Partikulærkammeret var et særligt kgl. regnskabskammer ved hoffet med egne lokaler, embedsmænd og kasse. Indtil ca. 1700 kaldtes det »Kongens eget kammer«, og i lang tid brugtes begge udtryk. Ordene »partikulær« og »eget« angav, at kammeret var adskilt fra rigets almindelige regnskabs- og finansvæsen, der blev forvaltet af Rentekammeret og Finanskollegiet. Under Rente
kammeret hørte Zahlkassen, kongeriget Danmarks hovedkasse, som ofte kaldtes »kongens kasse«, og som ikke må forveksles med »kongens egen kasse«, Partikulærkassen.
Partikulærkassen havde indtil 1771 egne indtægter: Ø re
sundstolden, Elbtolden, forskellige afgifter fra Altona, toldind
tægter fra de nordenfjeldske tolddistrikter mm. Hertil kom ind
tægter af kgl. gods, handelsselskaber og industriforetagender, som kongen havde andel i. Fra 1771 indgik disse indtægter i Zahlkassen, som til gengæld udbetalte et årligt beløb til Partiku
lærkassen.
Partikulærkassens udgifter var: kongens klæder og personlige udstyr, en del af det kgl. byggeri (bl.a. opførelsen af det første Christiansborg), anskaffelse af møbler og inventar, gager til en del hofembedsmænd (herunder ansatte ved Det kgl. teater og kapel), nådesgaver, tilskud til erhvervslivet (bl.a. udgifter i
for-Hofetaten 105 bindelse med handelskompagnier og industrier, hvori kongen var parthaver), tilskud til kunst osv.
Til forskellige tider indrettedes specialkasser under Partiku
lærkassen: Kabinetskasse, Chatolkasse og kasser for bygningsud
gifter. Kasserne fik penge fra Partikulærkassen, og regnskaberne revideredes i Partikulærkammeret. Kasserne bestyredes af for
skellige hofembedsmænd, der som kasserere foretog udbetalin
gerne, men udgifterne var ikke sagligt fordelt imellem dem.
De kgl. kassers udgifter blev fra tid til anden omlagt fra en kasse til en anden, ligesom udgifter til bestemte formål kunne være delt. Det kan derfor være nødvendigt at søge i flere regn
skabsrækker for at finde regnskabssager med et bestemt indhold.
Ordene »partikulær-«, »kabinets-« eller »chatol-« er brugt på forsiderne af alle tre kassers regnskabsprotokoller.
I hele den periode, hvori Partikulærkammerets regnskaber er bevaret, var der store udgifter til kgl. byggeri. Fra 1737 skulle byggeregnskaber udskilles for sig. Partikulærkassens regnskabs
poster vedr. byggeri indskrænkes herefter til udbetaling af større beløb til en særlig kgl. bygningskasse, når bortses fra enkelte og tilfældige poster, der fortsat kan findes i Partikulærkassens regnskaber.
1738 nedsattes under Partikulærkammeret en Slotsbygnings
kommission, der skulle forestå bygningen af Christiansborg. En særlig slotsbygningskasse vedr. Christiansborg var allerede op
rettet i 1737 og eksisterede til 1745. D er var således i disse år to kgl. bygningskasser med hver sine regnskaber. Også slotsbyg
ningskassen fik penge af Partikulærkassen, som til gengæld fik overført penge og tillagt indtægter fra Zahlkassen til slotsbygge
riet.
Udgifter til bygning og vedligeholdelse af de kgl. slotte og bygninger samt visse offentlige bygninger var delt mellem Parti
kulærkammeret og Rentekammeret. Udgifterne til opførelsen af det første Christiansborg blev betalt gennem Partikulærkamme
ret, mens vedligeholdelsen delvis kom til at høre under Rente
kammeret. Opførelsen af det andet Christiansborg bestyredes af Slotsbygningskommissionen af 1803 under Rentekammeret, Rtk: 424, se s. 370. Opførelsen og vedligeholdelsen af andre slotte og bygninger var administrativt delt på lignende måde, og regnskabssager herom kan være opbevaret både i Partikulær
kammerets og i Rentekammerets arkiv eller i blandt dets revi
derede regnskaber.
106 Hofetaten
Udgifter til hofholdningen, dvs. hofkøkkenet, vinkælderen mm., blev for største delen betalt gennem Rentekammeret. Til
knyttet Zahlkassen var en særlig hofkasse, hvor en køkkenskriver ved hoffet, senere en hofkasserer, førte regnskaber for kassen.
