV , hvoraf arki
valiernes placering før 1980 fremgår. De nu forældede registra
turer til de ældre samlinger, som opløstes ved begyndelsen af det 20. årh., er omtalt i afsnittet Ældre, nu opløste samlinger, s. 851.
Indhold: Af de knap 4000 dokumenter nævnes her udover de ovf. omtalte kun nogle ganske få eksempler:
Abels privilegiebreve 1250-52. Jakob Erlandsens stadsret for Kbh. 1254. Afladsbreve for Roskilde Agnete kloster 1264 og 1266. Erik (5.) d ip p in g s privilegier for Ribe kapitel 1273. Vid
ne udstedt af de 4 jyske bisper 1288. Peder Vidensens testamente 1288. Henrik af Mechlenburgs genbrev på forlening med fyr
stendømmet Rostock 1311. Christoffer 2.s håndfæstning 1320.
Håndskriftsamlingen: 1 Terkel Klevenfeldt 48. — Håndtegnet »facsimile« (kalke?) a f foranstående brev (ill.), udført 1750 a f Terkel Klevenfeldt, der ikke blot var en dygtig samler, god historiker og fremragende segltegner, men også en udmærket kalligraf.
54 Middelaldersamlingen til 1450
Grev Gerhard får Fyn og Jylland i pant 1332. Lübecktraktaterne ml. grev Gerhard og hertug Valdemar 1340. Valdemar Atterdags godsreduktioner 1355-57. Ribeaftalerne 1360. Kalund- borg-»landefreden« 1360. Stralsundfreden 1370 og mere end 30 stæders enkeltratifikationer 1371 - de fleste med velbeholdne segl. Olufs håndfæstning 1376. Landstingenes hyldinger af Margrete 1387. Margretes gaver til kirker og klostre 1393.
Unionsbrevet og kroningsbrevet 1397. Margretes instruks til Erik af Pommern [1404]. Striden om Kbh. 1416. Landstingenes vidnesbyrd om Sønderjylland 1421 og kejserdommen 1425. For
holdet til den tyske orden 1421-23. Orkneyø-brevene 1423-26.
Kalundborg-vidissen af unionsbrevet 1425. Pavebulle, der tilba
gekalder forbud mod dobbeltklostre 1435. Christoffer af Bay
erns kongeed 1440. Talrige købstadsprivilegier 1441-47. Chri
stoffers testamente 1448. Christian l.s kongeed 1448. Christian l.s værnebrev for Roskilde bisp og kapitel 1450.
Hjælpemidler og litteratur: C. A. Christensen, Herluf Nielsen, Niels Skyum-Nielsen m.fl. (udg): Diplomatarium Danicum 1. rk.
I-V I (-1237. 1238-49 endnu ikke udk.), 2. rk. I-X II (1250-1339), 3. rk. I-V III (1340-70, uafsluttet), 1938-80.
Diplomatariet bringer den bedste tekst med tekstkritisk apparat til alle dokumenter vedrørende Danmark, uanset om de er over
leveret i original, vidisse, afskrift, brevbogsudtog eller arkivregi
stratur, og uanset om de opbevares i danske eller udenlandske arkiver. Oversættelse til moderne dansk af alle tekster findes i Fr.
Blatt m.fl. (udg): Danmarks Riges Breve, samme rk., bd. og år som Diplomatarium Danicum. Fr. Blatt og C. A. Christensen (udg): Corpus diplomatum regni Danici I-V II, 1938 indeholder facsimiler af alle originalbreve 1135-1340. Kr. Erslev m.fl.
(udg): Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. For
tegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog a f de hidtil utrykte I-IV , 1894-1912 dækker perioden til 1450. Fra Diplomatarium Danicums slutår er Repertoriets bd. 2 -3 det vig
tigste hjælpemiddel som indgang til dokumenterne; dog er arkiv
henvisningerne forældede. Diplomatarium Svecanum (div. udg.) I-V I (-1355), Stockholm 1829-1959, VII, 1-3 (1356-58), 1957-82, VIII (1361-65), 1959-76, IX ,1 (1366-68), 1970, X ,l- 2 (1371-74), 1970-74. For de år, der dækkes af Diploma
tarium Danicum, bør der principielt være sammenfald mellem dette og Diplomatarium Svecanum, men fra sidstnævntes bd. VI
Middelaldersamlingen. Ny kronologisk række: 10.1.1332 (Sønderjyske fyrstearki
ver, Schauenburgske hertuger; tidl. Gem. Arch. X II,5). — Grev Gerhard 3. a f Holsten slutter forlig med kongerne Christoffer 2. og Erik (7.) samt grev Johan 3.
a f Holsten og får derved Fyn og Nørrejylland i pant for 100.000 mark. Forliget tiltrædes a f hertug Valdemar 3. a f Slesvig. Dokumentet er beseglet a f hertug Val
demar og grev Gerhard. (Udg: Dipi. Dan. 2 X nr. 348, overs. fra plattysk D RB smst).
får dette øget interesse, for så vidt angår Rigsarkivets arkivalier, da de mange adkomstbreve på svensk gods ca. 1350ff ikke med
tages i Diplomatarium Danicum. C. Silfverstolpe (udg): Svenskt diplomatarium frän och med år 1401 I—IV, Stockholm 1875-1903. Herman Schück: Rikets brev och register. Arkivbil
dande, kansliväsen och tradition inom den medeltida svenska statsmakten, Stockholm 1976, hvori flere kapitler behandler danske arkivforhold. Thelma Jexlev: Nogle bemærkninger til de i Rigsarkivet opbevarede middelalderlige arkiver, Afhandlinger om
arkiver, 1964.