For nærmere at udrede, hvad der har bestemt indvandreres startbosætning, er der gennemført en række regressionsanalyser (logistisk regression), af hvilken betydning forskellige faktorer har haft for om indvandrerne bosatte sig i almene boliger, i ikke-selvstændige boliger eller i ’multietniske boligom-råder’ med mere end 20 pct. etniske minoriteter.
I Tabel 2 er vist resultaterne af regressionsanalyserne ved signifikansen og ved det såkaldte odds ratio, som giver et udtryk for, hvor meget den enkelte variabel betyder for sandsynligheden for at bosætte sig i de pågældende bo-liger og områder. Hvis odds ratio er over 1 forøges sandsynligheden – er det under 1 formindskes den. Signifikansværdien skal helst være mindre end 0,05 før en variabel har statistisk betydning. Variable med signifikans over 0,1 er udeladte af tabellen. For variable, der opdeler i grupper (fx indvan-dringsperioder), er odds ratio et udtryk for hvor meget sandsynligheden øges sammenlignet med en af grupperne, der er gjort til reference.
De uafhængige variable er:
– Indvandringsperiode: 1995-96, 1997-2004, 2005-. Reference værdi:
1985-1994
– Familiens opholdstid: Det antal år som er gået siden den første i den til-flyttede familie er indvandret. Reference: alle i familien kommet i løbet af det sidste år.
– Familie ved indvandring og familiens opholdstid: Kombination af fami-lietype ved indvandring og opholdstidens længde for den familie man evt.
0
2005-Andel nyankomne flyttet til byområder med mere end 20 pct. indvandrere (%)
Indvandret alene
sammenføres med: Indvandret alene, Alene med børn, Indvandret med partner uden børn, Indvandret med partner og børn, Familiesammenført – familien har været hhv. 2-5, 6-15 år og 16+ år i Danmark. Reference: Fa-miliesammenført med dansker
– Etnisk gruppe. Mellemøsten og Nordafrika, Afrika i øvrigt, Asien i øvrigt.
Ref.: Østeuropa
– Familiens socialgruppe/beskæftigede defineret ud fra den person, som har højest indkomst i den indvandrede eller sammenførte familie: Børn og unge 15-18 år, Pensionister, Uden arbejde i øvrigt, Arbejdsløse på under-støttelse, Studerende. Ref.: Beskæftigede
– Husstandsindkomst 1.000 kr. i 2008 priser – Familiens størrelse - antal personer
– Urbaniseringsgrad for bopæl: Hovedstadsområdet, Odense-Aalborg-Århus, Kommuner med by større end 10.000 indbyggere. Ref.: kommuner med byer mindre end 10.000
Tabel 2. Resultater fra logistisk regressionsanalyse af hvilke faktorer der har betydning for hhv. startbosætning i almene boliger, i selvstændige boliger og i byområder med mere end 20 pct. etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande.
Til almene Til ikke-selvstændig
bolig Til multietnisk område *)
sign. Exp(B) sign. Exp(B) sign. Exp(B)
Indvandringsperiode Ref.: 1985-94
1995-96 ,00 1,80 ,00 1,51
1997-2004 ,00 ,84 ,00 ,91 ,00 2,10
2005-2008 ,00 ,58 ,00 ,66 ,00 2,47
Familie ved indvandring: Ref. Sammenført med dansker
Indvandret alene ,00 ,63 ,00 1,81 ,00 1,09
Alene med børn ,00 1,40 ,00 1,85 ,00 1,79
Indvandret med partner u. børn ,00 1,69 ,00 1,40
Indvandret med partner og børn ,00 1,40 ,00 2,06 ,00 1,66
Familiesammenført 2-5 års oph. ,00 2,08 ,00 2,31
Familiesammenført 6-15 år ,00 2,33 ,00 ,41 ,00 3,81
Familiesammenført 16- år ,00 2,16 ,00 ,13 ,00 4,96
Etnisk gruppe. Ref.: Østeuropa
Mellemøsten og Nordafrika ,00 1,92 ,00 ,90 ,00 1,85
Afrika i øvrigt ,00 1,36 ,00 1,32 ,00 1,69
Asien i øvrigt ,04 1,03 ,00 1,28
Socialgruppe. Ref Beskæftigede
Børn og unge 15-18 år ,00 1,78 ,04 1,16
Pensionister ,00 2,96 ,00 ,73 ,00 2,41
Uden arbejde i øvrigt ,00 1,22 ,01 1,07 ,00 1,09
Arbejdsløse ,00 1,27 ,00 ,81 ,00 1,35
Studerende ,00 2,43 ,00 1,30
Husstandsindkomst 1.000 kr. ,00 ,97 ,00 ,77 ,00 ,96
Familiens størrelse - antal ,00 1,11 ,00 ,75 ,00 1,14
Urbaniseringsgrad for bopæl: ref.: mindre end 10.000
Hovedstadsområdet ,00 ,60 ,00 ,75 ,00 17,02
Odense, Aalborg og Århus ,00 1,84 ,00 ,87 ,00 23,39
By større end 10.000 indbyggere ,00 2,01 ,00 12,27
Nagelkerke R2 ,43 ,17 ,30
*) Boligområde med mere end 20 pct. ikke-vestlige etniske minoriteter. Kilde: SBi’s indvandrerdatabase i Danmarks Statistik.
