Østeuropa
Mellemøsten og Nordafrika Afrika i øvrigt
Asien i øvrigt
108
– Kommer fra ’flygtningelande’: Lande der overvejende har sendt flygt-ninge til Danmark 3
Der er lavet analyser for hver af de etniske grupper. Resultaterne af analy-serne fremgår af Tabel 5.
Tabel 5. Resultater fra logistisk regression af faktorer, som har haft betydning for forskellige etniske grup-pers bosætning i almene boliger. Overhyppighed (%) i forhold til referencesituation.
Danmark Østeuropa Mellemøsten og Nordafrika Afrika i
Husstandsindkomst kvintiler (Kvint 5)
Kvint 1 227 216 179 109 175
Note: Alle de viste faktorer har en signifikans på under 0,05.
3 Inkluderet i flygtningelande er statsløse, Somalia, Afghanistan, Myanmar, Sri Lanka, Irak, Iran, Liba-non (palæstinensere), Palæstina og Vietnam. Desuden er alle indvandrere fra Jugoslavien, og de lande
det blev opdelt i, medtaget, hvis de indvandrede i 90erne.
109
Det fremgår af sidste linje (Nagelkerke R2), at de statistiske modeller har en ret høj forklaringsværdi med hensyn til at bo i almene boliger for alle grup-perne, måske på nær Mellemøsten og Nordafrika.
Det ses, at for alle etniske landegrupper har det haft stor betydning hvordan de er kommet til landet, og om de er kommet som flygtninge eller indvandre-re. For tre af grupperne har flygtningefamilier haft en langt større hyppighed i almene boliger (over dobbelt så ofte). Kun for indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika har indvandrere oftere boet i almene boliger end flygtningefa-milier. I forhold til familier, som indvandrede før 1985,
I en ’integrationsteoretisk’ sammenhæng har det interesse, hvorvidt der over tid er sket en større spredning af indvandrere på boligmarkedet og en min-dre koncentration i almene boliger. I analysen ses dels på, hvad det betyder om familien har været lang eller kort tid i Danmark, og dels på forskellen mellem efterkommere og indvandrere, der er kommet selv eller er familie-sammenført med danskere eller andre indvandrere. I Figur 66 er vist tallene fra Tabel 5, som viser hyppigheden for indvandrede familier med forskellig indvandringsperiode sammenlignet med indvandrede før 1985.
Figur 66. Øget hyppighed mht. at bo i almene boliger mellem ikke-vestlige etniske minoriteter med for-skelligt indvandringsperiode målt i forhold til indvandrede før 1985. Resultat af logistisk regression (Data fra Tabel 5).
Figuren viser at sammenlignet med de tidligst indvandrede før 1985 har næ-sten alle senere indvandrede, før 2005, haft en overhyppighed for bosætning i almene boliger. Dette kan fortolkes på to måder. Den ene er, at de først indvandrede med tiden har forladt den almene sektor. Den anden at senere indvandrere i højere grad har bosat sig alment. Den tidligere analyse af startbosætningen ved indvandringen (Tabel 2) viste imidlertid, at indvandre-re umiddelbart efter ankomsten sjældneindvandre-re bosatte sig alment i de seneindvandre-re pe-rioder end i 1985-94. De kan dog så have flyttet til almene boligområder i de efterfølgende år. Men foreløbigt tyder det på, at de indvandrere, der har boet længst tid i landet også boede sjældnere i almene boliger. Det gælder især for de der kommer fra Øvrige Afrika, hvor der er en systematisk stigende overhyppighed for de senere indvandrede frem til 2004. Den største over-hyppighed for indvandrere fra Østeuropa findes for indvandrede i 1995-96.
Efter 2004 er udviklingen vendt, idet disse indvandrere ret sjældent er blevet bosat alment, jvf. Tabel 2. For etniske minoriteter fra Øvrige Asien er der for indvandrede efter 1997 en lavere hyppighed i almene boliger. Det er de der kom i 1985-94 der oftest har boet alment over hele perioden.
