Do you recognise this man? - He gave South Africa pure water! He was Garibaldi Touscher of Copenhagen, Denmark/ Gari Toucher, Engineer, of Cape Town, South Africa. »Mr.
Toucher acted the part of a far-seeing pioneer«. - 1897.
Ovenståendeer uddrag af enhenvendelse til Samfundets spørgetjeneste fra mr.
George A. Kelly og mr. Richard J. Mitchell, Ireland. De vil gerne i kontakt med personer, som kan komplementere efterfølgende stamtavle
DanielTouscher
Kgl.Toldkontrollør i Egernsund t 9/11 1801
~ Anna Wendelboe Carl Touscher Erich Touscher lever 1801 lever 1801
RichardLouis Touscherudvandrede til Kapstaden 1877 med hustruog4 børn, heriblandt Garibaldi, der da angives at være 17 år gammel. Kontakt til spør gerne formidles af redaktionen.
Fotograf Valdemar Eugen Lüsbergs anetavle
Af
AkselNellemann
Anetavlen hører ikke til i rækken af berømte danskeres anetavler af densimple grund, at probanden på ingen måde varberømt, menoffentliggøres her som et eksempel på en anetavle, hvor både proband og aner næsten alle levede i det borgerlige miljø i købstæder eller hovedstad.
Proband
1 ValdemarEugen Lüsberg, født den 12. juni 1860 i Århus (døbt i Vor Frue kirke), død den 23. december 1919 i Odense (Set. Hans sogn), gift den 13. juli 1886 i Rostrup sogn med Marie Kirstine Vendelboe, født den 2.
juni 1862 i Ebeltoft, død den 27. november 1944 i Odense, datter af murermester Hans Adolph Vendelboe ogJohanne Thomsen.
ValdemarEugen Lüsbergvar mejerist som ung, lærtefotografien hos sin brorfotografCarl FrederikTheodor Lüsberg1, virkede som fotografi Jelling ca. 1891-1893, i Vordingborg ca. 1894-1897, i Odense (først Vestergade nr. I2, derefter Nørregade nr. 49) 1897-1902, fik den 20.
august 1902 borgerskab i Odense som »købmand uden ret til brænde
vinshandel«, står opført i folketællingslisten 1906 som selvstændig er
hvervsdrivende med firmanavnet: W. E. Lüsbergs fotografiske Magasin.
Med daværende mejeripige, senere dampskibsjomfru, Laura Nicoline Jespersen (født i 1859, død i 1935) fik han datteren Clara JohanneJe spersen, som han aldrig harhaft kontakt med(hunfødtes den 12. august
1886 hos sin mors gifte søsterChristine i et hus påSkanderborg mark, indgik i 1910 ægteskab i Odense og døde den 5. maj 1953 i Hedensted), medsin hustru fik han sønnerneJohannes Christian Adolf(født i 1887 i Mariager, emigrerede), Valdemar Eugen (født i 1891 i Jelling, død i 1953 i Odense) og Frederik Carl (født i 1896 i Vordingborg, død i 1897 sam
mesteds).
Forældre
2-3Johannes Christian Lüsberg, fødtden 22. juli 1823i Århus (domsognet), død den 20. januar 1891 i Horsens, gift den 12. september 1851 i Horsens med Christine Anna Nicoline Ludovica Olsen, født den 3. april 1830 i Køge, dødden 11. januar 1918 i Middelfart.
Johannes Christian Lüsberglærte handel som ung, var handelsbetjent
104 Aksel Nellemann
i tre år, fik borgerskab som købmand i Horsens den 24. juli 18483, opsagde dette borgerskab den 21. september 1857, var siden hen et stykke tid købmand i Århus og derefteratter købmand i Horsens.
I 1850erne blev han forstrakt med lån fra købmændene Brandt &
Jensen i Horsens, i 1877 påtog hansig at forhandle vine og spirituosa for etkøbenhavnerfirma.
Han og hans hustru fik otte børn, af hvilke kun to overlevede deres forældre; tre døde som spæde, tre døde henholdsvis to, tre og fire år gamle.
Bedsteforældre
4-5 Niels CarlLüsberg, døbt den 15. december 1785 i Århus domkirke, død den 11. april 1866 i Århus (domsognet), viet »hjemme« den 25. august 1819 (Århus domsogn) tilAlida Sophie Theodora Olsen, døbt den 22.janu ar 1790 i Trinitatis kirke i København, konfirmeret i Østbirk sogn i
1805, død den 20. februar 1878 i Horsens.
