• Ingen resultater fundet

Sammenligning med peer group – DuPont Modellen

In document V ÆRDIANSÆTTELSE AF (Sider 55-59)

4. Regnskabsanalyse

4.3 Analyse af rentabilitet

4.3.1 Sammenligning med peer group – DuPont Modellen

4.3.1.2 ROIC – Return on Invested Capital

ROIC er det overordnede mål for profitabilitet på driften. ROIC udtrykker det afkast, der fås på den kapital, som er investeret i driften – altså Invested Capital130. ROIC er særlig vigtig at måle på ved en værdiansættelse, da en højere ROIC, ceteris paribus, vil føre til en højere estimeret værdi. I ne-denstående tabel fremgår den udregnede ROIC for peer groupen og Coloplast.

ROIC 2009 2010 2011 2012 2013 2014H1

Getinge AB 7,65% 8,88% 8,97% 8,18% 7,30% N/A Medtronic Inc. 14,48% 21,43% 20,99% 17,07% 15,93% N/A Stryker Corp. 24,63% 26,28% 21,92% 18,38% 12,72% N/A Coloplast 14,97% 22,76% 29,13% 36,12% 40,31% 40,47%

Tabel 18: Udvikling i ROIC Kilde: Egen tilvirkning

Fra tabel 18 fremgår, at Coloplast var i midten blandt peer groupen ved analyseperioden start. Såle-des havde Stryker Corp. en væsentlig højere ROIC. Coloplast har dog gennem analyseperioden for-bedret sin ROIC med ca. 25 %-point og er derfor i slutningen af analyseperioden klart førende. Den meget flotte udvikling skal endda ses i lyset af, at peer groupens udvikling i ROIC enten har været negativ eller stagnerende, hvilket blot taler for en endnu flottere udvikling for Coloplast. Som det kan ses, stiger ROIC en smule i 2014H1, og det tyder på, at den flotte udvikling i ROIC fortsætter.

ROIC kan yderligere dekomponeres i Profit Margin og Turnover rate Invested Capital. Dette gøres i kommende to afsnit.

4.3.1.3 Profit Margin

Profit Margin, også kendt som Operating Profit Margin, beskriver forholdet mellem omsætningen og driftsomkostninger. Alt andet lige er det attraktivt med en høj Profit Margin. I nedenstående ta-bel fremgår Profit Margin for peer groupen og Coloplast.

Profit Margin 2009 2010 2011 2012 2013 2014H1 Getinge AB 10,05% 12,17% 13,23% 12,17% 10,79% N/A Medtronic Inc. 15,24% 20,81% 20,80% 18,14% 17,79% N/A Stryker Corp. 16,16% 17,61% 16,19% 15,31% 11,56% N/A Coloplast 11,53% 15,53% 18,79% 21,93% 23,60% 24,25%

Tabel 19: Udvikling i Profit Margin Kilde: Egen tilvirkning

Som det kan ses fra tabel 19 var Coloplast blandt de dårligst performende målt på Profit Margin ved analyseperiodens start. Coloplast har dog også her formået at gennemgå en meget flot udvikling,

130 Plenborg & Petersen: Financial Statement Analysis s. 94

hvor forholdet mellem omsætning og driftsomkostninger er blevet væsentligt forbedret. Sammen-lignes med peer groupen, kan det ses, at udviklingen enten har været stagnerende eller negativ. Den store stigning som Coloplast har haft i ROIC, kan altså delvist forklares med en væsentlig forbed-ring i relationen mellem omsætningen og driftsomkostningerne.

4.3.1.4 Turnover rate Invested Capital

Turnover rate Invested Capital er ligesom Profit Margin med til at forklare udviklingen i ROIC.

Turnover rate Invested Capital forklarer en virksomheds evne til at udnytte den investerede kapi-tal131. Således fortæller nøgletallet, hvor lang tid virksomheden har bundet den investerede kapital eller alternativt, hvor meget omsætning 1 kr. investeret kapital genererer.

Turnover rate 2009 2010 2011 2012 2013 2014H1 Getinge AB 0,76 0,73 0,68 0,67 0,68 N/A Medtronic Inc. 0,95 1,03 1,01 0,94 0,90 N/A Stryker Corp. 1,52 1,49 1,35 1,20 1,10 N/A Coloplast 1,30 1,47 1,55 1,65 1,71 1,66

Tabel 20: Udvikling i Turnover rate Invested Capital Kilde: Egen tilvirkning

Coloplast var ved analyseperiodens start blot den næstbedst performende virksomhed målt på dette nøgletal. Igen har Coloplast dog formået at have en flot udvikling. Således er Coloplast gået fra at have bundet den investerede kapital i 281 dage til blot 213 dage i 2013132. Forbedringen er ligeledes med til at forklare den stærkt forbedrede ROIC. Sammenlignes der med peer groupen, ses der nok en gang en negativ udvikling. Således havde peer groupen ved analyseperiodens start bundet den investerede kapital i 368 dage, mens de i analyseperiodens udgang endte på 426 dage. Dermed har Coloplast altså ved analyseperiodens udgang bundet den investerede kapital i præcis halvt så mange dage, som gennemsnittet for peer groupen.

