Undersøgelsens fokus er at undersøge pædagogers arbejdsvilkår med særligt fokus på professionalisering og autonomi. To kriterier har lagt til grund for udvælgelsen af deltagende institutioner. Hensigten hermed var at sikre et repræsentativt billede af feltet gennem et bredt spektrum af perspektiver og erfaringer blandt pædagogerne.
Det første kriterium var at finde institutioner, der varierede i forhold til den grad af autonomi, som pædagogerne oplevede at have over eget arbejde. Som det andet kriterium blev der valgt institutioner, som forventedes at have forskellige grader af professionalisering blandt pædagogerne institutionerne imellem. Udvælgelsen skete via en indledende oprationalisering af begreberne autonomi og professionalisering. I forhold til at udvælge institutioner, som forventedes at variere i forhold til graden af autonomi blandt pædagoggrupperne, blev der valgt institutioner med henholdsvist klart definerede arbejds- og rollefordelinger mellem pædagoger og medhjælpere, og institutioner med ligestilling blandt personalegruppen. Ræsonnementet bag denne operationalisering var, at ledelsens stillingtagen til og anerkendelse af, hvad der i hverdagen er pædagogisk arbejde, kan befordre en vis grad af autonomi hos den enkelte pædagog. Omvendt vil en ligestilling blandt personalegruppen muligvis hæmme en pædagogfaglig autonomi, idet der ikke er en særlig arbejds- og rollefordeling. Der antages herved at være begrænset mulighed for, at den enkelte pædagog oplever en særlig autonomi over eget arbejde, når der ikke er en professionsfaglig anerkendelse i institutionen. I forhold til at undersøge institutioner med forskellige grader af professionalisering er der udvalgt institutioner, som varierer i opdelingen af ansatte pædagoger og pædagogmedhjælpere. De deltagende institutioner befinder sig på et kontinuum mellem at have udelukkende pædagoger ansat til primært at have pædagogmedhjælpere ansat. Hovedvægten af de deltagende institutioner er imidlertid karakteriseret af, at pædagogmedhjælperne udgør en tredjedel i forhold til pædagogerne, hvilken er den almindelige form for personalesammensætning i dag- og fritidsinstitutioner i Danmark. Herudover er der under udvælgelsen af de deltagende institutioner taget højde for at sikre en spredning i institutionstype og i geografisk beliggenhed. Derudover har såvel kommunale som selvejende institutioner deltaget. De deltagende institutioner er:
100 % fokusgruppeinterviewet. I mindre institutioner har samtlige ansatte pædagoger deltaget så vidt muligt, og i større institutioner deltog en gruppe af de pædagoger,
Som det fremgår, er der en jævn spredning blandt de interviewede i forhold til antallet af år, de har været uddannet som pædagog. Den informant, som har været uddannet som pædagog i kortest tid, har været uddannet i få måneder. Den informant, der har været færdiguddannet i flest år, har været pædagog i 40 år. Mænd udgør 10 % af
5 Institutioner med 100 % pædagoger kan udelukkende hører ind under termen 'klart definerede arbejdsopgaver'. I forhold til institutioner med mange pædagoger har det kun været muligt at komme i kontakt med nogle, der har klart definerede arbejdsopgaver. Dette kan hænge sammen med, at når der på en institution er mange pædagoger, skyldes dette formodentligt, at det er et aktivt valg. Med andre ord findes der oftest en klar holdning til fagligheden i sådanne institutioner.
6 Det har primært været assistenter, som har deltaget. Herudover har souschefer deltaget. En enkelt gang har en leder deltaget under fokusgruppeinterviewet.
7 De deltagende institutioner havde op til 23 pædagoger ansat. Det var derfor nødvendigt i situationer at begrænse det deltagende antal pædagoger i den enkelte institution, da det vil være umuligt at foretage et fokusgruppeinterview med 23 informanter.