Niels Carl Lüsberg var drejer, fik sit mesterstykke antaget af Århus drejerlav den 1. marts 1813 og fik samme dag tildelt borgerskab i Århus, var oldermand for Århusdrejerlav 1817-1821 og 1842-1844, har oplært flere drenge i faget4.
En tidvarhan medlem af det borgerligejægerkorpsi Århus, udtrådte i 1831 og udnævntes samme år til premierløjtnant, adjudant og ekser-cermester ved borgervæbningen, opnåede i 1844 kongens tilladelse til at anlæggeog bære armeens felttegn5.
Hankøbte sin fars hus iBrobergergade (=Frederiksgade) idecember 1820, solgtedet på auktion i marts 1827, købte et hus »beliggendeved åen« i februar 1829, solgtedet i december 1836, købte et hus i Guldsme degade i december 1842. Sidstnævnte hus overgik efter hans død tilhans hustru, der sammen med sønnen Johannes (ane nr. 2) solgte det ijuni 1873.
Af ægteparrets otte børn varJohannes det eneste, der var i live, da Niels Carl Lüsberg døde i 1866.
6-7 Hans Nissenius Olsen, født den 2. januar1796 i Køge, dødden 18. decem
ber1833 iKorsør, giftmed Cecilie Margretha Nolfi, født den 18. april 1808 i Flensborg(døbt i St.Johannes kirke).
Hans Nissenius Olsen var en overgang omrejsende skuespiller, op holdt sig i 1832 i Bergen i Norge, hvor en skuespillerdirektør Julius Olsen var fadder ved hans yngste barns dåb i domkirken, beskikkedes den 5.juni 1833 til undertold-og konsumtionsbetjenti Korsør6, døde i december samme år og efterlod sighustruog todøtre. Skifteretten kon staterede, atdet enesteaf værdi istervboet var »den afdødes ubetydelige gangklæder«.
Fotograf Valdemar Eugen Lüsbergs anetavle 105 Cecilie Margretha Nolfi flyttedeefter sin mandsdød til Horsens,hvor hendes halvsøster, der var gift med en rebslagermesterJens Bergendahl, var bosat, fiki 1838 en datter med enbødkersvend JensChristianNeu
mann, ægtede den 19. september 1845 skibstømrersvend Frederik August Waldemar Petersen.
Oldeforældre
8-9 Johannes Lüsberg, døbt den 21.januar 1757 i Århus domkirke, død den 30. januar 1844 i Århus (domsognet), gift den 20. november 1782 i Århus domkirkemed Kirstine Marie Jensdatter Leth, der døde den 3. sep tember 1827 i Århus (Vor Frue).
Johannes Lüsberg lærte drejerfaget hos sin far, blev svend i 1775, fik sit mesterstykke antaget af Århus drejerlav den 3. august 1778 og fik samme dagtildelt borgerskab som træ- og bendrejer i Århus, var older mand forÅrhus drejerlav 1797-1801 og omkring 1808, har oplært ad
skilligedrenge i faget7.
Han købte et hus i Brobergergade (vestre side) i juni 1783, solgte det til sin søn Niels Carl Lüsberg (ane nr. 4) i december 1820, fik efter sin fars død i 1809 af sine medarvinger overladt disses andel i faderens efterladte våningpå hjørnet afRosensgade og Pustervigsom etvederlag for »sin i mange år den afdøde viste understøttelse«, solgte samme vå
ning ijuni 1811, købte en parcel af en gård i Vestergade (»parcellener beliggende i gyden, som førerfra Vestergade til Møllestien«) vistnok i 1819 (men fik først skøde på den i 1820), solgte den i oktober 1827.
10-11 Johan Martin Olsen, døbt den 6. oktober 1762 i Garnisons kirke (dansk menighed) iKøbenhavn, viet den 11. april 1789 i sin fars hjem i Vogn-magergadei København (vielsen ernoteret i Holmens kirkebog) til Edel Margrethe Falenkamp, døbt den 5. september 1764 i Garnisons kirke (dansk menighed) i København.