-80
1985-94 1995-96 1997-2004 2005 -08 Indvandringsår
Forskel i overhyppighed i almene boliger sammenlignet med indvandrede før 1985 %
Østeuropa
Det fremgår af Tabel 5, at det især er de familiesammenførte med andre indvandrere, der har boet alment. Det gælder i lidt mindre grad etniske mino-riteter fra Mellemøsten og Nordafrika. Familiesammenførte med danskere har haft en væsentligt lavere bosætningshyppighed i almene boliger. Et an-det interessant resultat er, at efterkommere alt anan-det lige sjældnere har væ-ret bosat i almene boliger.
Blandt de etniske minoriteter har familier med børn oftere boet alment end de enlige, mens det for danskerne har været omvendt, bortset fra de enlige forsørgere. Især blandt indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika har bør-nefamilier rigtigt ofte bosat sig i almene boliger sammenlignet med de enlige.
Også par uden børn i denne gruppe har en overhyppighed i almene boliger.
Både blandt danskere og etniske minoriteter har husstande sammensat af flere familier sjældnere boet i almene boliger, men store familier har relativt ofte gjort det. For etniske minoriteter fra Mellemøsten og Nordafrika og Øvri-ge Asien har det oftest været helt unØvri-ge, som boede alment, mens det blandt etniske minoriteter fra Østeuropa og Øvrige Afrika, ligesom for danskerne, sjældnest er de unge og de ældre, der har boet i almene boliger.
Sammenlignet med husstande, der har personer i beskæftigelse, har alle danske familier uden arbejde hyppigere boet i almene boliger. Det har de også gjort blandt de etniske minoriteter, men forskellene i forhold til de be-skæftigede har oftest været mindre. Forklaringen er at de bebe-skæftigede ind-vandrere relativt oftere har boet i almene boliger end danskerne. Dette af-spejler sig også når man ser på forskelle mellem indkomstgrupper. Tallene fra Tabel 5 er brugt til at lave Figur 67. Forskel i hyppighed mht. at bo i al-mene boliger mellem forskellige indkomstgrupper for forskellige etniske grupper. Resultat af logistisk regression (Data fra Tabel 5)., der viser den statistiske overhyppighed for at bo i almene boliger for forskellige indkomst-kvintiler set i forhold til den højeste indkomstkvintil (baseret på alle husstan-de ophusstan-delt 5 lige store grupper).
Figur 67. Forskel i hyppighed mht. at bo i almene boliger mellem forskellige indkomstgrupper for forskel-lige etniske grupper. Resultat af logistisk regression (Data fra Tabel 5).
For danskerne har der været en høj overhyppighed for de lavere indkomst-kvintiler i forhold til den højeste indkomstgruppe, hvilket betyder at der har været en høj grad af ejerformssegregation (indkomstsegmentering) mellem indkomstgrupper. For de etniske minoriteter adskiller kvintil 5 sig også mar-kant fra de øvrige, men afstanden har været mindre bortset fra østeuropæ-erne. Især for etniske minoriteter fra Øvrige Afrika har der været mindre
for-70
Kvint 1 Kvint 2 Kvint 3 Kvint 4
Forskel i hyppighed for at bo i almene boliger i forhold til kvintil med højeste indkomster
Danmark
skel mellem høj- og lavindkomstgrupper. Der har desuden været mindre for-skel mellem de tre første kvintiler indbyrdes og den indkomstgruppe, der har haft størst overhyppighed er kvintil 2. Dette er et tegn på at også etniske mi-noriteter med lidt bedre indkomster har bosat sig i almene boliger.
Geografisk set er bosætning i almene boliger oftere sket i de mere urbanise-rede områder, hvor der også er en større andel af almene på boligmarkedet, set i forhold til de mindre urbaniserede kommuner. Alt andet lige (indkomst mv.) har danskerne haft den største hyppighed i de tre største provinsbyer efterfulgt af andre større provinsbyer, men der har også været en markant overhyppighed i Hovedstadsregionen. For de etniske minoriteter har over-hyppigheden generelt været større i alle de urbaniserede områder, men mest i de større og største provinsbyer.
