Sammenkobling af praktisk videndeling og den teoretiske videnskabelse og -deling

NP har behov for at vide meget om markedet, de arbejder på. Det er nødvendigt at have overblikket over det, der er teknologisk muligt, samt have overblikket over det der rør sig på markedet og for fremtiden. For at tilgå ny viden og samle op og dele den viden, skal NP begynde bruge en række redskaber i form af teknologi, relationer og netværk.

Gennem projektgruppen får projektlederne ny viden. Ofte har kunden nogle ønsker om-kring en løsning, hvor det er projektlederens opgave sammen med kunden, at få beskre-vet ønskerne, således vil udvikleren kunne udarbejde et løsningsforslag. Selve processen at omdanne kundens ønsker til ord, tager ofte udgangspunkt i noget, der er lavet før.

Kunden kommer med et billede eller en beskrivelse af en oplevelse. Sammen med pro-jektlederen omsættes billederne til ord som danner grundlag for en kravspecifikation. I teorien bliver denne proces beskrevet som en af de sværeste elementer i videnskabelse.

Det er vigtigt at sætte billeder, tanker, ord og udtryk sammen for at kunne formulere de ønsker, kunden måtte have. I nogle tilfælde er det nødvendigt at bruge en designer til visuelt at præsentere de tanker kunderne har. Det gør det nemmere for projektlederen at kunne udvikle en præcis kravspecifikation (Bilag 1:2)

Projektlederen henvender sig derefter til udvikleren og forsøger sammen med denne at udvikle ønsket til en konkret produktbeskrivelse. Igennem den sparring mellem projekt-leder og udvikler får projektprojekt-lederen viden om, hvilke ting der er teknisk muligt samt ud-viklingen indenfor det tekniske område. Andre gange kræver det en ekspert for at kunne løse en kundes ønske. Dette giver projektlederen yderligere viden omkring forskellige områder. En vigtig informationskilde til idégenerering er internettet. Gennem forskellige forums kan projektlederen samle viden og sparre med andre projektledere omkring op-timale udviklingsmetoder, strategier og meget mere. Megen af den viden som

projekt-lederen skaber, holder han for sig selv og bruger det i sine egne projekter. De formelle beskrivelser der forklarer, hvordan en opgave skal løses, bliver delt via fællesdrevet, men den viden som ligger mellem projektets start og afslutning, findes primært kun i projektlederens hoved. Projektlederen henter ydermere viden gennem de dialoger han har med eksperter som er involveret i projekterne.

Som nævnt bliver kravspecifikationer, der udvikles i et projekt, gemt centralt hos NP, så-ledes andre projektledere kan hente inspiration til udvikling af lignende opgaver. Ved de ugentlige møder er det muligt at videregive oplevelserne omkring projekterne, samt at sparre med de andre projektledere i NP. Da det er studiemedarbejdere der er i virksom-heden, er det ikke alle projektledere, der er samlet på en gang, men de der er på arbej-de, kan løbende sparre med hinanden omkring projekter. (Bilag 5:1)

Ud over sparringen med hinanden i projektgruppen deltager projektlederne i forskellige netværksgrupper som har interesse for den enkelte projektleder. Netværksgrupperne er med til at udvikle nye ideer til projektlederne, men også give en bredere viden og for-ståelse på andre områder end virksomhedens kernekompetencer. Den viden som hentes i andre netværk bliver delt med kolleger i small talk situationer, eller hvis der er en som specifikt spørger efter viden på dette område (Bilag 5:3). Hos leverandøren i Malaysia, er der blevet oprettet en Wiki, hvor det er muligt at skrive eller indlægge artikler omkring forskellige emner, som medarbejderne mener, der har relevans for resten af organisati-onen. Planen er, at projektlederne også skal have tilgang til systemet, men da der er fle-re virksomheder der køber udvikling i Malaysia, skal systemet udbygges til at kunne håndtere forskellige virksomheder uden de kan se hinanden, og kun tilgå den informati-on Malaysia deler.

NP har valgt at have kontorer i et kontorhotel med andre virksomheder der også be-skæftiger sig med online marketing. Det er primært kreative folk, som designere og ud-viklere som sidder her, derfor har NP en ekstra resurse lige ved hånden (Bilag 2:4). Det er muligt at gå forbi de andre virksomheders kontorer og få en uformel samtale om et emne, som projektlederen søger viden om. Oftest forklarer personen i virksomheden kort omkring en løsning, men henviser også til internettet, hvor projektlederen kan læse yderliggere omkring emnet. Der foreligger mange videobeskrivelser samt artikler rund

på internettet omkring løsning af forskellige opgaver. Ved at holde en regelmæssig dia-log med personerne i kontorhotellet, kan projektlederen holde sig opdateret omkring udviklingen, samt hvilke hjemmesider der er interessant at se mere på. Med den ufor-melle omgang ufor-mellem virksomhederne er det muligt at blive ledt til de relevante infor-mationssider hurtigt og effektivt (Bilag 4:3).

Til at skabe sig et overblik over de individer der berører virksomheden, er LinkedIn en nem og effektiv måde at hente informationer omkring de forskellige personer. På sam-me måde kan NP hente inspiration og viden om det der sker på markedet, ved at under-søge konkurrenternes hjemmeside. NP ser ofte på konkurrenterne og sammenligner produkterne. Der er altid små forskelle i produkterne, men det forekommer, at konkur-renterne har nogle elementer som kan være til gavn for NPs produkter. Også medierne bruges til inspiration for mulighederne ved videreudvikling af nuværende og nye produk-ter.

NP opfordrer deres medarbejdere til at deltage i forskellige netværksgrupper. Grupper-ne er primært rettet mod at skabe salg og relatioGrupper-ner. De relatioGrupper-ner der skabes bliver delt mellem projektlederen, som er med i gruppen, og lederen i virksomheden. Det sker ofte, at de informationer der findes omkring en potentiel partner eller kunde ikke videregives til alle medlemmer i organisationen (Bilag 6:1). I henhold til teorien omkring interesse netværk (CoI), er det vigtigt at virksomheden går ind og støtter op omkring projektlede-ren, og sikrer at projektlederen har resurser til at kunne bidrage til netværket.

NP gør rigtig meget for at indhente viden om forskellige områder, både af interesse, men også for at kunne videreudvikle virksomheden. Problemet er, at videndelingen ikke er særlig effektfuld. Medarbejderne har ikke mulighed for at kommunikere ud til hinan-den, medmindre de taler sammen. Hvis der endelig bliver skrevet noget ned, gemmes det på en server, hvor man skal vide, hvor ting ligger for at finde det. Med den nye mu-lighed for at gemme artikler og viden på et Wiki, vil det blive lettere at tilgå og udvælge ny og relevant viden. Det online medie giver mulighed for indekseret søgning af artikler, emner eller indhold. Der er mulighed for, at andre kan kommentere og supplere med deres egne erfaringer, således artiklerne holdes opdaterede. Samtidig er det muligt at

tilknytte udført arbejde til artikler. Det bevirker at alle har hurtig tilgang til viden, samt de endelige produkter som tilknytter sig området.

Ved brug af de online medier kan alle også tilgå viden når der er behov for det, ikke kun når man sidder på kontoret, eller ved en computer som har specialtilgang.

8.3. Undersøgelsesspørgsmål 3 – Hvordan kan NP sikre og forbedre