Af
C. A. Zeuthen
Enhver der har beskæftiget sig lidt med slægtstavler ved, at det kan være vanskeligt at finde et både ubegrænset og hensigtsmæssigt nummereringssy
stem for de enkelte personer i en stor slægtstavle.
Efterfølgende gives der et forslag til etubegrænset og logisk nummereringssy
stem, der er baseret på 2-talsystemet.
Da næppe mangemennesker kender dettetalsystem, skal der derfor gives en ganske kort introduktion i systemets opbygning, der logiskseterganske analogt med det almindelige 10-talsystem. Alle ved, at 1 O-talsystemet anvender 10 cifre, nemlig 0 til 9. Det højre ciffer i et tal udtrykt i 1O-talsystemet angiver enere, det andet ciffer fra højre angiver 10 gange enere lig 10’ere, det tredie ciffer angiver 10 gange tiére o.s.v. Tallets samlede værdi er summen afde enkelte cifres betydning. Systemet har 10 eencifrede tal, 10 gange 10 tocifrede tal (00 til 99) o.s.v.
I det analoge 2-talsystem forekommer kun 2 cifre, nemlig 0 og 1. Det højre ciffer angiver antallet af enere, mens det næste cifferfra højreangiver 2 gange enere eller to’ere. Det tredie ciffer angiver 2 gange toere o.s.v. Også i 2-talsy
stemet er tallets værdi lig summen afde enkelte cifres betydning. I 2-talsyste met forekommer der kun to eencifrede tal, nemlig 0 og 1. Af tocifrede tal forekommer der 4, nemlig 00, 01, 10 og 11, med værdierne 0, 1', 2, 3. Af trecifredetal forekommer der ialt 8, nemlig 000, 001, 010,011, 100, 101, 110og
111, med værdierne fra og med 0 til og med 7.
Systemet kan fortsættes ubegrænsetpå tilsvarende måde. Lige talender på 0 og ulige tal ender på 1. Afovennævnte taleksempler fremgår det, at nul kan skrives som0 eller 00 eller 000, hvorafman kan slutte, at foranstående nuller er uden betydning for værdifastsættelsen lige somdet er tilfældeti ti-talsystemet.
Eksempelvis angiver tallet 11011 værdien 27.
Vi vil nuoverføre dette system til slægtstavler.
Vi støder da straks på de tobegreber: aner og efterkommere.
Disse skilles af en valgt udgangsperson (evt. et udgangsægtepar}. Pr. definiton fastsættes det nu, at aner tildeles negative numre, mens efterkommere tildeles positive numre. Udgangspersonen bliver den eneste, der ikke tildeles et num mer. I stedet bliver personen markeret ved X. Arbejderman f.eks. med Kong Christian IV’ slægt, angives dette således: X= Christian IV.
112 C. A. Zeuthen
Pr. definition fastsættes det, at en i slægten indgiftet person betegnes ved ægtefællens personnummer omgivet afen parantes. Ægtefællen til X far derved betegnelsen (X).
Foruden med begreberne aner og efterkommere arbejdes der med visse kategorier. Disse er dels mor og far samt alle tænkelige kombinationerheraf, dels
med datter og søn samt alle tænkelige kombinationer heraf.
Det fastsættes pr. definition: hunkøn = 0, hankøn = 1. Ad den vej vil alle slægtsmedlemmer blive placeret ikategorier, der eentydigt erkarakteriseret ved tal i 2-talsystemet.
Aner har negativt nummer, mens efterkommere har positivtnummer. Oftest vil detvære lettest at udeladedet positivefortegn. I det følgendemåman huske, at alle relationer sættesi forhold tiludgangspersonen (evt. tildennes ægtefælle).
Eksempelvis placeres X’morfar i kategorien: -4-01, X’sønnedatter i katego rien: + 10 og en sønnesøns datteri kategorien: +110. Disse tre personer står i henholdsvis 4-2., +2. og +3. generation. Heraf kan man nu slutte følgende:
Kategorinummerets sidste ciffer angiverkategoriens køn.
Antallet af cifre i kategorinummeret er det samme somgenerationens num
mer med det pågældende fortegn.
En kategoris nummer udledes ad en efterfølgende/foranstående kategoris nummer ved at tilføj e/fjerne det yderste højre ciffer.