Ændring i den almene bosætning over tid
For at belyse om de faktorer, der bestemmer om de etniske minoriteter bor alment, har ændret sig over tid, er der gennemført statistiske analyser for seks forskellige tidsperioder. Resultaterne er vist i Tabel 6.
112
Tabel 6. Resultater fra logistisk regression af faktorer, som i forskellige tidsperioder har haft betydning for ikke-vestlige etniske gruppers bosætning i almene boliger. Overhyppighed (%) i forhold til referen-cesituation. Etnisk gruppe (Øvrige Asien)
Østeuropa 22 20 6 13 29 26
Mellemøsten og Nordafrika 87 66 45 68 86 88
Afrika i øvrigt -2 31 78 103
Familiens første indvandringsår (før 1985)
1985-94 -25 15 26 20 17 20
Urban eller rural (By mindre end 10.000 indb.)
Hovedstadsområdet -29 -29 -9 -15 -15 -11
Odense, Aalborg og Århus 75 81 189 139 90 70
By større end 10.000 indb. -6 62 179 116 96 92
Andel ikke-vestlige i område 8 11 11 9 9 8
Nagelkerke R2 ,34 ,46 ,46 ,48 ,48 ,48
Note: Alle de viste faktorer har en signifikans på under 0,05.
I tabellen vises bl.a. overhyppigheden for almen bosætning for familier ind-vandret i forskellige perioder, sammenlignet med de tidligst indvandrede før 1985. Disse tal er illustreret i Figur 68.
113
Figur 68. Øget statistisk hyppighed mht. at bo i almene boliger for ikke-vestlige etniske minoriteter med forskelligt indvandringsperiode målt i forhold til indvandrede før 1985. Resultat af logistisk regression (Data fra Tabel 6)
De indvandrere, der kom til Danmark i 1985-94, boede i de allerførste år no-get sjældnere i almene boliger end de første indvandrede før 1985, men de overhalede dem hurtigt til et niveau 20 pct. over, hvor de har ligget i hele den efterfølgende tid frem til 2008. De efterfølgende indvandrede i 1995-96 og 1997-2004 er ligeledes startet på et lavere niveau, men har efterfølgende fået en stærkt øget hyppighed i almene boliger. Til et niveau langt over de først indvandrede. Kun indvandrede efter 2005 har vist et andet mønster med lav og faldende repræsentation i almene boliger.
Som vist i Tabel 2 var der en mindre sandsynlighed efter 1995 for at indvan-drede bosattes i almene boliger ved indvandringstidspunktet. Analysen tyder derfor på, at de ældste indvandreres bosætning i almene boliger over tid af-tager målt i forhold til de senere indvandrede. Det samme kan siges, når man sammenligner indvandrede fra 1985-94 med indvandrede fra 1995-96.
Over hele perioden har indvandrere fra flygtningelande langt oftere boet i almene boliger og niveauet har ikke ændret sig siden 1993. Det er oftest de familiesammenførte med andre indvandrere, som har boet i almene boliger, mens efterkommere og familiesammenførte med danskere sjældnere har gjort det, og disse forskelle har været relativt konstante over tid.
Det er i alle perioderne etniske minoriteter fra Mellemøsten og Nordafrika, der været overrepræsenteret i almene boliger, og forskellene til de andre grupper er endnu større end tidligere vist i Figur 55 når man korrigerer for forskelle i baggrundsvariable som vist i tabellen. Men konklusionen om, at etniske minoriteter fra Øvrige Afrika har øget deres tilstedeværelse stærkt i sidste del af perioden bekræftes også her. Etniske minoriteter fra Øvrige Asien har den laveste hyppighed.
Analysen viser, at der i de første perioder var flere unge i almene boliger end for de øvrige aldersgrupper, men dette ændredes over tid og i de sidste pe-rioder efter 2000 var det de 45-49 årige, der havde den højeste repræsenta-tion.
-40 -20 0 20 40 60 80
1985-87 1988-92 1993-97 1998-02 2003-06 2007-08
Familiens indvandringsår