Sager vedr. forhandlingerne med regentinde Maria af Neder

landene

og

hendes

afsendinge

1534

juni.

GI. sign.: Gem. Arch. XVI 5, 25.

Brevskriverregister til A 2.

Frederik 1. 1523, 25 (5), 26 (8), 27 (3), 28 (2), 29, 30.

Albrecht, hertug af Preussen 1526 (3), 27, 29, 31.

Dorothea, hertuginde af Preussen 1528.

Henrik, hertug af Mecklenburg 1524.

Joachim, markgreve af Brandenburg 1523, 28.

Ahlefeldt, Ditlev 1526.

Bogeman, Hermen, se Gruber.

Cram d. yngre, Asch v., 1526.

Gruber, Gert, og Hermen Bogeman 1526.

Grunwalth, Evert 1524.

Herford, borgm., »Schepemenner« og råd i, 1526.

Lunnynck, Diderick, drost i Ravensburg 1526.

Reventlow, Iven 1526 (2).

Werlinc, Johannes, Hamburg 1526.

Wisch, Clemens v. d., 1526.

FÆLLESARKIVET

(GEMEINSCHAFTLICHES ARCHIV)

På landdagen i Rendsborg 1544 delte Christian 3. hertugdømmerne mellem sig og sine to ældste halvbrødre Hans (d. ældre) og Adolf ved en traktat af 9. august, mens den yngste, endnu umyndige, broder Frederik skulle have erstatning på anden måde. Ligesom det var tilfældet 1490, skulle også nu adeligt og gejstligt gods holdes uden for delingen, og også i forholdet til udlandet skulle hertugerne regere i fællesskab. På land­

dagen i Slesvig i det flg. år fastsattes nærmere regler for styret. Samtidig kom man også til enighed om arkivalierne, der lå på Gottorp. Frede­

rik 1. havde som ovf. omtalt her samlet hertugdømmernes ældre arkiver fra Schauenburgemes og Christian l.s tid, og samlingerne var blevet stærkt forøget i hans egen tid som hertug og som konge, og lige op til delingen 1544 havde arkivet modtaget breve og dokumenter af alminde­

lig politisk indhold. Kongen og hans brødre udtog nu hver de akter, som særlig vedrørte deres amter, mens det øvrige kom til at udgøre det såkaldte Fællesarkiv (Gemeinschaftliches Archiv), som stadig fik plads på Gottorp slot og opbevaredes i en hvælving lukket med 3 låse, hvortil hver af hertugerne havde sin nøgle, senere, efter Hans d. ældres død, kun med to låse. Arkivet fik 1598 en betydelig udvidelse, idet en væsent­

lig del af Hansborgarkivet, som hidtil havde ligget på Hansborg, over­

førtes til Fællesarkivet (se ndf.). Ved forskellige lejligheder indlagdes desuden endnu i 17. årh. dokumenter og sager, som angik samtlige regerende hertuger.

Muligvis tilskyndet af Huitfeldts klage i sin Danmarkshistorie 1596 over, at så mange af Frederik l.s breve var blevet liggende på Gottorp, lod Christian 4. 1598 sammen med hertug Johan Adolf af Gottorp fore­

tage et eftersyn af Fællesarkivet ved kongens sekretær Abel Berner og hertugens vicekansler dr. Nikolaus Junge, hver bistået af en yngre sekretær. Efter at de i marts-april havde gennemgået Fællesarkivet på Gottorp, fortsatte de om efteråret med et eftersyn af arkivet i kancelliet på Hansborg (se ndf. s. 63), hvoraf de politiske sager med kopibøgerne anbragtes sammen med Fællesarkivet på Gottorp, men ikke optoges i registraturen. Berners og Junges registratur findes i 4 eksemplarer i Rigsarkivet (Reg. 39 med kone, og renskrift, Reg. 41 samt et ekspl. ved regeringskancelliet i Gliikstadt). 1670 fik den gottorpske

rejselegations-sekretær Burchard Niederstedt både kongelig og hertugelig udnævnelse som arkivar ved Fællesarkivet på Gottorp, og det følgende år foretog han sammen med sekretær ved Tyske Kancelli Johan Moth en meget grundig gennemgang af arkivet, og der udarbejdedes en ny udførlig registratur over Fællesarkivet incl. Hansborgarkivet (Reg. 42), som i sin inddeling afviger væsentlig fra de ældre registraturer. En del dokumenter overførtes ved den lejlighed til København. Efter at den hertugelige del af Slesvig 1721 var blevet indlemmet under kronen, blev arkivsekretæren Eskel Lohmann 1732 sendt til Gottorp for at gennemgå Fællesarkivet.

