DE SØNDERBORGSKE HERTUGERS ARKIVER

De sønderborgske hertuger, Hans d. Yngre og de linier, som udgår fra ham, Ærø, Sønderborg, Nordborg, Glückborg og Plön (med under­

linier), opnåede ikke ligestilling med de ældre linier og fik ikke del i fællesregeringen. Hertugernes fyrstelige rettigheder var dog ikke uden betydning, idet både de og deres undersåtter stod uden for de alminde­

lige danske administrative myndigheder som tyske kancelli og rentekam­

meret og de danske domstole. Fra de lokale domstole kunne der kun appelleres til hertugens hofret, men ikke til højesteret. Hertugerne kunne udstede love og udskrive skatter, ligesom de kunne lade slå mønt. Den eneste, de var underordnet, var selve kongen, som i påkommende til­

fælde kunne gribe ind ved særlige nedsatte kommissioner.

Sønderborgernes arkivalier er i det væsentlige overleveret gennem linierne Sønderborg, Glüksborg og Plön, se nærmere under de enkelte linier. De blev ved midten af 1850erne afleveret til Gehejmearkivet fra Slesvigske ministerium (Reg. 90) sammen med andre samlinger vedr.

hertugdømmerne, herunder også Gottorparkivet. Pergamenterne i disse samlinger registreredes af Matthiessen og indordnedes i en række, som alm. benævnes Gottorpske Membraner (Membraneae Gottorpensia (et) Membraneae ex arch. canc. Germ.). Rækken opløstes atter af Erslev, som overførte alle de sønderborgske pergamenter med undtagelse af de plönske til en ny række Glücksborg ABC. De plönske pergamenter var for største delen blevet afleveret til Tyskland efter 1864. De få tilbage­

blevne afleveredes på en enkelt undtagelse nær til Tyskland ved arkiv­

udvekslingen i henhold til Conventionen af 15. dec. 1933.

HANSD.

YNGRE

(d.

1622)

Ved en overenskomst dat. Flensborg 27. jan. 1564 overlod Frederik 2.

sin yngste broder hertug Hans d. Yngre en trediedel af den kgl. del af hertugdømmerne, i Sønderjylland Sønderborg og Nordborg med øerne Als og Ærø og Sundeved (sognene Asbøl, Dybbøl, Nybøl, Sottrup og Ullerup), i Holsten Plön og Ahrensbök. Da Plön imidlertid var enke­

sæde for farmoderen, Frederik l.s dronning Sofie, og Sønderborg og Nordborg tilligemed Kolding var moderens, dronning Dorotheas, liv- geding, fik han foreløbig et årligt pengedeputat indtil deres død hen­

holdsvis 1568 og 1571. Hans bestræbelser for at opnå stændernes hyld­

ning for dermed at blive ligestillet med de andre hertuger mislykkedes.

Derimod lykkedes det ham at blive forlenet til fælleshånden med de ældre linier både for Sønderjyllands og Holstens vedkommende.

Besiddelserne udgjorde, da hertug Hans overtog dem, ikke noget samlet hele, men var isprængt betydelige mængder af krongods og navn­

lig adelsgods, som både omfattede bøndergods og en række store hoved­

gårde. Det blev hans opgave at samle og afrunde besiddelserne ved køb og mageskifte. I traktaten mellem kongen og hertugen var der taget forbehold med hensyn til kronens gods på Als og Ærø, som navnlig omfattede en del tidligere kirkegods. Dette gods havde midlertidig været overladt dronning Dorothea, som tillige havde haft den kirkelige over­

højhed over Als og Ærø, som ellers hørte til Fyns stift. Ved dronningens død lagde kongen straks Als og Ærø tilbage til biskoppen af Odense og inddrog krongodset. Trods gentagne forsøg nåede hertug Hans aldrig at få den kirkelige overhøjhed på Als og Ærø, som vedblev at høre under Fyns stift.*) Derimod lykkedes det ham efter lange forhandlinger under et besøg, som kongen 1579 aflagde på Sønderborg, at få ham til at overlade sig krongodset på Als og Ærø på livstid. Det drejede sig om omtrent 150 gårde og mindre ejendomme. Samme år erhvervede han ved mageskifte med kongen Ryd klosters ejendomme på Als (8 ejen­

domme), hvorimod kongen fik gårde i Sundeved. Fra Hans d. Ældre fik han ved mageskifte 1578 7 ejendomme på Als og i Sundeved. Hans d. Ældres død 1580 og delingen af hans besiddelser skaffede hertug Hans en betydelig forøgelse af hans hertugdømme. Kongen anerkendte

*) Han opnåede dog at få patronatsretten til de kirker, han selv byggede på Als, Sønderborg og Kegnæs kirker; også til Egen kirke, som han fik efter Hans d. Ældres død, havde han patronatsretten.