Johan Martin Olsen var snedker som ung, udtrådte af snedkerlavet i 17898, vandt borgerskab som værtshusholder iKøbenhavn den 4. marts 1789, var værtshusholder i Store Vibenshus9 i 1790, gæstgiver i Fiol stræde i 1791, sergent i søetaten ca. 1793-1795, købte sin mors hus i Vognmagergade i februar 1795, blev røgmand, måtte opgive huset og lade det sælge på auktion i 1804, virkede (ifølge Københavns vejviser) dogfortsat som røgmand i huset indtil 1809.
Han og hans hustru fikfem børn, tresønner og to døtre, af hvilke en datter døde to år gammel.
12-13 Lars Olsen, døbt den 17. november 1765 i Sønder Dalby sogn, Fakse herred, død den 19. november 1828 i København, begravet Garnisons sogn »uden Øster Port«, gift den 12. februar 1793 i St. Nicolai kirke i
106 Aksel Nellemann
København med Anne Boteline Beck, der døde den 9. august 1827 i Kø benhavn, begravet Garnisons sogn »uden Øster Port«.
I oktober 1792 købte Lars Olsen en købmandsgård i Nørregade i Køge, den 19. februar 1793 erhvervedehan borgerskab som købmand i samme by, i en årrække drev han enomfattende handel med ejendom
me, i begyndelsen af det 19. århundrede var han en overgang Køges største ejendomsbesidder, ejede bl.a. seks huse i Nørregade (med mængder afudhuseog magasiner, stalde og skure),et hus i Kirkestræde, et på Bjerget og et på stranden (de to sidstnævnte havde han ladet bygge)10, handlede også med herregårde (Fodbygård i Fodby sogn og Risbyholm i Ørsted sogn)11, erhvervede i 1804 jagten Helene Fugl, havde 1801-1808 halvpart i galeasenDie Frau Laurette12.
I maj 1810 solgte han sin købmandsgård i Køge og afhændede om
kring ved samme tid adskillige afsine ejendomme.
I december 1811 købte han en bryggergård i Løvstrædei København, idecember 1812 solgte handen. Hanboede vistnoki København fraca.
1811 til sin død; ihvert fald boede han der i 1812 og i årene 1820-1828.
I 1820 vandt han ved Lands-, Over- samt Hof- og Stadsretten i Kø benhavn enretssagangående visse forholdi forbindelse med betalingen afen ejendom kaldet Provstegård, somhan havde solgt til skolekommis
sionen i Køge.
I noglemånederi 1799varetog han postensekspedition i Køge, i 1803 påtog han sigsammen med brændevinsbrænderF. N. Dyrlund arbejdet ved ombygningen afKøge rådhus, i 1808 fik han overdragetat bygge et flådebatteri til byens forsvar13.
En artikel (skrevet af kancelliråd Rasmussen) i Statstidende den 9.
januar 1809 skildrer ham som en sand patriot, der ved flere lejligheder i 1808 havdehandlet uegennyttigt ogafholdt udgifter afsinegenlommei forbindelse med foranstaltninger som følge af krigen14.
Ca. 1808 blev han brandinspektør i Køge, 1808-1810 varhan havne kommissær sammesteds15, i 1813 udnævntes han til dannebrogsmand.
Han og hans hustru fik to sønnerogto døtre, som alle fireoverlevede deres forældre16.
14-15 Ludvig Nolfi, født ca. 1767 i Italien, død den 25. december 1834 i Hor sens,gift den 8. september 1805 i St. Marie kirke i Flensborgmed Anna Christine Kammann, født den 24. november 1779 i Flensborg (døbt i St.
Nikolaj kirke), død den 14. december 1857 i Horsens.
I 1807 fik Ludvig Nolfi borgerskab som handelsmand i Flensborg, senere flyttede han til Århus, hvor han tituleredes galanterihandlcr, i sine sidste år opretholdt han livet ved tilhold hos sin familie. Han efter
lod sig kun nogle få ubetydelige gangklæder.
Anna Christine Kammann fødte efter en uægteskabelig forbindelse
Fotograf Valdemar Eugen Lüsbergs anetavle 107 med hollænderen H. I. Ferwerda i 1801 datteren Angenetha Maria Charlotta Ferwerda, som i 1825 ægtede rebslagermester Jens Bergen dahl i Horsens. Som enke opholdt Anna Christine Kammann sig en tid hos Bergendahls, senere hosdatteren Cecilie Margretha (ane nr. 7).