Hofkasseregnskaberne 1660-1848 med bilag er blandt Rente
kammerets reviderede regnskaber (se Regnskaber s. 695). Efter Partikulærkammerarkivets aflevering til Rigsarkivet er hofkas
seregnskaber for 1839-47 blevet indordnet blandt Partikulær
kammerets regnskabssager. Det drejer sig muligvis om hofmar
skallatets eksemplar af regnskaberne.
Dronningerne og de kgl. børn havde egne kasser for deputat- penge, som indbetaltes fra Zahlkassen efter kongens bestem
melse. Ofte fik de også tilskud fra Partikulærkassen. Nogle af de kgl. personers kassesager er kommet til Rigsarkivet med Parti- kulærkammerarkivet, en del er senere indordnet heri, og andre er i Nyere kgl. chatolkassesager, se s. 115. Et enkelt special
regnskab er i Kongehusets arkiv (kronprins Frederik (7.)s rejse- regnskab 1834-46).
Partikulærkammerarkivet indeholder en del tegninger, der stadig ligger i de byggesager, hvortil de hører. Større tegninger er dog udskilt og anbragt i Rigsarkivets Kort- og tegningssamling som aflevering fra Partikulærkammeret. Tegninger til Christian 6.s Christiansborg hørte oprindelig til Partikulærkammerarkivet, men blev sammen med andre tegninger, bl.a. af Frederikskirken, i 1774 afgivet til Bygningsdirektoratet under Rentekammeret.
En del af disse tegninger er senere kommet til Rigsarkivet og er nu i Kort- og tegningssamlingen, se s. 878, jf. FA Ny serie nr. 12, 1976. Mindre tegninger fra opførelsen af Christian 6.s Christi
ansborg er dog stadig i Partikulærkammerets byggesager. I 1957 fik Nationalmuseet overdraget arkivalierne og tegningerne ved
rørende Prinsens palæ, der således udskiltes af Partikulærkam
merarkivet.
1849 blev Partikulærkammerets forretninger overtaget af Den kgl. civilliste, se s. 117.
Før 1849 skelnedes ikke mellem kongens og rigets penge. D er kan derfor ikke gives klare retningslinier for, hvilke oplysninger der kan findes i Partikulærkammerarkivet, og hvilke der skal søges i Rentekammerets eller Finanskollegiets arkiver.
Partikulærkammerarkivet har lidt en del tab ved slotsbranden 1794 og ved senere omflytninger af kontoret.
Hofetaten 107 Arkivet er totalt fotograferet som led i Rigsarkivets sikker
hedsfotografering, se Filmfortegnelser nr. 2, jf. ndf.
Registrering: Folioreg. 105, der foran har indsat skrivelser, dat.
1848, i anledning af Partikulærkammerets ophævelse med et hi
storisk tilbageblik over kammerets organisation og embeds- mænd. Folioreg. 105a er afleveringsdesignationen fra 1874.
Filmfortegnelse nr. 2, Partikulærkammeret og De kgl. slotte og haver, reviderede regnskaber, 1975, er en fuldstændig forteg
nelse over arkivet.
Hjælpemidler: Alfabetisk seddelreg. over embedsudnævnelser under Partikulærkammeret 1731-70, udskrevet af Partikulær
kammerets bestallings- og instruktionsprotokol for de samme år, Ptk: nr. 5.
Litteratur: Emil Marquard: Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik III.s og Christian V.s tid, 1918. Knud Voss: Bygnings
administrationen i Danmark under Enevælden, 1966. Grethe II- søe: De kgl. bygningsinspektorater, Arkiv, 1966. Carl Christian
sen: Bidrag til dansk Statshusholdnings Historie 1661-99, 1908-22. Filmfortegnelser nr. 2 indeholder indledning om Parti
kulærkammerets forskellige kasser og om arkivet.
Kongens eget kammer
Indhold: Christopher Gabels regnskab til dels med bilag 1652, 1655-56. Fortegnelse over penge udbetalt af kongens eget kammer 1657-58.
Partikulærkammer og -kasse
1670-99 bestyrede overkammerjunker Adam Le vin Knuth Par
tikulærkassen. Hans regnskaber indgik 1742 i Partikulærkam- merarkivet, Ptk: nr. 31. Han blev afløst 1699 som kasserer af E.
