Af
FinnAndersen
Slægts- og personalhistorikerens arkivundersøgelser går ud på at finde oplys ninger om en eller flere personer eller rettere oplysninger, der i det hele taget kan belyse en eller flere personer i en bredere historisk sammenhæng. Hertil benyttes i større eller mindre udstrækning de arkivalske kilder, som findes beskrevet i slægtshistoriske grund-og håndbøger1. Deri omtales en række arki valier, som er grundlæggende fornæsten enhverslægts- eller personalhistorisk undersøgelse,men det må erkendes, at de beskrevne arkivalier kunrepræsente
rer en beskedendel afde arkivalske kildemuligheder, hvorfor derkan være god grund til at søge kilder gennem andre publikationer.
Jeg vil meddenne artikel pege på, at de mange bind med trykte gengivelser af danske love, forordninger, reskripter, resolutioner og andre lovstiftende be stemmelser2 er fremragende hjælpemidler, når det gælder at finde nyt og ofte helt ukendtslægts- og personalhistoriskkildematerialesomhistoriskkildemate riale i det hele taget.
Lovbestemmelser er i sig selv en vigtig historisk kilde, menbringersjældent oplysninger af konkret slægts- eller personalhistorisk interesse, men det gør derimod de arkivalier, der er skabt iforbindelsemed statsmagtens administra tion af de forskellige lovbestemmelser, arkivalier som nu findes tilgængelige i Rigsarkivet og landsarkiverne.
Vedhjælpaf foreliggende udgaverafdanske lovregistre3erdetforholdsvis let at skaffeetførste overblik overden danske lovgivning, men delsgiver registrene ikke et udtømmende kendskab til indholdet af de enkelte lovbestemmelser og dels er ikke alle tidligere lovbestemmelser refereret i registrene. Det er derfor nødvendigt og sikrere at benytte de trykte udgivelseraf f.eks. kgl. forordninger, reskripter, resolutioner o.l. Herigennem far man kendskab til en række lovbe
stemmelser, hvis administration har givet anledningtil indsamling af oplysnin gerom Danmarksbefolkning,oplysninger som i høj gradkan supplere de mere kendteog anvendte slægts- og personalhistoriske kilder.
Som eksempel på fremdragelse afet historisk kildemateriale, somjeg ikke har set anvendt tidligere, har jeg valgt at tage udgangspunkt i en forordning af 4.
marts 18084. Forordningen har baggrund i den udenrigspolitiskesituation, der
56 Finn Andersen
Titelblad på det bind af kgl. forordninger som indeholder J'rd. af 4. marts 1808.
29. februar 1808 førte til, at den danske konge erklærede kongen af Sverige krig5, men i det efterfølgende beskæftiger jeg mig udelukkende med den nævnte forordning og nogle af de konsekvenser, den fik i forhold til den danske lokal
administration.
Svensk af fødsel 57 Forordning af 4. marts 1808 havdefølgende indhold:
Gv. Da Kongen har fundet Sig bevæget til, at erklære H. M. Kongen af SverrigKrig, saa skal deri Henseende til de i de Kgl. Riger sig opholdende Svenske, saavelsommed alt hvad dersammesteds maatte være den svenske Krone ellerdens Undersaatter tilhørende, forholdes på følgende Maade:
1. ) Enhversig her i Rigerneopholdende Mands-ellerQuindes-Person, der er svensk afFødsel, eller paa nogen Maade staaer i Forbindelse med den svenske Stat eller dens Regiering, skal, inden 3 Dage efter denne Frs Be- kiendtgiørelse, personligen anmælde sig for en af de herefter nævnte Øv righeder, og for denne opgive sin Boepæl og Næringsvei.
2. ) Anmeldelsen bør i Almindelighed skee for vedkommende Stiftsbefa lingsmandeller Amtmand. Men, for saavidt dennordostligeDeelafSielland angaaer, have de i 1. § nævnte Personer, som opholde sig i Kiøbenhavn, samt paa Amager og Saltholmen, at henvende sig til Politiemesteren i Khavn, Etatsraad Haagen; de fra Kiøbenhavnsog Hirschholms Amter, til Politiemesteren paa Khavns Amt, Justitsraad Nielsen; de fra Helsingør og denne Byes tilliggende Grunde, til Byfogden sammesteds, Cancellieraad Schouboe; og de fra Cronborg Amt, til Birkedommeren over Cronborgs og HellebeksBirker, Lemvigh.