86
Tallet i den nederste linje (Nagelkerke R2) er et udtryk for i hvor høj grad de indvandredes boligvalg bestemmes af de anvendte variable i analysen. Det ses, at især flytning til almene boliger har en meget stærk sammenhæng med de anvendte faktorer.
Bosætning i almene boliger
Mens der ikke er en signifikant forskel på de to første indvandringsperioder, så er de indvandrede efter 1996 i langt mindre omfang flyttet direkte ind i almene boliger, og hyppigheden er lavest efter 2004. Når det viste sig i Figur 39, at en stor del af indvandrerne i gennemsnit bosattes i almene boliger må det skyldes at sammensætningen af indvandrerne over tid har ændret sig.
Sammenlignet med familiesammenførte med danskere er de, der er indvan-dret som enkeltpersoner uden familiesammenføring, sjældnere blevet bosat alment, mens alle de øvrige familiegrupper har haft en større sandsynlighed.
Familiesammenførte med andre indvandrere – enten som ægtefælle eller som barn – er dem der oftest er flyttet til almene boliger. Der er ikke den sto-re forskel mellem sammenførte med familier, der har væsto-ret kort eller lang tid i Danmark. Variablen vedrørende familiens størrelse viser, at jo større famili-en er, jo oftere er hyppighedfamili-en. Det peger igfamili-en på, at indvandrede eller sammenførte familier med børn oftere bor i almene boliger.
Hvis den indvandrede eller sammenførte familie var uden beskæftigelse har der været en højere sandsynlighed for at de bor i almene boliger. Desuden falder hyppigheden med indkomsten, som forventeligt.
Sammenlignet med tilflytterne til kommuner med mindre byer er tilflytning til almene boliger oftere sket i kommuner med større byer, men ikke i Hoved-stadsregionen. Dette er i modstrid med Figur 44, som viste, at i gennemsnit flyttede indvandrere i Hovedstadsregionen oftere i almene boliger end i de små byer. Dette må skyldes at sammensætningen af indvandrerne er ander-ledes i Hovedstadsregionen end i de små byer.
Sammenlignet med Østeuropæerne har alle de tre øvrige indvandrergrupper oftere bosat sig alment. Det gælder især indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika efterfulgt af Øvrige Afrika. Indvandrere fra Øvrige Asien har kun haft en lidt højere sandsynlighed end indvandrere fra Østeuropa.
Bosætning i ikke-selvstændige boliger
I anden kolonne i Tabel 2 ses regressionsresultaterne for bosætning i ikke-selvstændige boliger ved indvandringen. Sammenlignet med 1985-95 var hyppigheden noget større i de store indvandrings år 1995-96, men mindre i perioden de efterfølgende år og især efter 2004. Dette tyder på en forbed-ring af boligforholdene for de indvandrede i de senere år, samt måske at det er andre grupper end tidligere.
Som vist i Figur 40 er det ikke-familiesammenførte indvandrere der oftest er blevet bosat i ikke-selvstændige boliger. Sandsynligheden aftager med op-holdstidens længde for de sammenførte familier.
Studerende, som kan tænkes ofte at bo på kollegieværelser, og unge i alde-ren 15 -18 år har haft den højeste hyppighed. Lidt overraskende er det sjældnere sket for arbejdsløse og pensionister i forhold til de beskæftigede.
Det kan skyldes, at der har været mange midlertidige arbejdskraftindvandre-re, som har boet i ikke-selvstændige boliger. Indkomsten har meget stor be-tydning.
Ikke-selvstændige boliger er oftest blevet brugt i de mindre og mellemstore byer, sjældnere i Hovedstadsregionen og de tre største provinsbyer.
87
Indvandrere fra Øvrige Afrika er oftere flyttet til ikke-selvstændige boliger end de øvrige tre grupper, mens Østeuropæere har gjort det næst hyppigst og indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika sjældnest.