Endeliggiver kategorinummeretden logiske indplacering afdenpågældende kategori blandt samtlige mulige inden for generationen. F.eks. har X ialt 8 forskellige kategorier af oldebørnmed numrerne fra og med 000 tilog med 111, svarende til talværdierne 0til ogmed 7, og følgeligplaceringsmæssigt som 1. til 8. oldebarn. Ovennævnte sønnesøns datters kategori er 110 sv.t. talværdien 6, men placeringsmæssigt det 7.oldebarn. Herved kommer man frem til forholdet kategorikvotient, betegnet Kk. Kategorikvotienten defineres som forholdet mel
lem en kategoris placering og den rene mandslinies placering. I ovennævnte tilfælde altså 7/8. Generelt beregnes kategorikvotienten somkategoriens num mer + 1 divideret med den rene mandslinies kategorinummer +1. Den rene mandslinies kategori skrives udelukkende med 1-taller.
Kategorinummer 0010 sv.t. Kk = 3/16. 11111 sv.t. Kk = 32/32. En høj værdi afKk giver derfor udtryk for en stor tilnærmelse til en ren mandslinie, mens en lav Kkgiver udtryk for en stor tilnærmelse til den rene kvindelinie.
For så vidt aner angår vil man direkte kunne anvende kategorinummeret til at identificere en person. Dette har sin naturlige forklaring deri, at aners sø skendeikke harværet involveret i at frembringe personen X.
For så vidt angår efterkommere derimod, hvor søskende slægtsmæssigt er ligestillede, er de enkelte personerikke identificerede alene ved kategorinumme
ret, og derfor må det hidtidige system udbygges. Dette gøres ved at visse bogstavindex knyttes til hvert enkelt ciffer. Ciffer med bogstav-index kaldes koder. Personnumresammensættes af koder, een kode pr. generation.
Anvendelse af 2-talsystemet ved nummerering i slægtstavler 113 Lad os eksempelvis antage at X har 4 børn, deraldersmæssigt eren søn, en datter, en datter og en søn. Disse 4 personer i 1. generation tildeles koderne henholdsvis: la Ob, Oc og ld, der i dette tilfælde også er personnumrerne.
Hvishver af disse 4personer kun fareen søn, vil de 4 fætre fa personnumrer
ne: lala, Obla, Ocla, og ldla. Numrene omfatterhver 2 koder sv.t. at perso
nerne står i 2. generation.
Afdette system kan altså uddrages følgende slutninger:
Søskende er betegnet ved personnumre, hvissidste (højre) koder erforskelli
ge, mens alle evt. foranstående koder er identiske. Søskendebørn er betegnede ved personnumre,hvori de tosidste koder er forskellige, mens evt. foranstående koder er identiske. Nogle eksempler vil belyse dette:
la, Ob, Oc og ld er søskende i 1. generation.
lalb og lal c er brødre i 2. generation, ligesom Obla og Oblc.
lala og ldla er fætre i 2. generation, ligesom Oblaog Ocla.
I 3. generation kan eksemplerne være:
ldlaOaog ldlalb er søskende, mens lal al aog lal bl c er fætre, mens lal al a og ldlalb er halvfætre.
Forudsat at X er en mand, vilalle6 personer kunne omtale hamsom farfars far.
For førstnævnte er Kk = 7/8, mens for de 5 andre er Kk = 8/8.
Alt hvad der foran er beskrevet refererer til personer, derer født ind i slæg ten. Vil man referere til f.eks. personen ldlaOa’ ægtefælle, betegnes vedkom mende ved (ldlaOa). ( ) ændrer kønnet i forhold til personnummeret.
Det beskrevnesystem erikke så besværligtat anvende, som detmåskeumid
delbart kunne synes afdet foranstående.
Efterfølgende vildet someksempler bliveanvendt på den danske kongeslægt på basis af slægtsskabsoplysninger, som er hentet fra Salomonsens StoreKon
versations Leksikon og fraBo Bramsen: Huset Glüksborg.
For den oldenborgske kongeslægt fastsætter vi: X =Christian I. KongChri
stian IX ægtede den oldenborgske prinsesse Louise, der efter det beskrevne system og med Christian I som udgangsperson havde kategorinummer:
111111111100, sv.t. Kk = 4093/4096. Louise personnummer:
lblalblclblalalalaleOcOb.
Deraf følger, at kong Christian IX har personnummer:
(lblalblclblalalalaleOcOb).
I stedet for atarbejde ud fra disse lange personnumre vil det lette, dersom der vælges en ny og yngre udgangsperson.