Hans den Yngre

hans ret til en trediedel af kongens andel af arven, og ved en traktat 23/4 1582 overlod han ham i erstatning derfor Ryd kloster i Sønderjyl­

land og Reinfeld kloster i Holsten samt en del spredt tidligere kirkegods i Haderslev amt i Ris, Gram, Nørre- og Sønder Rangstrup herreder, det såkaldte Bollerslev fogderi. Desuden fik han andel i den haderslevske told og som erstatning for hans krav på Ditmarsken 20.000 rdlr. Ryd klosters gods omfattede Ryd klosters birk i Nordangel ved Flensborg fjord og Broager sogn i Sundeved samt enkelte sydligere beliggende gårde. Ved et mageskifte 6/3 1584 afstod hertug Hans til kongen godset i Haderslev amt og fik til gengæld til arv og eje det jordegods på Als og Ærø, som han 1579 havde fået brugsretten til på livstid. Ved et nyt mage­

skifte 15/11 s. å. overlod han de sydligst beliggende gårde af Ryd klosters gods til kongen og fik i stedet gårde i Sottrup sogn i Sundeved.

Allerede i 1570erne havde hertugen begyndt at opkøbe det adelsgods, der lå spredt indenfor hans besiddelser. Det fortsatte i den største måle­

stok de følgende år, og det lykkedes ham på få undtagelser nær at få udkøbt den tidligere talrige adel, som havde været i disse egne. I hans levnedsbeskrivelse fra 1607 siges der, at han har udkøbt 17 adelige slægter. Han koncentrerede sig først om Als og Sundeved og erhvervede her fra 1584 til 1600 flg. større gårde: 1584 Helvedgård (sen. Øster- holm) og Gammelgård på Als, 1585 Melsgård på Als, 1590 Ballegård i Sundeved og Rønhave (Ronhof) på Als, 1591 Avnbøllund (Lunds­

gård) i Sundeved, 1593 Tandsgård på Als, 1596 Melvedgård (sen.

Hirschsprung) på Als, 1600 Søbygård (sen. Rumohrsgård) på Als og Snogbæklund i Sundeved. Ved år 1600 havde han i det væsentlige fået opkøbt alle de større gårde i Als og Sundeved. Kun de to gårde Blans- gård og Avnbølgård i Ullerup sogn i Sundeved var det ikke lykkedes ham at erhverve. Blansgård blev først købt 1717 af Philip Ernst af Gliicksborg, og Avnbølgård købtes 1703 af Frederik Vilhelm af Augu­

stenborg. Efter 1600 vendte hertug Hans sig mod Angel og opkøbte i sine senere år en række godser i Nordangel i og i nærheden af det gamle Rydklosters birk, nu Gliicksborg amt: 1609 Rosgård, 1618 Nybel, 1619 Unevad og Nordgård, 1621 Elgård. Til de erhvervede godser hørte en mængde spredt bøndergods. Desuden købte og tilmageskiftede han sig betydelige mængder af strøgods fra adelen. Iflg. Wullenwebers*) optælling på grundlag af en jordebog i arkivet på Deutsch Nienhof, beløb hans erhvervelser fra adelen på Als og i Sundeved indtil 1602 sig til 224 bøndergårde og 216 mindre ejendomme. Fra domkapitlet i Slesvig erhvervede han 1602 10 gårde i Lysabild på Als og i Skeide i Sundeved.

Enkelte spredte gårde i Sundeved og landsbyerne Stavnsbøl og Sebbelev på Als tilhørte dog stadig domkapitlet og udgjorde Dybbøl fogderi.

Efter at det 1624 var inddraget af kongen, solgte han 1651 Stavnsbøl og Sebbelev til Augustenborgernes stamfader Ernst Gunther.

I Holsten lykkedes det ligeledes hertug Hans at købe en række

*) Wullenweber, Herzog Hans der Jiingere von Sønderborg s. 60.

Hans den Yngre 139

gårde og skabe forbindelse mellem amterne Ahrensbøk og Reinfeld. (Se iøvrigt under Plön).

Flere af de tilkøbte hovedgårde udvidedes ved Nedlæggelse af lands­

byer, og selv oprettede han en række nye hovedgårde. 1576 oprettede han Sandbjerg i Sottrup sogn i Sundeved af 4 nedlagte gårde og 1601 Skeldgård (el. Freileben) ved Skeide, Broager sogn. Kegnæs, der tid­

ligere havde været skovbevokset, lod han rydde, og han anlagde her landsbyerne Sønderby og Østerby og byggede gårdene Nygård (Neuhof, Nienhof) og Hjortholm (Hirschholm). På Ærø oprettede han godserne Gråsten og Gudsgave og genoprettede Søbygård. Også i Holsten op­

rettede han en række hovedgårde af nedlagte landsbyer.

