Bostøtten kan med fordel samarbejde med borgeren om at udarbejde en mestringsplan, så borgeren har en samlet plan med strategier til at kunne fastholde sine udviklingsmål. Arbejdet med mestringsplaner kan understøttes af velfærdsteknologi.
Borger og bostøtte kan eksempelvis samarbejde om at styrke borgerens mestring af symptomer og medicin.
Rusmidler som mestringsstrategi Brug af rusmidler kan også være en mestringsstrategi, som kan hjælpe borgeren til at leve med sine psykiske vanskeligheder. Bostøtten opfordres til at udvise en respektfuld interesse for borgerens rusmiddelbrug, hvor der ikke fremsættes krav om stoffrihed, men hvor gevinster og udfordringer ved brugen af rusmidlerne drøftes. Dette vil give både borger og bostøtte mulighed for at forholde sig konstruktivt til brugen af rusmidler, ligesom bostøtten kan tilbyde borgeren hjælp med alternative mestringsstrategier samt til håndtering og eventuel reduktion af abstinenser, afhængighed og følgeskader. Praksis-erfaringer peger på, at en åben og under-søgende interesse for rusmidlernes betydning i borgerens liv kan fremme samarbejdsrelationen mellem borger og medarbejder, idet borgeren oplever at blive set som ekspert i eget liv (Abildtrup og Jensen, 2018).
Mestring af symptomer
Borgere kan have behov for støtte til at mestre symptomer på den psykiske vanskelighed. Det forudsætter, at der er adgang til viden om symptomer på forskellige psykiske vanskeligheder i det samlede team af bostøtter samt viden om, hvordan borgeren kan støttes i at mestre det konkrete symptom.
I de undersøgte kommuner (Jensen m.fl., 2021) er der flere forskellige tilbud til borgere om at udvikle mestringsstrategi-er. Tilbuddene går enten på tværs af psykiske vanskelig heder, eller er specifikt målrettet borgere med en bestemt psykisk vanskelighed for eksempel:
• Borgere med spiseforstyrrelser
• Borgere med angst og depression
• Borgere med en psykisk vanskelighed og et samtidigt forbrug af rusmidler
• Borgere, der hører stemmer.
Mestring af medicin
For nogle mennesker med en psykisk vanskelighed er brug af medicin i kortere eller længere perioder en forudsætning for at kunne leve et tilfreds stillende og aktivt liv. Bostøtten kan henvise borgeren til tilbud om medicinpædagogik eller psykoedukation, for eksempelvis at få støtte til at mestre brugen af medicin.
Bostøtten kan også introducere borgere til velfærds teknologi, herunder apps, der kan hjælpe borgeren med at huske at tage sin medicin.
Læs mere om medicinpædagogik i kataloget over metoder og redskaber bilag 2 eller på socialstyrelsen.dkiii.
Hvordan samarbejder I med borgere om at mestre svære situationer?
Afdæk i fællesskab, hvilke tegn borgeren udviser ved mistrivsel
Det er vigtigt at være opmærksom og reagere på, hvis en borger viser tegn på mistrivsel eller på at være meget belastet. Mistrivsel og belastning skal afhjælpes, da dette kan udvikle, fastholde eller forværre borgerens psykiske vanskeligheder.
Ved at afdække borgerens tegn på mistrivsel kan borger eller bostøtte opdage begyndende mistriv-sel tidligt, så det kan undgås, at borgeren ender i en forværret psykisk tilstand eller i en akut krise.
Tegn på belastning hos borgeren kan både komme til udtryk fysisk og psykisk. Der kan være tegn, der er synlige for borgerens omgivelser herunder bostøtten, og der kan være tegn, som kun er synlige for borgeren (Urskov og Naver, 2017).
Borger og bostøtte kan sammen lave en liste over, hvilke tegn på et højt belastningsniveau borgeren selv kan se, og hvilke tegn bostøtten kan se. Når tegnene genkendes, har borgeren mulighed for at bruge sine mestringsstrategier, og bostøtten har mulighed for at iværksætte tiltag, der kan støtte borgeren i at mestre situationen. Det kan være relevant at inddrage borgerens egen læge eller andet sundhedspersonale, hvis mistrivslen kræver behandling.
