Familien ønsker overdragelse af størstedelen af deres formue, billigst muligt til deres livsarvinger. Af ovenstående scenarier ses muligheden herfor og hvilke konsekvenser dette har. Familiens formue overstiger grundbeløbet for skattefritagelse, hvorfor det anbefales ægtefællerne, hvis et dødsfald skulle opstå, at succedere i halvdelen af aktierne for derved at udnytte mulighederne i dansk skatteret.
Et andet af familiens ønsker er, at udelukke et af livsarvingerne fra arven, hvilket ikke er en mulighed uden oprettelse af testamente. Det er ej heller muligt uden testamente at overdrage
Copenhagen Business School - 2011
73 mest muligt til livsarvingerne. Af livsarvingernes arv skal der indeholdes boafgift og eneste mulighed for nedbringelse af denne er, hvis størstedelen af formuen udloddes til længstlevende ægtefælle.
Figur 8 - sammenhold dødsfald uden og med testamente
Kilde: egen tilvirkning
Af ovenstående Figur 8, ses familiens mulighed for overdragelse ved oprettelse testamente.
Forannævnte figurer viser ikke forskydningen i arven til livsarvingerne, hvorfor denne forskydning er opstillet nedenfor.
Figur 9 - sammenhold af arvefordeling med og uden testamente
Kilde: egen tilvirkning
Det ses af ovenstående Figur 9, hvilken effekt et testamente har på arvefordelingen og hvordan familien kan mindske til tvangsarv.
75%
22%
3%
Dødsfald, skattepligtig - uden testamente
Arv og boslod, længstlevende ægtefælle Arv udbetalt, børnene
Boafgift
63%
32%
5%
Dødsfald, skattepligtig - med testamente
Arv og boslod, længstlevende ægtefælle Arv udbetalt, børnene
Boafgift
75,0%
5,4%
5,4%
5,4%
5,4%3,4%
Arvefordeling uden testamente Arv og boslod, længstlevende ægtefælle Camilla
Kasper
Katrine
Tony
Boafgift
62%
3%
10%
10%
10%
5%
Arvefordeling med testamente Arv og boslod, længstlevende ægtefælle Camilla
Kasper
Katrine
Tony
Boafgift
Copenhagen Business School - 2011
74 Hvis familien derimod planlægger deres generationsskifte i forvejen har de mulighed for årligt at forære pengegaver afgiftsfrit til deres livsarvinger. Det er herudover ligeledes muligt i levende live at overdrage ejendommen til ejendomsvurdering minus 15 % og familien har dermed mulighed for, over en årrække171 at uddele afgiftsfrie pengegaver til udligning af forskellen fra ejendomsvurderingen minus 15 % og den uafhængige ejendomsmæglers vurdering.
Figur 10 - overdragelse i levende live, over en 5årig periode
Kilde: egen tilvirkning
Ovenstående Figur 10, illustrere muligheden for udligning af Katrines forfordeling hvis hun køber ejendommen. Figuren viser, hvordan Kasper og Tony stille og roligt indhenter Katrines afgiftsfrie gave, hvis de årligt modtager afgiftsfrie pengegaver.
Det kan således konkluderes, at familiens billigste mulighed for generationsskifte af deres formue er ved overdragelse af ejendommen til ejendomsvurderingen minus 15 %, samt årlige pengegaver.
171 Det er forudsat lang levetid
59%
11%
19%
11%
Overdragelse i levende live, over en 5årig periode
Formue efter gaveuddeling Kasper
Katrine Tony
Copenhagen Business School - 2011
75
10 Konklusion
I tilfælde af et dødsfald er der mange aspekter, en familie skal tage hensyn til. Der er flere lovgivningerne der vedrører afdødes indkomst samt overdragelse af afdødes formue, som den afdødes familie skal forholde sig til.
Arveloven regulerer arven, hvis afdøde ikke har oprettet et testamente. Ved ægteskab opgøres familiens formue, hvorefter halvdelen af værdien udtages direkte af den længstlevende ægtefælle. Herefter deles arven mellem afdødes livsarvinger og den længstlevende ægtefælle.
Har afdøde ikke oprettet et testamente, vil afdødes livsarvinger være berettiget til 1/4 del dvs.
25 % af afdødes formue. Dette kan have den konsekvens at den længstlevende ægtefælle bliver nødsaget til at sælge aktiver for indfrielse af arven. Dette kan endvidere have betydning for den efterlevende ægtefælles fremtidige økonomi og forsørgelsesmulighed overfor mindre livsarvinger. Et testamente derimod afhjælper situationen, da afdøde har mulighed for at disponere over en del af arven. Arven deles op i tvangsarv, som afdøde har mulighed for at begrænse i et testamente og friarv som afdøde frit kan råde over. Hvis testamentet oprettes med teksten ”mindst muligt” til alle tvangsarvinger, har afdøde mulighed for at råde over 6/16 dele af fællesformuen, dvs. 37,5 %.