U. Dose, og dermed begynder den egentlige arkivdannelse med de første partikulærkasseregnskaber. Fra 1706 er bilagene be
varet. Indtil 1737 indeholder bilagene de originale kgl. resoluti
oner, men fra 1737 blev der ført særlige protokoller med kopier af kgl. resolutioner, mens originalerne henlagdes for sig som pakker. Kopibøger vedrørende partikulærforvaltningen findes
Partikulær kammer et: Nr. 38, Partikulærkammerregnskab 1759, fol. 55. — Side med kongens udgifter til juveler, guld, sølv og andre pretiosa. Udgiftsposterne er nummererede, og de tilsvarende regninger - blandt hvilke nogle få fra den kendte
juveler Fabritius — er bevaret som bilag til regnskabet. I flere tilfælde er det anført, hvornår regningerne er blevet attesteret og a f hvem. Yderst til venstre ses en revi
sionspåtegning.
110 Hofetaten
fra 1731 (Ptk: nr. 22) og indkomne breve fra 1734 i en særlig række. I 1731 var forvaltningen blevet så omfattende, at der ansattes en bogholder. Herefter var Partikulærkassen kun i årene 1754-66 uden bogholder. 1746 blev der ansat en direktør for Partikulærkammeret; den første var A. G. Moltke indtil 1766.
Partikulærkassens regnskaber revideredes i Rentekammeret.
Indhold: Instrukser, inventarier, bestallinger 1737-1848. Kgl.
resolutioner 1705-1849. Struensees kabinetsordrer 1771-72.
Ansøgninger 1762-70. Kopibøger (Ptk: nr. 22) 1731-1849.
Indkomne breve 1734-1849. Overkammerjunker Knuths regn
skaber 1670-99. Partikulærkammerregnskaber 1699-1848 med bilag 1706-1848 og tilhørende journal- og kassebøger for kas
sereren og for bogholderen. Diverse sager vedr. køb af Det Brockdorffske palæ 1764-76, Inkvisitionskommissionen 1771-72 og bogværket Flora Danica 1774-1806, 1841-42. Div.
slotsinventarier 1739-98. Regnskabssager vedr. Fonden ad usus publicos 1841-42 (se også s. 522ff) og Regaliefonden 1841-49 (se også s. 709).
Kabinetskassen
De ældste bevarede kabinetskasseregnskaber er ført af kabi
netssekretær Andreas Lüder 1706-27 (Ptk: nr. 41), men de har eksisteret fra 1701. Fra 1734 er igen bevaret kabinetsregnskaber, ført af overkammerjunker von der Lühe (Ptk: nr. 42). Som led i undersøgelserne mod Struensee i 1772 blev kassen lukket og pengene gik tilbage til Partikulærkassen.
Indhold: Lüders kabinetskasseregnskaber 1706-27. Kabinets
kasseregnskaber m. bilag 1734-1771.
Chatolkassen
Under Frederik 5. fandtes ved siden af Kabinetskassen en kgl.
Chatolkasse. Den forvaltede større beløb end Kabinetskassen.
Regnskaberne blev ført af kabinetssekretær Henrich Chr. von Esmarck (Ptk: nr. 44). I 1766 ophævedes den, og dens behold
ning gik tilbage til Partikulærkassen. Også efter 1772 bestod en kgl. chatolkasse, men regnskaberne er kun bevaret for spredte år fra 1829; de indgår i arkivfondet Nyere kgl. chatolkassesager, se
Hofetaten 111 s. 115. M ånedsekstrakter af chatolkasseregnskaberne for 1794-1814 og 1824-30 er dog i Partikulærkammerarkivet (Ptk:
specialregnskaber nr. 47). Et kgl. chatolkasseregnskab for 1849 er i Overhofmarskallatets arkiv.
Indhold: Memorialbog 1747-65. Chatolkasseregnskaber m. bi
lag 1747-66. Ekstrakter og beregninger 1784-1830, div. år.
