1. Forskningsspørgsmål: Hvordan opfattes professionsidentitet og hvordan udvikles denne?
Interviewspørgsmål:
Start Spørgsmål:
o Hvornår blev I færdig med jeres uddannelse?
o Hvor lang var uddannelsen, da I begyndte?
Kan I prøve at sige noget om baggrunden for at i blev jordemødre?
o Hvordan oplevede I at uddannelsen levede op til jeres forventninger?
o Hvad har I haft mest gavn af fra jordemoderuddannelsen?
o Hvordan har I brugt undervisningslitteratur siden?
Vi vil gerne, at I diskutere og vurderer hvilke udsagn i finder mest relevante, når I skal tænke på, hvordan jeres læring finder sted: Jordemoderuddannelsen, kursus/efteruddannelse, observation, faglig sparring, supervision, tidsskrifter.
Begrebet identitet har ikke kun en definition, men prøv at tale om hvad I forstår ved begrebet “identitet”?
o Hvad består en identitet af? (Egenskaber, fysisk karakter, opdragelse, holdninger, etik)
o Hvordan udvikles en identitet?
Nu har vi talt om identitet i bred forstand. Hvad forstår I ved begrebet jordemoderidentitet?
o Kan I beskrive eventuelle forskelle og ligheder mellem identitet og jordemoderidentitet
Hvis ingen forskelle: Er I den samme identitet privat som når I er på arbejde?
Hvis forskel: Hvordan er fordelingen i procent i af jordemoder identitet og personlig identitet?
SPIL: Hvordan ser I en jordemoder? (tidsramme - 10 min)
o Det vil vi gerne have, at I diskutere ud fra de seks figurer. Og lister dem op efter den I mener afspejler en jordemoder mest.
o Hvis man skulle se jeres rækkefølge ud fra en samfundsmæssig synsvinkel, var der så nogle figurer der skulle placeres anderledes og hvorfor?
2. Forskningsspørgsmål: Hvordan kan jordemoderen være kritisk reflekterende i sit arbejde med procedurer og anbefalinger?
Interviewspørgsmål:
Vi vil gerne have jer til at tale sammen om procedurer og anbefalinger?
o Hvilken betydning tillægger I disse?
Kan procedurer og anbefalinger være en begrænsning?
Kan I give eksempler på, hvor I finder procedurer udfordrende?
o Hvordan giver procedurer og anbefalinger mulighed for at understøtte det kliniske skøn?
o Hvordan ser I procedurer og anbefalinger som et hjælpemiddel?
Kan I give eksempler på, hvornår det kan være relevant at have procedurer og anbefalinger?
Hvordan forestiller I jer, at afdelingen ville være uden procedurer?
o Hvad gør I i situationer hvor I er i tvivl om, hvordan I skal forholde jer til et forløb?
o Hvor henter I hjælp/sparring henne?
Afdelingsjordemoder, kollegaer, procedurer/anbefalinger, kvinden
Akut/Ikke akutte situationer?
Hvad gør I i ikke akutte situationer, hvor der er flere lige gode behandlingsmuligheder?
Vi vil gerne læse en studerendes udsagn op for jer og bede jer reflektere over dette:
o “En studerende forholder sig kritisk til profylaktisk Syntocinon 10 IE efter forreste skulders forløsning. Hun gør derfor meget ud af at informere kvinden om, at på trods af at vi anbefaler dette, så findes der meget modstridende undersøgelser på dette område og at den retningslinje DSOG har udarbejdet er bygget på et smalt udvalg af studier, der peger mod en forskel i antallet af post-partum blødninger. Samtidig informerer hun om, hvilke bivirkninger Syntocinon kan have for den naturlige oxytocin udskillelse. Hun fremstiller altså et informeret valg. Som udgangspunkt ønsker kvinden ikke profylaktisk Syntocinon 10 IE. Hvis den studerende alligevel skønner, at kvinden får behov for Syntocinon, er alle indforstået med at dette gives. I starten foregik denne information bevidst imens at kontaktjordemoderen ikke var på stuen.
Kontaktjordemoder var heller ikke vild med den studerendes tilgang, og hun
blev desuden mødt af andre jordemødre med løftede pegefingre og vigtigheden i at få det skrevet i journalen, og sagt det videre til barselsafdelingen m.m.”
