Indledning
Denne sidste del af analysen samler op på virksomhedsforløbene. Dette sidste fokus-område kendetegner endnu et element af den proces, som hver enkelt ledig gennemgår på sin vej mod arbejdsmarkedet - nemlig afklaringen af det videre forløb efter somhedsforløbet. Der tegner sig flere scenarier som resultat af afslutningen af virk-somhedsforløbene.
I lyset af resultaterne fra undersøgelsen kan der udskilles tre analytiske kategorier:
’Når forløbet resulterer i frafald’: Tilfælde hvor forsøg med støttet beskæftigelse på en virksomhed har resulteret i frafald (frafald defineres her som afbrudte forløb som følge af uoverensstemmelser og konflikter).
’Når afslutningen af et virksomhedsforløb er et skridt på vejen’: Tilfælde, hvor forløbet bliver afsluttet som planlagt og vil blive efterfulgt af nye aktiviteter som næste skridt på vejen mod arbejdsmarkedet.
’Når resultatet er etablering af løntilskud eller ordinær beskæftigelse’: Tilfælde hvor den ledige nærmer sig ordinær beskæftigelse - eksempelvis når praktik resul-terer i løntilskudsjob.
Der kan således være forskellige veje, der peger videre fra et afsluttet forløb med støt-tet beskæftigelse på en virksomhed. I det følgende vil nogle centrale overvejelser, der udspringer fra undersøgelsens resultater, bliver skitseret. Det er temaer, der på forskel-lig vis har konsekvenser for de fremtidige forløb for borgerne såvel som for virksom-hederne.
Udgangspunktet for skitseringen af denne sidste fase har været et gennemgående fokus på den centrale udfordring det er at sikre, at den lediges flow igennem de skitserede faser i hele analysen bliver et flow med et fokus mod arbejdsmarkedet og ikke et flow, der har en primær selvreferentiel orientering inden for det kommunale system. I det sidste tilfælde vil borgeren kunne gennemføre adskillige forløb uden at komme mærk-bart nærmere arbejdsmarkedet. I det første tilfælde derimod vil processen få karakter af en fremadrettet afklaring, hvorigennem borgeren nærmer sig arbejdsmarkedet.
I skitseringen af temaerne i denne fase, der afslutter et virksomhedsforløb, har det væ-ret centralt at skildre, hvilke faktorer der kan henholdsvis hæmme og fremme anven-delsen af støttede virksomhedsforløb som et fremadrettet beskæftigelsesredskab.
Når forløbet resulterer i frafald
Opsamling og evaluering af et afsluttet forløb er særligt relevant i de tilfælde, hvor forsøg med støttet beskæftigelse på en virksomhed har resulteret i frafald - forstået som afbrudte forløb som følge af uoverensstemmelser og konflikter. I disse tilfælde vil den ledige ofte blive visiteret tilbage til sagsbehandlerne, og det stiller store krav til den interne kommunikation mellem sagsbehandler og jobkonsulent. Samtidig kan en direkte tilbagevisitering til sagsbehandleren vanskeliggøre en evaluering med deltagel-se af jobkonsulenterne, der har haft kontakten med borgeren i forbindeldeltagel-se med virk-somhedsforløbene.
Definition af frafald og ophør: Fiasko eller succes
Af interview med virksomhedskonsulenter fremgår det, at der løbende sker ophør af forløb med støttet beskæftigelse på virksomheder. Der kan være forskellige baggrunde for ophør. Eksempelvis kan der i visse tilfælde være tale om tilpasning af et praktik-forløb - eksempelvis hvis en borger er kommet i praktik i en butik, men egentlig gerne ville i en dyrehandel. Ophør kan også have baggrund i tilfælde, hvor den ledige ikke har kunnet magte jobfunktionerne i praktikken - og måske ikke kan få omlagt arbejds-opgaverne, som lovet. Så stopper forløbet. Set i det lys opfatter de interviewede job-konsulenter ikke altid ophør af forløb som noget negativt. En jobkonsulent fortæller om forskellen mellem vellykkede og mindre vellykkede ophør:
”Når man skal afklare borgeren, skal man ud i grænseland - så vil det jo kunne gå galt. Det er derfor ikke altid en fiasko at stoppe et forløb. Det er ikke en fia-sko, hvis man finder ud af, at det ikke var det rigtige - og at man derfor stop-per. Det forudsætter, at der er klarhed om formål og resultat - og at det bliver prøvet af i praksis. Det er en ’fiasko’, når folk bliver væk fra en aftale med en virksomhed, og vi aldrig ser dem. Men det er ikke en fiasko at stoppe en måned før planlagt.”