I testamentet kan afdøde råde over, hvordan hans aktiver skal fordeles. Hvis familien har valgt formuefællesskab i deres ægteskab vil halvdelen af et aktivs værdi skulle deles. En måde at undgå dette er ved oprettelse af en formueordning, hvor ægteparret ejer hver deres aktiver.
Dette har den betydning at afdødes egne (sær)aktiver medregnes i boet, mens længstlevende ægtefælles (sær)aktiver holdes udenfor boopgørelsen. Hvis ægteparret ikke har valgt en formueordning kan den længstlevende ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo. At sidde i uskiftet bo betyder at den længstlevende ægtefælle overtager alle aktiver og gældsforpligtigelser og at afdødes arvinger må vente til længstlevende ægtefælle enten selv vælger at skifte boet eller afgår ved døden. Det kan være et dyrt valg for den længstlevende ægtefælle at vælge uskiftet bo. Alle indtægter den længstlevende ægtefælle modtaget efter udlevering til uskiftet bo skal indregnes i fælles boet og vil indgå i et senere skifte.
Er uskiftet bo ikke en mulighed eller afstår den længstlevende ægtefælle herfor, kan boet skiftes enten privat eller ved en bobestyrer. I et privat skifte er det familien selv, som skal sørge for det hele og har derved en forpligtigelse overfor boets eventuelle kreditorer, hvis boet
Copenhagen Business School - 2011
76 viser sig at være insolvent. Vælger familien derimod, at skifte boet ved en bobestyrer vil boet have en meromkostning pga. bobestyrer honoraret, men arvingerne undgår unødige tab samt erstatningskrav, da disse pålægges bobestyreren. Herudover handler bobestyreren efter boets bedste interesse og ikke enkelte arvinger, hvilket er en fordel hvis der ikke ønskes splid mellem arvingerne.
Et privat skifte, skal være afsluttet senest et år efter dødsdagen, hvorimod et skifte ved bobestyrer skal være afsluttet senest to år efter dødsdagen, hvilket muliggør en mere lønsom og bedre bobehandling. Herudover er der ved bobestyrerskifte et større fradrag i indkomstopgørelsen.
Et dødsbo skal betale 50 % i skat af boets indkomst. I denne indkomst medregnes afdødes indtægter og omkostninger i lighed med en almindelig lønmodtagers skattepligtige indkomst.
Afhængig af om boet er skattefritaget eller skattepligtig medregnes ligeledes avance/tab ved salg af kildeartsbestemte aktiver. Om et bo er skattefritaget eller skattepligtigt afgøres ud fra boets opgørelse på skæringsdagen. Boopgørelsen kan estimeres i løbet af boperioden for overskridelse af grundbeløbet for skattefritagelse på kr. 2.595.100. Overskrides grundbeløbet og har boet skattepligtig avance på kildeartsbestemte aktiver kan boet vælge at sælge ud af boets aktiver og anvende den modtagne likvide beholdning til indfrielse af boets gæld og dermed opnå skattefritagelse. Avancen ved salget vil således være skattefri, hvis boet opnår skattefritagelse.
Var afdøde erhvervsdrivende og havde afdøde et opsparet overskud kan boet omdanne virksomheden skattefrit. Ved at omdanne virksomheden skattefrit undgår boet at medregne det opsparede overskud i indkomstopgørelsen og beregne 50 % skat heraf. Herudover kan arvingerne udtage de unoterede aktier, hvis boet er skattefrit, til handelsværdi eller hvis boet er skattepligtigt til anskaffelsessummen og derved udskyde beskatning til et senere salg.
Der er således mange aspekter, som kan kombineres og dermed optimere et dødsfald og det kan således konkluderes, at ægteparret bør oprette et testamente med teksten ”mindst muligt”
hvilket vil optimere muligheden for, at arven fordeles ud efter deres ønsker. Herudover bør de oprette en formueordning, hvis de ejer skattelatente aktiver, da dette kan begrænse størrelsen af boet, og dermed opnå skattefritagelse og øge det økonomiske resultat ved et dødsfald.
Copenhagen Business School - 2011
77
11 Lov forkortelser
AL Arveloven
RVL retsvirkningsloven (lov om ægteskabets retsvirkninger)
KL konkursloven
DSKL dødsboskatteloven
DSL dødsboskifteloven
BAL boafgiftsloven
RAL retsafgiftsloven
Væml. værgemålsloven
PSL personskatteloven
EBL ejendomsavancebeskatningsloven
KSL kildeskatteloven
VOL virksomhedsomdannelsesloven
ABL aktieavancebeskatningsloven
12 Andre forkortelser
VSO virksomhedsskatteordningen
KAO kapitalafkastordningen