4. Erfaringer fra blandingsbevoksninger
4.4 Skader i rækkevise blandinger
rødgraner i forsøget. Rødgranparcellen er flankeret af parcellerne med række
vise blandinger af oprindeligt 3 rk. bøg/
4 rk. rødgran og 5 rk. bøg/ 3 rk. rødgran med nær samme eksponering for vinden som rødgranparcellen. Alligevel er 42%
af rødgranen skadet i de to blandinger, mens kun 16% er ødelagt i den rene rødgran parcel. Det bemærkes samtidig, at højden af rødgran i de tre parceller er på samme niveau.
Foto 5. Stormskadet rødgran i række- blandingsforsøg med bøg og rødgran på Lærke da l, Fyn. Foto: Juli 2000;
BBJ.
Blandingen 3 rk. bøg/ 3 rk. rødgran står beskyttet i en lavning, hvorfor der her kun var 6% skadede rødgrantræer. Af figuren fremgår, at der var en stor andel knækkede træer.
I Va/Zø-forsøget, som ligger indpakket i høj løvskov, var der kun mindre bety
dende skader (figur 15). (Den gennem
snitlige bevoksningshøjde i forsøget for rødgran var 11.9 m, mens bøgens var på 9.2 m).
I forsøget blev parcellen (3 rk. bøg/ 3 rk.
rødgran) øst for den rene rødgranparcel hårdest ramt med 15% skadede rød
graner sammenholdt med 2% i
rødgran-Figur 14. Stormskader i rækkeblandingsforsøg med bøg og rødgran på Lærkedal, Fyn.
Der er angivet blandingsforholdet ved plantning. Tyndet efterår 1995, hvor nærmeste rødgranrække op til en bøgerække blev borthugget. H angiver højde i meter.
Figur 15. Stormskader i rækkeblandingsforsøg med bøg og rødgran på Vallø Stifts Skovbrug. Der er angivet blandingsforholdet ved plantning. Tyndet efterår 1995, hvor nærmeste rødgranrække op til en bøgerække blev borthugget. H angiver højde i meter.
parcellen. Parcellen vest for rødgranen (3 rk. bøg/ 5 rk. rødgran) og sydøst for rødgranen (3 rk. bøg/ 4 rk. rødgran) lig
ger i læ mod vest af en godt 30 meter høj egebevoksning, hvorfor skaderne i disse parceller var minimale. Hovedparten af de skadede rødgraner i forsøget knække
de, og med i faldet blev enkelte bøge beskadiget.
Rødgranen i blandingen af rødgran/eg i forsøget på Bregentved blev betydeligt skadet af orkanen (33% skadede træer), mens egen kun fik få skader, de fleste forårsaget af væltede graner (6% skadede træer). Den gennemsnitlige bevoks
ningshøjde i blandingsbevoksningen var for rødgran 18.9 m og for eg 16.1 meter.
Halvdelen af de skadede rødgrantræer var knækket. Der var ingen skader i den jævnaldrende nabobevoksning af eg
mod nord, hvis bevoksningshøjde var 15.7 meter. Øst for blandingen ligger den 10 år ældre bøgebevoksning, som heller ikke havde skader.
Skader i bevoksninger i Vallø Stifts Skove Af tabel 4 fremgår, at blandingsbevoks
ningerne ikke er tyndet de sidste 5 år før orkanen, hvorfor bevoksningerne for
modes at have stabiliseret sig siden hugstindgrebet. Alligevel er mellem 70 og 90% af rødgranen i blandingerne ødelagt af orkanen, mens nabobevoks
ninger med ren rødgran og sitkagran med nær samme bestandshøjde og hugst- behandling/-interval har meget lavere skadefrekvens (5-35%) - se også figur 16. Dette til trods for, at nogle af disse bevoksninger var mere eksponeret for orkanen end blandingsbevoksningeme.
Se foto 6-8, side 176-177.
Figur 16. Stormskader i bevoksninger på Vallø Stifts Skovbrug - de to første skak
brætkulturer, de to sidste rækkevise blandinger. I hver a f de fire grupper er først vist stormskaden i en blanding a f rødgran og eg, derpå i 2-3 rene rødgran eller sitkagran be
voksninger der omgiver blandingen. Tallene over søjlerne angiver højde. Se også tabel 4.
