Seks principper i relationel koordinering
Relationel koordinering er en metode, hvor aktører kommunikerer og samarbej-der om at løse en fælles opgave. Meto-den består af seks principper:
• Fælles mål og én plan
• Fælles viden om samarbejdsparternes muligheder (og grænser) for at give støtte
• Gensidig respekt for hinandens faglighed
• Rettidig og hyppig kommunikation
• Præcis kommunikation
• Løsningsfokuseret kommunikation, hvor alle bidrager til (nye) løsninger af borgerens udfordringer.
Læs mere i kataloget over metoder og redskaber i bilag 2.
Det er vigtigt, at borgerens samarbejdspartnere hurtigt kan igangsætte relevante indsatser og aktiviteter, når borgeren er motiveret for foran-dring, eller hvis der sker ændringer i borgerens situation. Samtidig skal der arbejdes for, at indsatserne supplerer hinanden. Det er derfor nødvendigt at følge op på indgåede aftaler og beslutninger i den fælles plan og eventuelt justere planen løbende.
Dokumentation skaber et solidt grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats omkring borgeren. Det er eksempelvis væsentligt at dokumentere, hvilke aftaler der er lavet om-kring borgerens forløb. Derudover er dokumen-tation vigtigt i den løbende dialog og opfølgning med myndighed, eller hvis borgeren skifter bostøtte.
Opmærksomhedspunkter fra relationel koordine-ring og de kommunale erfakoordine-ringer er blandt andet, at:
• Arbejdet med en fælles plan kan bidrage til, at relevante aktiviteter nemmere kan igangsæt-tes. Det kan være relevant at aftale, hvem der står for at udfærdige og opdatere planen, eller om det gøres i fællesskab på eksempelvis netværksmøder.
• Videndeling blandt borgerens samarbejdspart-nere giver kendskab til borgerens samlede forløb, så aktiviteter og delmål supplerer hinanden, og så aktivitetsniveauet er tilpasset borgerens situation. Videndeling blandt borgerens samarbejdspartnere skal altid ske med samtykke fra borgeren.
• Opfølgning på borgerens mål, delmål og indsatser er vigtigt, da borgerens mål og indsatsernes indhold ofte vil ændre sig i takt med borgerens udvikling og situation. Samar-bejdspartnerne kan med fordel aftale, hvornår det er tilstrækkeligt med et telefonopkald eller en mail, og hvornår et nyt møde er nødvendigt.
En borger fremhæver vigtigheden af et velkoordineret forløb:
Det med at se på min uge som en samlet ting i stedet for som en masse separate
indsatser, det giver en synergieffekt.
For det hænger jo sammen.
Arbejd for at der holdes netværksmøder med medarbejdere, borgerens netværk og samarbejdsparter fra civilsamfundet Netværksmøder er en virksom måde at få medarbejdere fra forskellige forvaltninger og sektorer til at arbejde sammen om at skabe muligheder og løsninger. Flere kommuner har gode erfaringer med at benytte metoder som Åben Dialog eller Inddrag Nu til at holde netværksmøder.
Der er samtidig erfaring med, at bostøtten uddannes som mødeleder og blandt andet er opsøgende i forhold til at få møderne sat i stand (Jensen m.fl., 2021).
Netværksmøderne kan give borgeren og delta-gerne et overblik over, hvilken rolle, hvilke opgaver og hvilket ansvar den enkelte part har. Møderne
Til netværksmøderne kan personer fra borgerens selvvalgte netværk være centrale deltagere. De kan blandt andet bidrage ved at støtte borgeren og skabe kontinuitet i forløbet, da de kender borgeren fra før, under og efter de psykiske vanskeligheder.
Læs mere i pejlemærke 5: Borgerens netværk.
En borger fremhæver værdien ved netværks-møder:
Det var godt at få set alle samarbejdspartnere på en gang og sammen at finde ud af, hvad der skal ske. Og så var det godt at høre, hvordan de egentlig får snakket sammen, når jeg går og tror, at de ikke snakker sammen.
Et netværksmøde tidligt i forløbet kan bidrage til at skabe overblik over borgerens forløb og samarbejdspartneres rolle, opgaver og ansvar fra starten. Det kan derudover være vigtigt at holde netværksmøder løbende, hvis indsatser påbegyn-des, ændres eller afsluttes, eller hvis borgerens situation ændrer sig. Det er derfor vigtigt, at bostøtten løbende afstemmer med borgeren, hvornår der er behov for at holde netværksmøder.
