Ud over de resultater, som fremkommer gennem undersøgelsen, er der ét væsentligt og overordnet resultater, som fremstår tydeligt på baggrund af undersøgelsen: Der er en lang række af spørgsmål og vilkår, som er vigtige at arbejde videre med i forhold til pædagogers arbejdsvilkår med særligt fokus på professionalisering og autonomi.
Afslutningsvis vil der i det følgende blive præsenteret nogle diskussionspunkter.
Hensigten hermed er, at undersøgelsen ikke udelukkende skildrer, hvorledes pædagogers arbejdsvilkår med særligt fokus på professionalisering og autonomi fremstår på nuværende tidspunkt. Ønsket med undersøgelsen er desuden som belyst indledningsvist at give et oplæg til videre debat omkring de pædagogiske arbejdsvilkår.
I forhold til pædagogers arbejdsvilkår
Det fremgår af undersøgelsen, at pædagogerne på den ene side svarer, at de trives, men på den anden side fremstår der tydelige dilemmaer i forhold til udførelsen af det pædagogiske arbejde. Undersøgelsen viser i den forbindelse, at pædagoger har tendens til at tilpasse deres niveau for trivsel til deres oplevede arbejdsvilkår. Hvilken betydning har det, at pædagoger ofte svarer, at de trives? Hvilke vilkår skal være til stede for, at en pædagog trives tilstrækkeligt? Dette fremstår som væsentlige diskussionspunkter, idet flere pædagoger fremhæver, at de ikke forestiller sig at arbejde som pædagoger om 5 år. Hvorledes ændrer man denne tendens? Mange påvirkes som belyst indledningsvist af pædagogernes oplevelser af deres arbejdsvilkår, idet det pædagogiske arbejde er et relationsarbejde. Det er derfor nødvendigt at sætte fokus på, hvilke vilkår for det pædagogiske arbejde, der er de ønskede for såvel fagorganisationer, det kommunale, forældrene, børnene og ikke mindst pædagogerne selv. Er der overensstemmelse mellem de forskellige ønsker?
Hvilken tendens ønsker man i fremtiden at bevæge sig i retning af? Og på hvilke bekostninger?
I forhold til det pædagogiske arbejde
Som det fremgår ofte i undersøgelsen, er det pædagogiske arbejde under forandring.
Pædagogerne oplever i stigende grad at blive tillagt arbejdsopgaver fra central side, og de oplever, at tiden til at udføre det pædagogiske arbejde er blevet mindre. Det er derfor væsentligt med en diskussion af, hvad der er pædagogisk arbejde. Hvordan har det pædagogiske arbejde forandret sig gennem tiden? Hvad betyder forandringerne for den pædagogiske rolle og den pædagogiske profession? Hvad udgør i dag den pædagogiske rolle? Det fremgår desuden af undersøgelsen som
væsentligt, at der i institutionerne findes en klarhed omkring arbejds- og rollefordelinger, og at pædagoger varetager det pædagogiske ansvar. Hvordan kan ledelsen inddrages i forhold til en tydeliggørelse af den pædagogiske rolle? Det viser sig, at pædagoger i stigende grad mister autonomi over eget arbejde, men samtidig oplever de en stigende grad af professionalisering. Hvad er ønskemålsætningerne for professionalisering og autonomi? Hvad er tilstrækkelig autonomi? Og hvorledes kan man styrke autonomien i eget arbejde hos de pædagoger, som oplever en principiel grad af medbestemmelse og indflydelse på trods af, at der muligvis ikke sker en generel forøgelse af professionens autonomi over eget arbejde?
I forhold til den pædagogiske viden
Pædagogerne fremhæver, at deres særlige viden gør, at de oplever sig selv som professionelle. Den pædagogiske viden og faglighed er kommet i fokus gennem de sidste år særligt på baggrund af indførelsen af de centrale tiltag. Der stilles mange forventninger til pædagogerne fra omgivelsernes side. Pædagogerne oplever, at de kan efterleve disse forventninger, når de har kollegernes og ikke mindst lederens faglige opbakning. Samtidig fremhæver pædagogerne, at det er væsentligt med faglige diskussioner og refleksioner i institutionerne, da det er gennem disse, at pædagogerne får styrket og afklaret deres pædagogiske viden og holdninger.
Hovedparten af pædagogerne oplever dog samtidig, at der ikke er tilstrækkelig med tid til diskussion og refleksion. Det er derfor væsentligt med en afklaring af, hvad der er et tilstrækkeligt niveau for pædagogfaglige diskussioner og refleksioner i institutionerne. Hvorledes bør diskussionerne foregå? Hvorledes styrkes og vedligeholdes den pædagogiske viden?
I forhold til omgivelserne
Pædagogerne oplever generelt set en manglende anerkendelse fra omgivelsernes side. Hvordan forbedres omgivelsernes holdning til den pædagogiske profession?
Herunder er det også vigtigt, hvordan man synliggør den pædagogiske viden som en særlig viden i forhold til omgivelserne. Der findes dog til dels en anerkendelse af pædagogen hos forældrene, men dette er i højere grad en anerkendelse af den professionelle frem for af professionen. Hvordan får man anerkendelsen af den professionelle til at blive en anerkendelse af professionen? Hvordan tydeliggør man pædagoger som en samlet profession?
