3. Erfaringer fra træarts- og produktions
3.10 Træartsanbefalinger i relation til
Risikoen for stormfald har altid indgået som en del af beslutningsgrundlaget ved valg af træart, men har naturligvis fået øget aktualitet og vægt efter orkanen i december 1999. Det er vigtigt at plante stabile træarter for at forebygge om
fattende skader ved stærke storme.
Stormfaldsloven (lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald) anbe
faler bl.a. eg, bøg, ask, ær, lind. skovfyr, douglasgran, almindelig ædelgran, lærk, thuja og østrigsk fyr.
Cypres er trods stor robusthed overfor vind ikke tilskudsberettiget ifølge den statslige stormfaldsordning, antagelig pga. artens moderate tilvækst og be
grænsede anvendelse.
Yngre douglasgran, lærk og almindelig ædelgran kan ikke betegnes som robuste ved storme, da der er konstateret betyde
lige skader i forsøgsbevoksninger med disse arter.
Resultaterne fra træartsforsøgene med nåletræ viser følgende rangorden efter tiltagende stormfasthed:
• Sitkagran, contortafyr, rødgran, douglasgran
• Grandis, japansk lærk
• Alm. ædelgran, nobilis, fransk bjergfyr, skovfyr, cypres, thuja.
Især lokalitet, bevoksningsbehandling og alder spiller dog en betydelig rolle.
De aktuelle resultater skal derfor ses i lyset af mange årtiers erfaringer, som
Figur 11. Almindelig ædelgran. Ud a f 13 nedlagte forsøg har otte været stormskadet, hvoraf de tre bevoksninger var under 60 år. Omkring 23% a f de nedlagte forsøg er øde
lagt fø r normal omdriftsalder. Fem uskadte bevoksninger blev afviklet i alderen 71-137 år.
/ ^
4 ? &
A®
£ v r * å r
betegner gammel douglasgran, lærk og skovfyr som stabile arter.
Blandt nåletræarteme synes den mode
rat voksende cypres at være stormfast, og også thuja synes at være et godt alter
nativ til rødgran på svær lerjord.
Afslutningsvis bør det nævnes, at det er vigtigt at gøre sig klart, hvilke egen
skaber som er kendetegnende for de for
skellige træarters stormfasthed.
Ved almindelige storme er arter som douglasgran og lærk at foretrække frem for gran, da spredte fald og væltede stammer ofte hverken ødelægger be
voksningsstruktur eller afsætnings
muligheder. Derimod kan stormfalds
huller og fladefald ved en lav alder og med mange knækkede stammer være økonomisk katastrofalt.
4. Erfaringer med stormfasthed i blandinger af rødgran og løvtræ
4.1 Sammenfatning
Decemberorkanen i 1999 viste eksem
pler på, at bevoksninger anlagt som rækkevise blandinger eller som skak
brætkulturer med rødgran og eg eller bøg er mindre stabile end renbestande a f ensaldrende rødgran. Derfor fr a rådes rækkevise blandinger og skak
brætkulturer a f rødgran og bøg eller eg.
4.2 Indledning
Tidligere var rækkevise blandinger af bøg og rødgran en almindelig metode til at etablere billige kulturer med hen
blik på at opnå en ren bøgebevoksning på længere sigt.
De tidlige tyndinger i bøg var kostbare, da der ikke var noget marked for selv
skovning af brænde. Tanken var derfor nærliggende, at man i stedet for de kost
bare tyndinger i bøg kunne høste jule
træer eller cellulosetræ med positivt dækningsbidrag.
I dag anvendes rækkevise blandinger ikke særlig hyppigt, idet resultaterne ikke levede op til forventningerne. Der var problemer med at få de to træarter til at følges ad. De rækkevise plantninger krævede meget hyppig pleje, og ofte resulterede blandingerne i en renbestand af rødgran i stedet for bøg.