(Virksomhedskonsulent, midtjysk kommune)
Som det fremgår, relaterer jobkonsulenternes refleksioner sig til en generel overvejelse omkring definitionen af fiasko eller succes. Citatet illustrerer synspunktet, at klarhed omkring formål og resultater kan definere forskellen mellem frafald som en personlig fiasko og ophør af et forløb som del af et nødvendigt skridt i afklaringen af den enkel-tes kompetencer og ønsker til fremtiden.
Jobkonsulenternes indstilling er, at et forløb, der ophører, ikke er en fiasko, hvis forlø-bet afsluttes, fordi den ledige ikke kunne opnå de aftalte/skitserede kompetencer på forløbet. Ligeledes betragtes det ikke som en fiasko, hvis den ledige på baggrund af et ophørt forløb er kommet et skridt nærmere arbejdsmarkedet ud fra de på forhånd defi-nerede mål.
Arbejdsdeling ved frafald - mandat og ansvar
Definitionen af muligheder for opfølgning og afgrænsningen af hvad der kan gøres, hænger i høj grad sammen med overvejelser omkring arbejdsdeling mellem sagsbe-handlere og jobkonsulenter.
I afdækningen af praksis med særligt henblik på arbejdsdelingen mellem sagsbehand-ler og jobkonsulent har undersøgelsen vist eksempsagsbehand-ler på, at jobkonsulenten i tilfælde, hvor forløbene ikke kan lykkes, sender besked videre til sagsbehandleren om, at der er behov for en anden indsats. Hensigten er, at sagsbehandleren kan være klar med en anden form for hjælp, når forløbet ophører.
Udfordringen kan være, at denne fase efter frafald igen rejser spørgsmålet om arbejds-fordelingen - helt konkret jobkonsulenternes ’mandat’ og ansvar for opfølgning i sa-ger, der har resulteret i frafald.
”Virksomhederne skal vide, at vi er der - og at de kan regne med opbakning ved problemer. Opfølgning er vigtig. Eksempelvis hvis der er tale om udebli-velse på grund af druk, er det vigtigt, at der følges op på det. Men omvendt kan man sige: Vi er ikke forpligtede til at gøre noget, og vi har ikke formelle befø-jelser til det.”
(Jobkonsulent i midtjysk kommune)
Det dilemma, citatet italesætter, handler på den ene side om jobkonsulenternes be-vidsthed om vigtigheden og nødvendigheden af at få taget hånd om de problemer, der kan vise sig under et virksomhedsforløb - og på den anden side bevidstheden om, at man som udsendt af det kommunale system arbejder i et gråtonet felt, hvor ansvars-fordeling og formelle beføjelser ikke altid er klart og eksplicit beskrevet.
Konsekven-At vende fiasko til et udgangspunkt for succes
I Virksomhed-i-Virksomheden projektet på Bombardier arbejdes der målrettet med afkla-ring af særligt unge mænds evner og muligheder for indslusning på arbejdsmarkedet. Der fokuseres på motivation og tillid som centrale værdier.
En af ’kandidaterne’ i VIV-projektet på Bombardier blev støttet i at forsøge sig med ud-dannelsen til elektriker. Det var det, han gerne ville, og det, han virkelig brændte for.
Tovholderen på projektet var lidt i tvivl om, hvorvidt det var det rigtige. Han vurderede, at det kunne blive en hård udfordring på grund af de boglige krav, som ikke var den un-ges stærkeste side.
Det viste sig, at det ikke gik med uddannelsen. Efterfølgende blev der gjort meget for, at deltageren ikke skulle komme til at føle det som et personligt nederlag. Man talte om år-sagerne til frafaldet og at uddannelsen måske ikke havde været det helt rigtige for ham.
Samtidig havde man et andet forslag klart til ham - at han skulle prøve sig selv af som klejnsmed. I hans egen udlægning var det, fordi han havde fået opbakning og mulighed for at prøve det af, som han havde drømt om, at han havde motivationen til at gå i gang med noget nyt. Han oplever, at det har været et godt skift for ham, og at han i dag føler sig rigtigt godt undervejs takket være opbakningen fra virksomheden. ”Det var virkelig en tillid, der blev vist mig - og en tillid, man vil kæmpe for at leve op til. ”
(Nevø, Onkel Ibs Garage, Randers)
sen for jobkonsulentens arbejde er, at man efter bedste evne søger at holde balancen mellem personens integritet på den ene side og autoriteten på den anden.