Tipoldeforældre
16-17 Laurs Nielsen Lüsberg (søn afNiels Laursen, fæstehusmand under Ri strup,dødenten 1742 eller 1743 i Lisbjerg, og Johanne Jensdatter), født ca. 1724 i Lisbjergsogn, dødden 20.juni 1809 i Århus (Vor Fruesogn), gift den 6. maj 1750 iÅrhus (domsognet) medMarenNielsdatter Fogh, der blev begravet den 12. juni 1792 i Århus (Vor Frue sogn).
Laurs Nielsen Lüsberg lærte drejerfaget hosdrejermester Niels Han sen Glud i Århus i årene 1741-1747, anerkendtes dereftersom drejer svend af Århus drejerlav, optoges i lavetsom mester den 28. juli 1749 og tildeltes sammedato borgerskab som rokkedrejer i Århus. Han oplærte i tidens løbmange drenge i faget og blev flere gange udpeget som older
mand for lavet17.
I marts 1757 købte han et hus, der lå i Middelgade med strædet Sneveren ved dets nordre side, i juni 1788 solgte han det, i december 1787 overtog han en våning på hjørnet af Rosensgade og Pustervig.
Efter hans hustrus død gav enkongelig bevilling af 13. juli 1792 ham ret til at hensidde i uskiftet bo.
Han og hans hustru fik tresønner: Henric Carl,der blev drejermester i Århus, Niels, der blev sognepræst i Holme og Tranberg, og Johannes (ane nr. 8).
18-19 Ukendte.
20-21 Ole Olsen, født ca. 1730 i København, død den 27. september 1794 i København, begravet ved Trinitatis kirke, gift den 23. august 1757 i Garnisons sogn (dansk menighed) med Maria Cathrine Elisabeth Felgen treff (datter af grenader Johan Martin Felgentreff og Mette Maria Krags, der blev begravet den 30. januar 1757 i Garnisons sogn), døbt den24.januar 1734i Garnisons sogn (tysk menighed),død den 14.juni 1800 i København, begravetved Trinitatis kirke, var giftførstegang den 28. december 1753 i Garnisons sogn (dansk menighed) med matros Jens Nielsen, med hvem hun fik en datter i 1754.
OleOlsenvar som ungmusketeri oberst Johansens kompagni (i 1765 overtaget afkaptajn Kragenschiold), udtrådte den 12. december 1765 efter sytten års tjeneste18, købte i 1778 en ejendom iVognmagergade i København og blev røgmand.
Efter hansdød solgteMaria Cathrine ElisabethFelgentreff ejendom
men til sønnenJohan Martin (ane nr. 10), men vedblev at bo i den til sin død.
108 Aksel Nellemann
En datter Anna Sophie, døbt i 1758, ægtede Laurits Saabye, sogne
præst i Østbirk og Yding.
22-23 Bernhard Falenkamp (søn afjens Falenkamp19 på Læsø og Ellen Claus- datter, der blev begravet den 31. oktober 1751 i Byrum sognpå Læsø), døbt den 2. december 1725 i Byrum sogn på Læsø, død den 27. marts
1770 i København, begravet Helligånds sogn, nordre kirkegård, gift med Hilleborg Hansdatter Koch, der (ifølge mandtal over ekstraskatten 1762) fødtes den 15. juli 1732 i Haderslev.
Bernhard Falenkamp var fuldmægtig ved mæglerkontoret på toldbo den i København, købte i 1762 ethusi Toldbodgade, fikborgerskabsom værtshusholder den 20. marts 1765, anvendte mange penge på at ind
rettehuset i Toldbodgade »til værtshusholdog logerendesmodtagelse«, komistorgæld, måtte i 1769ladeskifterettentagesit bounder behand
ling som fallitbo, døde »i hans tillejehavende værelser« i Store Helliggej-stes Stræde20.
24-25 Ole Nielsen (søn af Niels Andersen i Druestrup, Sønder Dalby sogn, Fakse herred, og Maren Nielsdatter) fik hjemmedåb bekræftet den 8.
marts 1733 iSønderDalby sogn,Fakseherred,gift med Mette Larsdatter, der må være afgået ved døden inden 1801.
Ole Nielsen var murer, boede i 1765 i Høsten i Sønder Dalby sogn, 1801 hos sin søn Lars Olsen (ane nr. 12) i Køge, fik den 12. juli 1803 - 70 år gammel - borgerskab som murermester i Køge.