En anden væsentlig årsag til at blandin
gerne næsten blev opgivet er, at afsæt
ningsforholdene har ændret sig. Selv
skovning i bøg er de fleste steder en fornuftig forretning, mens det er svært at sælge rødgranjuletræer fra den gode jord. Cellulosetræ er næsten umuligt at sælge, og vedkvaliteten i tømmer af rød
gran fra den gode jord er ikke særlig god.
Kort sagt er mange af de afsætnings
mæssige forudsætninger for rækkevis træartsblanding af løv og rødgran faldet bort.
Rækkevise blandinger har dog fået for
nyet aktualitet som kulturmodel på stormfaldsarealer og i skovrejsnings
områder, selvom systematiske blandinger skal anvendes med omtanke. Ved tilplantning af stormfaldsarealer er der et krav om indblanding af robuste træarter på mindst 25% på magre jorder og mindst 50% på gode jorder for at opnå tilskud fra statens stormfalds
ordning.
4.3 Materiale
I det følgende beskrives kort materiale og stormskader fra decemberorkanen 1999 i tre FSL-forsøg med rækkevis blanding af rødgran og bøg eller eg samt almindelige blandingsbevoksninger med eg og rødgran i Vallø Stifts Skove.
Forsøg med rødgran og bøg i blanding Sammen med Sveriges Lantbruks- universitet etablerede Statens forstlige Forsøgsvæsen i 1980-1983 fire forsøg i henholdsvis Danmark og i Sverige med rækkevise blandinger af bøg og rødgran.
Formålet var bl.a. at undersøge, om blandede bevoksninger var mere stabile end renbestande. Således forventedes rødgranen at leve længere i blanding med bøg end i renbestand, og en blan
ding af bøg og rødgran forventedes at være mere modstandskraftig overfor svampe- og insektangreb end renbestande af én af de to træarter.
1 Danmark mislykkedes et forsøg i den tidlige kulturfase. Derfor findes der nu kun tre forsøg i Danmark - i Vallø Stifts Skove, (Skovhusvænget afd. 52 og 53), på Gråsten Statsskovdistrikt, (Nørre- skov afd. 50) og Fyns Statsskovdistrikt, (Lærkedal afd. 101). Forsøgsarealeme blev tilplantet i foråret 1980, 1981 og
1983.
Decemberorkanen medførte ingen uop
rettelige skader i de tre unge forsøg. I forsøget på Gråsten Statsskovdistrikt var der næsten ingen stormskader efter orkanen 1999, hvorfor der i det følgende kun fokuseres på de to øvrige forsøg.
Forsøget i Vallø Stifts Skove er anlagt på bedre jord end forsøget på Fyns Statsskovdistrikt.
Der indgår syv forskellige gennemgående kulturmodeller i forsøgene. En med bøg i renbestand, en med rødgran i renbe
stand og fem forskellige rækkevise blan
dinger (se figur 12 og 13). I efteråret 1995 blev rødgranrækker der stod op mod bøgerækker i blandingsparcelleme borthugget af hensyn til bøgene. Sam
tidig blev hver 4. række borthugget i rødgranparcellerne.
Rækkeafstanden er for begge træarter ca. 1.75 m, og planteafstand i rækken ca. 1.75 m for
planter. Rødgranproveniensen er F.71, Nøde- bo på Vallø og Fyn, og der er anvendt 4-årige planter. De to forsøg er plejet omhyggeligt i kulturfasen af værtsdistrikterne, hvilket har givet særdeles velsluttede, komplette bevoks
ninger før orkanen.
Forsøg med rødgran og eg i blanding Et sammenlignende forsøg (EE) med eg, rækkevis blanding af rødgran og eg samt bøg er anlagt på Bregentved Skovdi
strikt, Ganneskov afdeling 850. Spiring
sår for eg, rødgran og bøg er henholds
vis 1965, 1962 og 1955.
Rødgran/egeparcellen blev etableret med fem rækker rødgran og tre rækker eg, hvor rødgranrækken nærmest ege- rækkerne blev borthugget i foråret 1981.
Samtidigt blev der tyndet selektivt i alle de resterende rækker og i de to øvrige parceller.
