Ifølge Abbott bygger en profession på en abstrakt faglig viden. Som det fremgik tidligere, er det netop på dette punkt, at pædagogerne oplever, at de adskiller sig i forhold til medhjælperne. De har en pædagogisk professionsbachelor og med denne en viden, som de fremhæver, danner baggrund for deres pædagogiske arbejde i praksis. Samtidig fremgår det, at den pædagogiske faglighed er under forandring, idet der er en stigende tendens til at sætte fokus på den pædagogiske viden, og pædagogerne oplever, at deres faglighed er blevet styrket gennem de sidste år.
16 I medlemsundersøgelsen spørges pædagogerne om, hvorvidt der bør være en beskrivelse af hvilke funktioner og arbejdsopgaver, der kun kan udføres af pædagoger. De 18-50årige
Pædagogerne ønsker dog generelt mere faglighed, og at den pædagogiske viden kommer mere til udtryk. Dette er eksempelvis gennem faglige refleksioner og diskussioner pædagoggruppen imellem. Samtlige af de interviewede pædagoggrupper fremhæver en mangel på faglige diskussioner. I det følgende fortæller en pædagog, hvorfor de faglige diskussioner og refleksioner er væsentlige elementer af det pædagogiske arbejde:
Diskussionerne og refleksionerne er vigtige, for det er bekræftelsen og anerkendelsen af os selv. Det er en nødvendighed, for ellers er du jo bare samlebåndsarbejder. Du bliver jo hele tiden nødt til at vurdere, om det du gør i forhold til børnegruppen, du har, om det fungerer rigtigt. Og hvis du ikke har mulighed for at snakke det igennem nogle gange og tage nogle diskussioner, så bliver det jo bare sådan noget, vi gør, uden at tænke over, hvorfor vi gør det.
Hvis du ikke har den tid til de ting, så kan det i værste fald efter lidt tid blive lidt meningsløst. Så mister vi vores faglighed.
Og en af hendes kolleger fortsætter:
De faglige diskussioner gør os bedre og bedre til at få den viden, vi har, ud over rampen. At vi til daglig går og sætter ord på og diskuterer tingene med hinanden og reflekterer over eget arbejde, det gør os jo mere og mere i stand til at få det derud, hvor de høje herrer også gerne både skulle høre og forstå, hvad det er, vi går og laver. Så det kunne blive anerkendt på en anden måde.
Men det går hen og mister sin betydning, hvis du ikke har mulighed for at tage nogle snakke og har tid til at diskutere nogle ting igennem eller lige spørge ind til nogle ting. Og så bliver det samlebåndsarbejde, og det er jo det, der gør, at i stressede perioder, der falder min følelse af, at det har betydning. Så begynder det hele så småt at blive ligegyldigt.
De faglige diskussioner medfører, at den enkelte pædagog får en større faglig sikkerhed. På baggrund af interviewene fremgår det som væsentligt, at der er et forum specifikt med henblik på disse diskussioner. Oftest foregår diskussionerne over hovederne på børnene, hvor der er stor uenighed om, hvorvidt det kan betegnes som en faglig diskussion, da der ikke er mulighed for at komme i dybden med de enkelte perspektiver. De faglige diskussioner, hvor pædagoggruppen kommer i dybden, har den indirekte effekt, at pædagogerne internt imellem får en større fornemmelse for hinanden og får afklaret eventuelle uoverensstemmelser.
Personalemøderne er ikke velegnede til pædagogiske diskussioner af to årsager. For det første fremhæver de interviewede, at der på møderne i stigende grad diskuteres struktur frem for pædagogik. Der er således ikke plads til de pædagogiske diskussioner, da der er andre ting, som optager tiden under personalemøderne. I medlemsundersøgelsen svarer 22 %, at de i et stort omfang blandt pædagogerne udveksler pædagogisk viden på møder i institutionen. Der er 62 %, som svarer, at
det sker i et vist omfang, mens 14 % svarer, at det næsten aldrig sker. Herudover svarer 1 %, at det aldrig sker. Der er således en væsentlig andel af pædagogerne, som vurderer, at der udveksles pædagogisk viden på møderne, men samtidig fremgår det, at der er stor forskel blandt pædagogerne på, hvor ofte det sker.