For den lyksborgske kongeslægtfastsætter vi: X = Christian IX, (X) bliver
114 C. A. Zeuthen
betegnelsen for dronning Louise, som derimod nu måkategorisere sin forfader kong Christian I = -001111111111.
Nårman benyttersig af et udgangsægtepar, må man fastholde, hvis forfædre, man betegner.
De kongelige personer i den lyksborgske slægt far følgende numre:
1. generation, komplet:
FrederikVIII = la, Alexandra= 0b,Georg I = lc, Dagmar = Od, Thyra = Oe og Valdemar = lf.
2. generation, ukomplet:
Christian X = lala. Håkon VII = lalb, Harald = laid, . . .alle Kk = 4/4.
Georg V = 0blb, Maud = ObOe...Kk = 2/4, Kk = 1/4.
Konstantin I = lcla, Georg = lclb, Andreas = 1 cif. ...alle Kk = 4/4.
Nicolai II = Od la...Kk = 2/4.
Aage = lfla, Axel = lflb ...begge Kk = 4/4.
3. generation, ukomplet:
Frederik IX = lalala, Knud = lalalb,...begge Kk = 8/8.
Olav V = lalbla = ObOela...Kk = 8/8, Kk = 2/8.
Caroline Mathilde = laldOb ...Kk = 7/8.
Edward VIII = Oblbla, Georg VI = Oblblb...Kk = 4/8.
Philip = lclfle...Kk = 8/8.
Flemming = lflblb...Kk = 8/8.
4. generation, ukomplet:
Margrethe II = lalalaOa, Anne Marie = lalalaOc...Kk = 15/16.
Håkon = lalblalc...Kk = 16/16.
Elisabeth II = OblblbOa...Kk = 7/16.
Konstantin II = lclaldla ...Kk = 16/16.
5. generation, ukomplet:
Frederik = lalalaOala, Joachim = lalalaOalb...Kk =30/32.
Charles = OblblbOala, (gennem sin mor)...Kk = 14/32, Charles = lclflela, (gennem sin far)...Kk = 16/16.
Ved ægteskaber inden for slægten vil børn heraf opnå at fa to forskellige per
sonnumre, og som det ses af det sidste eksempelderfor også forskellige værdier af Kk.
Anvendelse af 2-talsystemet ved nummerering i slægtstavler 115 Et andet eksempel pådet sidste er Konstantin II’ og Anne Maries søn:
lclaldlalb = lalalaOclb...Kk = 32/32 og 30/32.
Det udvikledeog beskrevne system er velegnet tilat udledede enkelte perso ners direkte slægtsskab, og nedenfor gives der en del eksempler derpå:
Håkon VII = lalb kunne om Maud = ObOe = (lalb) sige:
Min kusine, (de to sidstekoder er forskellige), min ægtefælle.
Frederik IX = lalala kunne om Philip = 1clfle sige:
Vi er halvfætre, ( de tre sidste koderer forskellige).
Margrethe II = lalalaOa kan sige om
Elisabeth II = OblblbOa: Min farfarsfasters sønnesøns datter.
Anne Marie = lalalaOc = (lclaldlb) kan sige om
Konstantin = lclaldlb: Min farfars farbrors sønnesøns søn, eller vi harfælles tipoldefar og min ægtefælle.
Elisabeth II = OblblbOa kan sige om
Philip = 1 cl fle: Min farfars morbrors sønnesøn.
Margrethe II = lalalaOa kan sige om
Fabiola = (laOeOcla): Ægtefælle tilmin fars fasters dattersøn. (I dette tilfælde, hvor den første kode i begge numre er identiske, kan koden ved relationsfast
sættelsen udelades, og overgangen sker derformellem de2. koder).
Til yderligerebelysning af systemet er der efterfølgende anført personnumre
ne for samtlige de oldenborgske konger:
Christian I = X, Hans = la, Christian II = lala, Frederik I = lb, Chr.
III = lbla, Fr. II = lblalb, Chr. IV = lblalbla, Fr. III = lblalblclb, Chr. V = lblalblclbla, Fr. IV = lblalblclblala, Chr. VI =
lblalblclblalala,Fr. V = lblalblclblalalala, Chr. VII =
lblalblclblalalalalc, Fr. VI = lblalblcjblalalalalcla, Chr. VIII = lblalblclblalalalalela, Fr. VII = lblalblclblalalalalclala,Chr. IX
= (lblalblclblalalalaleOcOb).