Siden har der været intervaller på ca. 4 år mellem de selektive hugstindgreb, hvor seneste tynding var efteråret 1995, 4 år før decemberorkanen.
Bevoksninger i Vallø Stifts Skove Vallø Stifts Skovbrug blev meget hårdt ramt af orkanen, hvor der for nåletræets vedkommende faldt hvad der svarede til 2-3 årshugster. Skaderne skete dels i eks
ponerede bevoksninger, dels i blandings
bevoksninger med typisk eg og rødgran.
Som eksempler er udvalgt fire stormska
dede blandinger med rødgran og eg i Lel- linge Frihed og Søllerup Indelukke, hvor skovfoged Steffen Uldal, Vallø har
regi-Figur 13. Forsøgsareal i rækkeblandingsforsøg med bøg og rødgran på Vallø Stifts Skovbrug.
Tabel 4. Stormskader i fire bevoksninger med blanding a f eg og rødgran på Vallø Stifts Skovbrug sammenlignet med omgivende renbestande med rødgran og sitkagran.
{Rækkevis blanding - 5 rødgran / 3 eg). Skakbræt blanding = 14 x 14 m felter). Skov
foged Steffen Uldal, Vallø har udført registreringen forår 2000.
S k o v B ev o k s
Lellinge 1 .skak- RGR/EG 3,37 48 20 80/30 1994
Frihed bræt
1.1 RGR Øst for RGR/EG 1,16 41 21 15 1995
1.2 RGR Øst for RGR/EG 0,40 33 17 20 1995
1.3 RGR Vest for RGR/EG 3,01 35 18 15 1990
Lellinge 2.skak- RGR/EG 2,14 46 20 80/60 1991
Frihed bræt
2.1 RGR Nord for RGR/EG 1,62 40 20 25 1991
2.2 RGR Nord for RGR/EG 1,35 34 17 5 1995
2.3 SGR Syd for RGR/EG 1,55 37 20 10 1991
Lellinge 3.række RGR/EG 2,16 49 24 90/70 1995
Frihed vis
3.1 RGR Øst for RGR/EG 2,71 59 26 35 1986
3.2 RGR Syd for RGR/EG 0,98 38 20 20 1995
3.3 RGR Vest for RGR/EG 1,52 32 15 10 1995
Sølle rup 4.række RGR/EG 4,83 43 20 70/50 1993
Indelukke vis
4.1 SGR Syd for RGR/EG 2,84 35 20 5 1993
4.2 RGR Vest for RGR/EG 3,71 37 20 5 1992
streret skaderne. Blandingsbevoksnin- geme er omgivet af renbestande af bl.a.
rødgran og sitkagran. To bevoksninger er anlagt som skakbrætkulturer (14 x 14 m), to med rækkevise blandinger (oprindeligt 3 rk. eg/ 5 rk. rødgran) - se tabel 4.
4.4 Skader i rækkevise blandinger med rødgran og bøg eller eg rødgraner i forsøget. Rødgranparcellen er flankeret af parcellerne med række
vise blandinger af oprindeligt 3 rk. bøg/
4 rk. rødgran og 5 rk. bøg/ 3 rk. rødgran med nær samme eksponering for vinden som rødgranparcellen. Alligevel er 42%
af rødgranen skadet i de to blandinger, mens kun 16% er ødelagt i den rene rødgran parcel. Det bemærkes samtidig, at højden af rødgran i de tre parceller er på samme niveau.
Foto 5. Stormskadet rødgran i række- blandingsforsøg med bøg og rødgran på Lærke da l, Fyn. Foto: Juli 2000;
BBJ.
Blandingen 3 rk. bøg/ 3 rk. rødgran står beskyttet i en lavning, hvorfor der her kun var 6% skadede rødgrantræer. Af figuren fremgår, at der var en stor andel knækkede træer.
I Va/Zø-forsøget, som ligger indpakket i høj løvskov, var der kun mindre bety
dende skader (figur 15). (Den gennem
snitlige bevoksningshøjde i forsøget for rødgran var 11.9 m, mens bøgens var på 9.2 m).