Egen i de blandede bevoksninger, dog især rækkevis blanding, blev meget beskadiget på grund af væltede og knækkede rødgraner jf. tabel 4, så genkultiveringsarealet udgør omkring 70-90% af arealet.
4.5 Diskussion af blandinger med rødgran og løvtræ
De viste eksempler på blandingsbe
voksninger med rødgran og eg eller bøg viser overraskende en mindst lige så stor eller større ustabilitet i blandinger sammenlignet med renbestande af gran. Forholdet gælder måske ikke alene for blanding mellem løv og nål, men også nåletræsblandinger. De viste resultater svarer ganske godt til erfa
ringer fra orkanen i øvrigt.
På Holsteinborg Skovdistrikt er der anlagt mange blandingsbevoksninger i nåletræ med f.eks. thuja/grandis/nord- mannsgran og grandis/rødgran. Orkanen ramte distriktet meget hårdt, og næsten alt nåletræ over 10 m blev stormødelagt.
Der kunne ikke iagttages større storm- fasthed for disse blandingsbevoksninger end for rene bevoksninger med rødgran.
Ravnholt Gods på Østfyn blev storm
faldsramt i middelsvær grad. Alle ske
matisk anlagte blandingsbevoksninger er stormskadede i større eller mindre omfang.
En bevoksning med rækkevis blanding af lærk og rødgran (3.3 ha) var hårdt skadet.
Blandinger med douglasgran og rødgran samt douglasgran og lærk (i alt 13.9 ha) var alle skadet i større eller mindre
omfang, dog mest som spredt fald. End
videre er eksempelvis bevoksninger med rækkevis blanding af eg og rødgran (10 ha) fra perioden 1953-1964 ødelagte.
På Palsgård Statsskovdistrikt (i udkan
ten af stormområdet) var der skader i en mellemaldrende og ældre blandings
bevoksning af ædelgran og bøg. Her væltede ædelgran, mens bøgen er intakt.
En mulig forklaring på den ringe storm- fasthed i den unge blandingsbevoksning med rødgran og bøg kan være, at rød
granen overvokser løvtræarten, hvorved bevoksningen kommer til at fremstå som en stærkt tyndet, ret åben bevoks
ning af gran.
I de to FSL-forsøg med rødgran/bøg var granens gennemsnitlige højde cirka 2-3 m over bøgens. Det skal samtidig understre
ges, at der som i Vallø-bevoksningeme med rødgran/eg ikke var tyndet i forsøge
ne de seneste fire år før orkanen, hvorfor granen formodes at have haft tid til at sta
bilisere sig. De to forsøg viste netop også en høj andel af knækkede træer.
Forsøget med rødgran/eg på Bregentved lå noget beskyttet af ældre løvskov i den østlige del af Ganneskov, men viser i øvrigt fuldstændigt samme billede som rødgran/bøg-blandingerne: granen er betydeligt mere skadet og er ca. 3 meter højere end egen, der er en høj andel knækkede gran, og forsøget var ikke tyndet de seneste fire år før orkanen.
Naturligvis skal der tages et forbehold mod at generalisere ud fra tre unge for
søg, hvor naboforhold og eksponerings
grad har betydelig indflydelse på storm
fastheden i forsøgsbevoksningerne.
De fire bevoksninger med rødgran/eg i Vallø Stifts Skove er økonomisk mere interessante medhøjder på 20-24 meter.
De meget store stormskader i blandin
gerne i forhold til ren rødgran og
sitka-gran var en generel iagttagelse på distriktet efter orkanen. Denne erfaring underbygges af lignende erfaringer fra Ravnholt Gods og Bregentved Skov
distrikt.
4.6 Anbefaling vedrørende blandinger med rødgran og løvtræ
Iagttagelserne synes trods det beskedne materiale at indikere, at rækkevise- eller skakbræt-blandinger med rødgran og bøg eller eg ikke er stormfaste. De kan endog være mindre stabile end renbe
stand med rødgran, som generelt er følsom overfor vind. Derfor frarådes rækkevise blandinger og skakbrætkul
turer af rødgran og bøg eller eg.
