Bostøtten kan have en opmærksomhed på at afdække, om der er særlige forhold, der er en hindring for borgerens muligheder for at deltage i fællesskaber og aktiviteter i lokalsamfundet.
Det kunne eksempelvis være særlige forhold på straffeattesten, men det kan også være følge virkninger af de psykiske vanskeligheder, såsom problemer med at være i lokaler med mange mennesker eller megen støj. Bostøtten kan i den situation støtte borgeren i at se andre muligheder eller til at se, hvordan eventuelle hindringer kan overvindes og håndteres.
Eksempler på almene og støttede fællesskaber
• Lokale idrætsforeninger
• Kultur- og borgerforeninger
• Musiktilbud
• Samværs- og aktivitetstilbud, serviceloven § 104*
*) Det tilstræbes at borgeren inkluderes i fællesskaberne i lokalsamfundet, men for nogle borgere kan det være gavnligt først at deltage i et støttet fællesskab eventuelt i kommunalt regi, som en trædesten til lokalsamfundet.
Det kan være et stort skridt at opsøge og deltage i nye fællesskaber. Ifølge erfaringer med metoden Connecting People Intervention kan det give borgeren mod og tryghed at vide, at borgeren undervejs kan få støtte ud fra de behov, der opstår (Connecting People, u.å.).
Læs mere om Connecting People Intervention på s. 56 eller i kataloget over metoder og redskaber i bilag 2.
Det kan samtidig være relevant at forberede borgeren på, at det kan være nødvendigt at afprøve flere forskellige aktiviteter. Det kan være svært at forstille sig, hvilket fællesskab eller hvilken aktivitet der passer til én, før man har prøvet det.
Del viden om fællesskaber og aktiviteter i lokalsamfundet med borgeren
Når bostøtten har afklaret med borgeren, hvilke typer af frivillige fællesskaber og aktiviteter borgeren har lyst til at deltage i, er det relevant både at dele viden om, hvilke fællesskaber og aktiviteter der findes, og hvilke muligheder der er for at deltage.
Deltagelsesformer og roller VIVE (2018) har evalueret tre partner-skaber mellem civilsamfund og kommu-ner, hvor det fælles formål har været at inkludere sårbare borgergrupper i frivillige fællesskaber. Evalueringen peger på, at det fremmer deltagelse:
• Når fællesskabet giver mulighed for, at borgerne kan skifte mellem at være aktiv og passiv, initiativtager og deltager, ven, arbejdskraft, frivillig og uforpligtende deltager
• Når der er mulighed for fleksibilitet i deltagelsen, hvor man som deltager kan komme igen efter en pause, og hvor man kan deltage fleksibelt uden at skulle binde sig til aftaler.
Læs mere i rapporten Inklusion og deltagelse af sårbare borgergrupper i samskabende arenaer (Espersen m.fl., 2018).
Hvis bostøtten ikke selv har den nødvendige viden om lokalsamfundets fællesskaber, aktiviteter og former for deltagelse, kan bostøtten inddrage andre relevante samarbejdspartnere for eksempel en frivillighedskoordinator eller en peerstøtte.
Der er flere måder at være en del af et fællesskab på. Nogle borgere kan have behov for, at der er mulighed for fleksibilitet i, hvordan og hvornår
borgeren deltager, hvis borgeren skal føle sig tryg (Espersen m.fl., 2018). Det kan være en fordel, hvis bostøtten er opmærksom på, om de enkelte fællesskabers mulighed for deltagelse stemmer overens med borgerens ønsker og behov. Det kan for eksempel være i forhold til hvor ofte aktiviteten finder sted, eller om det er vigtigt, at man kommer hver gang.
Opmærksomhedspunkter til ledelsen
Vær tydelig om, at arbejdet med at inkludere og fastholde borgeren i lokalsamfundets fællesskaber er en væsentlig opgave for bostøtten, og skab mulighed for, at bostøtten kan prioritere arbejdet
Italesæt forventninger til, at bostøtten orienterer sig ud i lokalsamfundet for at opnå kendskab til relevante fællesskaber og aktiviteter
Understøt, at bostøtten internt opsamler og videndeler om muligheder og kontakter i lokalsamfundet, eksempelvis som et fast punkt på teammøder eller ved, at der løbende deltager en frivilligkoordinator eller repræsentant fra frivilligcenteret.
Anbefalingen sætter fokus på:
• Hvordan borger og bostøtte afklarer, hvem der støtter borgeren i at deltage i nye fællesskaber og aktiviteter
• Hvordan bostøtten arbejder for at udvikle gode relationer til nøglepersoner i lokal samfundets fællesskaber
• Hvordan bostøtten løbende følger op på, om borgeren trives i de nye fællesskaber, og om der er barrierer for borgerens deltagelse.
En borger fortæller om sit ønske om at være en del af det almene fællesskab uden for social-psykiatrien:
Jeg har brug for et sted, hvor man ikke er syg eller socialt udsat. Jeg mangler et sted, som også har en normalitet over sig.
Hvad kan bostøtten gøre?
Afklar borgerens ønsker til, hvem der skal støtte til at deltage i nye fællesskaber og aktiviteter
Borgeren kan have ønsker til, hvem der skal støtte borgeren i at deltage i de fællesskaber og aktivite-ter, som borgeren har valgt. Hvis borgeren ønsker en anden end bostøtten til at følge eller til at deltage i nye fællesskaber eller aktiviteter, kan bostøtten være med til at formidle kontakten til de ønskede personer. Støtten kan eksempelvis komme fra:
• Peerstøtte
• Frivilligkoordinator
• Selvvalgt netværk, for eksempel venner eller familie
Peerstøtte i Rudersdal Kommune Alle borgere får tilbudt en frivillig peer-støtte, der kan støtte borgeren i at bygge bro til et hverdagsliv med meningsfulde aktiviteter.
Det er bostøttens opgave at inddrage frivillighedskoordinator og peers, hvis det giver mening. Samarbejdet mellem en borger og peerstøtte foregår ofte én til én, og starter ofte med gåture sammen.
Dernæst vil peerstøtten typisk foreslå, at borgeren deltager i aktiviteter, som foregår i kommunens aktivitetshus, da det kan skabe den fornødne tryghed til senere at deltage i aktiviteter i lokalsam-fundet. På den måde målrettes aktivite-terne mere til borgerens konkrete interesser, for eksempel museumsbesøg, træning eller andre aktiviteter. Borger og peerstøtte mødes cirka en gang om ugen, og borgeren kan ofte også kontakte peerstøtten i akutte situationer.
Erfaringerne viser, at inddragelse af peerstøtter kan give borgerne håb, fordi de kan spejle sig i peerstøttens liv og recovery-proces.
Læs mere i kortlægningen af praksis (Jensen m.fl., 2021).
Bostøtten kan samtidig understøtte en forvent-ningsafstemning om, hvad borgeren ønsker støtte til. Det kan være støtte til at:
• Tage den første kontakt til fællesskabet for at lave aftaler om modtagelse og deltagelsesform
• Deltage i et introduktionsmøde
• Tilbyde følgeskab til aktiviteter
• Undersøge muligheder for transport til aktiviteten