26-27 NikolajBeck, fødtca. 1734, begravet den 16. august 1775 i København, Skt. Nicolai sogn, gamle kirkegård, gift medMargretheMagdalene Høeg, der døde den 7. februar 1807.
Nikolaj Beck var en tid kolonistinspektør i Tønder amt, udnævntes den 23. juni 1767 tilkonsumtionsskriverved den lille toldbod for børsen i København og udnævntes den 24. januar 1769 til samtidig at være kontrollør ved skibsmålingen i København21.Lønnenforde to bestillin ger tilsammen var 350 rigsdaler.
Nikolaj Beck døde 41 år gammel af »tærende syge«. Efter hans død frasagde Margrethe Magdalene Høegsig arv og gæld på grund af den megen gæld,hvormedstervboet var behæftet. Hun fik i 1776 tilkendt 50 rigsdaler i årlig pension, etbeløb, der i 1780 blev forhøjet til 80 rigsda
ler22. I 1801 boedehuni Køge hos sin datter og svigersøn (anernenr. 12 og 13).
28-29 Nolzi Lichenino, gift med Margaretha del Veta.
Nolzi Lichenino og Margarethadel Veta boede i Briéno ved Como i øvre Italien, hvor Nolzi Lichenino var murermester og landmand23.
30-31 Johann Friderich Kammann (søn af CortJacob Kammann, død den 13.
september 1775i Flensborg, og Brigitta Mattzens), døbtden 20. februar 1729 i Garnisons sogn (tysk menighed), død den 5. december 1798 i
Fotograf Valdemar Eugen Lüsbergs anetavle 109 Flensborg (St. Nikolaj sogn), gift første gang den 29. april 1767 i St.
Nikolaj kirke i Flensborg med Catharina Marie Hansen, der døde den 11. juni 1771, gift anden gang den 20. maj 1772 i St. Maria kirke i Flensborg med Maria Hinrichsen, datter afhusmand Hans Hinrichsen i Smedeby.
Johann Friderich Kammann tilbragte sine tidligste drengeår i Kø benhavn, flyttededereftermed familien til Flensborg, hvor hans far Cort Jacob Kammann, som havde været soldat i tolv år - først musketer,
siden grenader-fik borgerskab i 173724.
Johann Friderich Kammann varmurer, efter 1771 tituleret murerme ster. Han og Maria Hinrichsen fik én søn og fem døtre. Den yngste datter døde knap seks år gammel.
Maria Hinrichsen boede i 1803 hos sin søn Matthias Kammann, Storegade i Flensborg.
NOTER
1. Carl Frederik Theodor Lüsberg (født i Horsens i 1853, død i Middelfarti 1932) varfotograf i Herning,Silkeborg og Mari
ager,inden han i 1887etablerede sigvarigt som fotografi Middelfart. Danskfotogra
fisk Tidsskrift december 1932. DanskPor- trætgallcri 2. bind (1905). Bjørn Ochsner:
Fotograferi Danmarkindtil år 1900 (1956) og samme forfatter: Fotografer i og fra Danmark indtil år 1900 (bind I, 1969).
Sidstnævnte bogs oplysning, at Valdemar Eugen Lüsberg også har været fotograf i Kallchave, må nok modificeres derhen, at Valdemar Lüsberg afsendte alimenta
tionsbidrag fra Kallchavei 1894, 1895 og 1896.
2. Odense Vejviser. EjendommenVestergade nr. 1 i Odense kaldes Priorgården. Valde
mar Eugen Lüsbergs datter Clara Johanne Jespersenkom til at bo i Priorgården i tids rummet1916-1950 og erfaredeførst i 1941, at hendes da afdøde far havde boet samme steds.
3. Enkortnotits iDen Scidelinskc Slægtsbog III (1971) side 1092 oplyser, at Johannes Christian Lüsberg i 1849 mistede 3-4por
celænsfigurer ved et tyveri på toldpakhu set.
4. Århus drejerlavs protokol 1706-1852 i Købstadmuseet Den gamle By iÅrhus.
5. ÅrhusStiftsÅrbøger 1925side 156 og 1963 side 91-93. Aarhus gennem Tiderne II (1940) side312og III (1941) side 78.