3. ) Det bør afdem, til hvilke saadan Anmeldelse giøres, strax undersøges, om oghvorvidtdenne i Almindeligheder rigtig eller ikke, og tillige a) hvilke blandt de Anmeldte der her have vundet Borgerskab, ellerhave faste Eien-domme, eller nogen Fabriksdrift, eller anden saadan lovlig Næringsvei; b) hvilke der ere i fast Arbeide eller stadig Tieneste, og hvorlænge disse have opholdt sigher i Landet; og c) hvilke der ikkehave nogen stadigNæringsvei, Profession eller Tieneste, samt, hvorvidt disses Forhold hidtil har været ustraffeligt, eller ikke.
4.) De, som befindes at henhøre blandt dem, der i 3die § Litr. a. ere omhandlede, opfordres til at aflægge deres Eed paa: At de ikke staae i Forbindelse med den svenske Regiering eller med nogen af dendanske Stats Fiender, samt, atde hverken umiddelbar eller middelbar vil indlade dem i nogen Brevvexling med samme, eller foretage noget, som i mindste Maade kunde skadeden danske Stat, ellergavne dens Fiender.
5. ) Med dem, som i 3die § benævnes underb, indkaldes tillige med deres Mestere, Huusbondereller Madmødre. Hine adspørges da: om de vil aflæg ge en Eed aflige Indhold,somdeni 4 § foreskrevne;og, i Tilfælde at de hertil erklæresig villige,om de tilligevil forpligtesig til,at forblivei den Tieneste, hvoride nuere, og ikke forladesamme, uden medden Øvrigheds Vidende og Tilladelse, for hvem de nu haveanmeldt sig?
6.) Alle de, som aflægge den befalede Eed, og opfylde de foreskrevne
58 Finn Andersen
Betingelser, forsikres roelig Besiddelse af deresEiendomme,og kan ubehind-ret vedblive det Arbeide og de Forretninger, hvortil de have bestemt sig.
7.) De, som ikke kan henføres til nogen af dei 3 § undera og b benævnte Classer, og desaarsag maae blive at ansee somløse ogomvandrende Perso ner; ligeledesde,der ikkevil aflægge den foreskrevne Eed, skal henbringes til det eller de Steder, som afdei 2den § nævnteEmbedsmændanvises dem,og der sættes under vedkommende Øvrigheds nøieste Tilsyn, af hvilke tillige bør drages Omsorg for, at de, som mangle Formue, forskaffes saadant Ar
beide, hvorved de kan ernære sig.
8.) Koner og Børn dele, i alle foranførte Henseender, Mandens Faderens eller Forsørgerens Skiæbne.
9.) Forlader nogen Arbeider, eller noget Tienestetyende, det Arbeide, eller den Tieneste,hvori han eller hun, efterdet foregaaende, ertilladtat forblive, da bør saadant af Mesteren, Huusbonden, eller Madmoderen, ufortøvet anmeldesfor StedetsPolitiemester, under Mulet fra 5 til 50 Rdlr efter Poli- tiemesterens Kiendelse og med Hensyn til de Skyldiges Vilkaar.
10.) De, som befmdes at handle mod den af dem aflagte Eed, eller at overtræde, hvad der i Følge samme foreskrives, maae vente sig at blive ansete som Landets Fiender, og at vorde straffede efter Lovens Strenghed.
11. ) Paa alle de her i Rigerne befindende Eiendomme, Skibe og Varer, som ved denne Frs Bekiendtgiørelse maatte være den svenske Krone eller dens Undersaatter tilhørende, lægges Beslag, i Overeensstemmelse med de forskrifter, somindeholdes iFr.9. sept. 1807; ogi Henseende til deafsvenske Undersaatterherefter trasserede eller endosserede Vexler, forholdes efterPI. 16. Oct. 1807.