Herudover fremgår det af medlemsundersøgelsen, at en relativ stor andel af assistenterne, som svarer, at de i stort omfang udveksler pædagogisk viden med andre pædagoger på møderne samtidig svarer, at der ikke er tilstrækkelig tid til pædagogisk refleksion og pædagogisk sparring. Knap en fjerdedel af pædagogerne, som mener, at de i et stort omfang udveksler pædagogisk viden med pædagogerne i institutionen under møderne, oplever, at der ikke er tilstrækkeligt med tid til pædagogisk refleksion og sparring. Det samme mener 43 % af pædagogerne, som mener, at der i et vist omfang udveksles pædagogisk viden på møderne. Mange af de pædagoger, som oplever en udveksling af pædagogisk viden på møderne, vurderer således ikke denne udveksling som tilstrækkelig i forhold til det ønskede niveau af pædagogisk refleksion og sparring.
Samtidig fortæller pædagogerne, at det er svært at komme i dybden med en pædagogisk diskussion, når medhjælperne er til stede. Det skyldes, at pædagogerne og medhjælperne har forskellige referencepunkter, hvilket kommer til udtryk gennem forskelligt sprogbrug:
Vi har for det meste pædagogiske dage. De er givtige. Men der bevæger vi os så hele tiden mellem en personalegruppe, der er ufaglært og en, der er faglært.
For der er alle med. Og det betyder jo, at niveauet bliver nødt til at blive lagt et sted, hvor alle kan være med. Og det kan være vanskeligt. For vi kan jo ikke lave differentieret undervisning. Men vi har besluttet, at vi altså ikke kan holde op med at bruge pædagogiske udtryk. Det gør vi altså. Og så er det muligt, at de [medhjælperne] ikke altid forstår det, og det er også muligt, at de ikke altid spørger. Men man kunne også tænke i personalegruppen, at pædagogerne havde et større behov for at få gennemdiskuteret nogle ting.
I denne institution holder de på deres fagudtryk, mens andre af de interviewede pædagoggrupper fortæller, at de har en tendens til at ændre deres sprog under møder for at sikre alles forståelse. Det fremgår således, at pædagogerne ønsker et forum, hvor de som professionsgruppe har mulighed for at diskutere det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i den pædagogiske viden. Abbott pointerer, at det er gennem den abstrakte viden, at professioner adskiller sig fra deres underordnede. Når pædagogerne giver udtryk for, at de ønsker flere faglige diskussioner, er det et udtryk for, at de ønsker deres faglighed forøget og tydeliggjort.
Følgelig er det bevidst eller ubevidst således også være et udtryk for, at de ønsker et større skel mellem dem og medhjælperne.
De pædagogiske diskussioner er gode i forhold til, at den enkelte pædagog reflekterer over egen praksis. En anden ting, som under interviewene flere gange bliver fremhævet som et godt element i forhold til, at den enkelte pædagog reflekterer over det pædagogiske arbejde, er fornyelse i personalegruppen. Fornyelsen kan ske på baggrund af såvel nye pædagoger, medhjælpere som studerende. Når der kommer fornyelse i personalegruppen, kommer der også 'et nyt sæt øjne', der kan sætte spørgsmål ved den udførte praksis og sædvane:
Der synes jeg også, at når vi har haft studerende i huset, eller har fået en nyansat ind. Det har vi da snakket om nogle gange. Hvor er det en fest, hvis der kommer en, der har sat spørgsmål ved noget af det, man har gjort. Hvor man lige må tænke over, hvorfor gjorde jeg sådan? Kunne jeg have gjort det anderledes? Netop at få reflekteret over nogle ting. Og det sker jo oftest, når der kommer nye øjne på.
Det giver et friskt pust og en refleksion, når nye kommer med friske øjne. Samtidig bliver det imidlertid også fremhævet, at en stabil personalegruppe medfører, at hverdagen glider lettere, da alle har deres vante arbejds- og rollefordelinger.