Han fandt det i en meget dårlig forfatning, men det lykkedes ham at få det ordnet efter Moths og Niederstedts registratur fra 1671, af hvilken hans nye registratur, hvis fortale er dateret 1. august 1733, i det væsent­

lige er en afskrift. Lohmanns registratur, som har været benyttet lige til nutiden, havde ligesom de tidligere registraturer en saglig inddeling i capita. Inden for hvert caput var der tilstræbt en kronologisk ordning, som dog var meget mangelfuldt gennemført. Arkivet oversendtes i som­

meren 1734 til København og indlemmedes i Gehejmearkivet. Det mod­

tog senere væsentlige supplementer, navnlig af Thorkelin og Finn Mag- nusen, som registrerede deres tillæg i supplementsbind (Reg. 34 og 35), og af Matthiessen, som indførte sine tilføjelser i Lohmanns registratur.

Supplementerne var dog i det væsentlige arkivet ganske uvedkommende.

Matthiessen påbegyndte i beg. af 1850erne en omfattende seddelregistra­

tur, hvor hvert enkelt stykke var udførligt refereret, men nåede kun de 10 første capiti samt caput 39,29, (se Hansborgarkivet). Matthiessens regi­

stratur til Fællesarkivets første 10 capiti, suppleret med nogle senere til­

komne mere summarisk affattede registratursedler er nu ordnet kronolo­

gisk. I 1880-erne udskilte A.D. Jørgensen Hansborgarkivet af Fællesarki­

vet. Udskillelsen, som foretoges på grundlag af Lohmanns registratur, var dog nærmest skønsmæssig, og der fandtes stadig en del Hansborgsager for­

skellige steder i Fællesarkivet, ligesom også de udskilte sager indeholdt enkelte ældre bestanddele. Senere udskiltes betydelige dele af de uden­

rigspolitiske akter fra Frederik 1 .s tid, og endelig er der ved afleveringen i henhold til conventionen af 15. dec. 1933 afleveret et stort antal af de ældre dokumenter, navnlig vedr. Schauenburgerne, til Tyskland. Ved den nu foretagne nyregistrering er alle sager ældre end 1544 udskilt og fordelt dels i Fyrstearkiverne, dels i de kongelige arkiver vedr. hertug­

dømmerne, således at der nu i Fællesarkivet kun er bevaret de arkivalier, som var indlagt efter 1544 og i egentligste forstand udgjorde et fælles arkiv for de regerende linier.

Pergamentsbreve.

A.

Dokumenter vedr. hertugFrederik, biskop af Slesvig og Hildesheim 1544-55.

1.

1544 10/8

Hertug Frederik

giver afkald på sin ret til

andel i

hertugdømmerne

i

tilfælde af, at

han

bliver

ærkebiskop

af Bremen.

GI. sign.: Gem. Arch. XVII15.

2.

1549 16/12

Hertug

Frederik giver afkald

på

sin

fjerdedel af hertugdømmerne

Slesvig og

Holsten.

GI. sign.: Gem. Arch. XVII 85.

3.

1549 16/12

Hertug Frederik

opgiver forleningen af

Slesvig.

GI. sign.: Gem. Arch. XVII 87.

4. 1549 16/12 Hertug

Frederik løser

stænderne fra

deres ed med

hensyn

til

hans fjerdedel af hertugdømmerne.

GI. sign.: Gem. Arch. XVII 88.

5.

1549 16/12 Hertug Frederik, coadjutor

til

Slesvig

stift,

frasiger sig

forleningen

med

Holsten.

GI. sign.: Gem. Arch. XX 15 b.

6.

1555

11/4

Hertug

Frederiks revers

til sine brødre

i

anl. af, at

der

er bevilgetham

yderligere 3

års

pension.

GI. sign.: Gem. Arch. XVII 89.

B. Lensbreve for Holsten 1548-1612.

1. 1548 5/10 Kejser

Karl 5. stadfæster forleningen

afHolstenmed Stormarn og Ditmarsken forChristian 3.,

Hans

og

Adolf.

GI. sign.: Gem. Arch. XX 12.

2. 1560

2/4

Kejser

Ferdinands lensbrev

for

Frederik

2.,

Hans

og

Adolf

på Holsten.

GI. sign.: Gem. Arch. XX 18.

3. 1565

29/8 Kejser

Maximilian

2.s

lensbrev

over

Holsten for Frederik 2., Hans og

Adolf.

GI. sign.: Gem. Arch. XX 19.

4. 1578 11/7 Kejser Rudolf 2.

s

lensbrev

over Holsten for

Frede

­

rik

2., Hans

og Adolf.

GI. sign.: Gem. Arch. XX 22 b.

Fællesarkivet

5. 1589

11/10

Kejser Rudolf 2.s

lensbrev

over

Holsten

for

Chri

­ stian 4.

og

hertug Philip.

GI. sign.: Gem. Arch. XX 23.

6. 1612

20/12 Kejser Matthias

’

lensbrev

over

Holsten for

Chri­

In document Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. (Sider 61-66)