Hånd i hånd hermed gik en udstrakt byggevirksomhed. Efter erhver­

velsen af det gamle Rydkloster lod han det nedbryde og i stedet opføre Glücksborg slot, som stod færdigt 1587. I Holsten opførtes slottene Ahrensbök og Reinfeld i stedet for de tidligere klostre. Af gårde, han lod nyopføre som mere eller mindre slotsagtige bygninger, kan nævnes Lundsgård i Sundeved 1592 (i stedet for den nedbrudte Avnbøllund), Rumohrsgård, Gammelgård og Kegnæsgård i Lysabild sogn, en tid­

ligere kongelig gård, alle på Als, Nybel i Angel samt Søbygård og Gråsten på Ærø. Østerholm, Egen sogn, blev 1692 ombygget og ud­

videt. Ved Nybel lod han i det tidligere ubebyggede område ved Flens­

borg fjord anlægge en by Nyby, idet det var hans hensigt her at grund­

lægge en handelsplads. På kongens forestilling opgav han dog planen, og en del af husene blev nedbrudt og atter opført ved Glücksborg.

Godskøbene og de store byggearbejder kostede uhyre summer. I sit testamente opgiver hertugen selv, at købet af godserne har kostet ham 750.200 rdlr. Hertil kom hofholdningen og opdragelsen af den store børneflok - i sine to ægteskaber havde han 23 børn - samt medgiften til døtrene. Midlerne hertil skaffede han sig, bortset fra de pengemidler, han fik ved overenskomsten med kongen om arven efter Hans d. Ældre, og den medgift, hans to ægteskaber bragte ham, i det væsentlige ved den hårdhændede udnyttelse af sine besiddelser.

Ved sit testamente dat. 11/2 1621, som blev deponeret i København, delte hertug Hans sine besiddelser mellem sine sønner, således at Chri­

stian fik Ærø, Alexander Sønderborg med den sydlige halvdel af Als samt en del af Sundeved, Hans Adolf Nordborg med den nordlige del af Als samt Ballegård i Sundeved og Philip Glücksborg med besiddel­

serne i Angel samt hovedparten af Sundeved. Endelig fik Joachim Ernst de holstenske besiddelser med slottene Plön, Ahrensbök og Reinfeld.

Besiddelserne er i testamentet angivet ved godserne, og grænserne følger derfor ikke altid sognegrænserne. Kun én af de på testamentets tid levende sønner, hertug Frederik, fik ingen tildeling af land. I stedet fik han løfte om et årligt deputat på 5.000 mrk. lybsk, som skulle udredes af de andre brødre. Hvis en af dem døde uden arvinger, skulle han dog i stedet overtage dennes arvepart. I henhold til denne bestemmelse fik han allerede 1624 Nordborg ved Hans Adolfs død.

Hans den Yngre

Hans den Yngres arkiv er kommet til Rigsarkivet dels med Gliicks- borgarkivet, dels med arkivalierne fra den sønderborgske linie. Det må antages at have ligget dels på Gliicksborg og dels på Sønderborg slot.

Arkivalierne har været registreret dels sammen med Gliicksborgarkivet, dels i Registrant 110. Pergamenterne indordnedes efter afleveringen fra Slesvigske ministerium 1855 af Matthiessen i rækken Gottorpske mem­

braner (Membranea Gottorpensia et ex arch. canc. Germ.) og senere af Erslev sammen med alle øvrige pergamenter fra de sønderborgske her­

tuglinier undtagen den piønske i samlingen Gliicksborg. En del sager har ikke tidligere været registreret. Af regnskabssager findes i Rigsarki­

vet kun et svineregnskab fra 1604. På Deutsch Nienhof findes et penge­

regnskab for Gliicksborg, Nordborg og Sønderborg amter (film i Rigs­

arkivet) og i Staatsarchiv Hannover en regnskabsbog for Ahrensbok amt 1568/69.

Pergamentsbreve.

A. Dokumenter vedrørendefyrstehuset 1564-1621.

a. Traktater

og

overenskomster

med

kongen

og

de andre

hertuger

1

564-1

584.

1. 1564 27/1

Delingsakt mellem

Frederik

2.

og Hans d.

Yngre.

GI. sign.: Gott. membr. Fase. XLVI; sen. Glucksb. A.

2.

1578

21/7

Mageskifte mellem

Hans

d.

Ældre

og

Hansd.

Yngre

om

bøndergods.

GI. sign.: Gott. membr. Fase. LII; sen. Glucksb. A.

3. 1579 9/12 Mageskifte mellem

Frederik 2.

og Hans d.

Yngre, hvorved

kongen får gods

i

Sundeved

mod at afstå

Ryd

klo

­

sters gods

på

Als

til hertugen.

GI. sign.: Gott. membr. Fase. LII; sen. Glucksb. A.

4. 1581 12/12 Ratifikation af traktat 1581

12/8 mellem

Frede

­ rik 2.

og

Hans d. Yngre på den

ene side og

hertug

Adolf

på

den

anden

side ang. delingen af

arven

efter

Hans d. Ældre.

GI. sign.: Glucksb. A.

5.

1582 23/4 Traktat

mellem

Frederik

2.

og Hans

d.

Yngre

ang.

In document Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. (Sider 144-149)