Forskellige specialregnskaber
Indhold: Frederik 4.s salving 1700. Christian 7.s hofholdning i Kolding og Rendsborg og hans bisættelse 1807-08. Kongernes rejser i ind- og udland 1685, 1733, 1768-69, 1814-15, 1817, 1818, 1835 og 1848. Inventarier over kgl. værdigenstande 1779, 1783, 1786, 1837-38. Kgl. bankforretninger 1737-71, 1822-38. Generalekstrakter af Det københavnske Assurance
kompagnis bøger 1738-41. Kassebog over kabinetsskatten 1747-53. Procentoskatten, regnskaber 1768-72 m. lønningsli
ster for Partikulærkammeret 1767-72. Tilskud til Kommerce- kollegiet 1736-37 og til saltværket 1733. Regnskabsbog for forskellige subsidier 1739-42. Forsøg med porcellæn 1757-60.
Sager angående salget af Stenalt 1824.
Hofkassen
Om disse regnskaber og deres anbringelse i Partikulærkammer
arkivet se indledningen ovf.
Indhold: Regnskaber 1839-47. Div. kasse- og kontobøger 1836-47.
Bygningssager og -regnskaber
Indhold: Kgl. resolutioner 1721-26, 1737-75. Bygningsregn
skaber 1703-32, 1734-73 og bilag til bygningsregnskaberne 1696-1702, 1708-09, 1714-18, 1720-23, 1725-30, 1732, 1736-44, 1748-52, 1758-60, 1766-73. Div. sager vedr. kgl.
slotte og huse og offentlige bygninger 1699-1768. Inventarium for Rosenborg slot 1781.
112 Hofetaten
Slotsbygningskommissionen af 1738
Kommissionen blev nedsat 1738 for at forestå arbejdet med det nye residensslot, Christiansborgs opførelse. Specialregnskaber fra den første byggefase, dvs. fra 1731, er i kommissionens arkiv.
1745 overgik dens forretninger, som nu angik den endelige fær
diggørelse og vedligeholdelsen, til Partikulærkammerets byg
ningsregnskaber for de kgl. slotte og bygninger, se ovf., samt til Bygningskommissionen af 1742, Rentekammeret, Rtk: 422.
Indhold: Kgl. resolutioner 1734-45. Journal over Københavns slots nedrivning 1731-35. Mødeprotokol for Slotsbygnings
kommissionen 1738-45. Kopibøger og brevkoncepter 1738-45.
Bygningsregnskaber m. bilag for Kgl. residensslots byggekasse 1731-45. Diverse materialeregnskaber mm.
Regnskabsekstrakter, revision og decision
Indhold: Måneds- og årsekstrakter til de forskellige regnskaber samt notater mm. over revision af de kasser, der hørte under Partikulærkammeret.
Dronning Sophie Amalie
Indhold: Resolutioner 1649-85. Bestallinger 1651-85. Kon
cepter til breve 1760-85. (Kopibøger er i Kongehusets arkiv, se s. 69). Ansøgninger til dronningen 1661-85. Regnskaber og sa
ger vedr. dronningens gods og skove på Sjælland og Lolland- Falster 1660-85. Sager vedr. stutterierne 1664-84 mm. Regn
skaber over dronningens indtægter og udgifter 1662-79, 1681, 1683, 1685, med bilag 1660-63, 1666-85. Køkkenregnskab 1680-81. Konfektregnskab 1672-79. Ugesedler for konditoriet 1680-85, for vinkælderen 1679-85 mm. Rejseregnskab 1681.
Bilag ang. byggearbejder på Sophie Amalienborg 1680-85.
Frederik 3.s børn
Indhold: Kronprins Christian: Claus Byssings regnskab m. bilag 1668-70.
Dronning Charlotte Amalie: Sager vedr. Frederiksdal og om
liggende gods 1594-1714. Enkedronningens gagereglement 1708.
Hofetaten 113 Prinsesse Vilhelmine Ernestine: Rejseregnskab for rejse til Heidelberg 1671-72.
Prinsesse Anna Sophie: Regnskab for det sachsiske fyrstepars rejse og ophold i Holsten 1662-63. Gesandtskabsrejse til Sach
sen 1664.
Prins Jørgen (Georg): Rejseregnskab 1668-70. Regnskab over deputatpenge og jordegods 1665-75. Jordebog over bøndergods til Vordingborg 1682.
Prinsesse Ulrikke Eleonore: Regnskab m. bilag over prinses
sens udstyr 1678-80. Jordebog over gods i Sverige 1680.
Christian 5.s børn
Indhold: Kronprins Frederik: Bilag til deputatpengeregnskab 1683-92. Ekstrakter af deputatpengeregnskab 1696-99.