Som eteksempel på ensimpel angivelse af et kompliceret slægtsskabs forhold angives relationen mellem kejserinde Dagmarog hendes ægtefælle kejser Alex
ander III:
lblalblclblalalalaleOcObOd = (lbldlclalalal?l?l?lblalb). Slægtsska bet etableres ved Frederik I = lb.
Vil man vurdere slægtsrelationen mellem to personer, der begge er indgiftede i slægten, men i øvrigt er fødte i samme slægt, kan dette demonstreres ved at sammenstillede tosvenskfødte prinsesser Louise = (la) og Ingrid = (lalala).
I en sådan vurdering kan detailleringsgrader normalt reduceres til kategori numrene. Dog kan der blive problemer, - som i dette tilfælde - hvor to ens-kønnede søskende er involveret i sammenknytningen. Bogstavindex bør und
gås, og i stedet anvendes apostroffer som index.
Dronning Louise = l’(la) ville kunne have sagt om
Dronning Ingrid = 1”1 1 (lalala): Min farbrors sønnesøns datter.
116
Det beskrevne nummereringssystem indeholder yderligere den fordel, at kommendeslægter vilkunne byggeviderederpå. Skulleder pludseligt dukkeen hidtil ukendt forfader op, er der på forhånd reserveret nummerplads til ved kommende i systemet.
Hvis det på et senere tidspunkt falder naturligt at indføre en ny og yngre udgangsperson kan dette til enhver tid lade sig gøre, da den valgtes person
nummer i forhold til den oprindelige udgangsperson kendes.
Efterhånden som en gammel slægt forgrener sig og det indbyrdes person
kendskab og sammenhold forflygtiges, kan det endog tænkes, at der omtrent samtidigt i forskellige familiegrene vælges forskellige, nye udgangspersoner, men da nummersystemet er ubegrænset, vil det forsatkunne anvendes.
Da slægtsskabet påoverskuelig vis er tilkendegivet ved numrene, kan man undlade store skematiske opstilliger og blot have en liste. På allerede eksiste
rende slægtstavler kan systemet umiddelbart anvendes.
Carl Albert Zeuthen, civilingeniør, fødti København22.01.1915, Engvej 70, 5230 Odense M. 1981 udgiver af: Slægtsliste for en gren affamilien Zeuthen medudgangfra F.L.B. Zeuthen, hvordet beskrevne system er anvendt.
Anmeldelser
Brev fra Amerika. Danske Udvandr erbreve 1874-1922.Redigeretaf M. H. Hansen, S.E. Jørgensen,A. L.
Olsen, N. P. Stilling, og B. Vestergaard under ledelse af lektor E. H. Pedersen. Gyldendal 1981.414 sider,46 ill.og2 kort. 184 kr.
I Brev fra Amerika, der udkom sidst i 1981, præsenteres 332breve skrevet mellem 1874 og 1922af danskeudvandrere i U.S.A. tilderes familier i Danmark. Breveneer stadig ifamilierneseje pånær en samling, som er blandt Karl Larsens ubenyttede materiale påDet kongelige Bibliotek, ogen samling som nu ligger i et arkiv i Nebraska, U.S.A. De flestebreve er aftrykt ideres helhed (en del dog i resumé), og de er fordelt paa seks kapitler. Hvert kapitel består af brevene fraén udvandrer eller udvandrerfamilie, med en indledning ogetefterskrift skrevet af en af redaktørerne. Hvert kapitels indledninggiver, i korte træk, familienshistorie såvel som brevenessitz-im-leben, oger bygget på oplysninger fraandre familiemedlemmer, såvelsom offentlige kilder, såsomfolketællin ger, politietsudvandringsregistre, skibslister o.s.v. Efterskrifterne, baseret på samme slagskilder som indledningerne, samler de løse tråde, oggør historien»færdig« ved at sige lidt om brevskriver nes videreskæbne. (Det er noget jeg iøvrigt altid harsavnet i Karl Larsens kendte firebindsværk,
»De, dertog hjemmefra« (1910-14). Tilligeledsages hvert kapitel af billeder. Forklarende noter og litteraturlister findes sidst i bogen. Foruden kapitlernes enkelte indledningererder en generel indledning, som giver læseren en oversigt over udvandringens og udvandrerbrevenes historie.
Tillige findes der her en diskussion om udvandrerbrevets betydningfor modtageren, for eftertidens forskere og for den interesserede læser.