I forsøget blev parcellen (3 rk. bøg/ 3 rk.
rødgran) øst for den rene rødgranparcel hårdest ramt med 15% skadede rød
graner sammenholdt med 2% i
rødgran-Figur 14. Stormskader i rækkeblandingsforsøg med bøg og rødgran på Lærkedal, Fyn.
Der er angivet blandingsforholdet ved plantning. Tyndet efterår 1995, hvor nærmeste rødgranrække op til en bøgerække blev borthugget. H angiver højde i meter.
Figur 15. Stormskader i rækkeblandingsforsøg med bøg og rødgran på Vallø Stifts Skovbrug. Der er angivet blandingsforholdet ved plantning. Tyndet efterår 1995, hvor nærmeste rødgranrække op til en bøgerække blev borthugget. H angiver højde i meter.
parcellen. Parcellen vest for rødgranen (3 rk. bøg/ 5 rk. rødgran) og sydøst for rødgranen (3 rk. bøg/ 4 rk. rødgran) lig
ger i læ mod vest af en godt 30 meter høj egebevoksning, hvorfor skaderne i disse parceller var minimale. Hovedparten af de skadede rødgraner i forsøget knække
de, og med i faldet blev enkelte bøge beskadiget.
Rødgranen i blandingen af rødgran/eg i forsøget på Bregentved blev betydeligt skadet af orkanen (33% skadede træer), mens egen kun fik få skader, de fleste forårsaget af væltede graner (6% skadede træer). Den gennemsnitlige bevoks
ningshøjde i blandingsbevoksningen var for rødgran 18.9 m og for eg 16.1 meter.
Halvdelen af de skadede rødgrantræer var knækket. Der var ingen skader i den jævnaldrende nabobevoksning af eg
mod nord, hvis bevoksningshøjde var 15.7 meter. Øst for blandingen ligger den 10 år ældre bøgebevoksning, som heller ikke havde skader.
Skader i bevoksninger i Vallø Stifts Skove Af tabel 4 fremgår, at blandingsbevoks
ningerne ikke er tyndet de sidste 5 år før orkanen, hvorfor bevoksningerne for
modes at have stabiliseret sig siden hugstindgrebet. Alligevel er mellem 70 og 90% af rødgranen i blandingerne ødelagt af orkanen, mens nabobevoks
ninger med ren rødgran og sitkagran med nær samme bestandshøjde og hugst- behandling/-interval har meget lavere skadefrekvens (5-35%) - se også figur 16. Dette til trods for, at nogle af disse bevoksninger var mere eksponeret for orkanen end blandingsbevoksningeme.
Se foto 6-8, side 176-177.
Figur 16. Stormskader i bevoksninger på Vallø Stifts Skovbrug - de to første skak
brætkulturer, de to sidste rækkevise blandinger. I hver a f de fire grupper er først vist stormskaden i en blanding a f rødgran og eg, derpå i 2-3 rene rødgran eller sitkagran be
voksninger der omgiver blandingen. Tallene over søjlerne angiver højde. Se også tabel 4.
Egen i de blandede bevoksninger, dog især rækkevis blanding, blev meget beskadiget på grund af væltede og knækkede rødgraner jf. tabel 4, så genkultiveringsarealet udgør omkring 70-90% af arealet.
4.5 Diskussion af blandinger med rødgran og løvtræ
De viste eksempler på blandingsbe
voksninger med rødgran og eg eller bøg viser overraskende en mindst lige så stor eller større ustabilitet i blandinger sammenlignet med renbestande af gran. Forholdet gælder måske ikke alene for blanding mellem løv og nål, men også nåletræsblandinger. De viste resultater svarer ganske godt til erfa
ringer fra orkanen i øvrigt.
På Holsteinborg Skovdistrikt er der anlagt mange blandingsbevoksninger i nåletræ med f.eks. thuja/grandis/nord- mannsgran og grandis/rødgran. Orkanen ramte distriktet meget hårdt, og næsten alt nåletræ over 10 m blev stormødelagt.
