Vi ønsker at samle op på de to delkonklusioner, der fremkom af diskussionen mhp. på at besvare projekts problemformulering. Derudover ønsker vi at vurdere, hvorvidt vi har opfyldt projektets mål.
På baggrund af diskussionens første delkonklusion kan vi konkludere, at der i kvindens og jordemoderens oplevelse af ansvarsfordelingen, samt deres forventninger hertil, eksisterer et misforhold. Misforholdet opstår ved den fordeling af ansvar, der opleves og den fordeling, der anskues som den ideelle. På baggrund af vores analyse og diskussion kan vi konkludere, at
det ikke handler om, hvordan den ideelle ansvarsfordeling burde være, men i højere grad om det misforhold, der opstår såfremt ansvarsfordelingen ikke italesættes. På baggrund af vores analyse, og i kraft af det ulige forhold, er det dog ikke overraskende at ansvaret ofte placeres hos jordemoderen.
Jordemoderen må medinddrage kvinden i en dialog om ansvarsfordelingen under fødslen på et tidspunkt, hvor hun finder det passende, fx i konsultationen. Vi er blevet bevidste om vigtigheden af, at jordemoderen opbygger et godt forhold til kvinden, da det i dialogen bidrager til nøjagtighed, effektivitet og understøttelse samt øget tilfredshed og et fremmende partnerskab. Under denne samtale bør jordemoderen desuden være meget opmærksom på hendes nonverbale kommunikation, da det understøtter det, hun ønsker at signalere og ligeledes understøtter kvinden i hendes perspektiver.
Vi kan endvidere konkludere, at begrebet ansvar er svært at placere. På trods af det er vi blevet bevidste om, at jordemoderen har et ansvar for at styrke og fastholde den gode fødsel.
Det er dog samtidig den enkelte kvinde, der bedst kan vurdere den gode fødsels indhold.
Gennem jordemoderens viden og erfaring har hun kendskab til disse forudsætninger.
Jordemoderen skal give information til kvinden, således at hun opnår realistiske forventninger til fødslens forløb. Det er her vigtigt, at jordemoderen udviser accept, empati og støtte. Ved at indgå i en dialog om ansvar sikrer hun en forventningsafstemning. Gennem dialog kan deres forskellige perspektiver belyses og endvidere danne baggrund for nye forståelser. Dette medvirker til, at jordemoderen og kvinden kan gå ind til fødslen med samme forudsætninger, således at det samarbejdende partnerskab etableres. Vi forestiller os, at det samarbejdende partnerskab har en positiv effekt, så jordemoderen i mindre grad ubevidst anvender den magt, hun besidder i kraft af det ulige forhold, på en ugunstig måde.
Med afsæt i vores problemformulering kan vi konkludere, at såfremt jordemoderen giver afkald på en del af den magt, som hun besidder i kraft af det ulige forhold, kan det fremme det samarbejdende partnerskab, og kvinden gøres da i dialogen i stand til at påtage sig ansvar, hvilket styrker hendes ressourcer, netværk og handlekompetencer.
Vi har i projektet analyseret og diskuteret jordemoderfaglige problemstillinger, hvorved der er opstået forslag, der kan danne baggrund for refleksive tanker hos jordemødre. Således kan dette muligvis medvirke til et øget fokus omkring italesættelsen af ansvarsfordelingen under fødslen. Vi har opnået en viden om, hvordan jordemoderen vha. en øget bevidsthed om det ulige forhold og dets indvirkning på samarbejdet, kan invitere og medinddrage kvinden i en
dialog om ansvar. Vi er desuden blevet opmærksomme på den kompleksitet, som ansvar rummer. Dette afspejler blot ét af mange områder indenfor jordemoderfaget.
8. Perspektivering
Vi vil i perspektiveringen præsentere det redskab, som vi selv anvendte i forbindelse med vores FGI, da vi mener, at en implementering af dette vil kunne optimere brugerinddragelse i dialogen omkring ansvarsfordeling. Brugerinddragelse er: “..patientens inddragelse og indflydelse på eget forløb.” (25). En sådan brugerinddragelse vil kunne styrke målet om et fælles samarbejde.
Vores redskab er udformet som en figur, der har til hensigt at fungere som hjælpemiddel for jordemoderen. Figuren samt tilhørende forklaring findes i bilag 4. Hensigten med figuren var at skabe dialog om ansvarsfordeling blandt deltagerne samt at opnå viden og forståelse for, hvordan ansvarsfordelingen opfattes, hvilket lykkedes.
Det kunne være interessant at undersøge, hvordan vores redskab ville fungere i praksis. Vi forestiller os, at man gennem nye kvalitative studier, fx observation med efterfølgende individuelle interviews, kan undersøge jordemødres og kvinders oplevelse af dette redskab.
Vha. en kvalitativ undersøgelse bliver målet at fortolke, hvordan den enkelte forholder sig til og oplever redskabet (12, p. 168). En anden tilgang kunne være en mere kvantitativ tilgang gennem spørgeskema. Ved at udføre en spørgeskemaundersøgelse kan man opnå viden om, hvor mange jordemødre der finder redskabet anvendeligt og relevant for deres praksis.
Spørgeskema vil endvidere kunne sige noget om årsag-sammenhænge (26, p. 94).
9. Reference
1. Studieordning for uddannelse til professionsbachelor I jordemoderkundskab, 2009, s.
24, udarbejdet i henhold til §12 BEK nr. 43 af 26/01/2009 om uddannelse til professionsbachelor i jordemoderkundskab. I medfør af § 22, stk. 1, og § 30 i lov nr.
207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og§§ 55-57 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, LBK nr. 1350 af 17/12/2008 (s. 24)
2. Wacherhausen S. Professionsidentitet, Sædvane og Akademiske dyder. In: Hansen NB, Gleerup J. Videnteori, Professionsuddannelse og Professionsforskning: Odense;
Syddansk Universitetsforlag; 2004 (s.17)
3. Wackerhausen S. Humanisme, Professionsidentitet og Uddannelse. København: Hans Reitzels forlag; 2002 (s. 58)
4. Øiestad G. “At give og tage imod krtik”. København: Dansk Psykologisk Forlag; 2007 (s. 71)
5. Bloggen “Min-mave.dk”. Ansvar under fødslen [internet]: Danmark; 2015 [Cited 2015 May 8] Available from: http://www.min-mave.dk/debat/foedslen/alm-foedsel/ansvar-under-foedslen.htm
6. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for Svangreomsorgen. København S: Scanprint A/S;
2009 (s. 27)
7. Ministeriet for sundhed og Forebyggelse. Bekendtgørelse af Autorisationsloven. LBK nr 877 af 04/08/2011 Gældende (Kap 1 § 1, Kap 5 § 17)
8. Jordemoderforeningen. Etiske retningslinker for jordemødre [internet]: København;
2010 [cited 2015 May 8]. Available from:
http://www.jordemoderforeningen.dk/fileadmin/Fag_Forskning/Etiske_retningslinjer/
Etiske_Retningslinjer_2010.pdf (pkt. 1, s.2)
9. Bertelsen AMH, Gohr C. Den gode fødsel. København: Museum Tusculanums forlag;
2006 (s. 9, 10, 11, 94, 95, 96, 97, 98, 99)
10. Ministeriet for sundhed og Forebyggelse. Bekendtgørelse af sundhedsloven. LBK nr.
913 af 13/07/2010 (Kap 1 § 2)
11. Holm, U., 2003. Empati for professionelle – Mødet mellem hjælper og hjælpsøgende.
Kbh.: Hans Reitzels Forlag, (s. 23, 29)
12. Thisted J. Forskningsmetode i Praksis. Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik.1. udg. 2 oplag. København: Munksgaard Danmark; 2011(s. 48, 54, 168)
13. Birkler J. Videnskabsteori. København: Munksgaard Danmark; 2005 (S. 95, 96, 97, 102)
14. Halkier B. Fokusgrupper. 2. udg. 3 oplæg. Frederiksberg.: Forlaget Samfundslitteratur; 2012 (Omslag, 10, 12, 13, 14, 27, 28, 37, 38, 39, 40, 72, 109,110) 15. Brinkmann, S. Tanggaard, L. Kvalitative metoder - en grundbog. København:
Gyldendal akademisk; 2015 (s. 140)
16. Kvale S. Brinkmann S. Interview – introduktion til et håndværk. 2. udg. 4.oplæg.
København: Hans Reitzels Forlag; 2009 (Omslag, 272, 274, 280, 281, 284, 287, 288, 352)
17. Præstegaard J. Fokusgruppeinterview. In: I S. Glasdam red. 2013. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. København:
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2013 (s. 118)
18. University College Nordjyllands studiekontor. Juridske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Aalborg: UCN; 2013 [cited 2015 May 8]
Available from:
http://www.ucn.dk/forside/studieinfo/selma_lagerl%C3%B8fs_vej/praktiske_oplysnin ger/juridiske_retningslinjer_for_indsamling_af_patientdata_til_brug_i_opgaver_og_pr ojekter.aspx
19. Mach-Zagal R. Saugstad T. Sundhedspædagogik for praktikere. 3 udg. 2.oplæg.
Køben-havn: Munksgaard; 2010 (Omslag, s. 13, 53, 54, 55, 56, 57 )
20. Museum Tusculanums Forlag. Bog info. [Internet]. København: Københavns universitet; 2006 [cited 2015 May 8]. Available from:
http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=200891
21. Silverman J, Kurtz S, Draper J. Skills for Communicating with patients. Radcliffe Publishing Ltd: London; 1998 (About the Authors, s. 9, 120, 124, 125, 146)
22. Cirkulære om jordemodervirksomhed. CIR nr. 149 af 08/08/2001 Gældende (§ 6) 23. Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt,
indberetningspligt mv. VEJ nr. 151 af 08/08/2001 (pkt. 4)
24. UCN bibloteket. Dit fagområde. Sundhed. [Internet].Aalborg: UCN; 2015 [cited 2015 May 8]. Available from: https://www.ucnbib.dk/da/editorial-base/sundhed
25. Hvad er brugerinddragelse.Videnscenter for brugerinddragelse – i sundhedsvæsenet.
[internet] Danmark: Vibis; 2014 [cited 2015 May 21] Available from:
http://www.vibis.dk/om-brugerinddragelse/definition-af-brugerinddragelse
26. Launsø L, Olsen L, Rieper O. Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2011 (s. 94)
Anvendt referencesystem: Vancouver
10. Bilagsliste:
Bilag 1: Spørgeskemaundersøgelse, diagram over italesættelse af ansvarsfordeling Bilag 2: Spørgeguide til fokusgruppeinterview omkring ansvarsfordeling (Kvinder) Bilag 3: Spørgeguide til fokusgruppeinterview omkring jordemoderidentitet (Jordemødre) Bilag 4: Figur 1 vedr. ansvarsfordeling
Bilag 5: Ansøgning og tilladelse til indsamling af data blandt ansatte på fødeafdeling
- For at sikre anonymiteten undlades lederens underskrift. Denne kan udleveres efter aftale
Bilag 6: Informationsmateriale til jordemødrene vedr. projekt og fokusgruppeinterview
- Til fokusgruppeinterviewet med de gravide kvinder blev informationsmaterialet ikke udleveret forud for interviewet da vi rekruterede deltagerne fra et socialt medie. De blev introduceret til projektet på selve interviewdagen.
Bilag 7: Eksempel på skriftligt samtykke (Kvinder)
- For at sikre anonymiteten undlades deltagernes underskrift. Disse kan udleveres efter aftale.
Bilag 8: Eksempel på skriftligt samtykke (Jordemødre)
- For at sikre anonymiteten undlades deltagernes underskrift. Disse kan udleveres efter aftale.
Bilag 9: Eksempel på specifik søgestrategi Bilag 10: DOSIS-guide
0 10 20 30 40 50 60 70 80 Nej (72%)
Ja (28%)
Har din jordemoder talt
med dig om dit ansvar under fødslen? (n=298)
%
0 10 20 30 40 50 60
Andet (0%) Region Hovedstaden (11%) Region Sjælland (3%) Region Syddanmark (20%) Region Midtjylland (54%) Region Nordjylland (11%)
Bopæl (n=298)
%
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45
40+ (5%) 36-40 (6%) 31-35 (23%) 26-30 (39%) 21-25 (25%) 15-20 (1%)
Alder (n=298)
%
Bilag 1:
Spørgeskemaundersøgelse, diagram over italesættelse af ansvarsfordeling0 20 40 60 80 100 120 Frafaldet (0%)
Gennemført (100%) Nogen svar (0%) Distribueret (0%)
Samlet status (n=298)
%