Det patologiske Bækken. — Vidtløftig Klassifikation af de enkelte Bækken
diametres Anomalier. — Det flade Bækken. — Korrekt Observation af Foster
hovedets forskellige Indstillinger ved Passagen gennem dette. — Undervurde
ring af Bækkenmaaling. — Ruptura uteri. — Truende Bristning (Crantz, A. Douglas). — Vending ved indtraadt Ruptur. — Gastrotomi. — Ruptura uteri in graviditate. — Inkomplet Ruptur. — Obliquitas uteri. - Form- ikke Leje
forandring. — Retroflexio uteri gravidi. — Tidligste Meddelelser herom. — Saxtorphs Kasuistik. — Tidens manglende Forstaaelse af Komplikationen.
Efter i Hovedtrækkene al have gennemgaaet Saxtorphs Op
fattelse af de fra den normale Issefødsel afvigende Fosterstillinger vil vi gaa over lil al betragte hans Standpunkt i Læren om de forskellige Komplikationer under Fødslen og i den Henseende først vælge det patologiske Bækken.
Blandt de trykte Arbejder er det egentlig kun i Disputatsen, at der ofres Bækkenanomalierne en nærmere Omtale, thi, som rimeligt er, har han i Jordemoderbøgerne kun ganske kursorisk berørt Forsnævringen i øversle og underste Bækkenaabning. Det er derfor sikkert kun det førstnævnte Skrift, Siebold sigter til, naar han om, hvad Saxtorph her har præsteret, udtaler1): Er
schöpfend und dem Borne der reichsten Erfahrung entnommen sind die Einzelnheiten des zu engen Beckens geschildert«, en Dom, der dog uden Tvivl skyder ganske over Maalet. Om rig personlig Erfaring kunde der jo paa det Tidspunkt, hvor Saxtorph dog endnu herhjemme og i Udlandet kun havde spillet Lærlingens Rolle, ikke godt være Tale, og allermindst paa et saa specielt Om- raade. Og deraf bærer Fremstillingen vel ogsaa nærmest Præg, idel den i Hovedpunkterne støtter sig til, hvad Deventer, Levret og Roederer her havde givet, men i den videre Udpensling af Emnet har Saxtorp indladt sig paa en skematisk Opsummering af alle tænkelige Afvigelser fra Normen for hver enkelt Diameters Vedkommende i de forskellige Bækkenrum, og denne rent spe
kulative Konstruktion af alle de Muligheder, der kan betinge et for lille eller for stort Maal af hver enkelt blandt Bækkenets mange Diametre giver i sin Vidtløftighed et forvirrende Total
billede, hvorved Skildringen af de enkelte Hovedformer af det snævre Bækken kommer til at træde stærkt i Skygge. T den Hen
seende undgik da M. Saxtorph heller ikke senere i Tiden en skarp Kritik fra saa kompetente Dommeres Side som Michaelis og Litz- mann, af hvilke den første2), ganske modsat Siebolds Dom, be
tegner Saxtorphs Slutninger som »nicht der Erfahrung, sondern der Spekulation entnommen«, træffer han undertiden ’ det rette, siger Michaelis, »so verliert sich dieses unter so vielem Hypothe
tischen, dass nur derjenige das wahre herausfinden wird, der es schon anderweitig erkannt hat«, en Dom, som Lilzmann3) ganske tiltræder.
Del var nu ogsaa kun i Dissertationen, al Saxtorph fulgte denne Vej i Fremstillingen af Bækkenets patologiske Forhold, som han iøvrigt ellers ikke har behandlet i andre Arbejder af mere videnskabeligt Tilsnit, medmindre hertil tør henregnes en Afhandling4) af den medicinske Studerende Marcus Wöldike Kali*), der forsvaredes 5. Dec. 1778 i det af Saxtorph sammen med Tode og Calliscn stiftede Disputerselskab, under førstnævntes
*) Senere prakt. Læge i Roskilde, f 1817.
Styrelse, hvad vel rimeligt nok er ensbetydende med dennes væsentlige Andel i Arbejdet. For det lille Afsnit af Bækkenlæren, som Afhandlingen omfatter, Fejlene i øverste Bækkenapertur, er Overensstemmelsen med de i Saxtorphs Disputats fremsatte Be
tragtninger ganske iøjnefaldende, men del fortjener at bemærkes, at der blandt Aarsagerne til Skraaviddens Formindskelse i øversle Apertur her nævnes en Vridning af Promontorium til Siden, hvor
ved Skraavidden formindskes i den modsatte Sidehalvdel af Bæk
kenet, el asymmetrisk skraal forsnævrel Bækken altsaa, en De
formitet, hvortil jeg ikke noget Sled ellers har fundet Antydning hos Saxtorph*).