Der kunne ikke iagttages større storm- fasthed for disse blandingsbevoksninger end for rene bevoksninger med rødgran.
Ravnholt Gods på Østfyn blev storm
faldsramt i middelsvær grad. Alle ske
matisk anlagte blandingsbevoksninger er stormskadede i større eller mindre omfang.
En bevoksning med rækkevis blanding af lærk og rødgran (3.3 ha) var hårdt skadet.
Blandinger med douglasgran og rødgran samt douglasgran og lærk (i alt 13.9 ha) var alle skadet i større eller mindre
omfang, dog mest som spredt fald. End
videre er eksempelvis bevoksninger med rækkevis blanding af eg og rødgran (10 ha) fra perioden 1953-1964 ødelagte.
På Palsgård Statsskovdistrikt (i udkan
ten af stormområdet) var der skader i en mellemaldrende og ældre blandings
bevoksning af ædelgran og bøg. Her væltede ædelgran, mens bøgen er intakt.
En mulig forklaring på den ringe storm- fasthed i den unge blandingsbevoksning med rødgran og bøg kan være, at rød
granen overvokser løvtræarten, hvorved bevoksningen kommer til at fremstå som en stærkt tyndet, ret åben bevoks
ning af gran.
I de to FSL-forsøg med rødgran/bøg var granens gennemsnitlige højde cirka 2-3 m over bøgens. Det skal samtidig understre
ges, at der som i Vallø-bevoksningeme med rødgran/eg ikke var tyndet i forsøge
ne de seneste fire år før orkanen, hvorfor granen formodes at have haft tid til at sta
bilisere sig. De to forsøg viste netop også en høj andel af knækkede træer.
Forsøget med rødgran/eg på Bregentved lå noget beskyttet af ældre løvskov i den østlige del af Ganneskov, men viser i øvrigt fuldstændigt samme billede som rødgran/bøg-blandingerne: granen er betydeligt mere skadet og er ca. 3 meter højere end egen, der er en høj andel knækkede gran, og forsøget var ikke tyndet de seneste fire år før orkanen.
Naturligvis skal der tages et forbehold mod at generalisere ud fra tre unge for
søg, hvor naboforhold og eksponerings
grad har betydelig indflydelse på storm
fastheden i forsøgsbevoksningerne.
De fire bevoksninger med rødgran/eg i Vallø Stifts Skove er økonomisk mere interessante medhøjder på 20-24 meter.
De meget store stormskader i blandin
gerne i forhold til ren rødgran og
sitka-gran var en generel iagttagelse på distriktet efter orkanen. Denne erfaring underbygges af lignende erfaringer fra Ravnholt Gods og Bregentved Skov
distrikt.
4.6 Anbefaling vedrørende blandinger med rødgran og løvtræ
Iagttagelserne synes trods det beskedne materiale at indikere, at rækkevise- eller skakbræt-blandinger med rødgran og bøg eller eg ikke er stormfaste. De kan endog være mindre stabile end renbe
stand med rødgran, som generelt er følsom overfor vind. Derfor frarådes rækkevise blandinger og skakbrætkul
turer af rødgran og bøg eller eg.
Afslutningsvis skal præciseres, at andre træarter i rækkevise blandinger muligvis kan give robuste bevoksninger. Imidler
tid kan FSL desværre ikke anvise brug
bare stormstabile modeller for række
vise blandinger med nål og løv, da data
grundlaget mangler.
Det skal understreges, at betragtningen ikke kan overføres til blandinger af løvtræer. Et eksempel er det ældre
”plukhugstforsøg” på Krenkerup Skov
distrikt, hvor der indgår de fleste løv
træarter (ask, bøg, eg, ær, kirsebær, elm, el, birk, avnbøg, løn, etc.) i en fleretageret bevoksningsstruktur.