I projektet Onkel Ibs Garage har man eksperimenteret med en ny måde at tilknytte kontaktpersoner til deltagerne i projektet. ’Onklerne’ har alle tidligere haft tilknytning til den tekniske skole, og er nu pensionerede og tilknyttede projektet på timebasis. På Virksomhed-i-Virksomheden projektet, der kører på Bombardier, er den centrale tov-holder en ansat fra virksomheden. I begge tilfælde gælder det, at kontaktpersonerne fra virksomhederne, hvad enten det er onklerne eller tovholderen, ikke har status af kom-munal myndighed. Det kan på den ene side ses som en styrke - fordi det muliggør en anden form for relation til deltagerne på projekterne - men det får samtidig betydning i de tilfælde, hvor deltagerne falder fra. I de tilfælde, hvor nevøerne falder fra, går an-svaret for opfølgning tilbage til det kommunale system - og det er ikke onklerne, der samler op.
”Vi kan ikke tvinge folk - vi kan give dem et tilbud om støtte, men vi kan ikke tvinge dem. Vores hjælp er et tilbud til dem. Vi har ingen formel myndighed.”
(Onkel fra Onkel Ibs Garage, Randers)
For at udnytte styrken, der kan ligge i at have en kontaktperson med en mindre direkte forbindelse til det kommunale system, forudsættes det, at der gøres en ekstra indsats for at ’gribe’ de personer, der falder fra. Hvis det ikke lykkes at få etableret en evalue-ring og opfølgning på et forlist forløb, vil det understøtte en negativ cirkelslutning for den lediges videre forløb.
Opfølgning ved frafald - betydning for fremtidige forløb for den ledige
Arbejdsgangene, der definerer opfølgning ved frafald, udgør et centralt element i over-vejelserne over, hvordan man kan undgå at sende den ledige ind i en cirkelslutning som følge af afslutningen af et virksomhedsforløb. Hvis man skal sikre den ledige et nyt udgangspunkt, der medtænker erfaringerne fra forløbet, er det vigtigt at sikre en flydende overlevering mellem jobkonsulent og sagsbehandler; eksempelvis at kom-munikationen opretholdes mellem sagsbehandler og jobkonsulent, eller en tilsvarende person, der har været i kontakt med den ledige under forløbet.
Frafald påvirker den ledige i særligt høj grad, hvis det af den ledige kan blive fortolket som en bekræftelse af et mønster fra tidligere oplevelser af mislykkede forløb. Det il-lustreres i lediges udsagn som: ”Er det endnu en rundtur i karrusellen?”
Et redskab til at undgå denne oplevelse kunne eksempelvis være tilsvarende ’treparts-samtaler’, som skitseret under analysen af samspillet mellem sagsbehandler og job-konsulent. Det kunne sikre en fælles evaluering af det forudgående forløb og være med til at tydeliggøre det nye udgangspunkt for at søge nye aktiviteter på vejen mod arbejdsmarkedet for den enkelte ledige.
Opfølgning ved frafald - betydning for fremtidige forløb på virksomhederne Forløb, der resulterer i frafald, har også stor betydning for virksomhedernes motivati-on for at engagere sig i fremtidige forløb. Der er derfor på tilsvarende vis en vigtig op-gave i at støtte erfaringsdannelse og læring på virksomhederne på baggrund af de
gen-Som nedenstående citat illustrerer, kan der også ligge strategiske overvejelser bag job-konsulenternes prioritering af opfølgningsarbejdet; strategiske overvejelser, der ikke kun relaterer sig til det konkrete forløb, men i lige så høj grad retter sig mod mulighe-derne for fremtidigt samarbejde.
”Vi vælger som regel at følge op - ellers ender forløbet jo tit med at gå i va-sken. Virksomhedens tillid til os er jo også større, hvis de oplever, at der er hjælp at hente, hvis der opstår problemer. Så er det nemmere at komme en an-den gang med en ledig borger.”
(Jobkonsulent i midtjysk kommune)
I tilfælde med forløb, der er ophørt grundet problemer, er det jobkonsulenternes erfa-ring, at det er særligt vigtigt at sørge for tæt kontakt med virksomhed og ledig under fremtidige forløb, fordi succesfuldt afsluttede forløb kan være med til at ændre hold-ningen på virksomheden.