Kan I prøve at tale lidt om hvad refleksioner er, og hvordan I anvender dem?
o Kan I nævne nogle forskelle på at reflektere og det at være kritisk reflekterende?
o Hvordan arbejder I med refleksioner i jeres afdeling?
Kunne I give et eksempel på en konkret situation?
Hvor ser I en mulighed for at kunne arbejde endnu mere med refleksioner
o Hvad betyder refleksioner for jeres udvikling?
o Hvilken indflydelse har studerendes arbejde med refleksioner på jeres praksis?
o Hvad mener I om refleksionsark?
o Hvilket formål tænker I at disse har?
o Hvordan påvirker det jeres praksis?
o Kunne man forestille sig at der var nogle jordemødre, der ikke forholder sig til refleksionsark, fordi de synes det er irrelevant?
Hvordan bruger I hinanden i afdelingen til at reflektere?
o Reflekterer I både over gode og dårlige situationer?
o I hvilke situationer kunne I blive bedre?
o Hvad er en god praksis?
Hvilken betydning har refleksion for jeres praksis?
o Prøv at beskrive situationer, hvor I følte jer som en god jordemoder.
o Kan I genkalde situationer, hvor I har været en mindre god jordemoder?
Hvad var på spil?
o Hvordan får disse situationer betydning for jeres praksis fremover?
Taler I med kollegaer om situationerne?
Hvis nej, hvad skyldes dette?
3. Forskningsspørgsmål: Hvilken betydning og indflydelse, tænker jordemødrene at de har på kvinderne?
Interviewspørgsmål:
Hvordan tror I, at kvinderne opfatter en jordemoder?
o Hvordan tror I at disse opfattelser skabes?
Hvilken indflydelse vil et kendskab til kvinders opfattelse af jordemoderen have på jeres praksisudøvelse?
Hvilke egenskaber tror I, at kvinderne værdsætter hos en jordemoder?
o Hvilken betydning har jordemoderidentitet for relationen til kvinden?
o Hvor vigtigt er det for jer, at en kvinde synes om jer som jordemoder/person?
Hvad ser I som jordemoderens vigtigste opgave/rolle ift. kvinden?
o Hvordan er ansvarsfordelingen mellem jordemoderen og kvinden?
o Hvordan ser procentfordelingen ud? Forklar hvorfor.
o Hvem er ansvarlig for hvad?
o Hvordan forholder I jer til, at nogle kvinder frabeder sig ansvar?
o Kan man ligefrem tale om magtfordeling?
Fordele og ulemper.
Hvad tænker I om kvindens ret til selv at træffe beslutninger?
o Ved kvinderne at dette er en mulighed?
o Hvorfor er det vigtigt at kvinder selv træffer beslutninger?
o Hvorfor er det vigtigt, at jordemoderen kan træffe beslutninger på kvindens vegne?
Er der forskel på akutte og ikke akutte situationer?
Kan I komme med eksempler på ikke-akutte situationer, hvor vi som jordemødre tager beslutninger for kvinden?
o Hvor meget kan vi forlange af kvinderne ift. at træffe alle beslutningerne?
4. Forskningsspørgsmål: Hvilken betydning har det, at vi lever i et risikosamfund for vores praksis? og hvordan kan det påvirke fremtidens praksis?
Interviewspørgsmål:
Vi vil gerne have jer til at tale om jordemoderfaget og den teknologi, der er til rådighed i faget, samt hvilken indflydelse det har på jeres praksis?
Hvordan opfatter I jordemoderfaget i vores nuværende samfund?
o Hvad tænker I når i ser dette billede? (Jordemoder på cykel, s. 123, jordemoderliv)
o Hvad vurderer I er den største forskel på dengang og nu?
Hvor stor betydning tænker I teknologien har for denne forskel?
Hvor stor betydning tænker I risikoopfattelsen har for denne forskel?
Anthony Giddens, som er en britisk sociolog har en teori om, at vi lever i et videnssamfund. Der produceres uanede mængder af viden og i forhold til tidligere, er denne viden nu tilgængelig for enhver.
Hvordan mærker I som jordemødre at kvinderne/parrene lever i et vidensamfund?
o Hvordan oplever I den stigende tilgængelighed af informationer påvirker kvindernes viden?
o Hvordan oplever I, at kvinderne håndterer den viden de har til rådighed, og hvordan kan jordemoderen hjælpe med at sortere i denne?