De Former af snævert Bækken, som han lidt nærmere gaar ind paa med den praktiske Fødselshjælp for Øje, indskrænker sig da saavel i Jordemoderbøgerne — her dog kun ganske kursorisk
— som ogsaa i Forelæsningerne for Studerende til de i øverste og underste Apertur forsnævrede Bækkener. Del første er det flade, i Længdevidden mellem Promontorium og Isbenet for
snævrede Bækken, hvad enten Krydsbenel er rykket for langt frem, eller Isbenet er for fladt, dannende en for ringe Bue fortil, Pelvis complanala, eller endog indadtrængt, Pelvis comprimata, hvor Bækkenindgangen faar det liggende Ottetals Form. For den første Kategori stilles god Prognose, da de andre Diametre i øversle Aabning er uforandrede, og Længdevidden i underste Aabning er forøget; synker Baghovedet derfor ned, gaaf del let ud, men Pelvis complanata og comprimata anses for langt betænkeligere, da Diam. obl. her ogsaa er formindsket, og Forøgelsen af Tvær
vidden derfor ikke lil nogen Nytte, fordi det ved Sidekompres
sionen saa stærkt forlængede Hoved ikke kan sænke sig med Bag
hovedet og komme fri under Arcus, thi i permanent Tværstilling, siger Saxtorph, kan del ikke gaa ud af Bækkenet. Nogen nær
mere Skitsering af Fødselsforløbel ellers ved del flade Bækken indlader han sig ikke paa; Hovedets Indtræden her i Tværslilling i øversle Aabning var jo en kendt Ting paa den Tid, ikke mindst gennem Smellies fortræffelige Tavle 28, den første Illustration af den Art, som ikke senere er gjort bedre. Trykspor paa Kra
niet eller Forskydning af deltes Knogler, der heller ikke var ukendt for Smellie, berøres ikke af Saxtorph i hvad han har efterladt os af trykte Arbejder, men Observationen af disse
For-**) Fraregnet den Bemærkning i Disputatsen (§ 18), at han i Udlandets anatomiske Musæer havde set flere Eksempler paa »misdannede, fordrejede Bækkener«.
hold, saavel som af den ved det flade Bækken typiske Indstilling af Fosterhovedet, var ikke undgaaet ham, hvad Optegnelserne i Fødselsprotokollerne bærer Vidne om, uden at han naturligvis her havde Forstaaelsen af en eller det mekaniske Misforhold heldig afpasset Akkomodation. Saaledes er noteret ved en Fødsel ltjil 1779:
»Korsbenel meget indslaaende i Bækkenet og Buen af Isbenet skar pere end sædvanlig. Bækkenets Vidde blev af Hr. Prof. Saxtorph maalet og manglede en Tomme i den sædvanlige Vidde i øverste Aabning mel
lem Korsbenet og Isbenel. Baghovedel laa ey ved Skambenet i den venstre Side, men mere bagtil hen imod Hulheden, og kunde der ey føles uden et lidet Stykke af Pilesømmen. som løb henimod Korsbenels Forhøyning, men den bagesle Fontenelle meget tydelig: jo mere del blev præssel paa den øversle Aabning af Bækkenet, jo mere blev den høire Sidedeel af Hovedet indpræssel i den øversle Aabning. Veerne blev mere svage, og Hovedet blev paa samme Sled slaaende. Blev betjent af Prof.
S. med Levrets Tang, var betjent paa samme Maade en Gang forhen af Prof. S.
En korrekt Iagttagelse allsaa af en »forreste Issebensslilling«
(Asynclitismus anl.) ligesom i følgende Observation, 25/n 1780, hvor buleformig Depression af bagerste Isseben er noteret:
»Korsbenet mere indslaaende end sædvanlig. Vandel gik sivende Nallen mellem den 24de og 25de: Hovedet laa paatværs, dog laa Pile sømmen nærmere Korsbenets Forhøyelse end som midt i Bækkenet, saa at den ene Sidedeel af Hovedet laa mere over Bækkenel. og blev del andet Sidebeen af Korsbencis Forhøyning indtrykl under del andel, saa al del gjorde en stor Hulhed ind i Hovedet imod den venstre Udhuling i Bækkenet. Blev derfore vendt, saasnart Modermundens Aabning var som 1 Cronc stor aaben«.
Eksempel endelig paa Iagttagelse af »bagerste Issebenslilling«
(Asynclit. post.) var følgende (V-, 1782):
»Korsbenels Forhøyning meget skarp indestaaende. mere end sæd vanlig. Hovedet stod over Isbenel. Pilesømmen løb kvi ved den forreste Rand af Bækkenet, og blev Hovedet langsom præssel saaledes paatværs igennem den øverste Aabning, forandrede Level ordentlig i Hulheden, men blev dog lamge staaende ved Udgangen af den underste Aabning.
Fødslen langsom og besværlig«.
Forsnævring i underste Bækkenaabnings Længdevidde ved indad prominerende Spids af Krydsbenet, ved ubevægeligt Hale
ben, ved spidsvinklet Arcus infrapub., eller i Tværvidden ved ind- adlrængte Tubera ischii, er den anden Hovedgruppe af Bækken
fejl, der na?vnes, men uden nærmere detailleret Redegørelse. Kun en enkelt Gang er, med Hensyn til Forsnævring i underste Bækken- apertur, i Journalen notereret: »Tubera ischii sibi invicem nimis appropinquentes«, men nøjere Angivelse af Forsnævringens Grad,