Afslutningsvis skal præciseres, at andre træarter i rækkevise blandinger muligvis kan give robuste bevoksninger. Imidler
tid kan FSL desværre ikke anvise brug
bare stormstabile modeller for række
vise blandinger med nål og løv, da data
grundlaget mangler.
Det skal understreges, at betragtningen ikke kan overføres til blandinger af løvtræer. Et eksempel er det ældre
”plukhugstforsøg” på Krenkerup Skov
distrikt, hvor der indgår de fleste løv
træarter (ask, bøg, eg, ær, kirsebær, elm, el, birk, avnbøg, løn, etc.) i en fleretageret bevoksningsstruktur.
En januarstorm i 1993 gav alvorlige skader i en nærved liggende sammenlig
ningsflade med bøg fra 1916, mens der ikke var skader i blandskoven. Senere skete der stormfald i bøgebevoksningen, som fik sit endelige knæk i december
orkanen 1999. I blandskoven var der ingen skader efter orkanen.
Det tyder på, at blandskov i løvtræ med fleretageret struktur er mere robust bl.a.
overfor vind end en énetageret bøgebe
voksning.
Foto 6, til venstre, Søllenip Indelukke, Vallø Stifts Skovbrug. Stormskader i rækkevis blanding a f eg og rødgran i midten (skadet: 70/50%), til venstre sitkagran (skadet: 5%) og øverst rødgran (skadet: 5%) med samme bevoksningshøjde. Se tabel 4 bevoks
nings-id: 4. rækkevis, 4.1 og 4.2. Foto:
april 2000, BBJ.
Foto 7, herover, Søllerup Indelukke, Vallø Stifts Skovbrug. Stormskader i rækkevis blanding a f eg og rødgran (ska
det: 70/50%). Se tabel 4 bevoksnings-id:
4. rækkevis. Foto: juli 2000, BBJ.
Foto 8, til højre, Søllerup Indelukke, Vallø Stifts Skovbrug. Stormskader i sitkagran (skadet: 5%) vest fo r rækkevis blanding a f eg og rødgran (skadet:
70/50%). Se tabel 4 bevoksningsid: 4.1, 4. rækkevis. Foto: juli 2000, BBJ.
5. Erfaringer fra planteafstands- eksisterende afstandsforsøg i rødgran herhjemme. Alligevel kunne der ses en svag, men ikke signifikant tendens til øget stormfasthed med større planteaf- stand i et 39-årigt forsøg på Nørlund Skovdistrikt, som var det mest skadede forsøg blandt afstandsforsøgene i rød
gran.
Dette understøttes a f tidligere erfarin
ger. Men fo r at opnå en stabiliserende effekt der virkelig betyder noget, skal man ned på et så lavt plantetal, at det i væsentlig grad kan gå ud over vedkvali
teten.
Der er kun ét afstandsforsøg i rødgran, som har været udsat fo r ødelæggende stormskader. Det er et nedlagt forsøg på Christianssæde Skovdistrikt, som blev meget skadet i oktoberstormen 1967.
Parcellen med størst planteafstand (2.5 x 2.5 m) havde størst stormfasthed. Der kunne dog ikke påvises en statistisk sik
ker sammenhæng mellem planteafstand og stormfasthed i forsøget.
5.2 Indledning
Forsøgserfaringer fra decemberorkanen i 1999 og januarstormene 2000 ved
rørende planteafstandens indflydelse på stormfastheden er yderst begrænsede.
Blandt FSL's 11 eksisterende planteaf- standsforsøg i rødgran var der kun lidt spredte skader i ét forsøg på Nørlund Skovdistrikt.
FSL har kun nogle få afstandsforsøg i bøg og eg på gode jorder, alle i kultur
fasen. hvorfor der endnu ikke foreligger
resultater vedrørende plantetal og stormfasthed samt bevoksningskvalitet.