Når afslutning af virksomhedsforløbet er et skridt på vejen...
I tilfælde, hvor et støttet virksomhedsforløb bliver afsluttet som planlagt og bliver ef-terfulgt af nye aktiviteter som næste skridt på vejen mod arbejdsmarkedet, vil der være planlagt en opfølgning før afslutningen af forløbet. Denne opfølgning afklarer mulig-hederne for den ledige på virksomheden fremover. Her kan være overvejelser om for-længelse af henholdsvis praktik eller løntilskudsforløb. Der kan ligeledes være overve-jelser om grænserne for virksomhedernes anvendelse af støttet beskæftigelse. Løbende afklaring af mål og delmål for den ledige vil være afgørende for at sikre læring og op-bygning af den lediges arbejdsmarkedsparathed.
Klare aftaler som udgangspunkt for forhandlinger om forlængelse
Som hovedregel er der aftalt en længde på det støttede forløb med virksomheden inden opstart af forløbet. Hvis der ikke opstår problemer i forløbet, vil de fleste jobkonsulen-ter, senest når opløbet begynder at nærme sig sin afslutning, tage kontakt til virksom-heden for at afklare mulighederne for overgang til ordinær beskæftigelse eller forlæn-gelse af forløbet. Overvejelse om forlænforlæn-gelse af forløbet kan forekomme, hvis borge-ren har været i virksomhedspraktik, som man efterfølgende ønsker at forlænge - eller eventuelt konvertere til et job med løntilskud.
I disse tilfælde vil klarhed omkring rammerne og betingelserne for forløbet - dets for-mål og for-mål - være med til at konkretisere afgørelserne om forlængelse. Hvis de kon-krete aftaler er understøttet af skriftlighed, vil det kunne lette denne del af processen:
”Der skal være et formål med at forlænge et virksomhedsforløb. Der skal hele tiden gives klar besked om, dels: Hvad skal jeg [den ledige borger] have ud af det? Og efterfølgende: Hvad fik jeg [borgeren] ud af det? Det kræver, at der gives besked. Formål og resultat skal stå klart! Formålet skal defineres for hvert forløb, og der skal følges op - også ved forlængelse. Resultatet af det er, at processen bliver defineret og lagt i rammer.”
(Jobkonsulent, midtjysk kommune)
En sådan fremgang vil kunne understøtte, at forløbene udvikles med hensyntagen til den enkeltes konkrete behov for træning og opøvelse af kompetencer, der kan nærme vedkommende til arbejdsmarkedet. Tilsvarende vil det kunne forebygge oplevelsen af meningsløshed i aktiviteterne for den enkelte ledige.
Tydeliggørelse af krav til virksomhederne
I afslutningsfasen vil skriftligheden også være med til at tydeliggøre, om virksomhe-derne lever op til de krav og betingelser, der har været for indgåelse af praktikforløbet eller løntilskudsjobbet.
Som det fremgik af fase 3, har jobkonsulenterne forskellige holdninger til, hvor eks-plicit man kan formulere kravene og forventningerne til virksomhederne. I modsæt-ning hertil er det tydeligt i analysen af fasen, der markerer afslutmodsæt-ningen af virksom-hedsforløb, at jobkonsulenterne generelt har en meget klar holdning til, hvordan man skal håndtere virksomheder, der udnytter systemet.
”Det er klart, at hvis der er en virksomhed, som efter et halvt år ikke har fundet ud af om det virkede med den ledige, og så vil forlænge igen - det går ikke!”
(Onkel, Onkel Ibs Garage, Randers)
Det er et gennemgående træk, at hvis en virksomhed gentagne gange tager imod prak-tikanter eller løntilskudsjobbere, hvor et klart formål har været at opnå mere fast til-knytning til virksomheden, og hvor virksomheden efterfølgende uden argumenter, som jobkonsulenterne anser for gyldige, vælger at afslutte forløbet uden ansættelse, vil en konsekvens være ’blacklistning’ af virksomheden. Det vil betyde, at jobkonsulenten i fremtiden vil undgå at samarbejde med virksomheden og fraråde ledige at søge til-knytning til virksomheden.
Betydningen af en anbefaling
Afslutningsvist kan resultaterne fra undersøgelsen bruges til at fremhæve, hvordan man kan undgå at understøtte dannelsen af en ond cirkel - også selv om den ledige ik-ke vil kunne fortsætte tilknytningen til virksomheden.