Stemmehøring i Odense Kommune Odense Kommune tilbyder indsatsen
‘Stemmehøring’ til borgere, der hører stemmer, og hvor stemmerne påvirker deres trivsel negativt. Formålet med indsatsen er at støtte borgeren i at mestre et liv med stemmer. Bostøtten samarbejder med borgeren om at anerkende stemmernes tilstedeværelse og sikre, at borgerne får et bedre forhold til stemmerne, hvis det ikke umiddelbart er muligt at få dem til at forsvinde.
Borger og bostøtte begynder med at kortlægge stemmerne og personens livshistorie. Herefter er fokus på samtaler med personen, der hører stemmer, og nogle gange samtaler med stemmerne selv. Samtalerne tager afsæt i interview-guiden ’Interview med en person, der hører stemmer’. Erfaringerne viser, at flere borgere har fået en bedre livskvali-tet gennem arbejdet med deres stemmer.
Stemmerne er ikke nødvendigvis for-svundet, men de opleves ikke længere som farlige.
Læs mere i kortlægningen af praksis (Jensen m.fl., 2021).
Opmærksomhedspunkter til ledelsen
Understøt videndeling om erfaringer med forskellige mestringsstrategier. Eksempelvis ved at tilbyde bostøtten sparringspartnere, der kan supplere med viden om relevante mestrings-strategier, eller som har erfaring eller fagspecifik viden om et særligt område.
Anbefalingen sætter fokus på:
• Hvordan borger og bostøtte tidligt i forløbet udarbejder en kriseplan
• Hvordan bostøtten hjælper borgeren i akut psykisk krise med at søge hjælp og behandling
• Hvordan borger og bostøtte forebygger en ny akut psykisk krise gennem læring og ved at justere kriseplanen.
Hvad kan bostøtten gøre?
Udarbejd en kriseplan tidligt i forløbet En del mennesker oplever på et tidspunkt i livet en akut psykisk krise. Det er derfor vigtigt, at borger og bostøtte er forberedte på, hvordan en akut psykisk krise kan håndteres, hvis den opstår.
En tidlig indsats kan være med til at forebygge, at krisen udvikler sig til mere alvorlige problemer.
Bostøtten kan i samarbejde med borgeren lægge en kriseplan, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Kriseplanen skal hjælpe borgeren med at håndtere en akut psykisk krise og få magt over situationen, hvis den opstår. Bostøtten kan med fordel lave en plan for, hvornår der skal laves opfølgning og eventuelle justeringer i planen, så den er tilpasset borgerens aktuelle situation og behov.
Det er vigtigt, at bostøtten har kendskab til borgerens kriseplan og kan bruge den til at handle ud fra, hvis borgeren er i akut psykisk krise.
Borgerens kriseplan kan være fysisk eller digital, for eksempel i en app.
Et naturbaseret læringsforløb i Rudersdal Kommune
Borgere i Rudersdal Kommune tilbydes et læringsforløb i grupper i udvalgte naturmiljøer. I forløbet udvikler borgerne nye færdigheder og redskaber til at mestre eget liv. Hermed kan forløbet være med til at fremme mental trivsel, støtte borgeren i at komme sig fra kriser og forebygge nye kriser.
Forløbet ledes af to gruppetrænere og består af fem elementer:
• Nærværsøvelser: Sanse-, afspæn-dings- og vejrtrækningsøvelser, som træner det at være til stede i nuet.
• Naturaktiviteter: Varierede, menings-fulde aktiviteter i naturen, som kan gradueres og tilpasses.
• Social kontakt og fællesskaber:
Deltagelse i gruppen giver mulighed for spejling, erfaringsudveksling og inspiration. Dertil lægges der vægt på at skabe kontakt med lokale foreninger, der har naturen som omdrejningspunkt.
• Egen tid i naturen: Forbereder deltagerne på at bruge naturen til at fremme deres mentale sundhed på egen hånd efter forløbet.
• Øvelser i eget naturmiljø: Borgerne udforsker deres eget lokalområde og finder et naturmiljø, som fremmer deres mentale trivsel. Øvelserne bidrager til at give borgerne nye redskaber og strategier til fremme deres mental trivsel.
Læs mere i kortlægningen af praksis (Jensen m.fl., 2021).