Afstandsforsøget NX i Thisted Nørskov på Nørlund Skovdistrikt er plantet i foråret 1965 og indgår i en lands
dækkende forsøgsserie på i alt ti forsøg.
Forsøget er siden 1983 regelmæssigt tyndet hvert fjerde år ned til samme grundflade for de ni forskellige behand
lingsparceller (figur 17).
Det 39-årige forsøg NX fik kun spredte skader ved decemberorkanen i 1999, mens de øvrige 9 forsøg i den landsdæk
kende forsøgsserie fik få eller kun ube
tydelige skader. Et 62-årigt forsøg ND på Palsgård Statsskovdistrikt havde ligeledes kun sporadiske skader.
Derimod var der ødelæggende storm
skader i 1967 i parallelforsøget til ND, nemlig forsøg NE på Christianssæde Skovdistrikt; forsøget blev nedlagt i efteråret 1986 ved alder 50 år pga.
stormfald.
Forsøgsarealet blev tilplantet i foråret 1941, og en beskrivelse af forsøgs
Den første tynding fandt sted i 1954 ved alder 17 år, og der er ført egaliserende hugster med meget stærke stamtalsre- duktioner i de tætteste plantninger. Det skal samtidig bemærkes, at selv små forskelle i terrænhøjde synes at have
9.0
1,00 1,25 1,50 1,75 2,00 2,25 2,50 2,75 3,00 Planteafstand (m)
3,25
Figur 17. Tre afstandsforsøg i rødgran. Andel skadede træer efter decemberorkanen 1999 og januarstormene 2000.
betydelig indflydelse på enkeltparceller
nes tilvækst på det noget vandlidende forsøgsareal.
5.4 Skader i afstandsforsøg
Stormskaderne i forsøget på Nørlund Skovdistrikt er vist i figur 17 sammen med to parallelforsøg på Københavns og Frederiksborg Statsskovdistrikter. Kun de to tætteste planteafstande har skader på ca. 1% i Nørlundforsøget NX. Alle parceller i de to sjællandske forsøg havde under 3% skadede træer.
Statistiske analyser kan ikke påvise en sammenhæng mellem planteafstand og andel skadede træer i NX, NT og NU, hverken hver for sig eller samlet.
Stormen i februar og især oktober 1967 skadede forsøget på Christianssæde Skovdistrikt så stærkt, at det blev nød
vendigt at nedlægge parcellerne C (1.00
x 1.00 m ) og M (1.25 x 1.25 m), samt at
fald rakte ind i parcel H’s sydøstlige del.
Syd for de to beskadigede parceller lå et utilplantet stormfaldsareal, hvilket for
klarer omfanget af skaderne i disse parceller.
De parcelvise middelhøjder for storm
faldet i 1967 varierede fra 11.5 til 16.5 m, hvilket indikerer bonitetsvise for
skelle mellem parcellerne. Disse data er sammen med andre data og skadefre
kvenser for NE vist i tabel 5. En skitse
Figur 18. Afstandsforsøg i rødgran, Christianssæde Skovdistrikt. Kortskitse med indtegnede fladefald / hulfald samt andel skadede træer fra oktoberstormen 1967 ved alder 31 år.
over forsøget og omfanget af stormska
der er vist i figur 18 og 19.
Der ses en stor variation for andelen af stormskader for parceller med samme planteafstand: 1.25 m (15%-62%), 1.5 m (9%-19%) og 2.0 m (11%-17%).
Bevoksningens beliggenhed og dermed eksponering betyder derfor meget for omfanget af skader i dette forsøg.
Tendenslinien i figur 19 indikerer dog
Figur 19. Afstandsforsøg i rødgran, Christianssæde Skovdistrikt. Stormskader oktober 1967 ved alder 31 år. De to lyse parceller C (1.00 x l .00 m) og M (1.25 x 1.25 m) blev efterfølgende nedlagt, og arealerne i A (1.25 x 1.25 m) og H (2.00 x 2.00 m) blev redu
ceret. Tendenslinien viser faldende stormskader med øget planteafstand (er ikke signi
fikant).