Så mange varordene. Den ill) omtalteforordningaf9. sept. 1807 bestemmer, hvorledes der skal forholdes med personer, varer og andet, som under krig med Storbritannien blev at anholde, mens plakaten af 16. okt. 1807 angårnærmere forskrifter i henseende til de afstorbritanniskeundersåtter trasserede eller en dosserede veksler.
Afforordningens 1. § ses, at enhver personder er svensk af fødsel, tilligemed de som på nogen måde ståri forbindelse med den svenske stat skal anmelde deres bopæl og næringsvej for nogle nøjere angivne øvrigheder.
Disse øvrigheder er efter forordningens 2. § normalt vedkommende stiftsbe falingsmand (stiftamtmand) eller amtmanden, men i København, på Amager og Saltholm samt i København, HørsholmogKronborg amterblev opgaverne i forbindelse med forordningens administration pålægt de stedlige rets- og poli timyndigheder.
Af 3. § ses, at de nævnte øvrigheder efter at have modtaget de nævnte anmeldelserskulle undersøge,om disse ialmindelighed var rigtige eller ikke, og derudover skulle øvrighederne sikre sig en række specificeredeoplysninger om
Svensk af fødsel 59 hver enkelt person, jfr. § 3 a-c; det skulle undersøges, om de havde vundet borgerskab, ejede fasteejendomme, drev fabriksvirksomhed eller anden lovlig næringsvej, om de havde fast arbejde og hvis dette ikke var tilfædet, om de pågældendes forhold havde været ustraffelige eller ikke. Endvidere skulle det oplyses, hvorlænge de havde opholdt sig her i landet.
Af§ 6 ses,at dem, som udøvede lovlige næringsveje eller var i faste tjeneste
forhold, efter aflæggelse afde i §§ 4 og 5 nævnte eder, forsikredes fortsat at kunne besidde deres ejendomme og uhindret fortsætte de forretninger eller tjenester, som de havde bestemt sig for. Derimod blev dem, som efter forord
ningens § 3c var at anse for løse eller omvandrende personer, tillige med dem, som ikkeville aflægge de befalede eder, sat under øvrighedens tilsyn, og for så vidt de ikke selv havde formue, skulle de skaffes arbejde, hvorved de kunne ernære sigselv.
Når ovenstående ogforordningens indhold i øvrigt tages i betragtning siger det sig selv,at en heldel af denævnte oplysningermå værenedfældetskriftligt.
Efter forordningens indhold bør der findes et fuldstændigt mandtal over samtli ge svenskere i Danmark. Spørgsmålet er derefter,om oplysninger findes beva
ret og i så fald hvor.
Forordningen af 4. marts 1808 pålægger ikke de implicerede øvrigheder at indberette om resultaterne af de dem pålagte opgaver. Det er ellers ikke ual
mindeligt, og i så fald findes sådanne indberetninger oftest i arkivet efter den centrale myndighed, der administrerededen pågældende forordning. Forord
ningen af4. marts 1808 hørte under Danske Kancellis sagområde, og herfra udsendtes den til de lokale øvrigheder, som skulle administrere forordningens enkelte bestemmelser. Udsendelsen synes generelt først at være sket 14. og 15.
marts 1808, altså en halv snes dageefter forordningens tilblivelse. Kancelliets følgeskrivelse har følgende ordlyd6:
I at tilstille Dem et antal Exemplarer af den under 4de d.M. udkomne Forordning, angaaende hvorledes bør forholdes i Henseende til de i Dan mark og Norge værende Svenske, skulde ManTienstligtanmodeDemom, at de i bemældte Forordnings 7de § omtalte Personer, forsaavidt de ei kunne ernære sig selv, blive understøttede af det Offentlige, og tillige at være be
tænkt paa, efterCorrespondance med andre vedkommende Øvrigheder, at anvise saadanne Steder i det Indre af Landet, hvor den arbeidsføre Deel af disse Mennesker kunne forskaffes Arbeide, hvorved de kunne ernæresig selv og gavne det Almindelige.