“Fødslerne hører hjemmet til. Sygehuset er for syge mennesker” Sådan mente mange i 30’erne og 40’erne. Det var før fødslerne rykkede ind på hospitalet i 1960’erne (Cliff, Helen: Jordemoderliv s. 130)
Hvad tænker I om det udsagn i dag?
o Har risikoopfattelsen ændret sig de seneste år?
Hvilke tanker gør I jer om begrebet risikosamfund?
Hvilken betydning har risikosamfundet for vores praksis?
o Hvis vi lever i et risikosamfund, hvilken rolle spiller procedurer og retningslinjer så?
o Hvilken indflydelse har procedurer og retningslinjer på det kliniske skøn?
Hvordan ser I risici i vores fag?
o Hvordan arbejder vi med at opspore risici?
Hvilke hjælpemidler benytter I til risikoopsporing?
Teknologiske/ikke teknologiske hjælpemidler?
Hvis I på baggrund af et klinisk skøn er i tvivl, hvordan forholder i jer så?
Hvordan kan CTG og scanning være fordelagtig i disse situationer?
Hvordan oplever I kvinders tilgang til teknologiske hjælpemidler i disse situationer er?
Hvornår bruger I jeres kollegaer i tvivlssituationer.
Hvilke udfordringer ser I ved den øgede teknologi?
o Hvilken negativ indflydelse kan teknologien have på det kliniske skøn?
o Hvordan påvirkes det kliniske skøn af risikotænkning?
5. Forskningsspørgsmål: Hvordan forholder jordemødre sig til den normale fødsel, og hvordan påvirker udvikling inden for faget fremtiden?
Interviewspørgsmål:
Hvad tænker i om jordemoderfagets fremtid? Hvor er den normale fødsel?
“Hjemmefødslerne hører til en anden tid, og udviklingen kan ikke skrues tilbage”
Hvad tænker I når i hører dette udsagn?
o Er hjemmefødsler fortid? Hvad mener I?
Hvad kunne i forestille jer ville ske, hvis hjemmefødsler blev “ulovligt”?
Hvordan vurderer I fremtiden for fødslerne ser ud?
Hvad tænker I om den nye “fremtidens fødestue?”
o Hvad er målet med fremtidens fødestue?
o Hvordan tænker I den kan påvirke fødslen på en gunstig måde?
Hvad tror I der ville ske, hvis man i stedet lod pengene følge den enkelte kvinde?
og derefter lavede flere fødeklinikker?
o Hvad er fordelen ved at have fødeklinikker
Hvad er jeres holdning til at kun 1 % vælger at føde hjemme?
o Hvordan forholder I jer til frit sygehusvalg i konsultationerne?
o Hvorfor tror I kun 1% af kvinderne vælger at føde hjemme?
o Hvilken betydning tror I at risikobegrebet har?
Hvordan forholder I jer til følgende udsagn: Jordemødre advokerer selvfølgelig for den naturlige fødsel, for da har man ikke brug for lægerne?
o Hvorfor er den naturlige fødsel, så vigtig for os at bevare?
o Hvad er den naturlige og spontane fødsel?
Er det der hvor jordemoderen og kvinden glemmer tid og sted? Sig noget mere om det.
o Hvad gør i for at bevare den spontane normale fødsel på hospitalet?
o Hvorfor er det ikke i orden at få smertestillende medicin under en fødsel, når man får det under tandlægebesøg?
Figur 4: Vores redskab er udformet som en figur, der har til hensigt at fungere som hjælpemiddel for jordemoderen. Figuren viser en spejlvendt linje hvorpå den procentvise ansvarsfordelingen kan placeres. Det betyder, at såfremt jordemoderen har 100 % ansvar, da tillægges kvindens 0 % ansvar. Hvis kvinden har 80 % ansvar, da har jordemoder kun 20 %. De to parter kan også dele ansvaret ligeligt, sådan at de hver især har 50 % ansvar.
Både kvinden og jordemoderen kan udfordre hinanden ved at kommentere på den pågældende fordeling. Ved at præsentere ansvarsfordeling på en visuel måde, mener vi, at opfattelsen af ansvar opleves anderledes end hvis denne omtales verbalt.
Figuren kan ligeledes bidrage til en dialog om hvad den pågældende fordeling af ansvar indebærer, fx konkrete arbejdsopgaver samt fysiske og psykiske aspekter vedr. fødslen.