Et vigtigt formål for forfatterne af »BrevfraAmerika«, d.v.s. brevskrivernei udmarken,varat vedligeholde kontaktenmedvenner og familie her i Danmark.Af den grund blev der selvfølgelig skrevet mest om familiebegivenheder, men derblev ogsåfortalt megetomlivet idet nye. I nogle tilfælde bliver den nye verden beskrevet lige ud, og i andre kan man skimteden i kulisserne.
Desuden kan man se, hvor godt ellerdårligt disse danskere klaredesig i det fremmede. Hvad var det for en verden de kom til, og hvordan klaredede sig der? Hans Madsen Kokjer (den første brevsamling), som udvandredefra Kolding-egnen i 1874 til Nebraska, klarer sig f.eks.ganske fint i det nye.Han gifter sig med en amerikanskkvinde, men bestiller brudekjolen hos søsteren- derer syerske - i Danmark. HansKokjerblivermedlem af en amatørorkester ogaf byrådet, ognår i det heleat blive vel integreret isamfundetiNebraska. Hans og Marie Jørgensen (den femtebrevsam ling) bliverhjemsøgt afsygdom ideres senere dage;men også de når en tilfredsstillende integrering, uden dog at nå denøkonomiske sikkerhedsom Hans Kokjer ogChristian Ask gør. Christian Ask (den sjette brevsamling) er udsatfor hårdt legemligt arbejde i mangeår, som såmange andrei U.S.A.vardet på dentid;men han når danæsten denstore succes. Da han døde i 1940 efterlod han en formue på ca. 400.000 danske kroner. Den familie, for hvemdetgården udvandrendegeneration værst, er Jørgenog Karen Marie Petersen (den tredje brevsamling), og detteer ogsådet mest dramatiske kapitel. Allerede i første brev farvi en beskrivelse afJørgens selvmord. Nogleår senere - i 1902 - blev en af døtrenemyrdet af en skuffet bejler, som blev skudt afsheriffen og hans mænd under etflugtforsøg nogle dage senere. I de tosidste kapitler finder vibrevefra to specielle grupper af udvandrere, ugifte kvinder, ogdem som byggede danske emigrantkolonier -i dette tilfælde Danevang i Texas. Brevskriverne fra Texas beskriver hvorledes de kæmperfor at tilrettelægge et
118 Anmeldelser samfund bygget på meget bestemte principper, i hvilke dansk åndsliv og grundtvigianisme er vigtige led;altså etkollektivsom Danevangvar. Dehavde meget lidt, økonomisk set,men de tabte ikkemodet og blev ved. Den ældste søn, født i U.S.A., bliver endogsendt til Danmark for at besøge familien og komme på højskole.
Nok varlivet hårdt for mange af dedanskeemigranter; men detvardet også for mange danske her iDanmark, og for amerikanere derikkevarindvandrere. Ved at koncenterere sig om, hvor sværtdetvar forindvandrerne, har mangeamerikanske forskere misforstået udvandrings/indvan- dringsfænomenet. Disse misforståelser er desværre gåetigenhos mange europæiske historikere, og man sernogle af dem i det støttende materiale, som redaktørernestår for i dennebog. De har f.eks.
entendenstil at tegne brevskrivernes skæbner mere dystre, enddet fremgår af selve brevene; og det man læser om de historiskegrunde til udvandringen halter. Trods ovennævnteundtagelser må det konstateres, atredaktørernehar gjort et meget fint stykke arbejde.Dehar givet os oplysninger nok til at man kan følge med i de begivenheder, der berettes i brevene, også har de ellers ladet brevskriverne tale for sig selv, noget de ikke får lovtil i f.eks. KarlLarsensbrevsamling. Med få undtagelser er brevene gengivet, som de blev skrevet; og i disse fa undtagelserer teksten så nænsomt bearbejdet,at den videnskabelige værdi og brevenes særegne karakter ikke er væsentligt forringet, men dogså effektivt, at brevene også kan læsesfor denrene interesses skyld.
Chr. D. Nøkkentved
Kulturminder. Udgivet af »Selskabet fordansk kulturhistorie«. 1979. 155 sider. Subskriptionspris 72,15 kr. Normalpris96,20 kr.
Det exclusive »Selskabet for dansk kulturhistorie« har siden 1939 årlig udsendt et bind »Kultur minder«.
Tredic rækkes 2. bind,der udkom i 1979 består hovedsageligt afkonservator CharlottePaludans annoterede udgivelse af juristen Matthias Lundings (1760-1806) rejsedagbog fra 1787. Lunding skulle for Kommercekollegiet vurdere forskellige danskeegnes natur, produkter, folkemængde og lign. med henblik på lokaliteternes egnethed for industriel virksomhed.