Regnskab for rejse i Tyskland 1695. Sager vedr. Jægerspris, forsk, skovsyn og vedr. kronprinsens stald mm. 1694-99.
Dronning Louise: Regnskab for prinsesse Louises rejse fra Mechlenburg 1695. Resolutioner for Dronningens kammer 1707- 19. Indtægtsregnskaber 1718-21. Protokol over indkøbte varer 1713-18. Kommissariernes regnskab for fordringer på dronningens kammer m. bilag 1721-27. Lister over pensioner, ansøgninger mm. 1707-(31). Sager vedr. Hørsholm 1700-06.
Dronning Anna Sophie: Ugeekstrakter af kammerkasseregn
skab 1730.
Prins Christian: Deputatpengeregnskab 1683-95, m. bilag 1683-86.
Prins Carl m.fl.: Prins Carls, prins Wilhelms, prinsesse Sophie Hedvigs og prinsesse Christiane Charlottes chatolkasse- og de- putatpengeregnskaber 1683-88. Prins Carls deputatpenge
regnskab 1688-99, m. bilag 1690-92. Rejseregnskab 1696.
Prinsesse Sophie Hedvig: Div. regnskabssager vedr. godsdrift 1722-35.
Frederik 4.s børn
Indhold: Kronprins Christian: Deputatpengeregnskaber 1706-31, m. bilag 1708-30. Leverandørernes regninger til kronprinsessens hofholdning 1727-29. Regnskab f. rejse til Carlsbad 1728. Adskillige sager vedr. Hørsholm slot og amt
1708- 30. Forestillinger 1721-30. Indkomne breve og
lønnings-8
114 Hofetaten
lister mm. Jordebøger m. bilag 1721-28. Sager vedr. forst- og jagtvæsen, stutterier og stalde, forpagtningskontrakter 1717-30.
Regnskab over gården Gyldenlund 1717-18.
Dronning Sophie Magdalene: Hofholdningssager 1739-70, bl.a. dagsedler for hofspisningen 1748-70. Resolutioner, regle
menter, inventarier 1744-71.
Prinsesse Charlotte Amalie: Journalkasseregnskaber 1738-83, m. bilag 1745 og 1783. Hofkasseregnskaber 1771, 1773-83, m.
bilag 1773-80. Akter vedr. prinsessens hofstat 1781-85.
Christian 6.s børn
Indhold: Kronprins Frederik: Kasseregnskaber m. bilag 1725-43. Chatolkasseregnskaber m. bilag 1744-46. Hofkasse
regnskaber m. bilag 1744-47. Regnskab over rejse til Holsten 1743. Akter vedr. Svanholm og Overbjerg 1745-48.
Dronning Juliane Marie: Regnskab over rejse til Braunschweig 1752. Regnskabssager 1771-73, 1790, 1793-96.
Prinsesse Louise: Regnskab 1748-49.
Frederik 5.s børn
Indhold: Regnskaber m. bilag for Kronprins Christian, prins Fre
derik m.fl. 1745-55.
Kronprins Christian: Kasseregnskaber m. bilag 1755-65.
Dronning Caroline Mathilde: Kasseregnskaber m. bilag 1766-72.
Prinsesserne Sophie Magdalene, Vilhelmine Caroline og L ou
ise: Kasseregnskaber m. bilag 1754-66.
Arveprins Frederik: Kasseregnskaber 1756-71, 1793-1806, m. bilag 1756-71. Inventarier over Palæet 1798, 1806. Regn
skabssager vedr. Jægerspris 1773, Sorgenfri 1766-68 og Sølle
rød 1766-70, jf. privatarkiv 6277, Jørgen Skeel, hofmester for arveprinsen.
Hofholdningen i Horsens 1780-1808
I 1780 kom fire søskende til den afsatte russiske Zar Ivan 5., Catharina, Elisabeth, Peter og Alexia til Danmark, inviteret på foranledning af deres faster, dronning Juliane Marie. De var børn
Hofetaten 115 af en russisk prinsesse gift med Anton Ulrik af Braunschweig. De havde været i fangenskab i Rusland og levede resten af deres liv i Horsens.
Indhold: Indkomne breve 1780-1808. Regnskab over indretnin
gen af den fyrstelige hofholdning m. bilag 1780. Hofholdnings
regnskaber m. bilag 1780-1807.