8 Aldersopdelingen er foretaget på baggrund af en antagelse om den tilknytning, som den enkelte formodes at have til det pædagogiske arbejde og den pædagogiske rolle. Har den enkelte været ansat mindre end et år, er vedkommende stadig ganske ny i rollen, har man været ansat mellem et og tre år, begynder man at vænne sig til arbejdslivet, mellem fire og 10 år er der gjort væsentlige erfaringer, mellem 11 og 20 år har man været mange år i faget og må formodes at have mange erfaringer. Har man arbejdet som pædagog i over 20 år, har det pædagogiske arbejde formodentlig fyldt omtrent halvdelen af ens liv. Man må derfor formodes at have en stort kendskab til den rolle, man varetager. Herudover kan man trække lange
informanterne. Dette stemmer godt overens med kønsfordelingen blandt BUPL’s medlemmer, hvor mænd udgør 14,1 %. Det er med andre ord ikke usædvanligt, at spredningen i køn ser ud, som den gør. Herudover er der en jævn fordeling blandt de deltagende institutioner i forhold til graden af personaleudskiftning.
Interviewsituationen
For at muliggøre udvælgelsen af institutioner til deltagelse blev BUPL’s viden om de enkelte dag- og fritidsinstitutioner brugt som udgangspunkt. Der blev så vidt muligt taget udgangspunkt i de tidligere opstillede kriterier. Herefter blev der taget kontakt til de udvalgte institutioners ledere for at fremlægge undersøgelsens sigte og ønsket om deres deltagelse. Oftest var responsen yderst positiv, idet lederne fandt undersøgelsen og dens fokus interessant, og der blev hurtigt lavet aftaler om interviews. Samtlige fokusgruppeinterviews er foretaget i de deltagende institutioner.
Varigheden har været af omtrent to timer, og i nogle tilfælde har det foregået i middagstimerne, mens børnene sov og pædagogmedhjælpere holdt øje. Dette har været tilfældet i vuggestuen og i nogle af de integrerede institutioner. I andre tilfælde har fokusgruppeinterviewet fundet sted efter arbejdstid, og i SFO’en foregik det inden, at børnene havde fri fra skole. Interviewene har således fundet sted på forskellige tider af dagen alt efter, hvordan det kunne passe ind i pædagogernes og institutionens hverdag og rytme.
Som det er blevet påpeget, tog fokusgruppeinterviewene udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide. Formålet var at opnå en nuanceret og perspektiveret forståelses af undersøgelsens fokus på baggrund af pædagogernes egne oplevelser.
Der var to forskellige former for interviewguides; en til institutioner med såvel pædagoger som pædagogmedhjælpere, og en til institutionen udelukkende med pædagoger ansat. Dette skyldes, at der var spørgsmål, som gjorde sig relevante for den ene form for institution, men ikke for den anden. I hovedtræk var de to former for interviewguides dog ens.
Interviewguiden blev udviklet med udgangspunkt i emner, der har vist sig relevante på baggrund af BUPL’s medlemsundersøgelse. Formålet hermed var at bygge videre på resultaterne fra medlemsundersøgelsen og få perspektiveret disse. Begge undersøgelser kunne herved sættes ind i en kontekst: Resultater fra den kvantitative medlemsundersøgelse kunne uddybes og nuanceres gennem fokusgruppeinterviewene. Samtidig blev det på baggrund af medlemsundersøgelsen muligt at se de forskellige tendenser og udsagn i fokusgruppeinterviewene i sammenhæng med andre pædagogers erfaringer.
Ud over at bygge på medlemsundersøgelsen tog interviewguiden udgangspunkt i en teoretisk forforståelse primært fra Abbotts teoretiske univers. Konkret er dette sket ved at finde inspiration hos Abbott i forhold til hvilke perspektiver og elementer, som er væsentlige at inddrage i en undersøgelse omkring arbejdsvilkår, autonomi og professionalisering.
Fokusgruppeinterviewene giver mulighed for, at pædagoger kan fremlægge deres oplevelser. Tilgangen til interviewene er fænomenologisk, idet hensigten er at forstå pædagogernes tanker og handlinger ud fra deres eget perspektiv. Hos den fænomenologiske videnskabstradition er det menneskets opfattelser og meningsindhold, der er essentielt, og ikke hvorvidt disse opfattelser afspejler den objektive sandhed. Menneskers udtalelser og adfærd – uansat form og indhold – er produkter af en menneskelig fortolkningsproces (Kristiansen & Krogstrup 1999:16).