En januarstorm i 1993 gav alvorlige skader i en nærved liggende sammenlig
ningsflade med bøg fra 1916, mens der ikke var skader i blandskoven. Senere skete der stormfald i bøgebevoksningen, som fik sit endelige knæk i december
orkanen 1999. I blandskoven var der ingen skader efter orkanen.
Det tyder på, at blandskov i løvtræ med fleretageret struktur er mere robust bl.a.
overfor vind end en énetageret bøgebe
voksning.
Foto 6, til venstre, Søllenip Indelukke, Vallø Stifts Skovbrug. Stormskader i rækkevis blanding a f eg og rødgran i midten (skadet: 70/50%), til venstre sitkagran (skadet: 5%) og øverst rødgran (skadet: 5%) med samme bevoksningshøjde. Se tabel 4 bevoks
nings-id: 4. rækkevis, 4.1 og 4.2. Foto:
april 2000, BBJ.
Foto 7, herover, Søllerup Indelukke, Vallø Stifts Skovbrug. Stormskader i rækkevis blanding a f eg og rødgran (ska
det: 70/50%). Se tabel 4 bevoksnings-id:
4. rækkevis. Foto: juli 2000, BBJ.
Foto 8, til højre, Søllerup Indelukke, Vallø Stifts Skovbrug. Stormskader i sitkagran (skadet: 5%) vest fo r rækkevis blanding a f eg og rødgran (skadet:
70/50%). Se tabel 4 bevoksningsid: 4.1, 4. rækkevis. Foto: juli 2000, BBJ.
5. Erfaringer fra planteafstands- eksisterende afstandsforsøg i rødgran herhjemme. Alligevel kunne der ses en svag, men ikke signifikant tendens til øget stormfasthed med større planteaf- stand i et 39-årigt forsøg på Nørlund Skovdistrikt, som var det mest skadede forsøg blandt afstandsforsøgene i rød
gran.
Dette understøttes a f tidligere erfarin
ger. Men fo r at opnå en stabiliserende effekt der virkelig betyder noget, skal man ned på et så lavt plantetal, at det i væsentlig grad kan gå ud over vedkvali
teten.
Der er kun ét afstandsforsøg i rødgran, som har været udsat fo r ødelæggende stormskader. Det er et nedlagt forsøg på Christianssæde Skovdistrikt, som blev meget skadet i oktoberstormen 1967.
Parcellen med størst planteafstand (2.5 x 2.5 m) havde størst stormfasthed. Der kunne dog ikke påvises en statistisk sik
ker sammenhæng mellem planteafstand og stormfasthed i forsøget.
5.2 Indledning
Forsøgserfaringer fra decemberorkanen i 1999 og januarstormene 2000 ved
rørende planteafstandens indflydelse på stormfastheden er yderst begrænsede.
Blandt FSL's 11 eksisterende planteaf- standsforsøg i rødgran var der kun lidt spredte skader i ét forsøg på Nørlund Skovdistrikt.
FSL har kun nogle få afstandsforsøg i bøg og eg på gode jorder, alle i kultur
fasen. hvorfor der endnu ikke foreligger
resultater vedrørende plantetal og stormfasthed samt bevoksningskvalitet.
Afstandsforsøget NX i Thisted Nørskov på Nørlund Skovdistrikt er plantet i foråret 1965 og indgår i en lands
dækkende forsøgsserie på i alt ti forsøg.
Forsøget er siden 1983 regelmæssigt tyndet hvert fjerde år ned til samme grundflade for de ni forskellige behand
lingsparceller (figur 17).
Det 39-årige forsøg NX fik kun spredte skader ved decemberorkanen i 1999, mens de øvrige 9 forsøg i den landsdæk
kende forsøgsserie fik få eller kun ube
tydelige skader. Et 62-årigt forsøg ND på Palsgård Statsskovdistrikt havde ligeledes kun sporadiske skader.
Derimod var der ødelæggende storm
skader i 1967 i parallelforsøget til ND, nemlig forsøg NE på Christianssæde Skovdistrikt; forsøget blev nedlagt i efteråret 1986 ved alder 50 år pga.
stormfald.