4.3.1.5 Financial Leverage

Financial Leverage er med til at forklare udviklingen i ROE. Financial Leverage beskriver forholdet mellem den nettorentebærende gæld og den bogførte egenkapital. I nedenstående tabel fremgår Fi-nancial Leverage for peer groupen og Coloplast i analyseperioden.

131 Plenborg & Petersen: Financial Statement Analysis s. 108

132 Udregnes som 365/1,30 (2009) og 365/1,71 (2013)

Financial Leverage 2009 2010 2011 2012 2013 2014H1 Getinge AB 1,58 1,36 1,31 1,42 1,35 N/A Medtronic Inc. 0,24 0,10 0,04 0,04 0,04 N/A Stryker Corp. -0,26 -0,29 -0,17 -0,11 -0,07 N/A Coloplast 1,64 1,07 0,66 0,28 0,06 0,03

Tabel 21: Udvikling i Financial Leverage Kilde: Egen tilvirkning

Som det kan ses fra tabel 21, varierer Financial Leverage meget virksomhederne imellem. Således har Getinge AB mere nettorentebærende gæld end egenkapital, mens Stryker Corp. opererer med negativ nettorentebærende gæld, hvilket vil sige, at dette selskab har et højere beløb bundet i finan-sielle aktiver end størrelsen af den rentebærende gæld. Det interessante her er Coloplasts udvikling.

Her har Coloplast ved analyseperiodens begyndelse mere nettorentebærende gæld end egenkapital i forholdet 1:1,64. Ved udgangen af analyseperioden har Coloplast nedbragt denne andel væsentligt.

Dette skal især ses i lyset af, at Coloplast næsten har lige mange finansielle aktiver som rentebæ-rende gæld. Umiddelbart lyder det attraktivt med en nettorentebærentebæ-rende gæld på 0. Dog skal det be-mærkes, at dette ikke nødvendigvis er optimalt, da det er muligt at man tjener penge på at have gæld. Netop dette vil blive undersøgt i næste afsnit.

4.3.1.6 NBC – Net Borrowing Cost

NBC er det sidste nøgletal, som er med til at forklare ROE. Ligeledes er NBC, som nævnt i afsnit 4.3.1.5, medbestemmende til om en virksomhed kan tjene penge på at optage gæld. Forsimplet kan det siges, at hvis NBC er lavere end ROIC, tjenes der penge på gæld. NBC er et udtryk for nettolå-neomkostningen. Dog er det vigtigt at bemærke, at NBC skal fortolkes med forsigtighed, da der indgår flere parametre end bare rentebetalingen.

NBC 2009 2010 2011 2012 2013 2014H1

Getinge AB 1,78% 2,40% 1,93% 1,99% 2,01% N/A Medtronic Inc. 5,16% 13,21% 41,92% 18,46% 19,52% N/A Stryker Corp. 1,29% -0,82% 0,00% -2,95% -5,84% N/A Coloplast 3,18% 7,10% 3,58% 15,46% 8,65% -18,65%

Tabel 22: Udvikling i Net Borrowing Cost Kilde: Egen tilvirkning

Coloplast har gennem hele analyseperioden en NBC, som er lavere end ROIC. Derfor vil en højere Financial Levarage, ceteris paribus, medføre en højere ROE. NBC er meget svingende gennem hele analyseperioden, hvor den laveste NBC findes i år 2009. Dette kan forklares med, at dette år er ’re-nest’. Med dette menes, at der ikke er bogført finansielle indtægter og omkostninger i lige så høj

grad, der ikke kan relateres til den rentebærende gæld. Den meget høje NBC i visse år skyldes pri-mært dagsværdireguleringer på finansielle instrumenter. Det kan diskuteres om disse skal tages ud af opgørelsen, da det reelt set både relaterer sig til drift og finansiering. Dette er dog ikke muligt at gøre i praksis133, og udfra de givne oplysninger i regnskaberne vurderes det ikke at være muligt at skelne mellem den finansielle del og driftsdelen, hvorfor de holdes inde i regnestykket.

In document V ÆRDIANSÆTTELSE AF (Sider 55-59)