Som det fremstår af undersøgelsen, indeholder det pædagogiske arbejde mange facetter. Pædagogerne skal praktisere udførelsen af de centrale tiltag i deres arbejde med børnene, såvel som de skal lave administrativt arbejde i forhold til at dokumentere udførelsen. Samtidig belyser pædagogerne, at de ofte må varetage funktioner nært beslægtet til andre faggrupper såsom familierådgivere, psykologer og læger. Mange pædagoger oplever derfor, at det pædagogiske arbejde er svært definerbart, og at pædagoger må lære at sætte grænser for udførelsen af deres arbejde, da de ellers vil drukne i arbejdsopgaver. Der kommer flere og flere arbejdsopgaver, de skal udføre ikke mindst på baggrund af stigningen i tiltag, og samtidig viser eksempelvis medlemsundersøgelsen fra 2007, at det pædagogiske arbejde sjældent defineres på baggrund af et fravalg af arbejdsopgaver. Det pædagogiske arbejde defineres hovedsageligt gennem et tilvalg af arbejdsopgaver, der skal udføres af pædagoger. Dette er på sin vis med til at skabe en rollekonflikt
hos pædagogerne, idet der er en lang række af opgaver, som de skal nå at udføre inden for et begrænset tidsrum. Samtidig synes der at være en manglende afklaring af forudsætningerne for at udføre det pædagogiske arbejde hos hovedparten af de interviewede pædagoger.
Der viser sig et tydeligt behov for en klar definition af det pædagogiske arbejde.
BUPL har fremlagt en definition i folderen ’Bud på pædagogisk arbejde’ (Christensen, Krab & Ansel-Henry 2007). Budskabet i denne folder er, at en fælles pædagogisk professionsbevidsthed må bygge på pædagogiske begreber og forståelser i praksis.
For at det er muligt, må der følgelig ske en tydeliggørelse af den pædagogiske viden og de pædagogiske arbejdsområder. På baggrund af nærværende undersøgelse fremstår dette ligeledes som et centralt element i forhold til den pædagogiske profession. Eksempelvis efterspørger pædagogerne i høj grad en mulighed for diskussioner med udgangspunkt i deres fælles sprog. Herudover viser undersøgelsen, at det har stor betydning, hvis tiltagene omformuleres således, at de tilpasses den pædagogiske hverdag. Pædagogerne fortæller, at de umiddelbart kan føle sig fremmedgjorte i forhold til de centrale tiltag, hvilket ikke mindst skyldes, at tiltagene er formuleret i vendinger, der ikke falder pædagogerne naturlige. En omformulering og tilpasning af tiltagene i forhold til den pædagogiske forståelse i praksis betyder, at pædagogerne får afklaret eventuelle usikkerheder. Samtidig betyder omformuleringen, at pædagogerne oplever et større ejerskab i forhold til tiltagene, idet de indarbejdes i pædagogernes forståelse.
I forhold til en definition af det pædagogiske arbejde er det væsentligt at se nærmere på de pædagogiske arbejdsområder. Der peges i folderen på, at det pædagogiske arbejde er flerdimensionelt, og at det ikke består af én pædagogisk kerneopgave, men at pædagogisk arbejde indeholder en række komplimenterende arbejdsområder. Disse områder er; Omsorg, Socialisering, Læring og Dannelse.
Videre fremgår det, at pædagoger har forskellige roller i de pædagogiske processer, idet pædagogens rolle afhænger af formålet i den enkelte situation og hvilke betingelser, pædagogen har for udførelsen af sit arbejde. Det pointeres i folderen, at definitionen af det pædagogiske arbejde er til stor debat. I denne debat fremhæves tiden med børnene oftest som det pædagogiske arbejde, mens pædagogiske refleksioner og diskussioner samt de administrative opgaver betragtes som udenomsopgaver. Dette skyldes en tendens til at betragte det synlige arbejde med børnene som kernen ved det pædagogiske arbejde. Samtidig er der et fravær i diskussionerne af det, der i folderen betegnes som forhandlings- eller systemkompetencer.
Overordnet set viser BUPLs bud på pædagogisk arbejde også, at det pædagogiske arbejde og den pædagogiske rolle indeholder mange facetter. Samtidig er det imidlertid det synlige arbejde i forhold til børnene, der i højere grad betragtes som pædagogisk arbejde sammenlignet med pædagogiske refleksioner og diskussioner samt det administrative og dokumenterende arbejde. Imidlertid fremgår det ikke af folderen, hvem der har disse betragtninger. Undersøgelsen viser, at omgivelserne særligt betragter det pædagogiske arbejde som tilknyttet det direkte arbejde med børnene. Dette kommer eksempelvis til udtryk ved, at der hos omgivelserne findes en tendens i retning af at betragte det pædagogiske arbejde som byggende på et håndværk frem for en særlig viden. Når der ikke antages at være en særlig viden tilknyttet det pædagogiske arbejde, antages det angiveligt heller ikke, at der er et særligt behov for refleksion, diskussion og en særlig forudsætning for det administrative arbejde.
Det er imidlertid ikke udelukkende hos omgivelserne, at det direkte arbejde med børnene primært betragtes som det pædagogiske arbejde. Dette fokus findes ligeledes hos pædagogerne selv. Pædagogerne fremhæver samværet med børnene som kerneopgaven. Det fremgår, at arbejdet med børnene inkluderer de forskellige arbejdsområder omsorg, socialisering, læring og dannelse, men at metoden til en opfyldelse af disse områder sker gennem samværet med børnene. Det pædagogiske arbejde er dog under forandring og indeholder et stigende antal administrative og dokumenterende opgaver. Pædagogerne oplever derfor, at de ved udførelsen af det administrative arbejde fjernes fra deres kerneopgave: Opfyldelsen af de forskellige arbejdsområder i tilknytning til samværet med børnene.
Det synes derfor vigtigt, at der bliver sat fokus på, hvilke metoder pædagoger i dag varetager i udførelsen af deres arbejde, og hvordan disse metoder på forskellig vis bidrager til børns omsorg, socialisering, læring og dannelse. På baggrund af undersøgelsen viser det sig væsentligt at ændre holdningen til, at den administrative arbejdsopgave ikke er en del af det pædagogiske arbejde, men at den tværtimod inkluderes i definitionen af det pædagogiske arbejde. Herved antages det, at der hos såvel omgivelserne som hos pædagogerne selv kommer større fokus på, hvorledes det administrative og dokumenterende arbejde kan bidrage til en styrkelse af det pædagogiske arbejde og den pædagogiske profession. Dette synes væsentligt i forhold til at tilpasse det pædagogiske arbejde og den pædagogiske rolle til de forandringer, som er sket.