Planteafstand (m)
øget stormfasthed med øget planteaf- stand, men tendensen er ikke signifi
kant. Hvis man udtager den stærkt skadede parcel M (1.25 xl.25 m) af datamaterialet, opnås dog en signifikant sammenhæng mellem planteafstand og skadefrekvens. Parcellen med største planteafstand 2.5 m havde den absolut laveste skadefrekvens på 3%.
Skader fra efterfølgende storme er ikke opgjort. Det ville være særdeles vanske
ligt at adskille effekten af parcelbehand
ling (planteafstand) og parcellers for
skellige omfang af skader fra 1967-stor- mene.
5.5 Diskussion af planteafstandens indflydelse på stormfastheden i rødgran
Valg af plantetal er afhængig af drifts
formål (f.eks. ønske om produktion af kvalitetstræ eller særlig robust skov), træart (især forskelle mellem nåletræ og
løvtræ, blandingsforhold), lokalitet (særlig indflydelsen på vækst og storm
fasthed), økonomiske begrænsninger i kulturfasen, markedsforhold, etc.
Plantetallet vil derfor variere meget afhængigt af de lokale forhold. Et ratio
nelt begrundet valg af minimumskrav til plantetallet bør derfor tage hensyn til de mange faktorer, som har indflydelse på valg af plantetal.
Rødgran på stor planteafstand (lavt plantetal) udvikler store rodsystemer, har et mindre tyndingsbehov og har oftere lavere forekomst af rodfordærver.
Disse faktorer øger stormfastheden i en bevoksning, som antydet i resultaterne fra planteafstandsforsøgene.
Der er dog for tiden intet grundlag for at udarbejde anbefalinger til et minimum plantetal, som på et rationelt grundlag dækker alle mulige lokale forhold i de stormfaldsramte skovområder. Baseret på eksisterende viden skal dog nævnes,
Tabel 5. Afstandsforsøg i rødgran, Christianssæde Skovdistrikt. Stormskader oktober 1967 ved alder 31 år.
at de i stormfaldsordningen fastlagte minimumskrav til plantetal for nåletræ på 3.200 planter/ha under nogle forhold vurderes for høje, hvis stormfasthed har højeste prioritet.
Her refereres i det følgende et eksempel, som underbygger denne vurdering. En éngangsun
dersøgelse udført af Statens forstlige Forsøgs
væsen efter stormen i november 1981 i to ca.
50-årige rødgranbevoksninger i Rø plantage, Bornholms Statsskovdistrikt viste eksempelvis, at der var anrettet betydelig skade i bevoksnin
gen plantet på 1.25 m x 1.25 m (6.400 plan (Skovsgaard 1997). Der foreligger ikke regi
streringer af vedkvaliteten, men en planteaf- stand på 2,5 m svarende til 6.25 m2/træ er anta
gelig kvalitetsmæssigt i underkanten af det acceptable (jf. Handler 1986, der anbefaler vedkvalitetsfaktorer. Årringsbredden og andelen a f ungdomsved øges med øget planteafstand, hvilket nedsætter styrkeegenskaberne i gran yderligere.
Kombinationen af irreversible kvali
tetsforringelser af ved og svingende belønning af kvalitet over tid med
fører, at dyrkningsmæssig fleksibilitet - som f.eks. opnås ved et passende højt stamtal - har en særskilt økonomisk
værdi. Derfor bør man holde lidt højere stamtal end analyser vil vise uden hensyn til usikkerheden om kvalitetsa
flønning.
5.6 Anbefaling af planteafstand i rødgran
Desværre viser materialet fra FSL’s planteafstandsforsøg i rødgran ingen statistisk sammenhæng mellem plante
afstand og stormfasthed. Derfor kan der ikke anbefales en optimal planteafstand for rødgran, som samtidigt sikrer en høj stormfasthed og en acceptabel vedkva
litet.
Der er dog en tendens i materialet fra Christianssæde-forsøget og bevoks
ningen i Rø Plantage, som med et be
tydeligt forbehold kan give følgende anvisning: Ved høj prioritering af gran
bevoksningens stormfasthed bør plante
tallet under gennemsnitlige betingelser ikke overskride omkring 2.500 planter/
ha, forudsat lavt plantetab i kulturfasen.