Dette var et kort oprids af nogle af de spørgsmål, som træder frem på baggrund af undersøgelsen. Imidlertid findes der en lang række af yderligere spørgsmål, som
undersøgelsen sætter fokus på – såvel i forhold til den enkelte pædagog som i forhold til professionen som en helhed. Det er vigtigt, at pædagogers arbejdsvilkår inkluderes i debatten omkring det pædagogiske arbejde. Når det kommer til stykket, så er det jo pædagogernes hverdag, det handler om. Men det er ikke kun det. Det er også en lang række af andre menneskers hverdag. Som belyst indledningsvist påvirkes mange af, hvordan pædagoger oplever deres arbejdsvilkår og de forudsætninger, som de har for at udføre deres arbejde. På individniveau påvirker det forældrene, der skal have deres børn passet hos pædagogerne. Det påvirker børnene, som tilbringer en stor del af deres tid i dag- og døgninstitutioner. Herudover påvirker det pædagogernes familie hvilke arbejdsvilkår, den enkelte oplever i sin hverdag. Pædagogernes arbejdsvilkår har herudover en påvirkning på samfundsniveau primært på to måder. For det første påvirker pædagogernes oplevelser som beskrevet i høj grad den mulighed, som de har for at udføre deres opgave i forbindelse med at udvikle børn til fremtidige samfundsborgere. Med andre ord påvirker kvaliteten i pædagogernes arbejdsvilkår kvaliteten af deres arbejde. For det andet er der risiko for, at samfundet i stigende grad vil blive belastet af manglen på pædagoger og herunder også langtidssygemeldingerne på grund af stress.
L ITTERATURLISTE
Abbott, Andrew (1988): The System of Professions. An Essay on the Division of Expert Labor. Chicago: The University og Chicago Press
Broström, Stig (2004): Signalement af den danske daginstitution.
Undersøgelser, resultater og refleksioner. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.
BUPL (2002): BUPL's medlemmer under lup. Se eventuelt under:
www.bupl.dk – Nyheder – Undersøgelser – Medlemsundersøgelse
BUPL (2006): Fremtidigt virke 2006-2008: Styrkelse af pædagogprofessionen. Vedtaget på BUPL's 8. ordinære kongres 30.
november - 2. december 2006.
BUPL (2006): Mål og strategier for udvikling af pædagogprofessionen.
Vedtaget på BUPL's 8. ordinære kongres 30. november - 2. december 2006.
Christensen, Anders W., Jimmy Krab og Pauline Ansel-Henry (2007): Viden om pædagoger. Bud på pædagogers arbejde. København: BUPL, forbundet for pædagoger og klubfolk
BUPL (2007): BUPL Medlemsundersøgelse. Se eventuelt under:
www.bupl.dk – Nyheder – Undersøgelser – Medlemsundersøgelse
Dänermark, Berth et al. (1997): Att förklara samhallet. Lund: Student-litteratur
Goffman, Erving (1967): Anstalt og menneske. Den totale institution socialt set. Viborg: Jørgen Paludans Forlag
Hansbøl, Gorm og Klaus Kasper Kofod (2004): "Pædagogernes arbejde set i et professionsprisme". I Relationsprofessioner - lærere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere.
København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag
Hjort, Katrin (red.) (2004): De professionelle - forskning i professioner og professionsuddannelser. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag
Hjort, Katrin (2004a): "Viden som vare? - om CVU'erne og kvaliteten i og af de professionelles arbejde". I Hjort, Katrin (red.): De professionelle - forskning i professioner og professionsuddannelser. Frederiksberg: Roskilde Universistetsforlag
Hjort, Katrin og Stine Engel (2006): Viden om pædagoger. Internationalisering og professionalisering. København: BUPL, forbundet for pædagoger og klubfolk
Jørgensen, Anja og Anne-Kirstine Mølholt (2007): Betingelser for fællesskab.
Om sindslidende i boligområder. København: Servicestyrelsen
Kampmann, Jan (2007): Viden om pædagoger. Udfordringer til professionsudvikling på institutionsområdet. København: BUPL, forbundet for pædagoger og klubfolk
Kristiansen, Søren & Hanne Kathrine Krogstrup (1999): Deltagende observation. Introduktion til en forskningsmetodik. København: Hans Reitzels Forlag
Kupferberg, Feiwel (2004): "Læring eller kreativitet? - pædagogisk professionalitet i den kreative økonomi". I Hjort, Katrin (red.): De professionelle - forskning i professioner og professionsuddannelser.
Frederiksberg: Roskilde Universistetsforlag
Macdonald, Keith M. (1995): The Sociology of the Professions. London: Sage Publications
Nørregård-Nielsen, Esther (2006): Pædagoger I skyggen. Om børnehavepædagogers kamp for faglig anerkendelse. København:
Gyldendals Bogklubber
Schutz, Alfred (1984): Collected Papers 1. The Problems of Social Reality.
London: Martinus Nijhoff.
Vestereng, Nanna (2006): Pædagogprofessionen i tal. København: BUPL, forbundet for pædagoger og klubfolk
Warming, Eugenius (1895): Plantesamfund - grundtræk af den økologiske plantegeografi. København: P. G. Philipsens Forlag
Internetsider
BUPL: Udviklingen i antal børn i institutioner, 1990 – 2006. Se under:
www.bupl.dk – om BUPL – Fakta om pædagoger
FTF: Midt i en forandringstid. Se under:
www.ftf.dk – Politikområder – Arbejdsmiljø, stress og familieliv – Arbejdsmiljø – Midt i en omstillingstid
FTF: Status over det psykiske arbejdsmiljø. Se under:
www.ftf.dk – Politikområder – Arbejdsmiljø, stress og familieliv – Arbejdsmiljø – Status over det psykiske arbejdsmiljø