Da rejsedagbogen allerede har været benyttet af I. O. Bro-Jørgenseni »Industriens historie i Danmark« og afAage Rasch i bogen om Niels Ryberg, kan betimeligheden af en fuldstændig gengivelseafdagbogennokdiskuteres, men udnyttelsenaf plads hertilretfærdiggøresaf 16 sider noter afisær personalhistorisk karakter. Det er et stort og så vidtdet kan bedømmes, grundigt arbejde,der her er udført.
Resten af hæftetrummer museumsinspektør Chr. Waagepeterscn kyndige gennemgang af da-memoder i det 18. århundrede, rigt forsynetmed illustrationer. Det er i det hele taget en meget smuk tryksag redigeret af kunsthistorikeren BredoGrandjeanogfremstilletaf Poul Kristenseni Herning.
Finn H. Bladel
Danske Domme 1375-1662. De private domssamlinger. Ved Erik Reitzel-Nielsen under medvirken af Ole Fenger.
II. 1554-1569 (nr. 199-346). Det danske Sprog- og Litteraturselskab i kommission hosC. A. Reitzels Boghandel A/S. København 1979. 359 s. Kr. 402,60 - III. 1570-1581 (nr. 347-489). København
1979. 422s. Kr. 402,60. -IV. 1582-1589 (nr. 490-620). København 1980. 440 s. Kr. 427,00.
Det danske Sprog- og Litteraturselskabs udgave af danske domme i privatedomssamlinger er nået til bindIV. Bind I er anmeldt i Personalhistorisk Tidsskrift 1978, 210-13.
Endnu i bind II er en betydelig del af dommene afsagt på Rettertinget, nemlig 67 af 148.
Landstingsdommene vinder dog frem; i dette bind er der71, nemlig 59 af Viborg landstingog 12 af Sjællands landsting, altså omtrentligemangerettertingsdomme og landstingsdomme (i bindIvar
Anmeldelser 119
der 120 rettertingsdommeog 61 landstingsdomme). Af de 10 øvrige domme i bind II erde 5 herredstingsdomme, 2tamperretsdomme og 3 andre domme. Landstingsdommen II. 341 (23.april 1569) er delvis aftrykt efter den ældste bevarede dombog for Viborglandsting.
I bind III er landstingsdommene i afgjortflertal, nemlig 92 af 143,deraf 72 afsagt på Viborg landsting, 18 på Sjællands landsting, 1 på Fyns landsting og 1 på Skåne landsting. Det samme er tilfældet i bindIV, hvor derer89 landstingsdomme af 131, nemlig63 af Viborg landsting, 14 af Sjællands landsting og 12 af Skånelandsting. I øvrigt er deri bind III21 rettertingsdomme, 18 domme aftilforordnede rigsråder, 5herredstingsdomme, 2 rigsrådsdomme, 1 tamperretsdom og 4 andre domme, i bind IV22 rettertingsdomme, 10 domme af tilforordnede rigsråder, 8 herreds tingsdomme, 1 bytingsdom og 1 tamperretsdom.
Såvidt det kan ses, er ingen ar dommene i bindII bevaret i original. Heller ikkei bind IV ses nogen afde originale domme bevaret. Dette er derimod tilfældet med 3 domme i bind III. Det er værd atbemærke,atbytingsdommene ikkesynes athave interesseret dem, der skabtedomssamlin- gerne. I bind II og III findes ingen bytingsdomme, og kun en eroptaget i bind IV.
M.h.t. kommentaren gælder det samme som i bind I, atder på den retshistoriskedel af den er vist såmegen omhu, at det vil blive vanskeligt atfinde noget at bemærke.Ligeledes gælder det, at restenaf kommentaren ikke alle steder har været genstand for den samme kritiske ogomhyggelige gennemgang. Detmå erkendes, at derer anvendt megenflid på de forskellige oplysninger, men
M.h.t. kommentaren gælder det samme som i bind I, atder på den retshistoriskedel af den er vist såmegen omhu, at det vil blive vanskeligt atfinde noget at bemærke.Ligeledes gælder det, at restenaf kommentaren ikke alle steder har været genstand for den samme kritiske ogomhyggelige gennemgang. Detmå erkendes, at derer anvendt megenflid på de forskellige oplysninger, men