Ved anvendelse af et lavere plantetal bør kraftigt overvejes tyndingsfri drift.
Hvis vedkvaliteten prioriteres højere end stormfasthed, anbefales det at vælge et plantetal på mindst 3.500-4.000 stk./ha. Dette forudsætter dog en lav plantedødelighed i kulturfasen, at første hugstindgreb tidligst finder sted ved højden 10-11 m, og at den senere anvendte hugststyrke ikke er stærkere end C-hugst (relativ træafstand på 0.16- 0.18).
Et større plantetal forudsætter første hugstindgreb ved bevoksningshøjden ca. 8 m med f.eks. en C-hugst. Dette giver ofte et ringe dækningsbidrag, men en tilfredsstillende bevoksningskvalitet.
Hvis man udskyder tidspunktet for første hugstindgreb, vil det ofte medføre
problemer med en rettidig stamtalsaf- vikling og dermed en fare for kraftig destabilisering af bevoksningen.
6. Erfaringer fra hugstforsøg vedrørende stormfasthed
6.1 Sammenfatning
Tyndingsfri drift i gran er en stormstabil driftsform. Ét forsøg med ekstrem stærk hugst (læbæltehugst) kombineret med underplantning har på sandjord vist stor stormfasthed.
Mellem de to yderpunkter - tyndingsfri drift og læbæltehugst med underplant
ning - er der aftagende stormfasthed med stigende hugststyrke. Bevoksnin
gens eksponering i forhold til vindret
ningen betyder ofte lige så meget fo r stormfastheden som den praktiserede hugststyrke.
I etforsøg med bøg har en aldersgradu
eret B~>C hugst (dvs. først svag siden stærkere hugst) med bevarelse a f en underetage med bøg været langt mere stormfast end en C-hugst uden en unde
retage.
6.2 Indledning
Forsøgserfaringer fra decemberorkanen i 1999 og januarstormene 2000 om hugstens indflydelse på stormfastheden er meget begrænsede. Blandt FSL/s
riksborg Statsskovdistrikt, det andet er et forsøg i bøg på Bregentved Skov
distrikt. Da der foreligger erfaringer fra tidligere storme med hugstforsøg i især rødgran og mindre sitkagran, vil
dette afsnit særligt se på sammen
hængen mellem rødgrans hugstbehand
ling og stormfasthed.
Skader fra orkanen december 1999 i FSL’s hugstforsøg er vist i bilag 2. Her ses en oversigt over forsøg med skadede træer og med angivelse af, om træerne er væltet, på hæld eller er knækket.
6.3 Materiale og resultater
Der er ret få erfaringer fra december
orkanen i 1999 med hugstens indflydelse på stormfastheden, da der blandt FSL/s hugstforsøg i nåletræ kun var alvorlige skader i ét forsøg i 54-årig rødgran på Frederiksborg Statsskovdistrikt, Store Dyrehave.
Et ”typograf-hul” i D^B-bevoksnin- gens vestlige del åbnede for en storm
faldskile, som ødelagde en mindre del af parcellen samt den øst for liggende D- parcel. En bevoksning med rækkehugst umiddelbart øst for den skadede D-par- cel, som ikke er tyndet aktivt i 13 år, havde ingen skader. Det samme var til
fældet for A- og B-parcellen, mens der var spredt fald i C-parcellen. (D er stærk hugst, C middelstærk, B svag og A er urørt).
Disse skader svarer til erfaringer fra andre danske hugstforsøg i rødgran (Bergstedt og Jørgensen 1997): Både hugstbehandling og beliggenhed af bevoksningen synes at have stor indfly
delse på risikoen for stormfald, se tabel 6 og figur 20 (hugstbehandlingen) - figur 21 (eksponeringen) og foto 9, side
186.
For fuldstændighedens skyld skal nævnes et 58- årigt hugstforsøg i skovfyr (SG) på Silkeborg Statsskovdistrikt i Nordskoven, hvor der indgår de traditionelle hugstbehandlinger A, B. C og D med to gentagelser.