Planlægning af netværksmøder i Silkeborg Kommune
I Silkeborg Kommune har de gode erfaringer med, at administrativt personale står for det praktiske i forbindelse med netværksmøderne.
Det kan være at finde en mødedato, invitere deltagerne og sende en dags-orden ud. Det administrative personale har adgang til både kommunens og regionens kalendersystemer.
Læs mere i kortlægningen af praksis (Jensen m.fl., 2021).
Opmærksomhedspunkter fra metoden Åben Dialog og mødeformen Inddrag Nu
• Borgeren bestemmer, hvem der skal deltage på mødet. Bostøtten kan komme med forslag til deltagere.
• Der udpeges en mødeleder. Borgeren kan have ønsker til, hvem mødelede-ren skal være. Det kan være bostøt-ten, eller det kan være en fordel, at mødelederen i højere grad er neutral og ikke kender borgeren.
• Sproget skal være forståeligt for alle deltagere. Fagbegreber og paragraffer skal forklares.
• Mødelederen skal sikre, at alle perspektiver og nye ideer bringes i spil.
• Mødelederen skal sikre, at deltagerne har god tid til at formulere sig, eventuelt ved at indlægge tænke-pauser.
• Mødelederen kan genfortælle, hvad borgeren eller andre deltagere har sagt, for at bekræfte perspektiver og ideer.
• Mødelederen samler op på aftaler og beslutninger.
Læs mere om Åben Dialog og Inddrag Nu i kataloget over metoder og redskaber i bilag 2.
Hav fokus på, at borgerens stemme er i centrum på netværksmødet
Et udgangspunkt for en fælles koordineret indsats kan være at få et indblik i, hvem borgeren er, og at høre hvad der er vigtigt i borgerens liv ud fra borgerens egen fortælling.
Et fælles indblik i borgerens liv kan bidrage til, at samarbejdsparterne får en sammenhængende forståelse af borgerens ønsker, problemstillinger og forløb. Det kan fremme en helhedsorienteret
Bostøtten kan arbejde med at bringe borgerens stemme i centrum både i forberedelsen og på netværksmødet. Det kan gøres ved at tale om mødets fokus og indhold, om hvordan mødet holdes og ved at gennemgå borgerens ønsker til, hvad der skal siges på mødet.
Borger og bostøtte kan også lave aftaler om, hvorvidt og hvordan bostøtten kan hjælpe borgeren med at huske relevant information.
Borgeren kan også ønske, at bostøtten giver information på vegne af borgeren.
En borger fremhæver bostøttens hjælp og rolle på netværksmødet:
Bostøtten hjalp mig igennem netværksmødet og mindede mig om, hvis der var noget, jeg manglede at fortælle.
For man glemmer ting, når man har det skidt.
Hun støttede mig, og det gjorde, at jeg åbnede mig meget op og fortalte,
hvordan jeg faktisk havde det, og hvad der var svært.
Opmærksomhedspunkter til ledelsen
Hold faste ledermøder på tværs af relevante områder for at styrke samarbejde og koordinering.
Understøt, at bostøtterne har viden og kompetencer til at koordinere og samarbejde på tværs af sektorer, forvaltninger og afdelinger.
Uddan medarbejdere på tværs af sektorer, forvaltninger, afdelinger i de samme metoder, for eksempel netværksmøder. Det gør, at kompetencer og kendskab til metoden bliver bredt forankret, og at medarbejderne får et fælles sprog og en fælles tilgang på tværs af sektorer.
Hav et kontinuerligt fokus på implementering af metoder, der understøtter samarbejde og koordination.
Inviter borgeren til at deltage i alle møder, der handler om borgeren selv.
Hvad kan bostøtten gøre?
Varetag flere funktioner og ansvars-områder, hvis det er meningsfuldt i borgerens samlede forløb
Kontinuitet i borgerens forløb er vigtigt for at skabe helhed og sammenhæng (Møller og Kristoffersen, 2013). Kontinuitet kan blandt andet handle om:
• Hvordan information deles mellem borgerens samarbejdsparter
• En ensartet tilgang til borgeren på tværs af områder
• Borgerens mulighed for at opbygge og fastholde samarbejdsparter.
Når bostøtten varetager flere funktioner og