Den indledende forudsætning for, at det kan blive et vellykket forløb er, at der fra star-ten har været klare linier omkring de fremtidige muligheder på virksomheden - eller mangel på sammen. I de tilfælde, hvor den ledige i udgangspunktet har vidst, at til-knytningen var midlertidig og del af et afklaringsforløb, kan et resultat af et vellykket forløb eksempelvis være, at virksomheden giver den ledige en anbefaling med på ve-jen til den fremtidige jobsøgning. Det kan tage forskellige former. Dels kan der være tale om en skriftlig anbefaling til den ledige, men der kan også mere aktivt være tale om, at virksomheden forsøger at bruge sit eget netværk til at finde et job til personen, de har haft tilknyttet.
Et eksempel på betydningen af Virksomhed-i-Virksomhedstilgangen er Bombardiers indslusningsforløb af ledige i VIV-projektet, der arbejder med kompetenceafklaring af deltagerne. Virksomheden giver de ledige et blåstempel og åbner et større netværk for de ledige, når de efterfølgende skal forsøge at etablere sig i forhold til andre virksom-heder.
Udover virksomhedens aktive afsøgning af eget virksomhedsnetværk kan der desuden være en effekt i sig selv i, at den ledige kan søge job og sige, at man på nuværende tidspunkt har et job.
”Projektet kan hjælpe dem til at få et arbejde. Der behøver jo ikke stå, at de er tilknyttet Bombardier med et projekt på kontanthjælp.”
(Tovholder, VIV-Bombardier, Randers)
Ovenstående er endnu et eksempel på, hvordan private virksomheder kan spille en væ-sentlig rolle i indslusningen af denne gruppe ledige på arbejdsmarkedet, og hvordan nye måder at tænke samarbejde på kan være med til at understøtte et fremadrettet træ-ningsforløb for den enkelte ledige.
Overgangen fra virksomhed til det kommunale system?
I de tilfælde, hvor der fra starten er indgået en aftale med en virksomhed om et forløb, hvor formålet i højere grad har været afprøvning af en borger, vil der være andre over-vejelser omkring overgangen fra virksomheden tilbage til det kommunale system.
Et dilemma i overgangen fra virksomhed til sagsbehandler er, at der kan være forskel-lige opfattelser af, hvor lang frist der kan være behov for inden ophør af et virksom-hedsforløb. Et af eksemplerne fra undersøgelsen, der tydeliggør dette, er eksemplet med en virksomhed, der har gennemført et afklaringsforløb for ledige med andre pro-blemer end ledighed. I virksomhedens optik er 14 dage en lang frist at give sagsbe-handlerne inden ophør af et virksomhedsforløb. I det kommunale system var det der-imod oplevelsen, at 14 dage ikke var tilstrækkelig tid til at sikre etableringen af et nyt tilbud, der kunne stå klart til den ledige.
I lyset af udfordringen i at skulle hindre den meningsløse cirkelslutning, tydeliggør ovenstående eksempel nødvendigheden af at sikre, at man er klar til at gribe borgeren når et virksomhedsforløb afsluttes. For at denne opgave skal lykkes, skal der bygges bro mellem flere kulturkløfter mellem virksomheder og det kommunale system, og til tider ligeledes internt i det kommunale system. Hvis ikke det lykkes, vil den lediges oplevelse af frustration og billedet som ’kastebold’ være nærliggende. Det stiller krav om en klar arbejdsdeling mellem jobkonsulent og sagsbehandler.
Når resultatet er etablering af løntilskud eller ordinær beskæftigelse I tilfælde, hvor praktik resulterer i løntilskudsjob og udvikler sig til ordinær beskæfti-gelse, er en af de centrale overvejelser, hvornår og hvordan man udfaser kontakten med borgeren.
Hvordan og hvornår giver man slip?
Generelle overvejelser er eksempelvis graden af kontakt med borgerne i en fase, der ligger efter det første virksomhedspraktikforløb. Flere jobkonsulenter fremhæver, at det er vigtigt, at borgerne oplever, at de kan tage kontakt også efter afslutningen af en formel indsats, men det er samtidig en balancegang, fordi man ikke vil risikere at fast-holde borgerne i en kontakt til det kommunale system. På projektet Onkel Ibs Garage er det også en balancegang, der bliver reflekteret over: