Kapitel 4: Erhvervsobligationer
4.6 Erhvervsobligationer i Danmark
4.6.2 SMV-sektoren og realkreditmarkedet
Som det blev gennemgået tidligere i afsnit 2.7.9, er lånefinansiering gennem realkreditinstitutterne en udbredt model på det danske marked – i høj grad på grund af
”den danske models” konstruktion. Gennemsigtigheden og kreditorernes retssikkerhed må antages at bære en stor del af æren for det velfungerende danske realkreditmarked.
0%!
5%!
10%!
15%!
20%!
25%!
30%!
Erhvervsobligationer i procent af ekstern finansiering
Danmark!
Norge!
Sverige!
USA!
72# KAPITEL#4:#ERHVERVSOBLIGATIONER!
Men selvom det danske realkreditsystem i mange sammenhænge bliver rost til skyerne, bør der sættes spørgsmålstegn ved, om realkreditmarkedet til fulde kan tænkes at opfylde virksomhedernes kapitalbehov, særligt ift. kravet om sikkerhed med pant i fast ejendom.
4.6.2.1 Krav om fast ejendom
For det første kræver anvendelsen af realkreditfinansiering, at den pågældende låntager har mulighed for at stille fast ejendom til rådighed for realkreditinstituttet. Det er tidligere blevet gennemgået, at lånegrænsen103 for realkreditfinansieringen i erhvervsejendomme er 60 %, hvilket betyder, at hvis en virksomhed ønsker at købe fast ejendom, skal den resterende del af købssummen findes andetsteds, typisk via et traditionelt banklån eller ved øvrige aktiver virksomheden har til rådighed.
Der er dog ikke noget at sige til, at de danske virksomheder i høj grad anvender den danske realkredit, idet realkreditrenten i øjeblikket er historisk lav og bankerne samtidig strammer kreditvilkårene samt hæver renterne på bankudlån104. Nedenstående graf afspejler hvorfor virksomhederne, der har mulighed for at anvende låneoptagelse i fast ejendom, bruger dette. Grafen viser tydeligt, når man ser på hhv. realkreditlån og bankudlån for beløb under € 1 mio., at omkostningen ved at anvende realkredit som finansiering på nuværende tidspunkt blot udgør under en tredjedel ift. bankudlån – ca. 7
% mod 2 %.
Figur 4.4: Renteniveauet på pengeinstitutlån og Realkreditlån over og under 7,5 mio kr.
Kilde : EVM, 2012.
103 Også kaldet Loan To Value, eller blot LTV.
104 http://www.business.dk/ledelse/saadan-tager-du-billige-laan-i-dine-mursten
4.6#ERHVERVSOBLIGATIONER#I#DANMARK# 73!
Grafen er desuden i fuld overensstemmelse med det markante rentespænd, der er for bankudlån for hhv. lån under og over € 1 mio. Desuden bør det bemærkes, at omkostningen ved realkreditudlån for lån under € 1 mio. ikke afviger signifikant fra den omkostning, der er ved realkreditudlån over € 1 mio.. Det kan derfor ses, at SMV-sektoren på realkreditområdet ikke i samme grad som ved traditionel bankfinansiering ligger under for en markedsmæssig ulempe ift. de store virksomheder.
Men selv om der kan være fordele ved at anvende realkredit som finansiering, vil det langt fra være alle virksomheder, der har mulighed for, enten at købe fast ejendom med den finansiering som ønskes eller anvende en eventuel friværdi i den pågældende ejendom. Det kan være svært at sige, hvor mange SMV´er, som i større eller mindre omfang anvender det danske realkreditmarked som finansiering til den daglige drift. Det må dog formodes, at det i højere grad er de store virksomheder, der anvender realkreditfinansiering, idet de større virksomheder ofte er afhængige af større produktionsanlæg og ejendomme for at kunne opretholde en drift af fornuftig størrelse.
Samlet set kan det være svært at sige noget konkret om, hvorvidt det danske realkreditmarked udgør et konkret alternativ til SMV-sektorens øvrige finansieringskilder, idet udgangspunktet for anvendelsen er den faste ejendom som pant.
Det er dog afhandlingens vurdering, at realkreditten ikke kan dække SMV-sektorens samlede kapitalbehov, hvorfor det stadig vil være relevant at kigge på nye tiltag for at lette SMV´ernes adgang til kapital og likviditet, således at sektoren fortsat har mulighed for investering og vækst.
4.6.2.2 Realkredit i lyset af den finansielle krise
Det bør dernæst vurderes, hvorvidt der er belæg for at antage, at realkreditten på sigt kan erstatte nogle af de ”finansieringshuller”, der er skabt som følge af finanskrisen og den efterfølgende regulering af den finansielle sektor.
Fra dansk side er der noget, som kan tyde på, at virksomheder med mulighed for at anvende realkreditmarkedet har benyttet sig af dette efter finanskrisen. Siden 2009 er det reale udlån til erhverv faldet med 10,6 %, hvor udlånet fra bankerne er faldet med 28,5 % mens udlånet fra realkreditten er steget med 5,5 %.105
105 EVM, 2012, s. 13. (Det reale udlån er beregnet ved deflatering med nettoprisindekset fra 2003.)
74# KAPITEL#4:#ERHVERVSOBLIGATIONER!
Fig. 4.5. Udviklingen i det samlede reale udlån til erhverv, justeret til 2003-priser.
Kilde : EVM, 2012.
Således kan det udledes, at udlånet fra realkreditinstitutterne samlet har mindsket faldet i udlån til erhverv markant. Det bør dog bemærkes, at det ikke har været muligt at skelne mellem, om det øgede udlån er et tegn på, at virksomhederne køber fast ejendom på nuværende tidspunkt eller om der er tale om, at virksomhederne optager lån i institutterne med pant i deres faste ejendom.
4.6.2.3 Overbelåning og konkursrisiko
Når en virksomhed giver pant, stilles dens aktiver til sikkerhed for en given kreditor. Når virksomhederne låner gennem realkredit, vil den øgede gældsætning øge risikoen for kreditorerne, idet det jf. afsnit 2.3 blev gennemgået, at desto mere gældsat en virksomhed er, desto større vil risikoen for konkurs være, ligeledes.
Ved at ”spænde buen hårdt” rent låneteknisk via realkreditten, vil det teoretisk kunne frygtes, at virksomheder, som bruger realkreditfinansieringen fuldt ud, vil blive set som mere risikofyldte, hvilket på sigt vil kunne påvirke lånemuligheder andetsteds. Da realkreditten som pointeret anvender sikkerhed i ejendommen som pant, vil en øget gældsoptagelse påvirke ikke-sikrede kreditorer, såfremt konkurs bliver en realitet.