Figur 20, øverst til højre. Stormskader i fire hugstforsøg i rødgran. Data er fra tabel 6.
Typisk skadebillede pga. behandlingen: Jo stærkere hugst, jo flere skader.
Tabel 6. Skader i rødgran fra stormene den 24.-25. november 1981 i forsøg KD, Clau- sholm, forsøg KN, Nørlund og forsøg KE, Bregentved. Fra den 18. januar 1983 i fo r søg KG, Berritzgaard samt fra den 14., 22. og 25. januar 1993 i forsøg KH, Fuglsang og forsøgene Kl og KK, Aalholm. Endvidere er medtaget skader fra december orkanen 1999 i KU, Frederiksborg. Værdier fo r hugstgraders stormskade er angivet i procent a f bestandens stamtal fø r stormfald.
F o r s ø g M id d e l- S e n e s te ty n d in g S to r m sk a d e d e tr æ e r i % h ø jd e fo r a f b e s ta n d e n s sta m ta l
b e s ta n d H u g s tg r a d :
A B C D~*-B D
meter Forår % % % %
KU 20-26 1999 0 0 12 20 47
KH 21-24 1990 1 3 11 43 i) 6
Kl 20-25 1990 13 7 19 15 40
KK 21-25 1990 18 12 40 32 55
KG 20 1982 0 4 7 49 91
KG 79
KN 20-21 1980 40 92 52 4) 80 96
KE 22 1980 12 - 53 5) -
-KE 50
KE 47 7>
KE 36 »i
KD 20-22 1980 96 99 100 100 98
KD 88
1) Rodfordærver-hul.
2) Pcl. 2 med DÆB-grad var placeret i forsøgets sydvesthjøme.
3) Pcl. 6 med C-grad lå i den nordvestligste del af forsøget på et vandlidende areal.
4) Beskyttet mod vest af pcl. med A-grad.
5) Vestligste pcl. (dl) i forsøget.
6) Pcl. c lå øst for pcl. dl.
7) Pcl. d2 var den østligste pcl. og havde læ fra syd af pcl. a og b.
8) Pcl b lå delvis i læ fra syd af pcl. a.
Figur 21, nederst til højre. Stormskader i tre hugstforsøg i rødgran. Data fra tabel 6. Eks
poneringen betyder meget. Forklaring: I forsøg KH, Fuglsang blev D ^B -graden mest skadet pga. et rodfordærverhul samt en eksponeret sydrand. 1 forsøg KD, Clausholm var stormen så kraftig, at alle parceller blev ødelagte. 1 forsøg KN Nørlund lå C-graden i læ a f den utyndede A-grad, hvilket forklarer den relativt lave skadeandel fo r C-graden.
Hugstgrad
Foto 9. Skader i rødgran fra stormen den 24.-25. november 1981 i forsøg KN, Nørlund Skovdistrikt. Til venstre i fotoet ses en B-grad (92% skadet), til højre en utyndet A-grad (40% skadet). I forgrunden en fuldstændig ødelagt parcel med distriktshugst. Foto:
december 1981, BBJ.
Her var spredte skader efter decemberorkanen uden et klart billede af hugstbehandlingens ind
flydelse på stormfastheden (bilag 2). Hårdest ramt var to parceller med C-grad (20% og 16%
skader), mens den ene B-grad kun havde 3%
skadede træer. I dette forsøg betød parcellens eksponering mere end hugstbehandlingen.
6.4 Diskussion af hugststyrkens ind
flydelse på stormfastheden i rødgran Resultaterne fra forsøgene viser, at den urørte bevoksning (A-grad) er mest stabil, så længe bevoksningen er sluttet.
A-gradens høje stormfasthed skyldes hovedsageligt “sociale stabiliserings
mekanismer” (lævirkning og fysisk kronekontakt), jf Nielsen (1990).
Ekstremt kraftig hugst gennem det meste af bevoksningens liv, hvor træerne holdes med grønne kroner til jorden - en
Ekstremt kraftig hugst gennem det meste af bevoksningens liv, hvor træerne holdes med grønne kroner til jorden - en