Forsøgsarealet blev tilplantet i foråret 1941, og en beskrivelse af forsøgs
Den første tynding fandt sted i 1954 ved alder 17 år, og der er ført egaliserende hugster med meget stærke stamtalsre- duktioner i de tætteste plantninger. Det skal samtidig bemærkes, at selv små forskelle i terrænhøjde synes at have
9.0
1,00 1,25 1,50 1,75 2,00 2,25 2,50 2,75 3,00 Planteafstand (m)
3,25
Figur 17. Tre afstandsforsøg i rødgran. Andel skadede træer efter decemberorkanen 1999 og januarstormene 2000.
betydelig indflydelse på enkeltparceller
nes tilvækst på det noget vandlidende forsøgsareal.
5.4 Skader i afstandsforsøg
Stormskaderne i forsøget på Nørlund Skovdistrikt er vist i figur 17 sammen med to parallelforsøg på Københavns og Frederiksborg Statsskovdistrikter. Kun de to tætteste planteafstande har skader på ca. 1% i Nørlundforsøget NX. Alle parceller i de to sjællandske forsøg havde under 3% skadede træer.
Statistiske analyser kan ikke påvise en sammenhæng mellem planteafstand og andel skadede træer i NX, NT og NU, hverken hver for sig eller samlet.
Stormen i februar og især oktober 1967 skadede forsøget på Christianssæde Skovdistrikt så stærkt, at det blev nød
vendigt at nedlægge parcellerne C (1.00
x 1.00 m ) og M (1.25 x 1.25 m), samt at
fald rakte ind i parcel H’s sydøstlige del.
Syd for de to beskadigede parceller lå et utilplantet stormfaldsareal, hvilket for
klarer omfanget af skaderne i disse parceller.
De parcelvise middelhøjder for storm
faldet i 1967 varierede fra 11.5 til 16.5 m, hvilket indikerer bonitetsvise for
skelle mellem parcellerne. Disse data er sammen med andre data og skadefre
kvenser for NE vist i tabel 5. En skitse
Figur 18. Afstandsforsøg i rødgran, Christianssæde Skovdistrikt. Kortskitse med indtegnede fladefald / hulfald samt andel skadede træer fra oktoberstormen 1967 ved alder 31 år.
over forsøget og omfanget af stormska
der er vist i figur 18 og 19.
Der ses en stor variation for andelen af stormskader for parceller med samme planteafstand: 1.25 m (15%-62%), 1.5 m (9%-19%) og 2.0 m (11%-17%).
Bevoksningens beliggenhed og dermed eksponering betyder derfor meget for omfanget af skader i dette forsøg.
Tendenslinien i figur 19 indikerer dog
Figur 19. Afstandsforsøg i rødgran, Christianssæde Skovdistrikt. Stormskader oktober 1967 ved alder 31 år. De to lyse parceller C (1.00 x l .00 m) og M (1.25 x 1.25 m) blev efterfølgende nedlagt, og arealerne i A (1.25 x 1.25 m) og H (2.00 x 2.00 m) blev redu
ceret. Tendenslinien viser faldende stormskader med øget planteafstand (er ikke signi
fikant).
Planteafstand (m)
øget stormfasthed med øget planteaf- stand, men tendensen er ikke signifi
kant. Hvis man udtager den stærkt skadede parcel M (1.25 xl.25 m) af datamaterialet, opnås dog en signifikant sammenhæng mellem planteafstand og skadefrekvens. Parcellen med største planteafstand 2.5 m havde den absolut laveste skadefrekvens på 3%.
Skader fra efterfølgende storme er ikke opgjort. Det ville være særdeles vanske
ligt at adskille effekten af parcelbehand
ling (planteafstand) og parcellers for
skellige omfang af skader fra 1967-stor- mene.
5.5 Diskussion af planteafstandens indflydelse på stormfastheden i rødgran
Valg af plantetal er afhængig af drifts
formål (f.eks. ønske om produktion af
formål (f.eks. ønske om produktion af