Heller ikke Kancelliets følgeskrivelse pålægger øvrighederne nogen form for indberetningspligt, ogi Danske Kancellies arkiv i Rigsarkiveterder foreløbig kun fundet enkelte breve fra de lokale øvrigheder, og de omhandler alene tvivlsspørgsmål om administration af forordningen eller rent statistiske
oplys-60 Finn Andersen
ninger7. Der er ikke fundet spor af de oplysninger, som efter forordningens bestemmelserburde foreligge om hver enkelt, som var svensk affødsel.
Det førsteforsøg på at finde fremtil det ønskede kildemateriale må altså siges atvære resultatløs. Det havde ellers været let om materialet for hele landet lod sig finde alene i DanskeKancellies arkiv i form af indberetningerfra de lokale embedsmænd, men sådan er detaltså ikke.
Jeg harderefter søgt materialet i arkiverneefter de øvrigheder, som nævnes i forordningen,dogforeløbigkun for de sjællandske, Mariboog Bornholms am ter samt for Hjørring og Odense amter. I samtlige afde undersøgtearkiver er der fundetspor afde foretagne undersøgelser om personer, som var svenske af fødsel, og i de fleste tilfælde findes et arkivalsk materiale med karakter af mandtaloversamtligesvenskereindenfordet pågældendeamt. Ivisse amters arkiver ses en særskilt protokol, hvori samtlige personer findes opført (f.eks.
Præstø og Odense amter), hvorimod materialet i andre amtsarkiver skal søges blandt korrespondancesagerne (journalsagerne), oftest fordi amtmanden har inddraget amtets retsbetjente i at foretage de fornødne undersøgelser (f.eks.
Roskilde, Frederiksborg, Holbæk og Sorø amter).
Efterforordningens § 1 skulle undersøgelserne i København, på Amager og Saltholmvaretagesaf politimester Haagen. Det er endnu ikke lykkedes af finde mandtal fra disse områder, men af en skrivelse fra politimesteren til Danske Kancellises undersøgelserne at være foretaget, og det oplyses, atder i Køben havn fandtes 4576, påAmager 714 og på Saltholm 11 personer,som var sven
ske affødsel, eller ialt 5301 personer8.
I København og Hørsholm amter var undersøgelserneoverdraget politime
steren over Københavns rytterdistrikts birk,justitsråd Nielsen. Han lod ind retteen særskiltprotokol, somfindes ibirkets arkiv i Landsarkivet for Sjælland.
Efter denne protokol registreredes i Københavns amt 1330 og i Hørsholm amt 318 personer, som varsvenske af fødsel9.
Af korrespondance i Frederiksborg amts arkiv ses, atbyfogden i Helsingør, kancelliråd Schouboe,i overensstemmelsemed forordningens§ 2 har foretaget de befalede undersøgelser, men materialet erforeløbig ikke fundet i Helsingør byfogeds arkiv eller i Frederiksborg amts arkiv. I sidstnævnte arkiv findes derimod en afskrift af materialet for så vidt angår registreringen i Kronborg rytterdistrikts birk og i Hellebæk birk samt i Halsnæsog Frederiksværks birk indeholdendehenholdsvis555, 162 og 86 personer, som var svenske af fødsel10.
Alti alt kan detkonstateres, at de berørte øvrigheder, stiftamt- ogamtmænd samt retsbetjente, straks efter modtagelsen af DanskeKancellis skrivelse og af selve forordningen er. gået i gang med at registrere alle svenskere, og det kan konstateres, at et arkivalsk materiale med karakter afmandtal er skabt og i mange tilfælde findes bevaret, dels i amtsarkiverne,dels i retsbetjentarkiverne.
Forat illustrere karakteren af det materiale, som er skabt i forbindelse med den landsomfattende registrering afdem, som var svenske affødsel, vil jeg
Svensk af fødsel 61 gengive hovedpartenaf dekonkrete oplysninger, som materialet foret udvalgt områdeindeholder. Det udvalgte område erSorøamt, hvorfra materialetsynes forholdsvis repræsentativt forså vidt angår dekonkreteoplysningers karakter.