6. Generaltoldkammeret og kommercekolle- giet, danske forestillinger og resolutioner for 1833, nr. 137. Rigsarkivet.
7. Som note 4. Århus StiftsÅrbøger 1963side 86-88.
8. Bilag til Københavns rådstueprotokol 1785-1795.
9. Store Vibenshus ved Kongevejen uden for Nørre- og Østerport blev tilskødet staden København den 4. oktober1774ifølge kon gelig befaling tilmagistratenaf 25. novem ber 1773.
10. Johan Jørgensen har bragt mange oplys ninger om Lars Olsen som Køges største grundejer i Tidsskrift for Arkivforskning
Arkiv 1. bind (1966-1967) side 270 og 272-273 (i artiklen: Køge i det 18. århund
rede,en studie i taxationer).
11. DanskeSlotte og Herregårde anden udga
ve bind 5 (1964) side 139 ogJ. P. Trap Danmark femte udgave bind 11,3 side 1198.
12. Noteret i Køge skøde- og panteprotokol, som iøvrigt indeholder en mængdenotater angåendeLarsOlsens køb og salg af gårde, huse,lejeboliger,vænger, pladser o.s.v.
13. Anders Petersen: Kjøge Byes Historie
110
samlet eftertrykte ogutrykte Kilder (1888) side 78, 90, 162,234.
14. Stiftsbefalingsmand Hauch rettede enfore
spørgsel til borgmesteren iKøgeangående artiklen. Køge rådstueprotokol 1797-1826 folio 172-173.
15. Køge rådstueprotokol 1797-1826 folio 164 og 206.
16. Den ældste søn Oluf Nicolai Olsen blev oberst, topograf og korttegner. Dansk Bio
grafisk Leksikon XVII (1939).
17. Som note 4.Århus Stifts Årbøger1963 side 81-83 (hvor der fejlagtigt oplyses, at drejer Laurs Lüsberg har ejet husi Brobergerga
de). Personalhistorisk Tidsskrift 11. række, 3. bind (1942) side 258f.
18. Af- og tilgangsprotokol, 4. bataljons stam
bog nr. 45 1763-1768 side 144. Hærens ar kiv.
19.Jens Falenkamp var søn af landfoged og tolder på Læsø Bernt Falenkamp (død 1719). Sidstnævntes herkomst er ikke fast slået med sikkerhed; formodentlig var han søn afsognepræstiØsterNykirke Jens Fa
lenkamp, der var søn af sognepræst iPjed- sted Bernt Berntsen Falenkamp (død 1658), muligvis varhan den Bernt, derfød tes 1648 i Engum sognsom søn af sogne præsten dér Bernt Berntsen Falenkamp (død 1674), som var cn bror til nævnte sognepræst JensFalenkamp i Øster Nykir
ke. Afskrift af Svend Lcths manuskript (fra
1680) til hr. Peder Sørensen Ørums ge
nealogi i Landsarkivet for Nørrejylland (arkivnummer H6 (42)—1); Vejle Amts Aarbog 1938 side 286; Personalhistorisk Tidsskrift5. række, 6. bind (1909) side 165.
20. Fallitbo og dødsbo,konceptskiftenr. 19, i øvrigt forseglingsprotokol og behandlings
protokol. Landsarkivet for Sjælland.
21. Generaltoldkammeret, forestillings- ogre solutionsprotokol 1767 nr. 65, bestallings
protokol 1760-1771 side 185 og217f. Rigs arkivet.
22. Generalpostamtets og generalpostdirekti-onens kongelige resolutionsprotokol 1776 folio 205 og protokollen 1780-1781 folio 200 samt Alfabetiskregister over general- postkassens pensionister 1750-1813. Rigs arkivet.
23. Anførti notatet om Ludvig Nolfis vielsei kopulationsregister 1763-1851 for St. Ma
rie kirke i Flensborg.
24. I Personalhistorisk Tidsskrift 10. række, 1.
bind (1934) side156 efterlyses en oplysning om Cordt Jacob Kammanns fødested. Iføl ge Flensborg Kämmerei Gerichts Protokol fødtes han i Rendsborg;idetbevarede kir
kebogsmateriale i Rendsborg ses dog intet notat om hans fødsel; derimod oplyseræld ste kirkebog for RendsborgNeuwerk (på
begyndt 1701), at en Christoph Andres Kammann døbtes den 17. februar 1701.
Aksel Nellemann, f. 1913, mag. art., fhv.lektor. Har tidligereoffentliggjort arbejder i Perh.T.Adr.:
Kastanieallé 10, 6000 Kolding.